Se fuld version : Visum fortsat
Saginglangangmaypuso
20-12-07, 14:57
Hej forum,
Jeg har tidligere haft skrevet ind omkring visum og fik en masse gode svar, mange tak for det :) Jeg skrev tidligere om det at søge visum igennem ambassaden i Norge men jeg har nu fået bestilt en flybillet på 20 dage, der kan ændres senere således at jeg eventuelt vil kunne søge visum på 59 dage i Filippinerne. Men hvor nemt er det egentligt? Jeg har hørt at man kan gøre det i Manila lufthavn men hvad kræves der egentligt af papirer? Og hvor lang tid tager denne proces? Og sidst men ikke mindst, kan man gøre det umiddelbart efter at man er landet i lufthavnen? I må undskylde de mange spørgsmål, men jeg vil bare lige være helt sikker ;)
På forhånd tak!!!
LarsKyhnau
20-12-07, 16:48
Jeg forlænger altid mit visum i Dumaguete, hvor fruen og jeg bor. Det tager cirka 10 minutter og kræver blot, at jeg viser mit pas, hvori det nye stempel så placeres. Formelt set kan de nok også kræve, at jeg viser en flybillet, men det har de aldrig gjort.
Jeg har hørt fra en ven, at det kan være noget mere tungt og ubehageligt at forlænge visa i f.eks. Cebu. Om det kan lade sig gøre i lufthavnen i Manila ved jeg egentlig ikke, når jeg tænker over det. Har altid troet, at dette ikke var tilfældet, men hvis nogen har viden om det modsatte, så er jeg hermed også blevet klogere..... :-)
Dansker_i_Cebu
20-12-07, 18:12
Det tager ca ½-1½ time i Cebu at forlænge visa. Da de lukker kl 16 kommer jeg altid kl 15:30 og sjovt nok får jeg mit stempel samme tid som dem der kom kl 13 ´(ö)`
Hvis det er i Cebu er her altså ingen problemer..
Husk kontoret har frokost lukket som alle andre (næsten) ml 12 & 13 ..
og husk ikke noget med at ha shorts og badetøfler på,surt at sku hele vejen tilbage til hotellet for at skifte tøj :-)
mvh tap
Hej Tap
Jeg havde ikke det lille problem i Dumaguete. -:) Det var iført shorts og Tshirt.
Der var et stort smil på læben da jeg trådte ind og de udfyldte selv dokumentet. Jeg skulle bare sætte min underskrift. Passet blev overrakt med ønsket om en fortsat god ferie. Det tog ikke 10 min.
Hilsen
PNO
LarsKyhnau
21-12-07, 05:31
Som skrevet er der stor forskel på, hvordan de enkelte immigrationskontorer fungerer. Det er rigtigt, at de i Cebu kræver såkaldt "passende påklædning", men det er de trekvart ligeglade med i Dumaguete. Besøger man begge byer, så vælg at forlænge Visa i Dumaguete.
Hvordan det er i Manila eller andre byer har jeg ingen erfaringer med.
I Manila forventes det, at man dukker op i passende påklædning. Lad for guds skyld være med at dukke op med tømmermænd. Det kan gå irreterende langsomt, og jeg har set udlændinge tabe tålmodigheden, hvilket ikke ligefrem fremmer chancerne for at få sin visaforlængelse hurtigt.
Tiltal aldrig personale på immigrations kontoret nedladende og for alt i verden brug aldrig F... ordet, fordi så vil ansøgningen blive afvist som det mindste og udvisning kan blive en mulighed.
Kommer man oppe fra Baguio eller Banaue, kan man køre ind forbi 1st Street i Balibago (Angeles City). Der er som regel fyldt op, men man kan som regel få sin forlængelse, mens man venter eller indenfor et par timer. De forlanger ikke speciel påklædning, da der normalt kommer en hel del sprutstinkende udlændinge her lige fra barerne. Disse typer har det med at eksplodere, når de bliver gået på klingen af immigration, så det kan være ret festligt at sidde og se på.
Nogle hoteller vil sørge for det for et ekstra beløb, så man slipper for at stå i kø og vente indtil køerne kommer hjem.
God jul,
Jan
LarsKyhnau
21-12-07, 09:50
De råd, som Jan giver, er også en udmærket anvisning på, hvordan man i det hele taget bør optræde på Filippinerne, og vel også i Asien generelt. Specielt gælder dette overfor myndighedspersoner, som kan "gøre ens liv surt", men også i det hele taget.
At tabe besindelsen er det samme som at tabe status. Dette gælder i særlig grad i Thailand, men også på Filippinerne. Det er også vigtigt, hvis det overhovedet er muligt, at undgå konfrontationer og i stedet søge efter løsninger, hvor ingen af de to parter taber ansigt. Spørg om det evt. er muligt, at de kunne gøre sådan og sådan i stedet for at stille krav. Selv i Danmark virker dette ofte bedre end at stille sig an og sige, at "det er for dårligt at....." Og det giver helt sikkert mere fred og ro i sjælen end hele tiden at hidse sig op over dit og dat.
For en Filippiner eller en Thai er det meget vigtigt at undgå at tabe ansigt, så hvis man presser ham ud i en situation, hvor han ikke kan give en det, man ønsker, uden at tabe ansigt, så vil han som oftest vælge slet og ret at sige nej.
Ting går ofte meget langsomt på Filippinerne og procedurerne kan for en udlænding virke både unødigt komplicerede og svære at forstå. Disse ting er man nødt til at lære at leve med, hvis man vil være i landet, da man alligevel ikke har nogen mulighed for at lave det om.
Hvad man i praksis kan gøre er dog ofte høfligt at bede om at tale med en overordnet, hvis den person, man snakker med, ikke selv har kompetence til at træffe beslutninger, der afviger fra firmaets ofte særdeles firkantede "policy". Og det er ofte tilfældet, for ledelsesstilen er meget hierakisk på Filippinerne.
Hvis jeg skal tale med offentlige myndigheder på Filippinerne vil jeg normalt altid iføre mig "passende påklædning", d.v.s. lange bukser og sko. Måske er det ikke altid nødvendigt, men det virker helt sikkert mere seriøst. Undtagelsen er altså immigrationen i Dumagute, hvor de dels kender mig og dels er ligeglade. Selv der møder jeg dog naturligvis ikke op uvasket, stinkende af sprut eller iført badeshorts, en gammel laset T-shirt og et par slippers, som jeg har købt for 50 peso. Men et par pæne shorts, en pæn T-shirt og et par pæne sandaler er helt ok - kort sagt det tøj, som jeg under alle omstændigheder går rundt i til hverdag.
Saginglangangmaypuso
22-12-07, 13:18
Hej forum,
Jeg siger igen tak for de mange svar, det er en super hjælp :) Jeg fik dog lidt indtrykket af at det kan være ekstra besværligt i Manila at forlænge visaet. Er der andre kontorer i nærheden nogen kender til som fx omkring Makati eller Las Pinas hvor jeg hovedsagelig kommer til at befinde mig? Tja jeg håber da ikke det går hen at blive et problem at få det forlænget bare fordi man befinder sig det forkerte sted. Kan man risikere at det kommer til at tage mere end en dag? Igen sorry for de mange spørgsmål men enhver hjælp påskønnes :)
Du kan finde en liste over alle regionale immigrationskontorer i Filippinerne på følgende link:
http://immigration.gov.ph//index.php?option=com_content&task=view&id=128&Itemid=72
Ellers er der vist kun deres hovedkvarter tilbage i Intramuros i Manila.
Håber det kan hjælpe.
God Jul,
Jan
LarsKyhnau
22-12-07, 14:58
Hej Saging...
Det lyder som om du bekymrer dig en del mere om det visum-halløj end du egentlig behøver. Tro mig: der er mange andre og større udfordringer (og glæder) ved at være på Filippinerne end netop det at forlænge visum.
Håber du får en rigtig god ferie!
Mvh. Lars
Hej
Jeg var på Filipinerne i nov. i 17 dage da jeg rejste ud spurgte jeg tolderen om jeg skal have visum i januar hvor jeg skal derned i 27 dage.
Han sagde at det ikke er nødvendigt jeg kan blot betale 2000 pesos i pas kontrollen i lufthavnen når jeg rejser ud dette kan man gøre hvis man er der fra 21 til 59 dage.
Er der nogen der ved om det er rigtigt?
Da det Filipinske konsulat i Kbh. lukker pr. 1/1 - 2008 skal man herefter sende sit pas til Stockholm for at få visum hjemmefra det er jo noget besværligt.
Jørgen
Dansker_i_Cebu
26-12-07, 04:49
Hej Jørgen.
Det er rigtigt at man altid kan få betalt sig fra det ene og andet herude, men det kan også bliver dyrere når man f.eks står og skal med flyet og ikke har sit visa i orden - en emsig lille embedsmand kunne prøve presse dig.
Jeg ville få sagen bragt i orden mens du var her, sæt et par timer af til det & ta det som en del af oplevelsen ved at være i Asien.
Hvis det er Cebu du kommer, har jeg tidligere nævnt at man skal komme ca ½ time før lukketid, dvs kl 15:30.
Som Lars så retteligt skrev, tag det roligt og nyd din ferie - landet er så vant til folk der skal have visa og er glade for de peso du lægger.
LarsKyhnau
26-12-07, 07:46
Jeg er helt enig med Dansker i Cebu. Du bliver selvfølgelig ikke sat i fængsel eller forhindret i at forlade landet, fordi du møder op i lufthavnen med et visum, som er "overstayed" med nogle få dage. Men du får lov til at betale for visumforlængelsen alligevel + en bøde fordi du har overtrådt loven.
Så få det ordnet medens du er i landet på èt af de mange immigrationskontorer og inden de 21 dage er gået. Der er tidligere postet en liste med adresser og telefonnumre på samtlige kontorer i landet, og der er en del, så det skulle ikke være så svært at finde et.
Man har heller ikke brug for at skulle stå og diskutere den slags med en myndighedsperson ude i lufthavnen nogle få timer før man skal nå et fly. Hele indcheckningsproceduren er rigeligt stresset og omfattende i forvejen. Jeg tror jeg skulle vise mit pas 6 gange sidste gang jeg forlod Manila, før jeg endelig sad i flyet.
Jeg bruger altid imigrationskontoret i manila lufthavn til at forlænge mit visum når jeg er på filipinerne. Jeg tror det er lidt dyrere end normalt, måske et par hundrede peso, men så kommer man også igennem en særlig immigrations kasse bagefter, og skal ikke stå i en af de altid lange køer.
vBulletin® v3.8.4, Copyright ©2000-2012, Jelsoft Enterprises Ltd.