PDA

Se fuld version : cebu pacific air / philippine airlines


amige
19-12-07, 20:10
Hej.
kærsten og jeg skal fra Bangkok til filippinerne og tilbage igen til sommer.

vi har tjekket to fly selvskaber.

cebu pacifi cair koster 10.500 THB (1700 dk)

philippine airlines koster 19.000 THB (3200 dk)

er der nogle der kender til de to selvskaber? og kan anbefale det ene frem

for det andet.?

Niels
19-12-07, 21:05
Hej Amige

Jeg kender begge. Det du skal checke ud, er deres afgangs og ankomst tidspunkter. Cebu Pacific har mig bekendt nogle lidt skæve tider.

Cebu Pacific har generelt et lidt dårligt rygte på deres internationale ruter. Indenrigs fungerer det efter min erfaring godt.

Direkte adspurgt ville jeg sige Philippine Airlines er at anbefale, men hvis det er mere vigtigt for dig at gøre det billigt end at flyve på nogen mærkelige tidspunkter, så selvfølgelig Cebu Pacific.

Husk evt at indregne at du skal holde dit hotel i Bangkok måske en nat mere, hvis det er en sen aften afgang med Ceb-Pac. Ditto i Manila.

Bedste hilsner

Niels

LarsKyhnau
20-12-07, 06:37
Cebu Pacific er et hastigt expanderende flyselskab og er nu Filippinernes største. De har nogle særdeles skarpe priser, hvis man køber lidt i forvejen, nemlig cirka 200 DKK pr. enkeltbillet på nationale ruter og cirka 400 DKK pr. enkeltbillet på de internationale.

Deres hjemmeside er utroligt god (efter Filippinske forhold) og det er let og bekvemt at købe billetter online med sit Visa-kort.

Flyene er også glimrende - der er tale om en meget ny flyflåde p.g.a. den hastige ekspansion. Da det er et lavpriskoncept har de til gengæld afskaffet servering ombord på indenrigsruterne, men det er stadig muligt at købe en sandwich, sodavand m.m.

Største minus er, at de ofte er 1-2 timer forsinkede på de nationale ruter (har ikke prøvet de internationale).

Ang. ruten til Bangkok er det også et solidt minus, at de lander i Bangkok lidt over midnat og herefter flyver tilbage cirka 1.30. Det er altså rent natfly, og det er da ikke fedt på så kort en rute.

Måske er det ok at lande i Bangkok lidt over midnat, hvis man alligevel havde tænkt sig at tilbringe en dag eller to i byen før man flyver tilbage til Danmark. Men at lande i Manila kl. 5 (eller 6) om morgenen og dermed gå glip af en nattesøvn bare for så kort en rejse? Jeg var godt nok helst fri.

Hvis I har det på samme måde, men gerne vil rejse så billigt som muligt, kunne I evt. vælge at flyve Air Philippines på vej til Manila og Cebu Pacific på vej tilbage. Det er ikke dyrere at købe 2 enkeltbilletter end at købe 1 retur.

LarsKyhnau
20-12-07, 07:01
PS. Ser lige, at Cebu Pacific har 3 ugentlige afgange mellem Bangkok og Cebu også. Det kunne evt. være en god mulighed, hvis jeres destination på Filippinerne ligger i nærheden af Cebu.

Dette fly afgår et par timer tidligere, men er dog stadig en aften/nattehistorie. Lander 22.30 i Bangkok og 3.30 i Cebu. Men ok, 3.30 er da bedre end 5.30. Hvis man er ude at male byen rød hver aften er det jo stort set bare almindelig sengetid...... :-)

Husk at reservere hotel i forvejen, hvis I lander sent om aftenen eller midt om natten. Gør også hotellet opmærksom på, at I først kommer så sent, så de ikke sælger værelset til anden side fordi de tror, at I har brændt dem af.

Samarjan
20-12-07, 07:08
Cebu Pacific er udmærket..........når det virker!
Glemt er de tider, når man gik ombord i deres DC-9 fly og læste på skiltet lige indenfor døren, at flyet var fra f.eks Juni 1963.
Jeg har ikke fløjet med dem siden 1999, så jeg ved ikke hvordan deres service er nu.
Jeg har dog hørt et par skræk historier fra deres Internationale ruter. Historier om massive forsinkelser, dårlig eller ingen service eller hjælp i tilfælde af forsinkelser o.s.v.

Nu skal man dog ikke male fanden på væggen. Det kan jo godt være, man kun hører om de rigtig slemme eksempler.

Jeg har prøvet et par gang, at det er gået helt op i Anders And, når jeg skulle flyve fra Samar for at nå en forbindelse i Manila.
Jeg flyver som regel med Asian Spirit (eller "We bring you closer to your spirit") fra Calbayog City til Manila, men mens man sidder og venter og venter og venter, kommer de nogle gange pludselig og siger "Sorry Sir, the plane had to return to manila with mechanical trouble. Flight is cancelled".

Så bliver gode dyr rådne, og jeg tumler ud af lufthavnen og kører til Catarman for at få et fly derfra (dagen efter godt nok), også Asian Spirit. Dagen efter når man så sidder der og venter, kommer de så igen med beskeden "Sorry Sir, se ovenfor".

Igen må jeg ud og køre, men denne gang til Tacloban (Leyte). Der kan jeg som regel regne med et fly, da PAL (Plane Always Late) Philippine Airlines har 3 eller flere afgange om dagen.
Jeg regner normalt med, at jeg må forlade Samar 1-2 dage tidligere end beregnet, hvis jeg skal med et fly fra Manila, hvor jeg ikke har en billet, der kan ændres.
JEG ELSKER STADIG FILIPPINERNE.....og NEJ, JEG FLYTTER IKKE TIL LUZON IGEN. Jeg har det rart nede i junglen. :-)

God Jul til alle,
Jan

LarsKyhnau
20-12-07, 09:09
Jeg har vel fløjet med Cebu Pacific mellem Manila og Dumaguete omkring 10 gange siden 2004, og udover at de meget ofte er 1-2 timer forsinkede har der absolut ikke været noget at klage over.

På den rute flyver de i dag med spritnye Airbus maskiner med plads til cirka 150-180 passagerer. Som "høj" udlænding bliver jeg altid placeret ud for nødudgangen ved en af vingerne, og så er der 10 x bedre benplads end på flyene til Europa.

holgerdk
20-12-07, 14:54
jeg har også kun gode erfaringer med cebu pacific og uden nævneværdig forsinkelser som jeg ellers kan forstå der "normalt" er. har fløjet både pal og cebu pacific mellem manila og butuan. har kun oplevet rigtig god service ombord i nye airbus fly og som lars skriver med god benplads.

PNO
20-12-07, 15:13
Hej Jan

Du kan roligt tage med Cebu Pacific til og fra Manila. Hele flyflåden er skiftet. De bruger ikke et fly der er over 1½ år gammel. Fin benplads på alle sæder, selv til personer på 193cm

Med hensyn til forsinkelserne hos CP så er det til stor gene i Manila, men ude i landet kan man jo som oftes sætte sig udenfor lufthavnen og lette hatten på en pils på en stille bar, til der lyder et tågehorn der betyder at flyet lander nu.

Hilsen

PNO

picco
20-12-07, 22:22
Jeg kan tilføje som en lille sidebemærkning at cebu pacific rent faktisk er det flyselskab i verden der har den yngeste "flyflåde" som PNO skriver ca 1- 1 1/2 gamle , og som mange måske ikke ved , er det Singapore airlines der står bag ved og ejer cebu pacific.

Hilsen John

PNO
20-12-07, 23:46
Hej John

Info om ejerskabet af Cebu Pacific:

The airline is wholly owned by JG Summit Holdings and has 1,182 employees (at March 2007)[1]. It is a subsidiary of JG Summit Holdings, controlled by the Gokongwei family - one of the richest Filipino-Chinese families based in the Philippines. Cebu Pacific is currently headed by Lance Gokongwei, presumptive heir of John Gokongwei, the chairman emeritus of JG Summit.

JG Summit Holdings, Inc (PSE: JGS) is one of the largest conglomerates in the Philippines with business interests in air transportation, banking, food manufacturing, hotels, petrochemicals, power generation, publishing, real estate and property development, telecommunications and textiles. Companies that JG Summit Holdings has major holdings in include Digital Telecommunications Philippines and Cebu Pacific Air. Its chairman is John Gokongwei, who is one of the richest persons in Southeast Asia. It was one of the ten most profitable companies on the Philippine Stock Exchange for 2006


Hilsen

PNO

amige
21-12-07, 07:39
Hej igen.

Mange tak for alle de mange gode indlæg. God jul og godt nytår.

Samarjan
21-12-07, 07:54
Hej John,

Er du sikker på, at du ikke tænker på Silk Air og Tiger Air? Disse selskaber er ejet eller delvis ejet af Singapore Airlines.

God Jul,

Jan