Se fuld version : bryllup på filippinerne
på opfordring af niels har jeg her forsøgt at bidrage til forum med mine oplevelser fra min seneste tur tilbage i maj hvor jeg blev gift.
jeg har lagt lidt billeder op på filippinernefoto.dk da billeder ofte siger mere end ord.
3 maj 2007. kastrup lufthavn. Skal som sædvanlig med klm over amsterdam til manila og videre til butuan city på det nordlige mindanao. Denne tur der dog noget speciel da jeg på min sidste tur tilbage i november 2006 friede til min nuværende hustru, og uden hendes ja var denne tur jo ikke blevet til noget…
Skal mødes med mine forældre i lufthavnen. De skal for første gange til filippinerne. Møde min hustru og store familie for første gang. De har talt med hende over internettet mange gange men altså ikke mødt hende før så de er selvfølgelig meget spændte – også på at opleve filippinerne som jeg har fortalt dem så meget om.
Flyveturen gik fint og ankomst fredag formiddag i manila. Hurtigt (efter filippinske forhold) fik vi vores bagage og videre i taxi til indenrigslufthavnen til sidste stop med cebu pacific til butuan city med ankomst 13.30 hvilket stort set er til tiden.
Som altid masser af mennesker i butuan city lufthavn. Her opstod så første problem. Alt vores bagage var der men på en eller anden måde havde vi mistet to kvitteringer så vi ikke kunne få udleveret de sidste to kufferter. Da alle andre passagerer havde hentet deres stod de to sidste selvfølgelig tilbage og ved hjælp af vores pas og lidt filippinsk velvilje fik vi også de to sidste. Den var nok ikke gået i kastrup….
Ude foran lufthavnen ventede eden (min hustru) hendes forældre, onkler og tanter, kusiner og niecer. Og hvilken velkomst. Strålende sol, 30 grader, edens to små niecer kom mig løbende i møde med hende i hælene. De næste dage stod på afslapning på inland ressort hotel hvor jeg havde booket værelse til mine forældre (kan varmt anbefales hvis nogle kommer på de kanter) og tid til til indkøb samt at vise mine forældre lidt rundt. Ikke fordi der er meget at se i butuan city men trods alt meget anderledes en vi kender til herhjemme.
Søndag tidlig morgen kl 6 stod den på udflugt til jurasic park beach ressort ca 1½ times kørsel fra butuan city. 2 stk jeepney samt et par personbiler. Ja det er en stor familie…morgenmad nåde mine forældre ikke. Velankommet fik vi så svin, ris, san miguel og red horse kl. 9 om formiddagen. Mine forældre var lidt overrasket over at vi skulle have svin til morgenmad.
Den følgende uge tog eden og jeg samt hendes onkel og tante og mine forældre med båden fra nasipit til cebu city. Mine forældre for at tilbringe en uge på sct bernhard beach ressort og vi andre skulle forbi det danske konsulat i cebu for at få oversat div papirer så de kunne blive godkendt på rådhuset i butuan city, rådhuset et sted vi i øvrigt kom til at tilbringe mange timer….men mere om det.
I cebu city skulle vi også lige hilse på præsten som skulle vie os. Han er nemlig onkel til min hustru og jeg havde fornøjelsen at møde ham på nogle af mine tidligere rejser. På en restaurant beliggende højt oppe nød vi en flaske brandy til solnedgangen over cebu city.
Efter et par dage var oversættelserne færdige og turen gik tilbage til butuan city.
I filippinerne er der en regel om at man skal opholde sig i landet i mindst 10 dage før et bryllup. Præcis hvorfor aner jeg ikke. Men at det ikke er nogen dårlig ide skulle jeg nu finde ud af. Den følgende uge stod vi enten i kø i de forskellige afdelinger på rådhuset eller andre offentlige kontorer i butuan city for at få alle godkendelser.
Kan i øvrigt lige nævne at det nye rådhus i butuan city er temmelig stort, har mange ansatte og altid en masse mennesker der venter. Samtlige afdelinger havde en kø så man tror det er løgn lige med undtagelse af de tre skranker hvor der stod tax payment. Der sad 3 ansatte uden at lave noget somhelst hele dagen. Jeg så aldrig en eneste ved skranken de mange gange jeg var der.
Når man gifter sig i filippinerne skal man deltage i et såkaldt seminar hvor man skal lære om familieplanlægning, økonomi etc. Man kunne dog undgå dette hvis man betalte sig fra det lod man mig forstå. Det nægtede jeg dog og måtte så bruge en halv dag på seminaret. Det er sikkert udmærket for de unge filippinere på 16-18 år. Det foregik på halv engelsk halv filippinsk men jeg fik mig da en lille lur.
Inden vi tog fra danmark gjorde jeg en meget stor fejl. Jeg fik aldrig et mastercard. Jeg havde kun mit visa med. Jeg kendte til de daglige beløbsmaksimum men ikke at man højst kan bruge 20.000 kr. pr løbende måned. Det var et problem for nu kunne jeg ikke betale alle regninger i forbindelse med brylluppet. Jeg fik skrevet til min bank og bedt om at overføre penge til min hustrus konto express. Og vi ventede og vi ventede. Et telefonopkald til banken bekræftede at de havde sendt pengene. Så ventede vi videre. Det viste sig at de havde brugt et forkert swift code så pengene kom aldrig frem men retur til min konto. Det var godt mine forældre var med så jeg kunne få betalt.
Det næste stykke tid gik nu med følgende. I pendulfart byen rundt til div butikker, kirken, rådhuset, festlokale, div offentlige kontorer. – og forfra igen. Til sidst gad jeg ikke mere og de kunne alle vist se. Så medmindre min personlige medvirken var nødvendig tog forskellige onkler og tanter og kusiner nu over og stod i kø for mig og til sidst havde vi betalt alle og alle papirer var nu i orden.
18 maj 2007. det er så den dato jeg fremover aldrig må glemme….så bliver der nok ballade. Eden og jeg var nogle dage før rykket ind på inland hotel midt i butuan city. Vores værelse blev på dagen omdannet til sminkerum for alle blomsterpiger og dem var der en del af. Jeg forlod værelst tidligt og tilbragte formiddagen i poolen med min far imens der var kaos på hotelværelset. Jeg havde det fint. alle forberedelser var færdige. Talen blev skrevet i flyet herud. jeg var klar til at sige ja til min kæreste igennem 4 år.
ankom til kirken i ampayon (ca 7 km fra butuan city) kl 13 ca en time før eden skulle komme. Vi havde så valgt den varmeste dag overhovedet i hele maj måned. 37 grader. Så det var altså pga varmen jeg svedte….
Kl 14.15 eden er ikke dukket op endnu. Kl 14.30 eden er ikke dukket op endnu. Men rygterne siger hun er på vej. Uncle loloy (præsten) ser lidt misfornøjet ud han skal nemlig nå en færge tilbage til cebu city senere. Kl. 14.45 nu skulle hun være her meget snart. 5 minutter senere begynder den smukke ceremoni. Meget stemningsfuldt. Startende med at lys bliver tændt hele vejen op af kirkegulvet. Jthan, verdens sødeste lille knægt og edens lille niece på 3½ har fået æren at bære ringene på en lille pude. Midt i det hele stopper han op. langsomt kigger han op på folk med åben mund og drejer kroppen og hovedet en omgang rundt indtil han smilende får øje på mig og turen op igennem kirken fortsætter. Glemmer det aldrig. Som sidste person ankommer min smukke brud. Men hvad en times forsinkelse er jo ikke noget på de kanter.
Selve vielsen var på katolsk vis og på engelsk og endelig fik vi sagt ja til hinanden. Efter vielsen skulle der tages billeder. Mange billeder. Derefter gik turen til orchide flower garden hvor festen foregik. Efter et par glas vin var jeg den første der skulle holde tale – og det gik fint og det gjorde resten af talerne også. Så var der brudevals og gaver. Festen sluttede tidligt, de gør de på de kanter og vi tog hjem og drak lidt øl og åbnede flere gaver sammen med den nærmeste familie.
Efter brylluppet havde vi 4-5 dage hvor man endelig kunne slappe af og nyde livet. Dvs den stod på strand og mad og drikke.
Den sidste aften i butuan inviterede min far alle på afskedsmiddag. Jeg tror vi var 20-22 stykker en rigtig hyggelig aften.
Næste formiddag var det så tid til afsked med butuan for denne gang. Vi blev nødt til at tage til manila en dag før afgang til amsterdam da flyforbindelser ikke rigtig passer på hjemturen.
Det er på det tidspunkt man hver gang sidder og tænker hvorfor faen man egentlig tager hjem. Sjovt er det ikke. Min hustru tog med til manila så vi fik en dag mere sammen, til gengæld er afskeden i NAIA slem. Det er det samme hver gang. Flere gange mens man står i kø til check in er man parat til at vende om og ikke tage tilbage og især denne gang når vi nu er blevet mand og kone.
Trætte ankommer man til københavn sent aften men med rigtig mange glade minder. De kan så holde en i gang med det man nu skal i gang med. endnu mere papirarbejde og ventetid – nemlig familiesammenføring. Men det er en hel anden historie.
Her pr 19-12 har udlændingeservice så godkendt og fremsendt papir til den norske ambassade i manila. Så julen må vi fejre hver for sig men det hjælper at tænke på at i januar er vi endelig sammen igen.
Hej Holgerdk
Før alt andet andet vil jeg ile med et stort tillykke til dig og fruen med familiesammenføringen. Ikke en helt ringe julegave :-)
Tusind tak for en helt forrygende og meget personlig historie.
Jeg er et sølle skrog, når det kommer til afsked i NAIA, men jeg kan ganske enkelt ikke forestille mig hvordan det er at vende ryggen til sin nygifte kone og gå ind i terminalen. Puha, den har været grim.
Jeg havde også fornøjelsen af at tage min mor med til Filippinerne for nogle år siden og møde 'svigerfamilien'. Det kan kun anbefales og jeg skriger af grin, når du skriver svin til morgenmad. De fleste siger jo nåh ja og kaster sig ud i det. At de i dit tilfælde så også kunne redde din bagdel mht. Visakortet, gør det jo ikke værre. En detalje man nok lige skal skrive sig bag øret. Jeg kendte heller ikke den regel.
Jeg håber du fik en rigtig god lur på det seminar, men som du selv siger måske brugbart for andre og så er det jo godt nok.
Jeg er lidt chokeret over at det er så besværligt at blive gift og alt det renderi. Jeg sætter dog overordentlig meget pris på oplysningerne, da jeg nok skal på samme galej inden så længe :-)
Du må i sandhed have stærke nerver. Jeg kan ikke rigtig forestille mig, hvordan det føles at stå i 37 graders varme og vente en time på sin hjertenskær og vel og mærke til eget bryllup ved alteret. Det glæder mig dog at alt gik vel og I havde en dejlig dag.
Din historie var en rigtig julehistorie og tusind tak for den.
Jeg ved at du vil savne din kone juleaften, men der er i det mindste lys forude.
Rigtig glædelig jul til jer begge.
Bedste hilsner
Niels
hej niels,
tak for de søde ord. når/hvis du for brug for yderligere oplysninger skal du bare sige til. enten på forum eller min mail. jeg har mange gode råd du kan/vil få brug for. jeg gik ikke ind ind i detaljer her da det jo kun er interessant for de få. men har nok lidt fif der kan sparer jer for en del tid og besværligheder.
hvis i vælger at blive viet i en kirke kan jeg kun sige at det er en kæmpe oplevelse og meget meget mere stemníngsfuldt end her i landet.
jeg forsøger at ligge lidt foto op men mine billeder er for store så skal lige have fundet ud af at gøre dem mindre.
somsagt sig endelig til. både hvad angår forberedelse her i danmark og på filippinerne.
god jul.
jesper
Tak for det indlæg Holgerdk.
Jeg håber, at du meget snart vil få din hustru til Danmark.
Din historie får mange minder frem i forreste erindring fra vort bryllup i Manila for 14 år siden.
Specielt synet, af min vinkende nybagte hustru, da jeg måtte rejse tilbage tre uger efter brylluppet. Stående på trappen til Rothmann Inn Hotel, flankeret af to vagter med både pistol ved siden og pumpgun i hånden. Der måtte tårerne have frit løb.
Heldigvis er det siden gået rigtig godt.
til lykke.
LarsKyhnau
22-12-07, 23:15
Hej Holger
Jeg vil også gerne ønske dig et stort tillykke med brulluppet og den kommende familiesammenføring. Jeg håber, at I får et godt liv sammen i Danmark eller hvor I nu vælger at slå jer ned. Også tak for en fin og meget personlig beretning.
Da jeg læste om, at I skulle deltage i et "seminar", før I kunne blive gift, må jeg indrømme, at et stort smil trængte sig på.
Man holder nemlig generelt meget af den slags på Filippinerne. F.eks. skal man også deltage i et seminar, som varer en halv dags tid, for at kunne blive oprettet som kunde hos elselskabet på Negros Oriental. Her hører man så om - ja hvad ved jeg - at man skal betale sin regning hver måned? Der er vist også noget med, at man ikke må trække en ledning ind til naboen og den slags. Og det får man så en halv dag til at gå med.
"Desværre" har jeg ikke selv oplevet det, for uden fast opholdstilladelse i landet kan jeg ikke blive registeret som kunde hos dem. Så det måtte vi gøre i min forlovedes navn, hvilket så også betød, at det blev hende, som fik fornøjelsen af såvel sceminar som andet bureaukrati hos elselskabet Noreco. Det var ret sjovt at se hende fare i flindt, da jeg med min mest uskyldige stemme spurgte, om det havde været et godt seminar....
Endnu sjovere blev det, da jeg efterfølgende forklarede hende, hvordan det foregår i Danmark, når man flytter og skal registreres som ny kunde hos elselskabet. Altså at man aflæser måleren og sender et kort ind til elselskabet med måleraflæsning, navn og adresse. Og herefter.. øh... nå nej, så ikke mere.
Som min forlovede siger i den slags situationer: "But remember that this is not your place. Its very different here". Og det må man jo sige at det er.
Jeg tror Filippinerne må være noget nær Verdensmestre i tidsspilde og bureaukrati, og som du skriver er der altid endeløse køer på offentlige kontorer. Eller for den sags skyld bare i banken, hvis man ikke er VIP-kunde. På mange måder er det et virkelig håbløst land, men som Jan kan jeg kun sige, at jeg elsker det alligevel. Måske lidt på samme måde som forældre elsker deres grimme baby.
Du har sikkert ret i, at "brullupsseminariet" kunne være meget godt for unge Filippinere på 16-18 år. Men de har bare ikke lov til at gifte sig, så de får ikke denne oplysning. Minimumsalderen for indgåelse af ægteskab er, så vidt jeg ved, 18 år for kvinder og 21 år for mænd (venligst korriger dette, hvis jeg tager fejl).
Så det var nok mere nyttigt og formålstjenligt, om de i stedet gennemførte seksualundervisning i skolen, som man gør herhjemme. Men uha nej, det kan man ikke, for det er jo et katolsk land, og det er så sandelig ikke meningen, at de unge skal gøre den slags, før de bliver gift.
Resultatet af den manglende seksualundervisning samt forbud mod abort er så bare, at en mængde unge piger bliver enlige mødre i stedet for at færdiggøre deres uddannelse. Hvor smart er det lige i et fattigt land uden socialt sikkerhedsnet af nogen art? (Eller i det hele taget).
Nu skriver du, at I blev gift i kirken, og det var sikkert også en stor oplevelse. Jeg har dog hørt fra anden side, at man ikke nødvendigvis er så specielt velkommen i den katolske kirke på Filippinerne, hvis man ikke selv er katolik. Det kunne være interessant, hvis du fortalte lidt mere om dine erfaringer med denne side af sagen, og evt. hvorfor I valgte kirken fremfor rådhuset.
Du må også meget gerne videregive de "tips", du måtte have, til hvordan man kommer nemmest gennem den verdslige del af brullupsbureaukratiet, altså den del, som man under alle omstændigheder ikke kan undgå.
Jeg synes ikke du behøver at være bange for at "genere" folk, som dette ikke interesserer. Folk må kunne finde ud af at læse titlen på en tråd, og så nøjes med at læse det der interesserer dem. Det er jo heller ikke alle, som f.eks. er interesserede i at læse om, hvordan man kommer fra a til b på Filippinerne, eller hvordan en au-pair pige kan finde nye venner i Danmark.
For mig er et af de bedste indlæg, jeg har læst i dette forum, det hvor Jan beskriver de problemer, en Filippinsk pige kan støde på i lufthavnen i Manila, og hvordan man kan løse disse.
Information som denne kan man - i modsætning til så meget andet - ikke finde i officielle opslagsværker eller bøger. Så det er netop her, at et forum som dette har sin største værdi. Og jeg tror du har nogle nyttige erfaringer at bidrage med, netop på dette punkt.
Hvis du stadig ikke vil poste dem her er jeg meget interesseret i at få det pr. email. Min elskede og jeg skal nemlig forhåbentlig også gennem møllen inden alt for lang tid. At det ikke er sket allerede skyldes primært, at vi har brugt tiden på at slås med andre dele af det Filippinske bureaukrati for at bringe hendes papirer i orden. Men den historie må I få en anden gang, hvis nogen i forum er så uheldig at løbe ind i det samme problem (behov for at ændre navn på fødselsattest).
Venlig hilsen Lars
Hej Holgerdk,
Det var en perfekt beretning om jeres bryllup. det bringer minder frem fra vores bryllup m.h.t alt det renderi rundt på rådhus etc. Den lille detalje med skranken for skatteindbetaling kan jeg også genkende ha-ha.
Da vi var til vores familierådgivnings seminar, var der et ungt par, hvor man kunne se, at pigen var i omstændigheder (som min mor ville kalde det).
Det viste sig, at de begge var stukket af fra deres familier for at blive gift. Begge deres familier var såvidt jeg kunne forstå imod dette forehavende. De blev rådet til at blive gift på rådhuset, da kirken jo ihvertfald ville afvise dem.
For mig er det at spise svin til morgenmad ikke så specielt, men nu har jeg jo også tilbragt mange år herude. Morgenmad står enten på svin, fisk eller kylling, medmindre jeg går ud og svinger gryderne (som fruen foretrækker engang imellem). Så står den på toast, æg bacon, skinke, bønner, omelet og hvad har vi.
Da vi blev gift, blev jeg nødt til at rejse til Grækenland for at starte et nyt job. Jeg blev derfor også nødt til at rejse fra min hustru, hvilket ikke ligefrem er det letteste i verden. Hun kom dog til Grækenland 3 måneder senere.
Jeg håber i bliver lykkelige sammen, samt at din hustru må falde godt til i Danmark, når jeres familiesammenførings sag falder på plads.
Vi ønsker dig, din hustru, jeres familier og alle på dette forum en glædelig jul samt ønsket om et godt nytår.
Jan, Wenie & Isabella
hej lars mht dit spørgsmål: at man ikke nødvendigvis er så specielt velkommen i den katolske kirke på Filippinerne, hvis man ikke selv er katolik.
Dette er delvist korrekt og du må nok en tur omkring døbefonden hvis i skal giftes i en katolsk kirke :-) ,blev selv døbt dagen før vores bryllup i Banga på øen Panay i 2004.Når det så er sagt er alle velkommne i en katolsk kirke der er bare nogle "spilleregler" man må feks ikke modtage nadver,be om sydsforladelse m.m.
mvh tap
p.s. hvis hukommelsen er intakt her efter jul/nytår :-) kan det være jeg putter min egen "bryllupshistorie" på siden,en fantastisk oplevelse med deltagelse af 35 familliemedlemmer/venner fra Danmark
god jul til alle
tap
LarsKyhnau
23-12-07, 09:16
Hej tap
Jeg spurgte nu mest af nysgerrighed, for ærlig talt kan jeg ikke rigtig forestille mig, at vi vil vælge at blive gift i kirken. For det første har jeg et mildt sagt anstrengt forhold til den katolske kirke i det hele taget, idet denne kirke efter min opfattelse er årsag til megen nød og elendighed rundt omkring i Verden og ikke mindst på Filippinerne. Mit forhold til den katolske kirke udviklede sig til decideret had efter jeg så en bog i en boghandel dernede, skrevet af en lokal præst, med titlen "løgnen om prævention". Den "løgn" der var tale om, var "løgnen" om, at det skulle være godt at anvende prævention.....
Det er jo fedt, at der udgives sådanne bøger i et land, hvor de unges viden om og adgang til prævention i forvejen er yderst ringe, hvor teenagegraviditeter er et kæmpe problem, hvor abort er forbudt, og hvor folk er opdraget til at tro på, hvad kirken fortæller dem. Vor herre bevares og til helvede med de hykleriske og selvretfærdige præster.
For det andet vil selv min forlovede nok ikke være specielt velkommen, idet hun er en "syndig kvinde" i deres øjne (børn uden for ægteskab). Jeg kan ikke rigtig se nogen grund til, at vi skal udsætte os selv for deres fordømmelse foruden idiotiske procedurer, såsom at jeg skal døbes og hvad ved jeg, når vi bare kan gå op på rådhuset.
Vores datter blev dog døbt i kirken i Dumaguete, og det var der ingen problemer i, og det var da også ganske stemningsfuldt. Hvis det er meget vigtigt for min forlovede vil jeg da ikke afvise, at jeg vil holde gode miner til slet spil og lade mig slæbe op til alteret i en katolsk kirke, men det tror jeg faktisk ikke det er. Anyway, den tid den glæde.
Venlig hilsen Lars
hej alle,
med hensyn til om man som protestant er velkommen i de katolske kirker så tror jeg det er meget forskelligt. ligesom der også er forskelle på fx danske præster, der er jo fx en der ikke tror på gud....
inden mit bryllup deltog jeg i en del katolske gudstjenester (mest for min kones skyld) lige med undtagelse af nadver og trorsbekendelse.
der var meget snak og skal skulle døbes inden vores bryllup. da jeg på rådhuset fortalte at jeg var medlem af den danske folkekirke (church of denmark kaldte jeg den. vidste ikke lige hvordan den hedder på engelsk) blev de enige med sig selv at det var fint nok og at det ikke var nødvendigt at blive døbt. de to religioner var ikke så forskellige var vist den officielle begrundelse.
nu havde jeg også den fordel at jeg kendte den præst der stod for vielsen. jeg har mødt ham en del gange før og også deltaget i nogle af hans gudstjenester i cebu city hvor han normalt holder til.
min kone og jeg diskuterede faktisk aldrig om det skulle være kirke eller rådhus. hun havde bestemt sig for os....men det er jeg meget glad for idag for trods alt papirbøvlet var det en meget størrer oplevelse end jeg overhovedet havde forestillet mig.
jeg vil senere prøve at beskrive vores "tur" igennem det filippinske bureaukrati og hvad der er nødvendigt for et kirkebryllup.
Hej Holger
Jeg er ved at kæmpe mig igennem de mange indlæg på forummet generelt - hold da op der er sket noget på det sidste. Mange nye og mange meget seriøse, underholdende og bidragende indlæg. Skønt. Jeg vil nok være håbløs bagud hele tiden grundet arbejdet m.m. Så jeg må skyde lidt med spredhagl.
Men en stor tak for din beretning. Du går sandelig Niels i bedende, selvom han er meget skrap til at give rejsebeskrivelser.
Din beskrivelse får mine egne minder til at vælte op. Der er utrolig mange ligheder med min egen tur, oplevelser og erfaringer. Dog faldt jeg ikke i søvn under seminaret, men vi slap nu også med 1 - 1½ time.
Og lige en bemærkning som suplement. Er man protestant og er såvel døbt som konfirmeret, da burder der ikke være problemer med at blive gift i den katolske kirke. Og jeg vil anbefale alle at de overvejer kirken i stedet for rådhuset. Det vil betyde utroligt meget for jeres kommende koner samt deres familie.
hej dkpinoy,
jeg glæder mig også over en positive udvikling her på forum. i starten læste og lærte jeg. nu bidrager jeg gerne hvis jeg har noget fornuftgit at berette.
er iøvrigt helt enig med dig mht kirke contra rådhus. på trods af al den papirbøvl og tid så er det hele værd. mange gange. det er en kæmpe oplevelse og noget mere nærværende og stemningsfuldt end i danmark.
Hej Dkpinoy
Jeg kan kun give dig ret i at man efterhånden skal stramme hjelmen for at følge med her i forum'et og det er jo bare pragtfuldt :-)
Denne tråd giver mig anledning til at lufte et 'problem'.
Jeg er kristen og tror på gud, men ikke mere end sådan en ret normal
halvlunken kristen dansker. Min kæreste derimod er stærkt religiøs og jeg mener stærkt. Det er et helt centralt punkt i hendes liv. Jeg tror bedst jeg kan illustrerer det lidt humoristisk.
Der findes noget der hedder 3 o'clock prayer og jeg tror den sendes i radioen hver dag kl 15.00. Den er min kæreste stor tilhænger af og spreder gerne budskabet, hvor hun kommer frem at den skal man bruge. Hun har en samling små 'bedekort' på både engelsk og tagalog som beredvilligt deles ud.
Det gjorde hun også til de søde piger på El Dorado og det var vist kun med det yderste af neglespidserne at de piger undgik at bryde sammen af grin.
They couldn't care less. Noget tilsvarende med mig, hvis jeg har ondt i benet eller har fået en lille skramme, så skal jeg indsmøres i miracle oil fra hendes lokale kirke og der spædes selvfølgelig også en bøn i den anledning. Jeg har lidt svært ved at holde masken.
Nu er det bestemt ikke fordi jeg ikke respektere hendes tro meget dybt. Det gør jeg og kunne aldrig finde på at bare prøve at udfordre den. Jeg ved jeg taber. Problemet er bare at jeg har ret præcist, har den samme opfattelse af den romersk-katolske kirke som Lars.
I mine øjne burde kirken jo være retningsvisende for at mennesker kunne få et bedre liv. Forstået derhen at adressere de problemer der er til enhver tid. Det gør de bare ikke. Min opfattelse er at den katolske kirke ikke er en hattefis interesseret i at den filippinske befolkning (de fattige) får et bedre liv, da de derved vil blive lunkne i troen. Nej, hold dem i den armeste fattigdom, så de kun har kirken og kristus til at trøste dem og give dem håb.
Indrømmet det er både et kontrovercielt og grovkornet synspunkt, men det er nu det jeg mener.
Jeg vil meget nødig giftes i en katolsk kirke, men omvendt skal man måske bare stikke piben ind og glæde sin brud. Jeg vil føle mig som en pokkers hykler, men det kan jeg nok leve med. Jeg kan dog ikke lide at være en hykler :-)
For så at slutte det helt ude i hampen. Så nyder jeg den katolske messe !
Der er nogle elementer jeg holder meget af. Man tiltaler menigheden dear brothers and sisters. Det er nærværende. Man holder hinanden i hånden under velsignelsen (?? tror jeg nok). Det er også meget nærværende. Man ønsker hinanden guds fred og stikker poten frem til naboen og genboen. Det er nærværende. Jeg føler mig glad og let, når jeg går ud af kirken.
Så er der dog lige den med trobekendelsen og den katolske kirke. Der krydser jeg fingre bag om ryggen !
Dette lille dilemma ville jeg da gerne have en kommentar til.
Hvis jeg har jokket på en øm tå, så modtag min undskyldning. Min intention er på ingen måde at støde nogen.
Bedste hilsner
Niels
hej niels,
tro betyder meget for din kæreste. den betyder ikke så meget for dig. jamen er det så ikke ret enkelt ? selvfølgelig skal du glæde din kæreste og blive gift med hende i en katolsk kirke. det betyder så mange gange mere for hende end for dig.
jeg tror jeg har været mere i kirke i filippinerne end i danmark så det betyder heller ikke alverden for mig men min hustru er troende (som de fleste filippinere).
jeg kan garantere dig at der venter en oplevelse. selvfølgelig først og fremmest fordi man endelig står der med hende man vil leve med, elske, dele sorger og glæder med resten af livet (forhåbentlig) men også fordi cermonien er så flot og nærværende, og ja man holder i hånd under velsignelsen.
jeg respekterer selvfølgelig din mening om den katolske kirke og deler synspunkt med dig på mange områder (mener dog det er religioner i al almindelighed).
hvis du mangler gode råd vedr papirbøvlet siger du bare til....:-)
LarsKyhnau
28-12-07, 20:36
Hej Niels
Jeg er enig med Holger. Det er meget vigtigt for din kæreste, og ikke for dig. Så hvis det er hende du vil, så må du "lave en plastic" i kirken (et udtryk jeg har fra min forlovede).
Jeg mener også helt alvorligt, at jeg ville gå med til det, hvis det var meget vigtigt for min kæreste, hendes tante eller hvad ved jeg. Grunden til, at jeg måske "slipper" er så bare, at hun indtil videre har bestemt sig for, at vi skal giftes i Dumaguete, hvor vi selv bor, og der er der ingen familie......
Og vi lever klart mere på protestantisk end på katolsk, så min forlovede er nok ligesom jeg en smule græsk-katolsk (meget dårlig joke) m.h.t. hvor vi skal giftes.
Bedste hilsner Lars
LarsKyhnau
28-12-07, 20:51
P.S.
Til Holger:
Nej, problemet er ikke religioner som sådan. Det er helt præcist kun Katolicismen og Islam, eller i hvert fald den måde, som disse religioner prædikes på, som for alvor ødelægger folks liv. Andre religioner såsom Buddisme, Hinduisme og Protestantisme har slet ikke samme ødelæggende indflydelse rundt omkring i Verden.
Jeg går naturligvis ind for religionsfrihed og for, at alle mennesker skal have de samme rettigheder uanset religion m.m., men det er mig umuligt at finde noget som helst positivt at sige om netop de to religioner.
F.eks. er det meget sigende, at den gennemsnitlige giftealder for piger i Kenya er cirka 17 år, men i de muslimske områder af Kenya er den lidt under 15. Og tilsvarende er det også her, at der er den aller højeste befolkningstilvækst i landet.
Islam (eller mere præcist den måde den forkyndes på) er således nok Verdens mest ødelæggende religion, men med Katolicismen på en tæt 2. plads.
Det er jo f.eks. ret skræmmende, at Verdens mægtigste magt, USA, p.t. har en præsident, som rent faktisk TROR på, at han er udvalgt af gud til at frelse Verden......
hej lars,
måske jeg udtrykte mig lidt forkert. jeg aner ikke noget somhelst om religion og folk må tro på hvad de nu vil. det vil jeg ikke blande mig i, og du har sikkert ret i det du skriver, men religion er årsag til lang de fleste konflikter, krige og anden ødelæggelse. om det så er den ene eller anden religion ved jeg ikke. kan bare konstaterer at sådan er det. og det var det jeg mente.
jesper
LarsKyhnau
28-12-07, 21:39
Hej Jesper
Jeg tror såmænd ikke vi er så uenige endda. Jeg har bare behov for at lukke noget galde ud, fordi jeg - udover den generelle og mere teoretiske kritik - også har set nogle konkrete eksempler på, at det som netop skulle være Kristendommens stærke side, nemlig næstekærlighed, i realiteten bliver til det stik modsatte, når det bliver udsat for en streng katolsk fortolkning på Filippinerne. Og det er ærlig talt svært at tilgive.
Men jeg kan sagtens forestille mig, at det må være meget stemningsfuldt at blive gift i en kirke på Filippinerne, hvis man er omgivet af sin udkårnes familie.
Har selv deltaget i 2 x barnedåb, og det var der bestemt ikke noget at udsætte på. Faktisk er det en stor fordel, at man ikke forstår et ord af, hvad præsten siger, da det jo så ligesom er mere tilladt at foretage en mental rejse til en anden Verden .... :-)
Hold da helt op hvor går det stærkt, et forum der virkelig har skiftet tempo. Stor ros til de medvirkende, så jeg hænger i med det yderste af neglene…….. c”,)
Ja og Niels, jeg kan ikke rigtig sige så meget som ikke allerede er sagt af enten dig selv, Jesper eller Lars. Faktisk syntes jeg mine holdninger er godt dækket ind i de indslag og skulle nok have tænkt i mange timer for at beskrive det så godt. Så jeg vil nøjes med at give en lille status på min kone og jeg.
Om min kone er stærkt religiøs, ja egentlig svært at sige. Men jeg oplever at religionen er stærkt forankret i hendes tanker og handlinger. Hun ville egentlig gerne i kirke hver uge…….. men da hun jo ofte er træt pga. arbejdet, ja så konflikter det lidt med hendes ønsker. Og så er hun udpræget B menneske, så det med at komme op før kl. 11 kan være svært. Så kirkebesøgene her i Danmark er vel 1 gang pr. 1½-2 måneder. Men ellers har hun sine ritualer. Hun beder kort inden inden eller lige efter hun er gået i seng og når hun tager bad (lidt sjovt syntes jeg). Hun slår korsets tegn når vi passerer en kirke. Og der skal nok være flere ting, men ikke så jeg husker dem, ikke noget med bordbøn og andet.
Mig selv. Hmm - jeg var jo protestant, men har aldrig rigtig forholdt mig til religion. Men er ikke ret troende når jeg skal være ærlig. Og efter vi er blevet gift og hun kom til Dk, ja så er jeg faktisk begyndt at gå med hende i kirke (dog ikke altid). Syntes faktisk jeg oplever både på Filippinerne og i Danmark at det er mere interessant i den katolske kirke. Her i Dk oplever jeg at præsten stopper op og giver sig tid til at forklare/spørge børnene om diverse ting. Indimellem har han også uddybet noget for os ”ikke katolikker”. Alt i alt meget formelt med god plads til at være uformel, hvilket er dejligt. Så jeg har det lige som dig Niels, jeg kan faktisk godt lide det. Men når det er sagt så har jeg faktisk meldt mig ud af folkekirken, dels da jeg er ”ikke troende” og dels fordi jeg kommer i den katolske kirke. Jeg har ingen planer om at konverterer (ikke pt. da og så ville det nok kun blive for konens skyld). Men jeg tager gladelig med mellemrum med konen til messe og nyder også en kop kaffe bagefter i kirken.
Så jeg blander mig ikke og vil støtte min kone alt det jeg kan. Indimellem stikker hun blidt til mig og det er helt fint. Med dine mange rejsebeskrivelser, så har jeg ikke fået indtryk af at din kæreste skulle være så fokuseret på sin tro, at hun vil ”tvinge” alle over i den. Var/er det tilfældet så kunne det naturligvis være kimen til en konflikt senere, men det fornemmer du nok selv.
hej lars,
jeg tror også vi er ret enige. jeg kan sagtens forstå hvad du mener.
de gange jeg har været til messe har jeg heller ikke forstået noget som helst (pånær mit bryllup som var på engelsk) men det fremmer stemningen....:-).
kan iøvrigt godt lide din (eller din kærestes) udtryk "en plastic". det rammer lige i plet og er jo nok præcis hvad jeg har gjort. og det har jeg det rigtig fint med da det betød meget for min hustru.
P.S. Da Lars nævner barnedåb så kommer jeg i tanke om, at vi i sommers var til barnedåb i Cebu. Puha hvor vildt. Der var så mange børn der skulle døbes, at de stod i 3 rækker med vel ca. 12 i hver række. Så det kørte som et effektiv samlebånd.
Først af alt tak til dkpinoy, Holgerdk og LarsK for at have kigget på og overvejet min 'sag' og ikke mindst de gode råd. Tusind tak.
Det ligger helt i tråd med mine overvejelser, men det er rart at få 'trykprøvet' en mening eller overvejelse.
Man skal vist heller ikke glemme at det er en stor dag i en kvindes liv og så kan man jo nok gå noget på kompromis med egne kæpheste.
Jeg er iøvrigt sikker på at LarsK's udtryk 'at lave en plastic' bliver en klassisker her. Meget anvendeligt i mange sammenhænge :-)
Jeg kan jo heller ikke glemme en eftermiddag i Manila, hvor vi var henne og se Intramuros. Der røg vi ind i adskillige bryllupper i San Augustin kirken.
Vi futtede lidt rundt og kiggede og på et tidspunkt passerer jeg min kæreste, som står lidt for sig selv. Tårene silede ned af ansigtet. Mon ikke hun har tænkt at det ville hun aldrig opleve. Jeg må vist til at stramme mig an. Jeg har skam spurgt hendes familie og fået deres tilladelse, så det er vist bare at komme igang. Nej, det bliver ikke i San Augustin, men jeg ved udemærket hvor det bliver :-)
PNO tog iøvrigt årets pressefoto da et nygift par kom ud af kirken. Håber du vil lægge det ud på filippinernefoto.
Til dkpinoy.
Jeg sagde stærkt religiøs, men det er nok målt udfra min lidt slatne holdning. Hendes holdning er meget lig din kones. Hun er iøvrigt også B menneske, så det smutter jo ind imellem :-)
Det ændrer dog ikke på, som du også siger, at det er helt centralt i hendes liv og handlinger.
Jeg opfatter det ikke som hun missionere. Hun synes bare at den 3 o'clock prayer er en god ting og vil gerne dele sin glæde med andre.
Jeg siger blot dette for at man ikke tror, hun er fundamentalist. Der er skam visse af de 10 bud, hun tager meget lempfældigt på :-)
Bedste hilsner og rigtigt godt nytår til alle og især til dem, der savner deres hjertenskær nytårsaften.
Niels
Hej
Super god fortælling du har her, mange nyttig info til andre folk.
En ting jeg meget gerne vil vide mere om,,,, det semiar du deltog i, var det kun 1 dag? Jeg har hørt fra min veninde i filippinerne at der er 4 seminar man skal deltage i. men måske der er forskel fra sted til sted hvad det angår.
HJMADN,
Jeg tror, der er stor forskel på, hvor mange sessions der forlanges (anbefales) rundt omkring i Filippinerne.
Jeg fik ikke indtryk af, at det var sat i særligt system, men snarere at det var meget op til den enkelte leder af seminaret.
Vores tog kun et par timer og fokuserede mest på, hvordan man opnår et lykkeligt familieliv (uden af brænde pengene af på en elskerinde, cockfighting, cards, Tanduay og Videoke).
På grund af mig endte det nærmest mest som et forhør af lederen af seminaret, hvilket hun vist aldrig havde prøvet før.
Med hensyn til den store debat omkring vores mere eller mindre troende fruer/kærester, så er min mening (nok lidt gammeldavs), at man bare skal støtte dem i deres meninger omkring deres religion, sålænge de bare ikke drager os ind i det, hvis vi ikke ønsker det. Jeg har aldrig følt, at jeg ikke var velkommen i vores lokale katolske kirke (måske på grund af mit sidste bidrag til at få malet kirken).
At jeg ikke er enig med den katolske kirke i mange ting, er noget min frue er klar over, men ikke hænger sig i.
Vi fik vores datter døbt i den katolske kirke, men præsten fik altså besked på, at min datter selv må gøre op med sig selv hvilken trosretning hun vil tilhøre, når hun er gammel nok til at træffe den beslutning. Jeg kunne da godt se, at det ikke umiddelbart huede præsten, men efter at have forklaret ham lidt om vores kultur om den enkeltes ret til selvbestemmelse, kunne han da godt se logikken.
Et andet eksempel på den Filippinske kultur (ikke religion) kom den dag min datter blev født (ved kejsersnit). Jeg havde været ved min hustrus side under hele fødslen (fordel ved privathospital), da lægen spurgte mig, om hvornår de skulle pierce min nyfødte datters ører!
Mit svar var, at det skulle de ikke bryde sig om. Min datter skulle selv have lov til at bestemme senere i livet, om hun vil have huller i sine ører.
Det fik lægen til nærmest at gå baglæns i vantro. Samtlige kvinder i rummet havde den mening, at min datter så ville vokse op og blive lesbisk!!
Til det svarede jeg så, at det også måtte blive hendes sag, men hvis det blev tilfældet, ville hun ikke høre et ondt ord fra mig, da hendes forældre jo ikke kan leve hendes liv.
Den dag blev jeg godt nok betragtet som en noget underlig størrelse!
"Dont take life too seriously....it is only temporary"
Samarjan
hej hjmadn,
som samarjan skriver er det vist meget forskeligt mht seminar. jeg har hørt alt fra 1 time til en dag. mit eget varede ½ dag og drejede sig mest om de samme emner som samarjan beskriver. jeg fik ikke noget somhelst ud af det, måske fordi jeg faldt i søvn...:-) men betragtede det som en nødvendighed der skulle overståes ligesom alle de dage vi brugte på papirarbejdet på rådhuset.
jesper
Hej Holgerdk
Mange tak for det svar, ja det er også min erfaring der er stor forskel fra sted til sted.
Måske du kan hjælpe mig lidt med dette
Jeg vil meget gerne vide hvilken nødvendig dokumenter man skal have fra Danmark, hvis en Dansk statsborger ønsker at giftes med en Filippinsk statsborger?
Jeg ved allerede man skal have civilstandsattest - Ægteskabsattest og fødselsattest, som skal være på engelsk og legaliseres i udenrigsministeriet.
Men jeg har hørt om man også skal have andre dokumenter som,
1:Publication of banns 2 certification
2:Certification from the embassy or from country of origin, that the applicant has never contracted marriage in a form jet
3: Sworn affidavit about applicant's freedom to marry, executed before a priest interview
Disse 3 ting har jeg aldrig hørt om, og ved ikke helt hvad der menes med dem.
Derfor håber jeg du eller andre kan hjælpe mig lidt
På forhånd mange tak for hjælpen
Venlig Hilsen
HJMADN
hej hjmadn,
de 3 ting du nævner er ikke noget jeg har hørt om eller haft brug for. medmindre de betyder det samme som du allerede ved du har brug for.
freedom to marry kan vel betyde civilstandsattest ?
jeg oplevede på rådhuset i butuan city at da de havde modtaget mit bevis på at jeg ikke var gift i danmark da skulle de også se papir på at jeg ikke var gift på filippinerne. det var sidst på dagen efter en laaaang dag på rådhuset og jeg var nok lidt småtræt. derfor kom jeg til at nævne at jeg jo også kunne være gift i usa, england, tyskland osv. lad være med det. det kan tages ilde op.....
jeg ved ikke hvor vi fik de nødvendige papirer på at jeg ikke var gift med en anden filippinsk pige for det tog min hustrus familie sig af.
hvis du har/for andre spørgsmål skal du bare skrive. så er jeg helt sikker på at enten jeg eller en anden her på forum kan svare dig.
jesper
HJMADN,
Nu må du ikke skyde mig, hvis jeg tager fejl, men hvis du bringer:
1) Civilstandsattest (certificate of legal capacity), der viser at du ikke er gift eller under skilsmisse i Danmark. Jeg fik min på Frederiksberg Rådhus. Jeg fik den ikke oversat i Dk, men på konsulatet i Manila (ved ikke om de accepterer dette i dag).
2) Pas, kørekort og/eller anden legitimation.
3) Dåbsattest (skal også oversættes).
4) Din seneste årsopgørelse (er egentlig ikke nødvendig, men af en eller anden grund smører det hjulene i processen, hvis du kan bevise, at hun ikke gifter sig med en arbejdsløs).
5) Penge (just in case).
Du kan altid skrive en mail til Det Danske Konsulat i Manila. De er altid meget flinke og vil helt sikkert svare dig på alle spørgsmål. Skriv på Engelsk, da det er en sød venlig pige, der vil besvare dine spørgsmål.
mnlconsul@maersk.com
Samarjan,
Hej
Mange tak endnu engang for gode svar til både Holgerdk og Samarjan, flere spørgsmål kommer helt sikker til snart igen og/eller senere.
Jeg lover at ikke skyde dig Samarjan, hvis det skulle vise sig du tager fejl, hahahaha.
MVH
HJMADN
Hej HJMADN
Hmmm - som tiden går så bliver hukommelsen mere og mere grå. Og jeg er desværre ikke hjemme så jeg kan kontrollere.........
Men mener så absolut at de papirer som Samarjan henviser til er PRÆCIS de papirer, der kræves. Men vil lige komme med et par tilføjelser, som jeg husker det.
ad 1) Civilstandsattesten har kommunen både på dansk og engelsk så du beder blot om den på engelsk. På Filippinerne får du med baggrund i denne attest et "Legal Capacity" hos enten det danske konsulat i Cebu eller den norske ambassade i Manila.
ad 2) Kan du få på engelsk på dit sognekontor. Den må ikke være ældre (i udskrift) end 3. mdr.
Mener jeg har ret, men har ikke lige mulighed for at kontrollere herfra hvor jeg befinder mig nu.
Dkpinoy
fra udenrigsministeriet :
Indgåelse af ægteskab i Filippinerne.
Udenrigsministeriet meddeler, at ifølge de for Udenrigsministeriet foreliggende oplysninger skal følgende dokumenter forelægges de filippinske myndigheder i tilfælde, hvor en dansk statsborger ønsker at indgå ægteskab i Filippinerne med en filippinsk statsborger eller hvor to danske statsborgere ønsker at indgå ægteskab.
Gyldigt dansk pas.
Fødsels- og dåbs-/navneattest.
Ægteskabsattest, der udstedes af den danske parts bopælskommune på engelsk. Attesten skal legaliseres af Udenrigsministeriet og det danske generalkonsulat i Manila. Det skal understreges, at generalkonsulatet kun vil kunne legalisere attesten, såfremt legaliseringerne i Danmark har fundet sted.
Det bemærkes at de filippinske myndigheder kræver, at udlændinge, der ønsker at indgå ægteskab, opholder sig i Filippinerne i mindst 10 dage før ægteskabet indgås.
Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at man nøje bør undersøge hvilke krav, der stilles til dokumentation i den kommune i Filippinerne, hvor vielsen vil skulle finde sted, idet kravene kan veksle betydeligt fra kommune til kommune.
mvh tap
Stor tak til dkpinoy og tap,, jeg sætter meget stor pris på alt info jeg kan få omkring dette emne.
MVH
HJMADN
vBulletin® v3.8.4, Copyright ©2000-2012, Jelsoft Enterprises Ltd.