Se fuld version : Pas og udløbsdato
Tak til jer for et fedt rejsesite om Filippinerne.
Min kone og jeg skal besøge Filippinerne for første gang til Marts - og glæder os.
Et spørgsmål som bedste besvares af erfarne rejsende:
Mit pas udløber juli 2008 og vi rejser marts 2008.
Den generelle regel er at pas skal have gyldighed ½ år efter rejsedato, men har nogle af jer en fornemmelse af om dette håndhæves i praksis?
Jeg mener: Der er jo fire måneder mellem marts og juli.. så der er rigelig tid, men er det meget punktlige?
vh Ole
LarsKyhnau
02-01-08, 12:33
Jeg ville nok bare forny det inden afrejse fra Danmark. Der er jo rigelig tid til det bliver marts, og du skal vel have et nyt pas alligevel? Så hvad er argumentet for at vente med at forny det? Du skal blot en tur ned på det nærmeste rådhus og aflevere 2 stk. pasfoto, 600 DKK og det gamle pas. Så er den i vinkel :-)
hej ole,
jeg har faktisk set eksempler i naia (lufthavnen i manila) hvor et par først efter længere tids diskution og snakken slap igennem, så jeg vil også som lars kyhnau siger bare få det ordnet og slippe for eventuelle problemer.
rigtig god tur.
jesper
Dansker_i_Cebu
02-01-08, 13:23
Se på det på den måde...
Du tænker ved ankomst ; går det nu ?? det kan imigrationen lugte -
du har siddet hele turen herud i flyet og ærgret dig over du er startet med papirerne i uorden
din kone bebrejder dig at du ikke fik det ordnet, nu hvor I alligevel skal rejse snart igen
bliver du stoppet, skal du mindst toppes med dem 1 time, hvor fedt er det
måske skal du købe nyt pas af en art som de kalder det (bestikkelse)
så få du skiftet dit sikkert meget smukke 17 årige billede ud med et nyt sammen med dit nye rejsesikre pas
Må jeg ha lov at tilslutte mig Jesper og Lars.........
rigtig god tur - glæd jer
LarsKyhnau
02-01-08, 14:23
En meget malende beskrivelse, som jeg kun kan tilslutte mig :-)
Jeg skal selv afsted engang til foråret og har et pas, som udløber i slutningen af juni 2008, og jeg kunne ikke drømme om at tage afsted uden at forny det først.
Der er to krav, som for en dansker skal være opfyldt ved indrejse til Filippinerne, nemlig:
* Man skal have et pas, som er gyldigt i mindst 6 måneder fra indrejsedato
* Man skal have en gyldig returbillet eller en billet videre til en anden destination.
Ved udrejse er der èt krav, nemlig:
* Man skal i tide have forlænget sit visum, hvis man har været i landet i mere end 21 dage.
I forskellige tråde har folk spurgt, om det nu også er så vigtigt, at man opfylder det ene eller andet af disse krav. I alle tilfælde er svaret, at det er da muligt, at den man møder i immigrationen vil lade "nåde gå for ret" og ikke gøre et stort nummer ud af sagen. Men hvorfor dog tage den chance, når det er både let og billigt at sørge for at opfylde disse simple, og vel i grunden meget rimelige, krav?
Fremragende svar! Tak til jer alle.
Beretningen fra "Dansker i Cebu" går lige i hjertet - den med hustruen og fordømmelserne og ærgerlsen.
Så er den samtale lukket :-)
/Ole
Jeg er godt nok aldrig havnet i den situation, fordi mit pas som regel er fyldt med viseringer inden det er 4 år gammelt, så jeg må forny på den baggrund.
I den beskrevne situation, vil jeg dog kraftigt råde dig til at få dit pas fornyet. Det er ikke værd at tage chancen. Hvis du havner foran en immigration officer, der er venlig og forstående, har du ingen problemer, meeen havner du foran en arrogant (læs korrupt) immigration officer, så stiller situationen sig noget anderledes. Dit første møde med Filippinerne vil ætse sig ind i din erindring og jeres ferie vil få den værst tænkelige start.
I bedste tilfælde vil det koste dig nogle få tusind Peso, men i værste tilfælde kan du blive afvist.
Hvis du skal flyve med Singapore Airlines vil du meget muligt allerede blive afvist i Lufthavnen i Danmark, når de kigger i dit pas.
Forny dit pas. Det er billigere at betale 600 Kr nu end at få sin ferie ødelagt på grund af en bagatel.
Samarjan
vBulletin® v3.8.4, Copyright ©2000-2012, Jelsoft Enterprises Ltd.