Det Filippinske retssystem og bureaukrati

[LarsKyhnau]

Selv om jeg i en anden tråd har "lovet" at gemme historien til en anden god gang, så kan jeg alligevel ikke dy mig for at løfte sløret for de pinsler man må igennem for at få ændret sit navn på Filippinerne.

Oplevelserne svarer sikkert meget godt til de procedurer der er for f.eks. at blive gift, starte virksomhed eller andet, og kan derfor måske have en vis interesse også for andre end lige dem, der måtte være så uheldige at skulle igennem den samme mølle. Og ellers kan man bare læse det som lidt god underholdning.

I Danmark er et navneskifte noget man beder om på folkeregisteret, og hvis ønsket godkendes, så betaler man et mindre gebyr, og herefter er sagen ordnet på et par dage eller uger.

Så nemt er det bestemt ikke på Filippinerne. Her er det en sag, der skal behandles i retten, og som derfor kræver en advokats bistand. Der skal således foretages afhøring af den person, som ønsker at skifte navn, samt af vidner, der kan bekræfte, at vedkommende er, hvem han/hun giver sig ud for at være. Endvidere skal det ønskede navneskifte annonceres i en avis, så folk der måtte ønske det kan komme med indsigelser. Primært er man vel bange for, at folk skal forsøge at løbe fra gæld m.m. ved at skifte navn, og da man ikke har noget, som svarer til det danske CPR-nummer, er det klart, at den lidt omstændelige procedure er om ikke andet delvis nødvendig.

Vi løb så bare oveni dette ind i et dommer, som åbenbart så det som et kald at genere os så meget som muligt. Efter afhøring af et "identitetsvidne", som var min forlovedes tante, fandt han således pludselig på, at han også ville afhøre et vidne mere. Altså nyt retsmøde 1-2 måneder senere bare for det. Herefter fandt han så på, at han også ville foretage en personlig afhøring i retten af den avisredaktør, som havde modtaget og offentliggjort avisannoncen, så han kunne spørge ham om, hvem han var, om han havde modtaget annoncen og andre "vigtige" ting. Altså nyt retsmøde 1-2 måneder senere igen. Det var her, det for alvor stod klart for mig, at der var tale om ren chikane. Men vi kunne ikke gøre noget ved det. Ifølge advokaten ville det kun gøre tingene værre, hvis jeg klagede over dommerens embedsmisbrug, og vi skulle absolut ikke forsøge at bestikke ham fik jeg at vide.

På et andet tidspunkt afviste han at behandle vores sag fordi vores advokat ikke var til stede på det tidspunkt, hvor han ønskede at starte på sagen. Det skal siges, at sagen, sammen med 3-4 andre, var berammet til at foregå indenfor et tidsrum på 3 timer, og vores advokat havde "tilladt" sig at deltage i et retsmøde i en anden sag samme dag, hvorefter denne sag uventet kom til at strække sig ind i "vores" interval. Dommeren kunne have valgt blot at tage de andre berammede sager først, men der skulle åbenbart statueres et eksempel så advokaterne huskede på, at respekt for retten så sandelig var vigtigere end deres tid.

Efter omkring 10 måneder kunne dommeren dog ikke finde på flere undskyldninger for at trække sagen i langdrag, og nu var det så blot at sætte sig ned og vente på afgørelsen. Den havde han ifølge reglerne 3 måneder til at træffe, og dem brugte han så også sådan godt og vel. Det var jo også en vældig kompliceret sag, så det kan man godt forstå.

Herefter skulle dommerens afgørelse registreres hos retskontoret eller whatever det nu var i Manila, hvilket tog et halvt års tid eller lidt mere. Muligvis fordi vores dommerkontor havde "glemt" at gøre noget af det, som de skulle. I hvert fald skete der først noget, da jeg kom tilbage til landet og via vores advokat satte skub i sagen.

Den samlede sagsbehandlingstid var altså knap 2 år før min forlovede endelig havde en færdig retsafgørelse, så hun kunne tage hen på folkeregistreret og få udstedt en ny fødselsattest.

Da hun ikke lige er så vild med offentlige kontorer, eller for den sags skyld med at rejse, blev det mig, der fik den "fornøjelse" at stå for det, da jeg var hjemme her i november 2007.

På dette tidspunkt er der altså tale om noget så relativt simpelt som at registrere et navn på folkeregistreret og udstede en fødselsattest. Men som det vil fremgå af det følgende er det sandelig ikke ensbetydende med, at det er noget, som er simpelt eller som går specielt hurtigt.

Jeg startede således med at køre til min forlovedes fødeby, fordi advokaten havde fortalt os, at det var her sagen skulle ordnes. Heldigvis lå den kun 2 timers bilkørsel væk. Det var dog spild af tid, for ifølge dem skulle domsafgørelsen først registreres på folkeregistreret i den by, hvor sagen havde været ført - altså i Dumaugete i dette tilfælde.

Retur til Dumaguete og op på folkeregisteret der. Her viste det sig:

* At vi skulle have foretaget registreringen senest 14 dage efter afgørelsen forelå.

* At der var en obligatorisk ventetid på 14 dage, fra de havde modtaget alle nødvendige papirer, til de kunne udstede de papirer, som vi havde brug for.

Det første kunne klares relativt simpelt ved at få advokaten til at skrive en "affidavit of late registration", hvor han og min forlovede så skrev under på èn eller anden søforklaring om, hvorfor hun var for sent på den. Alligevel må det siges at være ret interessant, at "systemet" kan tillade sig at bruge 2 år på at behandle sagen, men hvis borgeren herefter ikke reagerer indenfor 14 dage, så er det principielt set et problem.

Ventetiden kunne der derimod ikke gøres noget ved, idet den var et lovkrav og ikke udtryk for sagsbehandlingstid. Hvorfor der er dette lovkrav er mig aldeles ubegribeligt, og jeg er også ligeglad. Den venlige dame på folkeregisteret i Dumaguete tilbød dog at registrere sagen som værende modtaget den dag det "nyeste" papir var dateret, da jeg fortalte, at jeg ellers ikke ville kunne nå at hente papirerne før jeg skulle tilbage til Danmark. Hermed kunne vi så nøjes med at vente i 12 dage.

Endelig oprindt dagen, hvor vi kunne hente papirerne på folkeregisteret i Dumaguete og dermed komme videre. Jeg mødte op 10 min før kontoret åbnede og var dermed den første, der blev ekspederet af den venlige dame. Før hun kunne udstede papirerne skulle vi naturligvis betale et mindre gebyr, og det foregik lige så naturligt på et andet kontor i en nærliggende bygning. Altså derhen og efterfølgende retur for at vise kvitteringen. Herudover skulle vi også selv sørge for at tage fotokopier af nogle papirer, og da det var tidligt om morgenen var det et problem, idet de nærliggende butikker, hvor man kan gøre det, ikke havde åbent endnu.

Efter en venlig forespørgsel var det dog muligt at få dem til selv at gøre det mod en betaling, som var 10 x så høj som den normale takst for en fotokopi. Whatever. Vi måtte ligesom bare videre. Sluttelig skulle der så udskrives et resume af sagen på computer, så det måtte vi en tur op i "computerrummet" og sidde at vente på. Altså skulle der besøges 4 forskellige skranker m.m. for at få udstedt de nødvendige papirer. Og dette var blot trin 1.

Efter en times tid var vi således færdige på folkeregisteret i Dumaguete, og herefter gik turen videre til folkeregisteret i min forlovedes fødeby. Endnu engang 2 timers køretur. Her ordnede de sagen i løbet af et par timer, som strakte sig hen over frokostpausen. Det var ok da der så var tid til selv at spise frokost. Udover at betaling igen foregik ved en separat kasse skulle man kun besøge èn skranke her.

Nu ville man som dansker måske tro, at hermed var sagen slut, men næ nej, så nemt er det ikke. Efter at have fået udleveret diverse papirer på folkeregisteret skal sagen nemlig registreres hos NSO (National Statistic Office). Altså tilbage til Dumaguete og ind af døren her, 5 minutter før de lukker for modtagelse af nye sager den dag. Fordelen ved at komme så sent er dog, at den ellers enorme kø så er væk. Der er så bare lige èt "requirement", som vi stadig mangler at opfylde, og det var jeg for så vidt godt klar over, men ønskede blot at få foden indenfor døren, inden den blev smækket i.

Det fungerede da også helt fint. Den venlige mand spurgte, om han måtte beholde papirerne, medens jeg tog hen på posthuset og købte en "money order" udstedt til NSO i Manila, så de også kunne få lidt for deres ulejlighed i sagen. Det var sådan set også det, jeg havde håbet på, at jeg kunne få ham til.

Hen til posthuset, som dog desværre i mellemtiden havde lukket (15 minutter før tid). Det var ikke så heldigt, for jeg havde håbet på, at jeg kunne få afsluttet sagen i Dumaguete den pågældende dag og herefter personligt overbringe papirerne til NSO i Manila den efterfølgende dag og dermed få hele sagen endeligt afsluttet. Og det var sidste chance for at gøre det, idet dagen efter var helligdag, og herefter skulle jeg tilbage til Danmark.

Det var efter råd fra vores advokat, at jeg havde lagt disse planer, for ifølge ham kunne det tage omkring ½ år for NSO i Manila at gøre deres arbejde, hvis man ikke mødte personligt op på deres kontor. Og det syntes jeg ligesom ikke jeg havde tålmodighed til at vente på.

Ifølge den venlige mand på NSO´s kontor i Dumaguete var det dog slet ikke tilladt at overbringe papirer personligt, så det kom ikke til at gøre nogen forskel, at posthuset havde lukket 15 minutter før tid. Han sagde også, at vi kunne komme tilbage og spørge til sagen efter 4 uger.

Så nu er vi bare spændte på, om sagsbehandlingstiden hos NSO i Manila så er de 4 uger, han siger, eller nærmere de 6 måneder, som advokaten har været ude for i andre sager. Det vil vise sig her efter nytår.

Som det fremgår er det altså standard i det Filippinske bureaukrati, at man skal gå fra skranke a til skranke b, at ting tager en evighed, og at det kan være svært bare at få klar besked om, hvad proceduren i det hele taget er. Det eneste positive jeg kan finde på at sige om det er, at de fleste mennesker, jeg har mødt på de offentlige kontorer, faktisk er søde og rare, hvis blot man selv optræder fornuftigt og roligt.

Og så er det sikkert også en god træning til hvis man senere ønsker at søge om visum for slet ikke at tale om familiesammenføring til Danmark. Det nu ironisk omdøbte udlændinge"service" er vel efterhånden den eneste del af den offentlige forvaltning i Danmark, som på nogen måde er i stand til at måle sig med den Filippinske, når det drejer sig om at spilde borgernes tid og på anden måde forpeste deres tilværelse.

En rigtig glædelig jul ønskes hermed til alle - selv dem, der er ansat i en offentlig forvaltning... :-)

Lars

[holgerdk]

hej lars,

ja hvad kan man sige ? det er forhåbentlig det filippinske system når det er værst.

jeg gendkender en del fra min bryllupsforberedelser. fra skranke a til skranke b i bygning c. og så tilbage igen.

da jeg var inde på udændinge(service) for at aflevere ansøgningen var jeg nr 278 i køen. det var lig 3 timers ventetid. min fornemmelse er dog at der er strammet en del op på behandlingstid etc. jeg har et par venner fra irak som for år tilbage ventede mere end et år på sagsbehandling selvom de opfyldte alle krav. jeg ved ikke hvordan man kan forklare så lang en ventetid. det eneste jeg kan forestille mig at det sagerne er blevet syltet med vilje. min behandlingstid har trodsalt "kun" taget ½ år.

[tap]

hej mht udlændinge service er der sket kollosalt meget siden det hed udlændingestyrelsen
bla. flere skranker,callcenter hvor der sidder folk der kan besvare de mest basale spørgsmål,hvor det i de gamle dage var sagsbehandlerne der sad og tog telefonen samt ordnede sager.
sagsbehandlingstiderne er nedbragt markant der er nu sat tidsfrister på hvor langt tid en sag må tage
telefon og åbningstider er blevet forlænget,før i tiden kunne man bruge dage for at komme igennem da telefonerne kun havde åbent 9-12
så alt ialt er der sket en mindre revolution siden det hed udlændingestyrelsen,jeg mindes med gru de dage hvor man tilbragte 6-7 timer i ventesalen.der er selvfølgelig meget der stadig kan gøres bedre bla. deres hjemme som er ganske uoverskuelig hvis man ikke lige er inde i tingene
vi ventede 10 mdr på min kones opholdstilladelse og i de 10 mdr må du hverken tage arbejde eller gå til danskundervisning.
mvh tap

[LarsKyhnau]

Hej Holger

Hvad angår udlændinge"service" er det sikker et uudtalt politisk ønske, at dette sted skal fungere så dårligt som muligt, så der ikke kommer for mange udlændinge til Danmark. Regeringen startede jo f.eks. i 2001 med at fjerne en pænt stor del af deres bevilling, og så er det jo ikke just vildt overraskende, at sagsbehandlingstider kan blive enorme. Man kan sige, at der var/er tale om en bevist underbemanding af området med det formål at skabe ventetider ud over, hvad man politisk ville være bekendt at indrømme, at man ønskede, og herefter tørre ansvaret af på den administrative ledelse. Håbet er/var så selvfølgelig, at nogen simpelthen opgiver at komme til Danmark, når de har ventet i 100 år på at få deres sag behandlet.

Jeg har også indtryk af, at ledelsen af foretagendet, i hvert fald tidligere, ydermere har ført deres egen, og endnu mere negative, indvandringspolitik.
Måske er tingene dog ved at ændre sig til det bedre, hvilket i så fald nok skal ses i lyset af den tiltagende mangel på arbejdskraft i Danmark og de deraf følgende lidt ændrede politiske vinde, der blæser fra Christiansborg (minus regeringens støtteparti).

Hvad angår Filippinerne er det klart, at vi var uheldige med den dommer. Men det er desværre nok helt symptomatisk, at man som almindelig privatperon absolut ikke har nogen som helst retssikkerhed i landet. Det er også symptomatisk, at de fleste fattige Filippinere er utroligt søde og rare, men at dem, som har magt og/eller penge, omvendt er nogle deciderede røvhuller.

Som Jan har skrevet: forsøger man at drive forretning derude, så vil man givetvis løbe ind i en del mennesker, som får pigerne fra den lette garde og deres primitive "scams" til at ligne den rene søndagsskole.

Dette er også helt ned til små ting som at leje et hus eller værelse. Jeg har prøvet dette to gange, og ingen af gangene lykkedes det at få det betalte depositum tilbage, da vi flyttede ud. En ven har en kæreste, som da de mødtes læste på universitetet i Cebu. Da hendes udlejer fandt ud af, at hun havde fundet en udenlandsk kæreste, så skulle huslejen pludselig sættes gevaldigt op. Den syge undskyldning var, at nu havde hun jo fået en labtop computer, og sådan en brugte jo meget strøm. Uhm. Ja. Klart. Det endte med, at hun måtte flytte til et andet sted.

Tilhører man eliten kan selv de mest utrolige ting derimod lade sig gøre. F.eks. kan man blive valgt til Senatet, selvom man har deltaget i et kup-forsøg imod den siddende regering og er anklaget for højforrædderi. Utroligt men sandt.

Og hvordan kunne det gå til, at samtlige de anklagede i den retssag pludselig kunne forlade retsbygningen, uden at det var "muligt" at stoppe dem? For herefter at udføre et nyt dilettantisk kupforsøg fra et af Manilas dyreste hoteller? Det er mildest talt ren bananrepublik.

Til gengæld kan man finde ud af at forbyde almindelige borgere at gøre både det ene og det andet. Unge piger må ikke rejse til Danmark på au-pair ophold, fordi så bliver de jo nok udnyttet, så det må man jo beskytte dem imod. Skal jeg være rigtig perfid kan man jo spørge sig selv, om det virkelige formål med denne lov ikke er at sikre den lokale overklasse en fortsat forsyning med billige tjenestepiger. Her arbejder de til en løn, som ligger omkring 1/10 af hvad en au-pair får i Danmark, arbejdstiden er givetvis endnu længere, og kosten sikkert også ringere. Men det er selvfølgelig ikke synd for de unge piger. Det er også ok at de tager til Mellemøsten og arbejder som tjenestepiger der, for der bliver de bestemt ikke udnyttet. Tåbeligheden og/eller hykleriet hos de Filippinske politikere kender nærmest ingen grænser.

Selv hvis man har penge til det må man nu ikke længere importere en brugt bil og vistnok heller ikke en brugt computer fra udlandet. Officielt hedder det sig, at denne lov er indført for at undgå at gamle "forurenende" biler kommer ind i landet.

Der stilles dog ingen specielle miljø- eller sikkerhedskrav til nye biler, og har man været i en Filippinsk by er det vist ret indlysende, at det er temmelig omsonst at begrænse forureningen fra bilerne så længe man ikke gør noget ved de mange tricykler m.m.

Så i virkeligheden er der sikkert snarere tale om, at den lokale bilindustri har kontakter i regeringen og ønsker at undgå konkurrence, så den kan øge sin profit. I hvert fald kan jeg konstatere, at en billig bil som en Kia Picanto, der i høj grad "konkurrerer" med brugtimport, kostede 350.000 peso før lovens ikrafttræden. I dag koster den 460.000 peso, og dette på trods af, at pesoen i mellemtiden er steget overfor både danske kroner og mere vigtigt koreanske won. Måske kan lidt af denne heftige stigning forklares med bortfald af introduktionspriser, højere moms m.m., men mon ikke også bortfaldet af reel konkurrence spiller en pænt stor rolle.

At det realistiske alternativ til en brugt bil eller brugt computer for de fleste Filippinere ikke er en ny ditto til 3 gange så høj en pris, men derimod ingen computer eller bil, det spiller ingen rolle for de Filippinske politikere. Eller også ønsker man simpelthen ikke at erkende sandheden, nemlig at landet økonomisk set er røven af 4. division, hvorfor import af brugte varer netop er en oplagt ide og til gavn for både sælger- og køber.

Loven ser nu heller ikke ud til på nogen måde at have stoppet importen af brugte 4-hjuls trækkere fra Japan, som i højere grad henvender sig til overklassen i landet. Men nu er det altså kun dem de rigtige forbindelser, som kan foretage denne import, og dermed tjene en god profit på at overtræde loven.

Og sådan kunne jeg blive ved. Jeg må indrømme, at jeg mildest talt ikke har meget til overs for "systemet" samt magthaverne på Filippinerne. Men det har jeg for så vidt heller ikke for den danske regering eller de danske politikere, og så rejser sig jo spørgsmålet: Hvor skal man så vælge at bo? :-)

Mvh. Lars

[LarsKyhnau]

P.S. Hvad angår det med Udlændinge"service", som har strammet op på tingene, således at f.eks. Holgers sag "kun" har taget ½ år, så må jeg indrømme, at jeg stadig kan blive virkelig rasende på det danske samfund hver gang jeg hører om disse ting.

Sagen har jo formentlig været fuldstændig rutinemæssig og lige ud af landevejen, så hvorfor f.... skal det tage så lang tid at afgøre den? Det er stadig noget forbandet svineri, idet det er danske statsborgeres og skatteyderes liv, som forvaltningen med eller uden regeringens velsignelse dermed forpester.

[holgerdk]

hej lars,

ja sagen har været ren rutine. der er ingen undskyldning for den langsomme behandlingstid.

for 6-7 år siden var jeg på et kursus hvor nogle økonomer forudsagde at om 8-10 år vil danmark i den grad mangle arbejdskraft hvis ikke der blev ændret på mulighederne for at komme til danmark. det er jo så præcis det der er sket nu - bare lidt før end de forudsagde.

desværre bliver det nok ikke anderledes før de to sorte fætre (og præster...) og det parti de repræsenterer ikke længere er med i et regeringsgrundlag.

[Samarjan]

Hej Lars,

Jeg har dårlig tid lige nu. Sidder og venter på et fly i Manila, men jeg vender tilbage, når jeg kan komme på nettet, så i også kan få en historie herfra om det vanvittige Filippinske såvel som Danske system set med mine øjne.

Når vores hus er færdigt på Samar, vil jeg nok lade det være en mulighed for rejsende Danskere at komme forbi og bo nogle dage free of charge, hvis det har interesse, men det vender jeg også tilbage til.

God jul og godt nytår til alle herinde,

Jan

[Samarjan]

Vel tilbage fra ferie i provinsen (specielt indlæg senere), kan jeg så tilslutte mig Lars' indlæg om de noget specielle system i Filippinerne.
Et eksempel Lars glemte var:
Systemet brugte 6 år og skatteydernes penge på at få tidligere præsident Estrada (Erap) dømt for at have tilranet sig næsten en milliard kr. Da han endelig blev dømt, blev han så benådet 2 uger senere af den endnu større tyv Gloria Arroyo. Man kan undre sig over, hvorfor de brugte 6 år på dette show og så endda at benåde manden, før hans sag var blevet prøvet ved højesteret. Man kunne jo gå hen og få den ide, at der var blevet indgået en handel imellem den tidligere præsident og hans vice præsident (nuværende præsident).

Manden der blev senator fra sin fængselcelle hedder Trillianes og var tidligere Second Leutnant i deres Marine Corps. Han var en af lederne af det forfejlede oprør i Oakwood komplekset i 2003. Sidst i November 2007 prøvede han så igen denne gang ved at udvandre fra sin retssag og indtage The Peninsula Hotel i Manila. Endnu en fejl.
Nogle mennesker mener dog, at han har ret, men de er ikke villige til at gå til yderligheder for sagen.

Det Filippinske senat er fyldt med mennesker, der tidligere er blevet dømt eller som bare har en hel del skeletter i skabet.
Tidligere forsvarsminister Juan Ponce Enrile støttede et forfejlet kup under tidligere præsident Cory Aquino. Han er nu senator.
Tidligere chef for det Filippinske politi PNP Lacson (Ping) er også senator. Under præsident Estrada blev en hel vognfuld fanger på mystisk vis mejet ned under en fangetransport. Forklaringen var, at de prøvede at flygte. Desværre havde de alle mærker af håndjern på håndledene, hvilket åbenbart bare var en mindre detalje. Rygtet var, at de havde en masse snavs og beviser omkring omsiggribende korruption i de højere cirkler, så de måtte jo hjælpes lidt på vej for at møde deres skaber!
Under "den hysteriske gimpes" præsident periode, har man oplevet følgende:
Båndoptagelser af gimpen og en embedsmand fra deres valgkommision diskutere snyd med over 1 million stemmer ved valget i 2004.
Den såkaldte gødningsaffære, der kastede et ukendt antal milliarder Peso af sig til mennesker i de højere cirkler.
Flere politisk motiverede drab på især ventreorienterede journalister end selv Marcos opnåede (tallet ligger i øjeblikket på ca. 800 de sidste 7 år).
Det såkaldte ZTE sag, hvor regeringen indgik en hurtig aftale om broadband service leveret af et kinesisk firma. Regeringen ville ikke offenliggøre aftalen. Prisen var tre gange højere end det næste bud. Formanden for valgkommissionen COMELEC (navnet er Abalos) skulle angiveligt have tilbudt en minister over 200 millioner Peso for at presse aftalen igennem. Aftalen blev endeligt aflyst efter massiv offentliggørelse i medierne.
I Præsident paladset blev der givet en halv million Peso til kongres medlemmer og guvernører i brune papirs poser uden nogen form for kvittering. Hvad pengene skulle bruges til var et mysterium. Kun to guvernører rejste det underlige i sagen. Dette var guvernørerne fra Pampanga og Bulacan. Alle de andre korrupte fjolser mente, det var helt normalt. Det er jo hårdt arbejde at stjæle fra befolkningen!

På trods af alt dette elsker jeg stadig landet, men foragter deres ledere.

Og så lige et opkast imod udlændingeservice (eller mangel på samme).
I Juni 2004 skiftede jeg job (igen-igen), hvorefter jeg skulle arbejde på Kreta i op til 5 år. Derfor ringede jeg til genierne i udlændingeservice for at høre, om min hustru kunne opnå en imidlertidig opholdstilladelse i Dk, der så ville give hende ret til at opholde sig på Kreta med mig samt rejse frem og tilbage til Filippinerne, når hun havde lyst.
Svaret var at hun ikke havde en snebolds chance i helvede for at opnå dette (samtidig kørte sagen om de famøse sportsfolk, der fik opholdstilladelse uden videre). Den kolde madamme fra Udlændingeservice var dog ikke helt færdig. Hun foreslog, at jeg da selvfølgelig bare kunne sende en ansøgning, så de kunne smide den igennem den normale sagsbehandling.
Her har vi altså en sag, hvor en offentlig ansat foreslår mig at indsende en åbenlys grundløs ansøgning, hvilket i mine øjne bare ville virke som jobterapi for Udlændingeservice, så de kunne holde deres egne behandlere i deres stillinger og således spilde skatteydernes kroner. Jeg kom til at nævne dette til hende, hvorefter hendes attitude ændrede sig til den af en Adolf Hitler på speed. Jeg skulle ihvertfald ikke bla-bla-bla og så videre.
Siden den dag har jeg absolut intet haft til overs for det Danske offentlige system.
Mange kalder Filippinerne en bananrepublik, men hvad skal vi så kalde vores eget land? En navlebeskuende bonderøvsnation fyldt med selvgode ignoranter der mener, at Danmark er verdens midtpunkt, bare ikke for dem med en anden hudfarve, kultur eller religion?
Gad vide om ikke den gode Adolf hopper af fryd i helvede eller hvor pokker han nu end er?
Da jeg var barn blev en Dansker, der giftede sig med en Asiat betragtet som lidt vovet eksotisk og de fleste var meget åbne overfor dette. Nu til dags føler jeg nærmest, at folk kigger på min frue og tænker, hvilket bordel jeg mon har samlet hende op på. Stakkels ignoranter!

Det var dagens opkast fra landet med de eksotiske kvinder, de smukke strande og fantastiske frugter.

Samarjan

[LarsKyhnau]

Hej Jan

Angående dit daværende job på Kreta, så havde det vel været muligt for din kone at få opholdstilladelse i Grækenland efter reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed indenfor EU (den såkaldte "Sverigesløsning")???

Er dog enig med dig i, at det er grotesk, at man ikke automatisk har ret til at bosætte sig i sit fødeland med sin ægtefælle uanset dennes nationalitet, hvis man i øvrigt forsørger sig selv og overholder landets lovgivning.

Endnu mere grotesk bliver det naturligvis af, at man faktisk HAR ret til at bosætte sig med sin ægtefælle i alle de andre EU-lande, hvis man overholder disse forudsætninger, men bare ikke i sit eget...

Den danske lovgivning på dette område må siges at være et eksempel på, at demokrati ikke er nogen god men kun den mindst ringe styreform. Der er i hvert fald behov for ved siden af frie valg at have en stærk grundlov, som kan sikre borgerne, at deres grundlæggende rettigheder respekteres, uanset om et flertal af befolkningen måtte ønske at trampe dem under fode. I modsat fald er demokrati = flertalsdiktatur, og det er efter min opfattelse det, vi har i Danmark idag.

Sagen kunne let få mig til at gå ind for en langt strækere europæisk union, hvor man i lighed med USA indførte en forfatning, således at de deri givne rettigheder til borgerne er urørlige, uanset hvad de lokale politikere i de enkelte lande måtte mene om dem på et givet tidspunkt.

Hvis danskerne så, anført af deres store idol Pia Kjærsgaard og hendes eftersnakkere Helle Tornet Smidt og Anders Fjog Rasmussen, ikke bryder sig om det, så kan de jo melde sig ud af fællesskabet og gøre landet til et nyt kommunistisk Albanien med en stor mur omkring. Fattigt, specielt og aldeles uforståeligt for udefrakommende......

[Samarjan]

Hej Lars,

Jo, min frue kunne sådan set godt have fået lov til at bo sammen med mig på Kreta, men man skal igennem en hulens masse papirnusseri samt møde på den Græske Ambassade, hvilket på det tidspunkt var i Jarkata (de havde ingen ambassade i Filippinerne). Der skulle hun så være rejst frem og tilbage til flere gange, før hun havde erhvervet sin opholdstilladelse.
En kollega til mig, der er gift med en Sydafrikansk pige gjorde det på den måde, men hun boede i Cape Town, hvor der er en Græsk ambassade, så for dem var det ikke det store problem, men det tog ialt næsten halvandet år før tilladelsen var i hus.
Da jeg kiggede efter muligheder i offshore industrien igen, mente vi ikke, det var værd at bruge tid og penge på den sag, så fruen kom bare over til mig to gange tre måneder om året, indtil jeg skiftede job tilbage til Singapore i Januar 2007.

Hilsen,
Jan

[Kim P. Nyberg]

Hold da op, det lyder vildt med et så nævenyttigt system i Filippinerne. Det var ikke det jeg oplevede i Magpet og Kidapawan, da jeg skulle giftes derude. Der var godt nok en del motion mellem forskellige kontorer på kommunen for at få godkendelsen til at måtte giftes, og dermed få hendes efternavn ændret, men vi nåede det hele indenfor de berammede 10 dage. Og vi brugte vel ialt omkring 5 timer på kommunekontoret i Magpet.

Ja, det danske system har været lammet af uendeligt lange sagsbehandlingstider for bagateller. Men min oplevelse var noget mere positiv, da konen så skulle herop. Da hun på daværende tidspunkt boede og arbejdede i Hong Kong, gik hun ind på det danske generalkonsulat der og søgte om et turistvisum. Den fik hun i løbet af en måneds tid. Hun gik lige igennem ved paskontrollen i Kastrup Lufthavn. Og en måned efter hun ankom, sagde hun at hun gerne ville blive her. Så vi tog ned til politiet og indgav ansøgning om opholdstilladelse. Så kan det nok være vi blev udstyret med en ordentlig bunke papirer. Den venlige betjent forklarede os, at hvis vi læste alle disse papirer igennem og udfyldte dem og afleverede hele baduljen på een gang, ville en "fast track"- procedure på to måneder træde i kraft. Ellers kunne vi forvente en behandligstid på 6-12-18 måneder, hvis bare eet dokument manglede.

Hjem igen og pløje hele møllen igennem. Få udfyldt, hvad der skulle udfyldes og få taget kopier af det til eget brug. Ned til polisen igen og så bare vente. Et par dage efter fik vi brev fra Udlændingeservice. Det var en bekræftelse på modtagelsen af sagen, og vi fik navn på den sagsbehandler vi skulle ringe til, hvis der var noget. Et par måneder senere var vi meget spændte på svaret, for nu var tidsfristen ved at udløbe. Men ak og ve. Deres server var gået i udu, så vi måtte vente et par uger mere, sagde den venlige dame i telefonen. I øvrigt efter en ventekø på 2-3 minutter. Og svaret kom før de to uger nåede at udløbe. Hun havde fået tildelt midlertidig opholdstilladelse i to år, gældende fra ansøgningstidspunktet.

Så i forhold til jeres oplevelser i ekstremchikane, har jeg vist været heldig. Eller osse har de kommunalt ansatte i Magpet været totalt betaget af at se en vesterlænding ønske at indgå ægteskab med en lokal.


Kim P. Nyberg
Herning

[LarsKyhnau]

Hej Kim

Ja det lyder da som om jeres sag er forløbet meget fornuftigt. Men hvorfor har din kone kun fået 2 års midlertidig opholdstilladelse? Er det standardprocedure og hvad er så kravene for at det bliver forlænget efter de 2 år?

Til almindelig orientering kan jeg fortælle, at pasmaskinen på Filippinere efter sigende er brudt sammen. I hvert fald har en Filippinsk bekendt for nylig fået at vide, at der af denne årsag må påregnes 3-6 måneders ventetid på at få udstedt et nyt pas, selvom en anden bekendt kort tid forinden havde fået det gjort på 14 dage.

Dette skal jo så også lige regnes ind i planerne, hvis man har en kone eller kæreste, som skal besøge Danmark for første gang. De fleste Filippinere har ikke noget pas i forvejen......

[KRAN]

Hej Lars,

Det er standardprocedure, at man får 2 års midlertidig opholdstilladelse indtil man kan opfylde betingelserne om permanent opholdstilladelse, som bl.a. kræver at man har boet minimum 7 år i Danmark, gennemført et dansk kursus, bestået den famøse integrationsprøve og andre betingelser.

/Kenneth

[tap]

kravene er de samme som første gang man søger om opholdstilladelse dvs.
bolig,indkomst m.m. 1-2 måneder inden de 2 år udløber skal man så søge igen og får så 2 års opholdtilladelse igen, efter de 2 år søger man igen og får så et opholdskort m. billede og skal således ikke rende rundt med sit pas på sig når man forlader sit hjem,og så søger man igen og igen og... indtil der er gået min. 7år(blir sikkert snart lavet til 9 eller 12 år) så kan man så søge om permanent opholdstilladelse

med et land med ca. 90 mill er der vel mere en en pasmaskine?
ja det skulle ikke undre mig hvis der var
mvh tap

[LarsKyhnau]

Jeg ved ikke hvor mange pas-maskiner de har på Filippinerne, men i betragning af mine og andres erfaringer med systemet vil det da ikke just undre mig, om der kun findes èn, eller om ventetiden på et pas af andre årsager kan blive 3-6 måneder.

Takker for forklaringen om det dansk opholds-bureaukrati. Det er godt nok skrap kost, at man konstant skal rende rundt med sit pas på sig i 7 år efter man er flyttet til et nyt land. Og herudover må man altså i samme tidsrum heller ikke vælge at fremleje en bolig, hvilken saglighed der så end måtte ligge bag, at samfundet skal blande sig i det (læs, ingen).

[LarsKyhnau]

Hvad angår den historie, som jeg startede tråden med at fortælle, er den nu omsider endt lykkeligt. NSO i Manila skulle kun bruge 1 måned og ikke som frygtet 6 på at registrere min forlovedes navneskifte, og kl. 5 i morges dansk tid kunne hun glædesstrålende ringe og fortælle mig, at det hele var i orden og at hun havde fået sin nye fødselsattest.

Så nu er denne sten på vejen for, at vi kan komme videre med vores liv, altså omsider ryddet af vejen. Hvilket så også "kun" har taget godt og vel 2 år. Hun kan nu blive gift i det navn, som hun har brugt hele sit liv, og hun kan søge et pas i det samme navn, som står i børnenes dåbsattest. Hvilket betyder, at det vil være muligt at søge turistvisum til Danmark til både hende og børnene uden at skulle til at forklare de danske myndigheder, hvorfor hendes navn er et andet end det, der står i børnenes papirer.

Hermed vil det også være muligt, at min familie kan se min snart 3-årige datter uden at skulle tage hele vejen til Filippinerne, hvilket af forskellige grunde kan være vanskeligt for dem.

Jeg må sige, at dette er en glædens dag for både mig og min forlovede :-)

Hilsen Lars

[Samarjan]

Hej Lars,

Hvornår får du monteret knæpuderne og friet til din kære asawa?

Du vil blive overrasket over, hvor meget nemmere det går med at få visaet, når hun og måske også alle børnene har dit efternavn i deres pas.

Jeg skal gerne komme ned og holde haglgeværet i ryggen på dig på vej op til alteret eller ind i den lokale retssal :o)

Du kan også vente til der er flere Danskere herude, så vi alle kan komme og kaste calamansi, ris og baluts efter jer som lykke på vejen! Vi skal nok efterlade kokosnødderne ved indgangen!

Hilsen,
Jan

[Samarjan]

Lars,

Jeg glemte jo lige det, jeg ville sige!

TILLYKKE med at sagen er gået i orden.

Jan

[LarsKyhnau]

Jan, vi har bestemt også tænkt os at blive gift - det er en stor drøm for min forlovede, som det vel er for de fleste piger. Jeg er også selv så gammeldags? at jeg mener, at papirløse forhold er noget, man kan bruge, indtil man får børn sammen, men så heller ikke længere.

At vi ikke er blevet gift endnu skyldes alene, at vi har ventet på omtalte navnesag, da det trods alt er sjovest at blive gift i sit eget navn og ikke i det navn man for længst havde glemt, at ens afdøde forældre havde givet en - og herefter fortrudt uden at oplyse det til myndighederne (meget Filippinsk). Det ville jo også være en "anelse" trættende først at skulle gennem hele møllen med at få lavet vielsespapirer, og så herefter igennem en ny mølle med at få dem lavet om, blot fordi den ene part nu har skiftet fornavn.

Der er selvfølgelig ulemper ved ikke at være gift, men da vi startede på sagen fortalte vores advokat os, at det ville tage cirka 3 måneder, og 3 måneder kan man jo godt lige vente......

Tilsvarende har mine forældre i mere end 2 år undladt at tage til Filippinerne for at se deres barnebarn "for det var jo en unødvendig udgift, når hun alligevel snart kommer herop".

Kunne jeg gøre tingene om var der da muligvis et og andet, som jeg ville have gjort anderledes, men af skade bliver man som bekendt klog, og nu må vi bare kigge fremad og se at komme videre (som vores kære statsminister ynder at sige).

[holgerdk]

hej lars,

stort stort tillykke herfra også. holdkæft det må være fedt at få den opringning når man har ventet og ventet og været i gennem papirmøllem.


jesper

[Kim P. Nyberg]

Også et meget stort tillykke herfra, Lars :-)

Ja, jeg synes vores sag er forløbet rimeligt smertefrit. Og hun nyder at være her i DK, selv om der er råkoldt og lavtrykkene står i kø udenfor døren.

Jeg håber da, at forlængelsen går glat igennem, for indtil videre klarer hun sig godt på sprogskolen. Men lige nu er hun på barsel, da vi fik en velskabt søn 17. december. Om det får nogen negativ indflydelse på forlængelsesansøgningen, ved jeg ikke.

Kim P. Nyberg
Herning

[LarsKyhnau]

Hej Kim

Et stort tillykke med din søn. Det er bare stort at blive far (for første gang?) :-)

Jeg kan da ikke forestille mig, at der kan blive problemer med jeres forlængelse, og at I har fået et barn sammen må da nærmest siges at vise, at der ikke er tale om et pro-forma ægteskab.

Jeg må indrømme, at hvis det forholder sig sådan, at der også er alle mulige "requirements" for, at ens ægtefælle kan få lov at blive i Danmark, selv efter at hun er kommet ind, så er mit mål fuldt, og jeg må alvorligt overveje, om vi så ikke hellere skulle sigte imod at slå os ned i et andet udviklet og helst engelsktalende land, hvis vi på et tidspunkt ønsker at forlade Filippinerne.

Jeg vil simpelthen skamme mig dybt og inderligt over at skulle vise min forlovede et land, hvor hun løbende skal stå til regnskab overfor myndighederne for alt muligt og umuligt, blot for at lov til at VÆRE i landet sammen med sin mand og sine børn. Det er simpelt hen for meget.

[tap]

det er bare de samme krav der skal være opfyldt når man søger forlængelse af opholdstilladelse dvs økonomi,bolig m.m. at i har fået en søn(tilliykke) vil ikke få nogen betydning for ansøgningen med mindre i bor i en et værelses lejlighed pga. boligkravet:
må der højst bo 2 personer pr. beboelsesrum i boligen eller
skal boligens areal være på mindst 20 m2 pr. person
og en lille reminder til jer derude som har en kone/kommende kone med barn/børn fra et evt tidligere forhold vær da opmærksom på at hvis i påtænker at flytte til danmark og søge fammilliesammenføring så må barnet/ børnene ikke være fyldt 15år,da barnet så betegnes som voksen
mvh tap

[LarsKyhnau]

Ja børn bliver jo tidligt voksne uden for Danmark. 15 år, så kan de sagtens klare sig uden deres forældre, det er da klart. Jeg takker for informationen / reminderen.. :-)

[Kim P. Nyberg]

Jeg lever op til alle de stillede krav. Økonomisk, boligmæssigt, aldersmæssigt, tilknytningsmæssigt og hvad der ellers måtte være. Men der har været stribevis af eksempler på, særligt siden Fogh sattet sig i stolen, at udlændinge, inklusive nogle som klarede sig selv uden udgifter for det offentlige og som fungerede upåklageligt heroppe, blev sendt hjem. Selv mødre til spædbørn. Barnet kunne blive, men farvel mor. Selv om der ikke er så mange af den slags historier i aviserne mere, kan isen stadig være usikker. Men så må jeg jo hænge mig fast i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, der siger, at man har ret til et familieliv. Og som dansk statsborger må jeg betragte det som en selvfølge, at jeg har ret til at bo i mit fædreland.

Lars, ja, jeg er blevet far for første gang. 52 cm og 3790 gram ved fødslen. Og det tog kun 70 minutter for ham at komme ud. Vist noget af en bamse efter filippinsk målestok.

[Samarjan]

Hej kim,

Tillykke med jeres søn.
Ja, det er lidt af en bamse efter Filippinsk målestok. Vores datter var 3200 gram og 48 cm, men fruen er ikke særlig stor, så hun kom til verden ved kejsersnit (tog 12 minutter).

Hilsen,
Samarjan