PDA

Se fuld version : Julepynt. En rigtig tynd julehistorie :-)


Niels
18-12-07, 19:28
Jeg er jo nærmest flov over at skrive denne historie, da jeg vist nærmest fik det til at lyde som om det var et jule eventyr der var i støbeskeen. Det er altså bare en lille fjollet histore om julepynt.

Sagen er at jeg altid har været facineret af filippinernes jul. De begynder vel ca. 1 november og når det slår 1. december er hele landet vist mere eller mindre i selvsving. Man kan ikke få fat i nogen da de enten er busy eller rejst hjem til probince og alt drejer sig om jul og julegaver.

Det jeg dog i særklasse har været facineret af, er deres julepynt. Det er så helt fantastisk grimt. Skrigende farver og overhældt med glimmer og hvis det kan lyse og sige lyde, så er det bare toppen.
Indrømmet min smag i julepynt er nok meget konservativ, men jeg tror næsten de fleste vil mene at det filippinske er gudsjammerlig grimt.

Nå jeg havde i nogen år tænkt på at tage nogle rædsler med hjem, men i år skulle det være. Lee Plaza i Dumaguete havde en ret stor afdeling i stuen og var leveringsdygtig i nogle rigtige rædsler.
Jeg var lun på en stor blinkende julestjerne, men den havde jeg ikke plads til, så jeg måtte nøjes med mindre.

Jeg købte sådan en dør pynt ting. Selvfølgelig 100 % platic. Grim som arvesynden. Så købte jeg sådan et klokke lokke værk med et par større klokker og adskillige nedhængende mindre klokker.
Den er om muligt endnu grimmere. Slutteligt 20 stk.kugler til juletræet. Jeg mangler ord til at beskrive den farve, men kønne er de ikke. Jeg var ret godt tilfreds med mine indkøb.

Så oprandt dagen hvor jeg med slet skjult stolthed gik hen til min mor, hvor jeg holder juleaften. Nu skulle hun den unde lyne mig se julepynt filippino style. Jeg hev dør tingen op af tasken. Jeg havde jo forventet et rædslens skrig fra hende, men det udeblev fuldstændigt. Hun kiggede på den med kender mine og sagde hmmm og jaa og du kunne vel ikke lige prøve at hænge den op på min hoveddør. Jeg var helt forvirret, men fik den klasket op på døren. Uha, sagde hun. Den er fin.
Den sidder der sgu’ endnu.

Selvtilliden havde fået et knæk, men det skulle blive endnu værre.

Jeg havde jo klokkeværket og det blev hevet frem. Neeejjjj hvor er den fin. Den vil se rigtig godt ud i dit vindue, sagde min mor. Nej, Nej Nej. det magter jeg ikke. Det kan ikke være rigtigt tænkte jeg og gråden pressede sig nærmest på.--- jeg behøver vel ikke sige hvor den hænger. Fuldstændig korrekt. I mit vindue. Det værste er at jeg er begyndt at holde af den lille grimme fætter :-)

Det slemmeste er næsten kuglerne til juletræet. Min mor synes de var rigtig søde. Ok, de skulle måske ikke op alle tyve, men en håndfuld ville da bestemt pynte. Sammenbruddet var en realitet. Jeg var færdig. Det kunne dog blive værre.

Hvert andet år fejre vi en lille juleaften hos min bror. Dette er altid blevet klaret med en let pyntet wienerstige som juletræ. Faktisk ret fremragende til formålet. Nu er der bare det at min niece åbenbart er gået i filippinsk julemode og min bror var af den mening at i år måtte vi nok have et rigtigt juletræ. Da min brors juleudstyrs kasse ikke er helt opdateret for at sige det mildt, så ved jeg godt hvor resten af kuglerne ender ! Hulk, jeg skal se på de grimlinger i to dage.

Konklusionen på mine indkøb er kort, hård men retfærdig. Det er en OM’er.

Jeg må sende en tak til PNO, som frivilligt har indvilget i at forsøge sig næste år med indkøb af lidt smagløst julepynt. Jeg håber han har ’bedre’ smag en jeg :-)

Lad mig benytte denne lejlighed til at sige tak for de mange helt fantastiske indlæg der er kommet i år og tusind tak til mange nye ’skribenter’, som uselvisk har delt ud af deres store viden og erfaring. I har hævet dette board til nye højder.

Så vil jeg ønske jeg alle en rigtig glædelig jul også til jeres kære her eller på Filippinerne.

Bedste hilsner

Niels

LarsKyhnau
18-12-07, 19:59
Jeg tror ikke det kan gøre det, at de begynder i starten af november. Det er vist nærmere sådan, at alle måneder, som ender på "ber", har noget med jul at gøre, altså septem***, okto*** og så videre.

Da jeg var hjemme i november vedtog vi, at familien i år skulle fejre jul i vores eget hus, og min forlovede begyndte herefter at pynte hele huset op til jul med nyindkøbt plasticjuletræ, lyskæder hele vejen rundt i stuen etc.

Jeg indvendte, om det ikke var lidt tidligt at begynde med den slags omkring 10/11, og fik forfærdet at vide, at vi tværtimod var meget sent ude. Julepyntningen af huset blev da også givet prioritet over mange andre praktiske gøremål, som ellers stod på programmet.

Skal dog indrømmes, at specielt lyskæderne faktisk var meget hyggeligt, idet november jo var en temmelig regnfuld og dermed overskyet måned, og selv dernede bliver det relativt tidligt mørkt på den årstid (17.30).

En anden forskel til dansk jul er, at julegaverne (i hvert fald i vores hjem) bliver lagt under plasticjuletræet så snart de er indkøbt - men derfor må de selvfølgelig stadig først åbnes til jul.

PNO
18-12-07, 20:20
Her er et lille tillæg til Niels' søde historie.

Da vi var i Lee Plaza i Dumaguete måtte vi jo som altid vente på at pigerne får snøvlet sig færdige med deres indkøb -:) Hvad kan vi lave imens når vi nu opholder os i afdelingen for dametøj. Naturligvis kan vi se på sexet undertøj, men vi var ikke lige i det humør.
Om det var efterveerne af en lidt "våd" nat ved jeg ikke, men vi faldt over en lille smykkeafdeling. Noget så ganske gyldent ud. Mine øjne faldt på et par ualmindelig store og ualmindelig afskyelige fingerringe. Da Niels så dem fik han et grineflip og traf en alvorlig beslutning. Han ville have en ring med hjem og den skulle sidde på hans finger juleaften. Som sagt så gjort. Prisen var ca. 375peso og det var en glad mand der gik derfra.
Pigerne var naturligvis ikke færdige, så vi aftalte at mødes lidt senere på Why Not. Da jeg nåede frem viste Niels mig hans omtalte juleindkøb. Det var afskyeligt grimt. Et par SML senere havde jeg forvillet mig ud i at love at november 2008 prøve at anskaffe noget der er endnu mere afskyeligt -:)
Jeg tvivler på det bliver så svært -:)


Hilsen

PNO

marven99
18-12-07, 20:28
Er man konservativ hvis man syntes det er mindst ligeså slemt i DK!!

Niels
18-12-07, 22:32
Hej Marven99

Jeg talte om konservativ smag. Man kunne måske kalde det klassisk istedet.

Jeg er egentlig lidt uenig med hensyn til Danmark. Jeg synes at vi for nogle år tilbage så tendenser til at nu skulle det være jul fra september, men jeg synes også at det de sidste år er nedtonet. Som jeg ser det, går det først amok i december og det er fint med mig.

Jeg er på ingen måde julehader, men holder faktisk meget af højtiden. Det er der andre der ikke gør. Dette sagt bliver jeg dog noget stram i masken, hvis jeg får julekataloger osv før december.

På Filippinerne har jeg dog set juletræet båret ind 9/11 og det er jo en bønne tidligt.

Man kunne måske vende det rundt som Lars.K siger. Det er mørkt på Filippinerne i November og det er jo for intet at regne i forhold til Danmark.

Så frem med juletræet og lys over land :-)

PNO : Ringen for pokker. Den havde jeg glemt. Der var min mission næsten ved at lykkes. At få et rædselskrig fra min mor.

Den synes hun godt nok var grim og Yes den vil 'pryde' min langemand juleaften. Den er rigtig led at se på :-)

Bedste hilsner

Niels

Harly
18-12-07, 22:40
Nu er det jo ærgeligt, at vi ikke kan dele billedfiler på denne site, det kunne jo have været sjovt, at se billeder af dine rædsler.
Men vi har jo, på dansk tv, set eksempler på udendørs rædsler, der til forveksling ligner noget, der kan købes på Ph.

PNO
18-12-07, 22:52
Hej Harly

Det med billeder kunne jo være Webmasters julegave til os, nu dette board er vokset og blevet aktivt -:)

Mht til dit eksempel. Lad mig sige det på den måde: Du er i den rette retning. -:) -:)


Hilsen

PNO

Samarjan
19-12-07, 01:40
Nå, jeg måtte næsten lige ud og skifte underbukser, efter at have læst ´dit indlæg Niels.
Da jeg boede herude alene gik jeg ikke så meget op i at pynte til jul, men efter jeg mødte min hustru, udviklede julen sig til en konkurrence i, hvordan vi kunne få vores hus til at ligne et blinkende, lynende krydsermissil.
Som dig er jeg nok lidt mere Dansk Jul traditionel indstillet, så jeg havde mine besværligheder med at blive vænnet til sådan en jul.
Idag har jeg noget imod det, sålænge det ikke er mig, der skal kravle rundt på huset, for at få det til at ligne en reinkarnation af "Fars Fede Jul" Grisswold style.

Jeg koncentrerede mig som regel mere omkring nytår, hvor jeg som regel ville sprænge min nabos blomsterbed i luften med en rulle Pla-Pla Sawa. Når vi ikke var hjemme, tog han så hævn ved at sprænge min græsplæne i luften o.s.v.
Nu bor vi på Samar, hvor tingene ikke går så vildt for sig. Omkring nytår skal man bare passe på, man ikke kommer til at stå i vejen for en eller anden beruset person med et skydevåben :-)

Vi ønsker alle herinde en Glædelig Jul samt ønsket om et Godt Nytår

Jan & Familie

Niels
19-12-07, 18:20
Hej Jan

Så var det min tur til at skifte underdrengene. Blinkende, lynende krydsermissil. Åhhh jeg kan se det for mig. Verdensklasse :-)

Du kunne vel ikke fortælle lidt mere om det pla-pla Sawa. Det lyder jo som noget for rigtige raske drenge, store som små.
Naboens blomsterbed---- hmmmm overordentlig interessant læsning :-)

Bedste hilsner

Niels

Samarjan
20-12-07, 01:34
Hej Niels,

En Pla-Pla Sawa er faktisk en stor rulle sammensat kæmpe kanonslag. Hvis du kan huske hvordan 1 øres kinesere var sat sammen i små ark med kinesere på hver side.
Hvis du forestiller dig et sådan ark bare med 2000 kanonslag på størrelse med en rulle 250 g Anton Berg marcipan, så har du en Pla-Pla sawa.

De er forbudt I Filippinerne nu, men hvis man kender nogen i fyrværkeri industrien i Bucaue (Bulacan), kan man måske betale dem til at få lavet en.
De kan ikke rigtig smugles nogen steder, fordi sådan en ruller fylder hele bagagerummet på en bil.

Jeg var sidst med til at fyre en af i 2006, hvor vi hængte den op i et træ og tændte den nedefra. Træet var klar til lossepladsen bagefter.

Da jeg boede på Luzon, hvor min nabo og jeg ødelagde hinandens haver, plejede jeg at rulle sådan en børge ud over hans blomsterbed og tænde den. Som regel var der ikke noget bed tilbage.

Min nabo arbejdede ligesom mig offshore, så han var ligesom mig på arbejde 28 dage ad gangen efterfulgt af 28 dage fri. Hvis jeg var på arbejde og han var hjemme, vill han rende rundt og stikke kæmpe kanonslag ned i min græsplæne over det hele. Derefter ville han forbinde dem med en rulle lunte, hvorefter han bære tændte lunten. Han kunne så gå tilbage til sig selv og nyde lyden af kanonslag de næste 15 minutter afhængig af. hvor mange kanonslag, han havde mineret min have med.

Vi mente begge, det var sjovt, men vores fruer kunne ikke rigtig se morskaben!!

Herregud, ingen af os havde børn på det tidspunkt og at betale nogle folk for at genetablere vores haver kostede jo heller ikke det helt store.

God Jul,
Jan

PNO
20-12-07, 06:56
Hej Jan

Det kunne jo minde om den ældre danske spillefilm med Ebbe Rode og John Price om nabokrig, men i en "venligere" udgave -:) -:)

Hilsen

PNO

Samarjan
20-12-07, 07:14
PNO,

Ja, men hvis vi havde haft flagstænger, var de såmænd nok også blevet et mål i sig selv. Jeg kunne jo have forsøgt, inficere sådan en med termitter!

Det der faktisk gjorde det sjovt, var jo det faktum, at skaderne normalt kunne udbedres for små beløb.

Jeg kan ikke forestille mig, at man kunne gøre sådan noget i Dk uden at havne i en rigtig nabokrig.

Motto: Don't take life too seriously, it is only temporary!

God Jul,
Jan

Samarjan
20-12-07, 09:23
Bare for general oplysning:

Firecrackers are called paputok... and there is an array of firecrackers available in the market, Rebentador, Super Lolo, Super Pla Pla, Triangulo( triangularly shaped firecrackers), Bawang, Sinturon ni Judas (Judas Belt), Jumbo Fountain, Whiste Bomb, best selling firecrackers like Baby Rockets (Kuwitis), Luisis ,Watusi, Bulalakaw (Comets) just to name a few.

Specielt Super lolo og Super Pla Pla er i dag forbudt. Super Lolo er nok det farligste kanonslag, jeg nogensinde har stiftet bekendtskab med. Hvis sådan en børge går af indenfor et par meter, kan man vinke farvel til sin hørelse et par dage for ikke at tale om det skidt den kan blæse i hovedet på en.
En super Pla Pla (den jeg kalder Pla Pla sawa) ligner en kæmpe sammenrullet måtte af kanonslag. Den store udgave kunne fås med op til 5000 kanonslag og den almindelige op til 10000 kanonslag.
De kan rulles ud på jorden (som jeg gjorde i min nabos blomsterbed), hænges op i et træ eller fastgøres omkring noget rundt som en træstamme eller ens svigerfar (hvis man ikke er på god fod med ham).
Jeg vil næsten tro, at hvis man blev taget i Dk med en Super Lolo, ville man sikkert blive sigtet som terrorist! Den er kraftig nok til at sprænge et hul i en dør.

Hilsen,
Jan

Niels
20-12-07, 18:50
Hej Jan

Tusind tak for den grundige orientering om det pyrotekniske. Der er jo nok mange der vil synes det er overordentligt perfidt og meget barnligt, men har man den lille pyrotekniske djævel i blodet, så er det det rene guld.

Jeg kan kun med slet skjult misundelse forestille mig hvilket kongeligt syn det må have været og se din minerede have ryge i luften et kanonslag af gangen. Forrygende.

Jeg har ikke rodet ret meget med det i mit voksne liv, men var som teenager voldsomt facineret af fyrværkeri og den slags.

Det har dog også visse ret praktiske anvendelses muligheder. Hvis man nogen sinde har prøvet at grave en bambus op med håndkraft, så ville sådan en gang eksplosiver være guds gave. PUF og væk med skidtet.

Tusind tag og god jul.

Niels