PDA

Se fuld version : Valuta ! $/kr


pederbax
16-12-07, 13:28
Hvad betaler sig bedst når man skal til Filipinerne : at medbringe $ fra danmark og hvormange må man have med? eller at bruge sit/sine Visa kort da man jo kan hæve 15000 php pr kort pr dag og det koster ca 30 kr at hæve pr transaktion. $ koster at købe i dk+det koster at veksle på Filipinerne ! Så hvad er smartest?

Samarjan
16-12-07, 13:39
Medbring US Dollar eller Euro. Medbringer du mere end USD 10000 (mener jeg det er), skal du deklarere det.
Hvis du medbringer USD så bring helst 100 Dollar sedler og helst den nye type.
Hvis du medbringer Euro, så medbring enten 50 eller 100 Euro sedler.

Jan

LarsKyhnau
16-12-07, 15:08
Der er flere forhold at tage i betragtning udover omkostninger, såsom risikoen ved at rejse rundt med mange kontanter, og på den anden side manglende tilgængelighed af ATM-maskiner uden for de større byer.

Vær opmærksom på, at ikke alle bankers ATM-maskiner overhovedet accepterer et dansk Visa-kort. "Positiv-listen" omfatter Citybank, Equitable Bank, Metro Bank, China Bank samt (ifølge "bor i Cebu") også Banco de Oro.

Vær også opmærksom på, at bortset fra Citybank og Banco de Oro har de andre bankers ATM-maskiner en max-grænse pr. hævning på 4.000 eller 5.000 peso. Equitable bank er meget udbredt i landet, men her koster det altså 3 x 30 DKK at hæve 15.000 peso. Så hvis det er alternativet er det absolut en billigere løsning at medbringe dollars hjemmefra og herefter veksle dem på Filippinerne. Man kan dog godt hæve 3 gange lige efter hinanden, så den daglige maxgrænse er stadig 15.000 peso.

I Cebu og Manila kan man - hvis man ved, hvor man skal lede - finde ATM-maskiner, hvor der kan hæves 15.000 peso af gangen på et Visa kort, men i mindre byer er jeg endnu ikke stødt på eller har hørt om sådanne noget sted.

En god idè er derfor at bruge ophold i Cebu eller Manila til at "tanke op med penge", før man tager videre til mere tyndtbefolkede områder. Hermed kan behovet for at medbringe kontante dollarsedler måske holdes lidt nede.

På større hoteller og resorts er det som regel muligt at betale direkte med Visa-kortet, og det samme gælder i de store shopping-malls som SM, Robinson eller Ayala. Dette kan også nedbringe behovet for at slæbe rundt på store beløb i kontanter.

Kim P. Nyberg
16-12-07, 20:08
Det er også vigtigt at huske ikke at hæve for mange penge ad gangen derude, for der er mange lange fingre. For dem er 15.000 peso rigtig mange penge. Som tommelfingerregel skal der 11 peso til en dansk krone, men de dagsfriske kurser kan læses på www.valutakurser.dk, hvor man også kan indtaste specifikke beløb og derefter få omregnet til en anden valuta.

Et godt råd jeg fik derude af en lokal var ALDRIG at lægge kontante penge på disken, men ALTID at lægge dem direkte i hånden på ekspedienten, og samme måde fra ekspedienten til dig. Ellers kan du risikere, at pengene er væk hurtigere, end du kan nå at blinke med øjnene.

Når det så er sagt, vil jeg anbefale, at du tager dit credit card med derud, hæver til flere dages forbrug, således at du ikke skal panikke rundt efter en pengeautomat hele tiden.

Du behøver ikke kigge længe for at opdage, at sammenlignelige ting koster en brøkdel derude i forhold til kolde Danmark.

Kim P. Nyberg

pakwhan
16-12-07, 20:33
Man kan også have et visa kort i Skandiabanken (nu EIK Bank)

hvor det ikke koster noget at hæve i udlandet

så betyder det ikke så meget at man nogen gange bliver nød til at hæve

flere gange

Niels
16-12-07, 21:02
Hej Kim.

11 php for en dansk krone tror jeg ikke holder. Jeg mener jo det er noget i retning af 8,3 php. Lidt af en forskel. Men ellers må vi finde regnestokken frem :-)

Bedste hilsner

Niels

tap
16-12-07, 23:14
11-12 php var i de gode gamle dage nu er det 7,9-8,2 for en dansk krone
tap

PhilLover
17-12-07, 10:57
0 kr i gebyr ved hævning i udlandet hos Eik Bank lyder godt. Men kan se det udløber 1. april 2008, og koster derefter 30,- kr per hævning.

henrik
17-12-07, 17:03
Hej Pederbax

Når jeg rejser til filippinerne ca 8 uger ad gangen og kommer vidt omkring, har jeg hjemme fra delt mit penge beløb op på følgene måde det 1/2 på rejse-cheks i 100 dollars og resten på mit master-card,samt lidt kontanter i dollars som jeg veksler i manilalufthavnen.
Denne måde fungere fint for mig da jeg aldrig har for mange penge på mig og kan skifte vis hæve penge til 1 uge ad gangen.I SM kan man hæve 20.000 peso per dag,mener det kostede 50kr per gang.

Henrik

Michael.Friis
18-12-07, 20:01
Jeg gjorde den oplevelse at man kan hæve flere penge på et Mastercard frem for et visakort og det var generalt i alle automater.
Og når man rejser rundt fra ø til ø er det godt at have en del kontanter på sig. Mange steder tager de ikke visa/Master og hvis de gør så tager de mellem 6-10% i Charge.
HSBC kan man hæve 30000 på et master og 15000 på et visa. Forfindes i Robinson center i manila.
Ved godt at man ikke skal opfordre folk at rejse rundt med mange penge. Men vi havde altid 60-70000 peso inde vi tog ud på nogle små øer. Og feks i El Nido på Palawan har du slet inge mulighed for at betale eller hæve med visa.
Hvis man er dykker kan man med fordel have dollars med da dyk altid bliver afregnet i dollar.
Michael Friis

Samarjan
19-12-07, 01:26
Hvis i bruger Mastercard i Filippinerne, vil der normalt blive lagt et 5% (eller mere) gebyr på. Det er faktisk ikke tilladt, så hvis i gemmer jeres kvitteringer, kan i meget muligt få refunderet den ekstra charge hos Mastercard, når i kommer hjem.

Jan

Jyden
30-07-08, 21:11
Jeg regner med at medbringe et større beløb i dollars til Filippinerne. Ved nogle, hvad det koster at deklarere ind i landet og evt. ud af landet? Andre lande jeg har været i har det ikke kostet ind i landet, men jeg har ikke kunnet finde svaret. Måske skulle jeg ringe til den filippinske ambassade.?

whorist#1
30-07-08, 22:48
du må indføre op til 10.000 us dollars uden at deklarere dem
hvor meget havde du da tænkt dig? måske du skulle overveje bankoverførsel,med mindre vi snakker om de "sorte" ;-)

k.o.m.

Jyden
30-07-08, 22:51
Jeg skal købe en bil. Desuden bliver jeg der i 3 måneder. Jeg har bestilt 20.000 dollars.

LarsKyhnau
31-07-08, 02:57
Det er jo ikke helt urisikabelt at rende rundt med over 100.000 DKK på sig i kontanter, og specielt ikke i et fattigt land som Filippinerne. Jeg ville følge det udmærkede råd om at åbne en konto efter ankomst til Filippinerne, og så lave en wire-transfer fra din danske bank. Så slipper du også for besværet med at skulle deklarere dine penge ved indrejse.

Kan du få lov til det, så åben en peso-konto og få dig et lokalt hævekort. Så slipper du for at skulle betale vekselgebyr 2 x og du får muligheden for at hæve kontanter 24 timer i døgnet. Både bilen og langt hovedparten af dine leveomkostninger på Filippinerne skal betales i peso, så $ har du i grunden ikke noget som helst at bruge til.

LarsKyhnau
02-08-08, 12:02
P.S. Hvordan gik det i oevrigt med din tur til Ozamis med dine 2 danske boern? Som Dansker i Cebu skriver andetsteds, saa er det rart, hvis folk ikke bare bruger forum til at stille spoergsmaal, men ogsaa melder lidt tilbage om, hvordan rejsen saa er gaaet.

Jeg kan jo forstaa paa dit indlaeg, at du saa altsaa har taenkt dig at koebe en bil hernede, som du jo ogsaa snakkede om for et par maaneder siden. Hvilken slags bil havde du taenkt dig, og hvad er den beloebsmaessige ramme? Jeg har en ven eller to i Dumaguete, som har private biler til salg, og det kunne jo evt. vaere, at der var noget, som matchede dine oensker og behov.