Se fuld version : danmark contra filippinerne
Hej alle,
Sådan en trist, kold og grå søndag kan man jo godt sidde og drømme sig væk til den lokale strand i filippinerne. Et er at være på en 3 ugers ferie, noget helt andet er at slå sig ned permanent og få en dagligdag til at fungerer, hvilket vel bedst kommer til udtryk gennem de mange gode indlæg der kommer fra forumbrugere bosat i filippinerne.
Mange herhjemme mener (fejlagtigt) at danmark er verdens midtpunkt, at vi ved bedst, og at ingen kan lære os noget. Andre har bare at rette sig af efter os. Altså lidt for selvglade – på den ufede måde. Jeg har det sådan at jeg holder med danmark når der er landskamp. Men ellers mener jeg man nok burde udvide horisonten lidt. Det er som om globaliseringen fuldstændig er fløjet hen over kasketten på det lille land i verdens centrum…
I første omgang har vi så valgt at slå os ned i danmark. Udover at min kone gerne vil se og opleve det land jeg kommer fra, er det først og fremmest på grund af vores muligheder umiddelbart er størst her. Her kan vi tjene nogle penge og spare op til det som er vore begges drøm nemlig at købe en grund og bygge et hus på filippinerne. Når min kone har haft arbejde i filippinerne har hendes hyre knap nok kunne dække hendes udgifter til de daglige fornødenheder. Der er heller ikke de store udsigter til at jeg vil kunne finde et godt job der vil give nok til også at kunne spare lidt op. Derfor tjene penge her og bruge der – ser ud til at være vejen.
På den anden side. Jeg har på ingen måde behov for luksus. Faktisk har jeg det bedst uden. Jeg har en fantastisk familie på filippinerne som vel hører til middelklassen hvis vi snakker økonomi og som indimellem har lidt svært ved at få det til at slå til. Til gengæld er de fantastisk rige når det gælder livsindhold og væremåde. På det punkt er jeg virkelig misundelig.
Nu ved jeg jo ikke om min hustru vil falde til i danmark. Her er jo lidt koldere i mere end en forstand. Løber hun skrigende bort løber jeg selvfølgelig med. Det tror jeg nu ikke hun gør. Men hvad har i andre af tanker omkring emnet hvor man skal slå sig ned ? vil tro der her er en del andre her på forum som også drømmer sig langt væk indimellem.
I min drømmeverden er jeg i danmark fra maj til august. Resten af tiden i filippinerne. Det er jo desværre nok ikke særlig realistisk, men man har da lov at drømme.
jesper
har det på samme måde kunne ikke ha skrevet ovenstående bedre selv
mvh tap
Hej Jesper,
Ja, du rammer jo hovedet på sømmet med hensyn til Danmark, men måske er der en forklaring.
Danskeren rejser godt nok meget mere, end de gjorde for bare 30 år siden og især til mere såkaldt eksotiske steder (væk er grisefesterne på Mallorca). Når man rejser længere væk, bliver det også mange gange dyrere, hvilket så igen tvinger folk til at planlægge næsten alt i økonomisk henseende på deres rejse. Resultatet er at der bliver mindre plads til at være spontan. For det andet er Danskere, der rejser blevet meget mere krævende. Mange forventer nærmest samme service, når de rejser rundt herude, som hvis de rejste rundt på første klasse i Danmark. Det er også sjældent, man ser mennesker rejse væk i mere end 3 uger hvis endda så længe.
Jeg er nok den forkerte til at skrive om dette, da jeg har levet efter H.C Andersens motto det meste af mit liv (At rejse er at leve).
Jeg rejste på guideskole med Spies i 1981 dagen efter jeg var fyldt 17 år. Den tur blev godt nok afbrudt efter 6 uger, da jeg var indblandet i en traffikulykke, hvor jeg brækkede lænden.
Jeg begyndte dog snart at rejse igen (7 måneder efter udført genoptræning). Faktisk brugte jeg mit arbejde til at tjene penge nok til næste rejse.
Efter udstået læretid blev jeg maskinarbejder, hvorefter jeg fluks gik igang med maskinmesteruddannelsen. Efter jeg var blevet maskinmester blev jeg ansat i Mærsk, hvor jeg sejlede i 5 år, mens jeg tilbragte mine ferier mestendels i Filippinerne. Jeg blev ved et tilfælde overført til det, der dengang hed Maersk Drilling (nu Maersk Contractors). Jeg begyndte hos dem med at flytte til Singapore i 8 måneder for derefter at arbejde i Kina i lidt over et år. Jeg arbejdede derefter i Norge, UK, USA og Venezuela.
Jeg sluttede i Mærsk i 2000 og arbejdede derefter 1 år i Irak, 1 år i Vietnam, 2 år i Ægypten og indtil starten af 2007 på Kreta i Grækenland, hvorefter jeg igen begyndte at arbejde for et Singapore baseret firma. Jeg har så siden Januar 2007 arbejdet i Singapore, Skotland, Spanien, Ægypten, Dubai og Filippinerne. Jeg er blevet sendt noget rundt i det projekt, jeg er en del af, men det slutter forhåbenligt i Juni i år, hvor jeg skal starte i Thailand på en 28 dages arbejde / 28 dages ferie turnus.
Min hustru kommer fra en meget fattig familie. Hun arbejdede på et hotel, da jeg mødte hende. Efter at have boet der et stykke tid, inviterede jeg hende ud at spise, men blev skudt ned i flammer, fordi hun ikke måtte have noget at gøre med gæsterne på hotellet. Jeg blev derfor nødt til at tjekke ud og flytte til et andet hotel, hvorefter jeg så rendte tilbage og fremsatte det samme tilbud....denne gang med en noget heldigere udfald.
Specielt hendes far var ikke så varm på ideen med at hans ældste datter datede en udlænding. Han fik imidlertid konstateret mavekræft kort efter jeg havde mødt min frue. Det blev derfor mig, der fik ham opereret. De kunne dog ikke fjerne det hele, så de sidste 3-4 måneder betalte jeg også for medicin, der kunne holde ham smertefri. Inden han døde fik vi dog hans velsignelse til at være sammen.
Vi har talt meget om mulighederne for at bosætte os i Danmark, men siden mit arbejde næsten altid er i Asien, valgte vi at bosætte os herude. Min hustru indrømmer da gerne, at hun finder Danmark er et dejligt sted, men som de fleste Filippinske kvinder, savner hun hurtigt sin familie, når vi rejser.
At bo herude og arbejde i den industri jeg arbejder i, gør mig i stand til at spare en hel del penge op, som jeg indtil videre for det meste har sat i landbrugsjord, jord til beboelse, bygget hus samt en del andre ting.
Mine behov er ikke ret store, da vi har det meste, vi skal bruge.
Vi har talt om, at det for vores datters (og den nye baby der er på vej) skyld måske ville være bedre, hvis vi flytter til Dk, når hun når skolealderen.
Min frue har ikke noget imod at det er koldt, men hun bryder sig ikke om de meget korte dage og det grå vejr om vinteren i Danmark.
Jeg har det nok lidt modsat af andre. Jeg ser frem til en uge eller to i Danmark om vinteren engang imellem, men nu har jeg jo også levet og/eller arbejdet i troperne i mange år efterhånden.
Både min frue og jeg elsker dog den Danske sommer om ikke andet så for de lange dage.
Hilsen,
Samarjan
LarsKyhnau
06-01-08, 16:23
Hej Jesper
Velkommen i klubben. Da jeg mødte min kæreste havde jeg en drøm om, at jeg kunne forsørge vores familie ved at arbejde på Filippinerne som dykkerinstruktør, og så supplere indkomsten op ved at tage til Danmark og arbejde 4-5 måneder hver sommer, hvor det alligevel er lavsæson for turistindustrien på Filippinerne.
Dette viste sig dog at være helt urealistisk, dels fordi der ikke er nok arbejde i dykkerbranchen i det område, hvor vi bor, men også og især fordi vores udgifter har vist sig at være meget større end hvad jeg dengang havde troet det var muligt at leve for.
Hovedårsagen til dette er, at jeg har været så "dum" at finde en pige, som havde 2 børn i forvejen, hvorefter vi så sammen har fået en tredie. Da vi mødtes boede hun med sine 2 børn hos en "fremmed" familie i et fattigt område af byen, så den første sommer, hvor jeg tog tilbage til Danmark kunne hun klare sig for et relativt beskedent beløb hver måned.
Da den nye baby kom til ønskede vi naturligvis at bo sammen som en familie, og vi købte derfor hus for nogle penge, som jeg havde med fra salg af en lejlighed i Danmark. Nu er min forlovede derfor overhoved for en husstand med 3 børn + 1 stk. hushjælp og 1 stk. kusine, og der skal betales en pænt solid elregning hver måned foruden internetabbonnement, kabel-TV, mobiltelefoni, børnenes skolegang, hospitalsophold og meget andet. Samtidig er pesoen steget små 15% og prisen på mange dagligvarer er steget med 20-40%, så idag er vores budget et helt andet end hvad jeg havde regnet mig frem til i 2004.
P.t. lever vi nærmest som en "OFW" familie, hvor jeg er i Danmark og arbejde det meste af tiden, og så er hjemme, når jeg holder ferie. Dette er ikke nogen ideel løsning og på sigt er det da også meningen, at vi vil finde på noget andet.
Som Jesper vil jeg helst være så meget som muligt på Filippinerne, idet jeg føler mig mere i live der - trods de irritationsmomenter og ulemper, som der også er ved landet jævnfør mine tidligere indlæg.
Ser man på, hvordan "drømmen" om at bo på Filippinerne kan realiseres, så må man konstatere, at hovedparten af de udlændinge, der bor i landet, kan inddeles i to grupper, nemlig:
* Forretningsfolk med egen "business"
* Expats, som lever af pension, førtidspension e.l.
Det er altså karakteristisk, at man som hovedregel helst skal have penge med hjemmefra for at leve godt som udlænding på Filippinerne. Tager man den første gruppe, forretningsfolkene, så er der en mindre gruppe af meget laid-back folk, som driver low key beach resorts rundt omkring i de mindre turistede områder. Resten må derimod nok beskrives som meget hårdtarbejdende og ofte karaktermæssigt hårde mennesker. Hvad de sikkert også et stykke hen ad vejen er nødt til at være for at klare sig.
Expats lever ofte for beskedne beløb derude, og man ser dem ofte sidde og hænge på en billig bar dagen lang, medens de ikke bestiller meget andet end at brokke sig over landet og befolkningen. Her er det man tænker, jamen hvorfor tager du så bare ikke hjem, der er ingen der tvinger dig til at være her. Ovenstående er selvfølgelig en grov generalisering, men f.eks. i Dumaguete bor der mange amerikanske expats, og de kommer i hovedsagen fra de lavere sociale lag.
Hvis man hverken er rig eller førtidspensionist, så er det det begynder at blive noget sværere at realisere drømmen om at bo på Filippinerne. Dykkerbranchen er i så fald en mulighed, og hvis man er single og indstillet på at vælge at bo på en af de destinationer, hvor der kommer flest (scandinaviske) turister, så kan dette fint lade sig gøre. Skal man også forsørge kone og børn i denne branche, så skal man dog mindst op på manager-niveau, og helst skal man nok være ejer.
Jævnfør en tidligere tråd kan man også blive ansat på et dansk call-center i Manila. Uden at have undersøgt det vil jeg tro, at lønnen ved den form for arbejde ligger nogenlunde på niveau med, hvad man kan tjene i dykkerbranchen, d.v.s. ikke særlig meget. Også denne mulighed er derfor nok kun relevant, hvis man er ung og single. Desuden skal man altså så bo i Manila, og det er måske ikke lige det, der er den store drøm for flertallet.
Endelig er der så den mulighed at arbejde for et firma i Danmark eller et andet land med et fornuftigt lønniveau, og så være på Filippinerne så meget, som jobbet nu engang gør det muligt.
Her er Jan´s branche, offshore branchen, nok en af de bedste muligheder, idet det er normalt at arbejde i 28/28 dages intervaller, altså 28 dages arbejde efterfuldt af 28 dage fri. En anden mulighed er at blive sømand.
Forskellige former for fjernarbejde kunne også være en mulighed, enten på free-lance basis, eller ved at have/finde en arbejdsgiver i Danmark, som kan leve med, at man kun er på arbejdspladsen en del af året, hvor man så måske til gengæld lægger mere end 37 timer om ugen, samt at nogle arbejdsopgaver måske kan udføres fra bopælen på Filippinerne i de perioder, hvor man er hjemme.
Det er nok umiddelbart den form for løsning, jeg selv vil forsøge at nå frem til, men jeg vil da heller ikke udelukke, at vi kunne finde på at flytte til Danmark og leve som en ganske almindelig familie.
For overhovedet at kunne tage stilling til, om vi ønsker det, skal min familie (efter min opfattelse) besøge Danmark først, og p.g.a. de problemer med min forlovedes papirer, som jeg tidligere har omtalt, har dette desværre ikke været muligt endnu.
Jeg må indrømme, at jeg også er meget splittet omkring hvorvidt det vil være nogen god idè. På den ene side vil der klart være bedre muligheder på det danske arbejdsmarked for vores 3 børn og for den sags skyld også for min forlovede. Men på den anden side vil det også være lidt synd at hive dem alle 4 ud af deres naturlige miljø, så det er lidt af et dilemma.
Hej Jesper,
Så negativ du lyder på DK er jeg overrasket over at du overhovedet vil have din kone med herop. Men det er nok fornuften der tager over.
(Jeg syntes nu ikek Danmark er så slemt endda.)
Jeg drømmer mig dog også dagligt ned på en strand, med mine briller og harpun, for at jage aftensmaden. Men som du selv skriver er job og muligheder for at forsørge sig selv rigtig vigtigt, og uden et job med udfordringer ville jeg ikke holde til at skulle slå mig ned i længere tid, igen.
LarsKyhnau
06-01-08, 18:03
Hvad angår vurderingen af Danmark ligger jeg nok et sted mellem Jesper og marven99. Jeg er fuldstændig med på, hvad Jesper mener, men jeg synes også man skal huske, at der er en del positive sider ved det danske samfund.
F.eks. har vi noget der hedder betalingsservice, og som betyder, at man ikke behøver bruge 1 time hver måned på at stå i kø for at betale sin elregning, som man skal, hvis man bor på Filippinerne. Den danske effektivitet er altså en stor behagelighed, og måske især noget man lægger mærke til, hvis man kommer "hjem" til Danmark efter et længere ophold i et land som Filippinerne. Har man kun været på 3 ugers ferie har man jo ikke rigtig oplevet disse ting så meget, og husker mest hvor hyggeligt det var at sidde med en drink og nyde solnedgangen på en restaurant ud til vandet.
Det er også en stor fordel, at den offentlige administration i Danmark, bortset fra Udlændingeservice, som hovedregel er effektiv, serviceminded og ikke mindst ukorrupt.
Endelig er det en kæmpe fordel, at sundhedsydelser og uddannelse er gratis og dermed tilgængelig for alle uanset indkomst. Når man fortæller en Filippiner om dette synes de nærmest det lyder som en form for paradis.
Det er også en fordel, at man i Danmark som hovedregel kan leje en bolig uden at blive snydt af sin udlejer. Det kan man ikke på Filippinerne.
Det, der efter min opfattelse er negativt ved det danske samfund, er, at vi har fået det så godt materielt set, at vi er blevet egoistiske og tager alting for givet. Og samtidig er der næsten ingen grænser for, hvor små ting vores politikere og en stor del af befolkningen kan blæse op til at være kæmpe problemer.
Jantelovsmentaliteten har jeg efterhånden også svært ved at kapere, og endelig er den nye udlændingepolitik siden 2001 selvfølgelig en meget voldsom anstødssten, hvis man selv eller nogen man kender har slået pjalterne sammen med en person, som er født udenfor EU.
Det sidste er næsten utilgiveligt, og er måske hovedårsagen til, at Jesper og andre i dette forum har en ret negativ opfattelse af det danske samfund. Efter min opfattelse er Danmark heller ikke, hvad det var for 20 år siden, og ændringen har desværre været til det værre.
Dette drejer sig ikke bare om den groft rettighedskrænkende udlændingepolitik, men også om at danskernes fællesskabsfølelse er mere eller mindre forsvundet. Da jeg gik i skole for 25-30 år siden havde forældrerne en forståelse for, at den gratis skoleundervisning af deres børn var et tilbud, som de skulle være glade for, og at skolen eller klassen som institution havde nogle behov, der nogle gange kunne være vigtigere end det enkelte barns behov. I dag er det mig og mit (barn) over hele linien. Måske lidt groft forenklet, men ikke helt ved siden af.
Dansk politik har også klart ændret sig til det værre, idet de største partier i dag ikke længere mener noget af ideologiske/principielle grunde, som de herefter forsøger at overbevise vælgerne om rigtigheden af. I stedet har de ansat spindoktorer, som fortæller dem, hvad vælgerne mener, og så mener de også det, i håb om at komme til magten. Hvorefter de så forsøger at gennemføre så meget af deres ideologiske dagsorden, som de nu kan slippe afsted med, uden at vælgerne opdager det.
Men naturligvis skal man ikke flytte til Filippinerne i den tro, at deres politikere er bedre. Det er de bestemt ikke, tværtimod, som både Jan og jeg selv tidligere har skrevet om.
Spændende tråd og der er også et emne vi til tider har oppe at vende hjemme hos os. Min kone savner også Filippinerne, hendes familie og de børn fra hendes første ægteskab, som vi endnu ikke har fået herop. Jeg er også vildt fascineret af Filipipinerne, men kender det selvfølgelig også kun fra ferier på 3-4 uger.
Jeg er meget enig med Lars m.h.t. hans vurdering af det danske samfund. Vi er blevet meget rige og forkælede, men desværre er egoismen og intolerancen også vokset tilsvarende. Den varme, venlighed og hjælpsomhed man møder i Filippinerne finder man sjældent i Danmark. Velfærdssamfundet har også haft en uheldig pris, hvor man knap hilser på sin nabo og sender de gamle i familien på plejehjem i stedet for at tage hånd om dem i familien.
Det som primært holder os i Danmark er det økonomiske samt vores datters fremtid. Her er vi sikret at hun alt andet lige får bedre muligheder. En gratis uddannelse og i tilfæde af sygdom skal vi heller ikke bekymre os om det økonomiske.
Vores plan er indtil videre, at spare så meget sammen som muligt og derefter gå tidligt på pension når vores datter er blevet voksen og kan klare sig selv. Derefter kunne det gerne for min skyld være 6 mdr. i DK og 6 mdr. i Filippinerne.
/Kenneth
hej til jer alle,
det kan godt være jeg har provokeret lidt. jeg syntes også der er mange gode ting ved danmark. lars nævner mange af dem. helt gratis syntes jeg nu ikke de er (skatten).
en måde at måle hvordan et samfund er, er ved at se på hvordan man behandler de svagest stillede, og her er danmark jo længder foran. Dette dog kun økonomisk set.
Men lars du er inde på noget af det rigtige. Jeg tror squ måske vi er ca samme årgang. Jeg husker også min skolegang/tidlige ungdom (for 20-25 år siden) hvor det ikke kun var mig selv, mig selv og så mig selv. Desværre tror jeg det er udviklingen og at det ikke bliver bedre.
Og ja jeg er grundig træt af den danske udlændingelov som jeg dybest set mener er menneskerettighedskrænkende. Og det er ikke kun fordi jeg nu har prøvet turen igennem møllen selv. Jeg har nogle rigtig gode venner fra irak, og hvor jeg har set hvad de var igennem inden jeg selv mødte min hustru. Jeg kan ganske enkelt ikke forstå hvorfor det skal være sådan.
Jeg husker en aften på en bar i cagayan de oro hvor jeg faldt i snak med en nogle fra brasilien. Det eneste de kendte til danmark var michael laudrup og så det var et sted hvor man ikke kunne rejse til for man var ikke velkommen og det var umuligt at komme ind. Det kan man ærlig talt ikke være stolt af.
Jeg startede denne tråd fordi jeg gerne vil høre jer andres mening, og jeg læser med stor interesse indlæg fra jer alle og især fra dem som bor derude nu og som har ”inside information”. Jeg er nemlig godt klar over der er meget stor forskel på om man er på ferie eller bor og arbejder der.
Lars. Den der med distancearbejde. Det er nok noget af det rigtige. Hvis man har distancearbejde er det vel i princippet ligegyldigt om man er i københavn eller butuan city. Bare man har en internet forbindelse der virker.
Call-center i manila ? ja jeg er jo ikke den store fan af manila. Mange af mine bekendte på filippinerne kan godt li manila og syntes ligefrem der er smukt. Men hvis jeg skulle bosætte på på filippinerne vil det nok ikke lige blive der. Jeg syntes ganske enkelt den er ucharmerende. Hvis det skal være en storby så er cebu city langt at foretrække efter min mening.
jesper
LarsKyhnau
06-01-08, 21:02
Til Jesper:
Nej, de gode ting ved det danske samfund såsom gratis uddannelse og sundhed er naturligvis ikke gratis (høj skat). Det synes jeg personligt er i orden, jeg er bare lige nu havnet i en situation, hvor jeg er kommet lidt i klemme mellem de to landes systemer.
På den ene side har jeg officiel bopæl og er dermed skattepligtig i Danmark = høj skat, men på den anden side er min forlovede og hendes 3 børn her ikke, hvilket betyder, at jeg betaler for sundheds- og uddannelsesydelser til dem 2 gange, nemlig direkte på Filippinerne og indirekte via skatten i Danmark.
Ydermere anerkender den danske stat ikke mine forsørgelsesforpligtelser, hvilket betyder, at jeg i princippet betaler alt for meget i skat. Var familien her i Danmark ville vi være berettiget til 3.000 DKK om måneden i børnecheck og desuden ville jeg kunne overtage min hustrus evt. uudnyttede skattefradrag = yderligere et par tusinde kroner om måneden i skatterabat.
I længden er dette uholdbart, så der er ingen tvivl om, at jeg bliver nødt til at finde en måde at nedsætte min skattebetaling på (læs: emigrere til et land med lavere skat) eller alternativt få familien hertil, så vi får noget for alle de penge, jeg skal betale i skat til den danske stat.
hej lars,
ja jeg syntes også det er iorden men en høj skat hvis det kan gøre det danske samfund bedre. for en del år siden blev det danske sundhedsvæsen regnet for noget nær verdens bedste. det er der stadig nogen der tror den er. faktum er en midterplacering i eu.
ja det er da uholdbart. hvorfor anerkender den danske stat ikke dine forsørgelsesforpligter ? kan du ikke alternativt flytte til filippinerne (eller et andet sted) sådan officelt selvom du er i danmark det meste af tiden ?
ja det er sørgeligt at Danmark er gået hen og blevet en "vi vil ha" nation
men vi vil ikke ha at der blir skåret ned i daginstitutionerne,priserne er så faldet drastisk de sidste par år,det er der bare ingen der har brokket sig over,der findes virkelig forældre der tror at de eks.2300kr de betaler for en vuggestueplads om måneden det er den oprigtige pris,den rigtige pris var i 2004 ca. 11.000kr som lars er inde på mht folkeskolen så er det et tilbud kommunen tilbyder,take it or leave it
vi vil også ha et hus gratis ellers smadrer vi bare en hel bydel
vi vil ha mere i løn
vi vil ha skattelettelser
vi vil ha og ha og ha
vi har det nu så godt i danmark at vi nu går efter at få så mange materielle ting som muligt,der er ingen der tænker over hvor godt man egentligt har det i danmark alle er sig selv nærmest nu,egentlig mærkeligt for nu hvor vi har alt hvad vi behøver burde der jo være tid til at være gode ved hinanden,men nej folk råber og skriger ad hinanden i trafikken man hilser ikke på folk mere men skynder sig hjem foran sin nye fladskærm.
i stedet for at nyde hvor nemt det er at leve i danmark,ja ihvertfald her i københavn,alt kan jo næsten ordnes hjemmefra på computeren
skal man ha nyt pas,kørekort,ordnet skattepapirer m.m. bliver det hele ordnet et sted nu på et af de mange borgerservicecentre,der sågar har åbent om lørdagen
jeg holder personligt af lige dele dk og pi så når det kommer til den tid hvor ungerne er store nok så bliver løsningen nok vinter på filippinerne og sommer i danmark
mvh tap
De fleste Danskere drømmer om "det søde liv" i troperne dels på grund af, hvad de har set i fjersynet, hørt fra andre eller selv oplevet på en ferie f.eks herude i Filippinerne.
Jeg kan godt skrive under på, at det også starter godt, når man flytter herud. Man er på toppen, dette er drømmen, der går i opfyldelse.
Der er kun et lille men, og det bliver først mærkbart, når man har boet her et stykke tid, og den normale hverdag er vendt tilbage.
Der er en masse fordele ved at bo herude, men medmindre man har en pæn stor sum penge på bankbogen, skal der jo arbejdes for at forsørge sin familie og betale sine udgifter.
Jeg er i den heldige situation, at jeg kan leve dette liv, men der er ting, jeg savner ved Danmark, og de bliver mere udtalte, jo længere tid jeg opholder mig herude.
Jeg savner de samme ting, som Lars har remset op.
Ikke at skulle spilde tid på at stå i kø, når el-regningen skal betales, når kabel-tv skal betales, når telefon og internet skal betales, når man skal i banken o.s.v.
Når man er på ferie, er dette ikke det store problem, men når man skal igennem dette hver måned eller uge, bliver man til sidst noget træt af det.
Med hensyn til sundhed systemer, skal man forsikre alle familie medlemmer samt sig selv, da der jo ikke er fri behandling herude.
Som tidligere nævnt er det heller ikke befordrende for ens blodtryk at skulle have for meget kontakt med det Filippinske offentlige system, da de er endnu mere besværlige at have med at gøre end det Danske.
Der er dog ting i Filippinerne, jeg langt foretrækker. Vi ejer f.eks vores grund og vores hus. Det er vores, og vi skal ikke betale ejendomsskat af det, fordi vi har købt og betalt det. Den går jo ikke i Danmark.
Da jeg stadig har en bolig i Danmark (fremlejet i øjeblikket), betaler jeg arbejdmarkedsbidrag til Danmark. Dette giver mig så retten til at bibeholde mit sygesikringsbevis, men hvis jeg gerne vil undersøges for et eller andet, kan jeg alligevel kun bruge privathospital, da jeg som regel ikke har tid til at vente på det offentlige sundhedsvæsen. Jeg ender altså med selv at skulle betale.
Jeg forventer dog, at vi flytter til Danmark, når børnene når skolealderen, fordi en uddannelse i Danmark vil give dem bedre muligheder i fremtiden, men om de senere vil leve i Danmark eller Filippinerne, skal de selv tage stilling til.
Jeg kan dog stadig anbefale at flytte herud, forudsat at man sørger for at have penge nok, eller kan få et arbejde, der gør dette muligt. De forskellige ting herude er godt nok billige, men man skal betale for alt herude, så man skal som et minimum sammensætte et budget, så man kan få en ide om ens økonomiske situation.
Hilsen,
Jan
LarsKyhnau
07-01-08, 14:02
Til Jesper:
Man kan vist næppe slippe afsted med at afmelde sig det danske folkeregister, hvis hovedparten af ens indkomst stammer fra et job, hvor den fysiske arbejdsplads ligger i Danmark. I modsat fald ville det jo være rent tag-selv bord.
Udbetaling af børnecheck kræver, at barnet har folkeregisteradresse sammen med forælderen i Danmark, og overførsel af fradrag mellem ægtefæller kræver ligeledes, at man har fælles bopæl / folkeregisteradresse i Danmark. Det er det, jeg mener med, at "den danske stat ikke anerkender mine forsørgelsesforpligtelser".
Muligvis kunne jeg de sidste 3 år have fået fradrag for et frivilligt børnebidrag til min datter i stil med, hvad jeg ville være blevet pålagt at betale, hvis barnet var født af en dansk mor, som jeg ikke var gift eller samboende med. Der er dog givetvis grænser for, hvor stort et beløb man ville acceptere at give fradrag for, og jeg er slet ikke sikker på, at det ville blive anerkendt overhovedet. Jeg arbejder dog p.t. på at få registeret min datter her i Danmark, og når det er sket vil jeg undersøge mulighederne nærmere.
Hvis vi bliver gift kan vi selvfølgelig søge opholdstilladelse til min forlovede og hun kan blive tilmeldt det danske folkeregister med det resultat, at jeg får dobbelt bundfradrag m.m. så længe hun ikke har indkomst i Danmark.
Hun kunne måske i den situation stadig opholde sig en del (det meste af tiden) på Filippinerne, men jeg er noget usikker på, hvor meget man kan slippe afsted med i den situation før myndighederne vil påstå, at hun ikke har reel bopæl i Danmark sammen med mig. Desuden kræver det som bekendt, at jeg skal have en "permanent" bolig, hvilket givetvis vil være betydeligt dyrere end den bolig, jeg p.t. fremlejer.
Så det er nok ikke rigtigt værd at gå efter den skattelettelse, som der kunne ligge der, medmindre min forlovede og vores 3 børn rent faktisk flytter her til Danmark og er her hovedparten af året.
Bedre nok så at gøre som Jan og finde indtægtsmuligheder, hvor den fysiske arbejdsplads ikke ligger i Danmark, og hvor det derfor er muligt og legalt at framelde sig det danske folkeregister og dermed også skattebetalingen.
Det er dog også et lidt stort skridt at tage idet man dermed også samtidig framelder sig A-kasse og efterlønsordning, den danske sygesikring m.m., så man skal tænke disse ting grundigt igennem, før man tager skridtet.
Hej Lars,
Som du beskriver, er det netop et stort skridt at framelde sig det Danske system, fordi man ikke bare får sit sygesikringsbevis igen, når man vender hjem igen.
Jeg har et lejlighed i København (er fremlejet i øjeblikket) og betaler derfor arbejdsmarkeds bidrag til Danmark hvert år. Det betaler jeg med glæde, da det giver mig adgang til at tage hjem til lægebehandling, hvis jeg ønsker det, samt at jeg stadig betaler til min A-kasse.
Man kan undslippe noget af skattefars kløer hvis:
man arbejder for et Dansk firma, men er stationeret udenlands i min 6 måneder om året (paragraf 33A halv skattenedsættelse). Man skal dog arbejde udenfor Europa.
Arbejder man indenfor Europa, vil værtslandet normalt have skatteretten, hvis man er permanent udstationeret, men har man bolig i Danmark, skal man oveni også betale arbejdsmarkeds bidrag.
Arbejder man udenfor Europa for et udenlandsk firma, og kommer man til Danmark mindre end 42 dage om året, er man i princippet skattefri. Dog skal der betales arbejdsmarkeds bidrag, hvis man har en adresse i Danmark.
Framelder man sig folkeregisteret og flytter man til udlandet, skal man sørge for at være forsikret, fordi der er ingen hjælp at hente i Danmark.
Hilsen,
Jan
Kim P. Nyberg
07-01-08, 18:05
Vedrørende udlændingeloven:
Som sådan synes jeg den strammer de rigtige steder. Før i tiden ( under Nyrup og tidligere) kunne udlændinge bare komme hertil og hæve kontanthjælp, uden der reelt blev stillet modkrav. Det bliver der nu i kraft af en økonomisk garanti, aldersregler og så videre.
Der hvor jeg synes kæden hopper af, er tilknytningskravet. Jeg er godt nok ikke selv omfattet af den som det ser ud nu. Men alligevel. Som kravet er nu, skal den dansk bosiddende person have opholdt sig i DK i mindst 28 år for at få en udenlansk kæreste/ægtefælle med herop. Det betyder så bare, at staten nu har et legalt instrument til reelt at udvise egne statsborgere, der har fundet kærligheden udenfor egne grænser.
24 år reglen har fået de unge til at koncentrerer sig om at gøre deres uddannelser færdige inden de gifter sig. Og det er vel egentligt meget sundt. Kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse (for tiden omkring 58.000 kr) holder useriøse elementer og økonomiske flygtninge udenfor døren, så vi kun har dem, landet som sådan har brug for.
Mens Nyrup var statsminister, så jeg et klip i en TV-Avis, med en kvinde fra Mellemøsten, der havde bosat sig her i landet. Hun lagde ikke fingrene imellem. Hun var her på grund af den gode socialhjælp og ikke andet. Hun havde ingen planer om at lære sproget eller at tage et arbejde. Jeg gætter på, at hvis Fogh har set det samme indslag, har denne dames attitude været stærkt medvirkende til, at vi har den udlændingelov vi har i dag.
Så på sin vis mener jeg at den nuværende lov har været påkrævet. Nu er de jo også i gang med at lette den lidt igen, så vi kan få den nødvendige udenlandske arbejdskraft ind. Regeringen har jo måttet erkende, at loven var gjort så stram, at det reelt var umuligt for dem at komme hertil. Og de fleste partier på Tinge har erkendt, at udlændingeloven virker efter hensigten. Men kun regeringen og DF vil fastholde tilknytningskravet. Alle andre partier vil af med den.
Kim P. Nyberg
Herning
LarsKyhnau
07-01-08, 22:11
Kim, jeg må indrømme, at jeg synes du fordrejer tingene en del:
"Før i tiden ( under Nyrup og tidligere) kunne udlændinge bare komme hertil og hæve kontanthjælp, uden der reelt blev stillet modkrav. Det bliver der nu i kraft af en økonomisk garanti, aldersregler og så videre."
Jeg kender ingen, hverken politikere eller borgere, som går ind for, at "en udlænding bare kan komme til Danmark og hæve kontanthjælp". Og var det virkelig sådan "før i tiden" d.v.s. før 2001? Det tror jeg næppe. At en udlænding, der kommer til Danmark via giftemål/familiesammenføring, skal forsørge sig selv eller forsørges af sin ægtefælle, er der vist bred enighed om, og det er slet ikke det diskussionen går på.
Der kan så være nogle, som har fået anerkendt flygtningestatus, og som derfor kan få (har kunnet få) kontanthjælp, og disse mennesker har også i nogle tilfælde kunnet få deres ægtefæller til landet på samme vilkår. Men er det urimeligt, hvis man faktisk anerkender, at folk har været tvunget til at flygte fra deres hjemland p.g.a. politisk forfølgelse eller andet? Det er jo i bund og grund et spørgsmål om, i hvor høj grad vi ser os i stand til at hjælpe andre mennesker i nød.
Desværre er der utroligt mange, som blander diskutionen om flygtningepolitik sammen med diskussionen om reglerne for familiesammenføring, og det forplumrer i høj grad debatten. Jeg er sikker på, at man som almindelig dansker, d.v.s. ikke-flygtning, heller ikke kunne hente en ægtefælle fra udlandet og herefter sende vedkommende op på bistandskontoret før 2001.
De centrale dele i de stramninger af reglerne for familiesammenføring af ægtefæller, som blev indført i 2001, er derimod følgende:
* Begge parter skal være 24 år eller ældre.
* Med mindre den ene part har boet mindst 28 år i Danmark kan der kun gives opholdstilladelse, såfremt parret samlet set har større tilknytning til Danmark end til det andet land.
* Det kræves nu, at parret skal råde over en "passende og permanent bolig", d.v.s. man må ikke bo hos familie eller venner, og man må heller ikke bo i en fremlejet bolig.
Efter min opfattelse er alle disse 3 krav usaglige og en grov krænkelse af den grundlæggende ret til at leve et familieliv med den ægtefælle man har valgt.
Jeg er helt med på, at der har været visse effekter af disse stramninger, der kan anses for at være samfundsmæssigt positive. Herunder er der nu flere danskere af såkaldt "anden etnisk herkomst", der gifter sig med en person, som er bosiddende i Danmark allerede, og der er nok også lidt flere, som færdiggør en uddannelse m.m.
Det er alt sammen udmærket, men spørgsmålet er dels, om man ikke kunne have opnået disse ting på anden vis, dels - og endnu vigtigere - om det er acceptabelt at fratage borgerne noget, som for mig er en helt grundlæggende rettighed, blot fordi der måske kan være en vis positiv samfundsmæssige effekt ved at gøre det?
Mit svar på det spørgsmål er et rungende "nej", og jeg opfatter virkelig det at gifte sig med en person fra et andet land, og herefter bosætte sig med sin ægtefælle i hvilket af de to lande, man måtte ønske, som en grundlæggende rettighed. Og denne rettighed må vel at mærke gælde fra samme tidspunkt, hvor man bliver personligt myndig, skattepligtig og værnepligtig, hvilket i Danmark vil sige fra det fyldte 18. år. Og så længe man forsørger sig selv og overholder landets love, så kan jeg heller ikke se, hvordan samfundet på nogen måde kan tillade sig at blande sig i, hvilken form for bolig man bor i.
Det er jo fint nok, at et flertal af danskerne går ind for 24 års regel m.m. fordi de ønsker, at så få udlændinge som muligt kommer ind i landet. Men man skal huske, at det ariske flertal i tyskland i slutningen af 1930`erne også gik ind for, at jøderne skulle bære jødestjerne. Og der er vel ingen i dag, som vil påstå, at gennemførelsen af denne politik var udtryk for et velfungerende demokrati eller for en retsstat.
Personligt er jeg fløjtende ligeglad med, hvor mange sorthårede, der bor i Danmark, hvem deres piger bliver gift med, hvor gamle de er, når de bliver gift, hvilken gud de beder til, hvilken hovedbeklædning de går med, eller hvor mange de vælger at bo i den samme lejlighed. Så længe de forsørger sig selv og overholder de fastsatte love, så kunne intet rage mig mindre.
Dette er en klar udmelding fra min side og efter min mening langt mere ærlig snak end de mange hyklere, som påstår, at de går ind for 24 års reglen "af hensyn til de stakkels muslimske piger". Sandheden er jo, at det store flertal af dem, som går ind for 24 års reglen, helst så, at de muslimske piger såvel som drenge slet ikke var her......
der hvor filmen knækkede var dengang i 70erne hvor vi stod på tærsklen til det perfekte velfærdssamfund og i den grad manglede arbejdskraft og måtte importere arbejde udefra,det var også fint nok og man lod disse mennesker få lov til at blive i landet,man glemte bare at fammilliesammenføring vitterligt var fammilliesammenføring og ikke bare ens ægtefælle og evt. børn men derimod også bedsteforældre,forældre,fætre og kusiner m.m. og man fandt ud af at mange fuskede med dåbsattester og pas m.m. derfor betaler vi nu prisen med den stramme udlændingepolitik vi har idag og som i den grad rammer etniske danskere som finder en ægtefælle i udlandet,problemet er så nu at vi har et velfærdssamfund som koster mange penge og man kan ikke bare sige kom herop men i skal klare jer selv,det var noget andet hvis vi havde et system som feks det amerikanske hvor enhver er sin egen lykkes smed og hver mand klarer sig selv og hvad der er bedst skal jeg ikke gøre mig klog på men det er en svær balancegang men jeg vil gi lars 100% ret mht til kravene der stilles at de er på grænsen til at krænke menneskerettighederne enhver skal have ret til at gifte sig med hvem de vil og selv må bestemme hvor de vil bygge og bo
mvh tap
Kim P. Nyberg
08-01-08, 04:30
Lars,
Selvfølgelig er der forskel på flygtninge og indvandrer. Den ene gruppe har af politiske eller krigsgrunde været tvunget ud af deres land. Den anden gruppe er kommet ganske frivilligt.
Om de kommer fra Asien, Mellemøsten, Afrika eller andre steder er også for mig ligegyldigt. Min pointe er, at jeg godt kan leve med den udlændingelov der gælder i dag, bortset fra tilknytningskravet, da den er den største årsag til, at også rigtige danskere bliver landsforvist på grund af kærlighed til en udlænding.
Ja, det optimale ville da helt klart være, at enhver myndig person kunne gifte sig med hvem han/hun ville, og bosætte sig efter eget ønske. Men problemet er jo blot, at mange har misbrugt systemet, som det så ud før 2001 og derfor har stramningerne været nødvendige. Omend tilknytningskravet stadig er det mest stupide af stramningerne.
Med hensyn til bopælspligten har Skat nogle regler om hvor længe du må være væk fra DK for ikke at miste dine danske rettigheder som skatteborger. Hvordan de præcist er formuleret, ved jeg ikke, men det er noget med et halvt år ude og et halvt år hjemme.
Jeg har ikke noget imod 24 års regelen.
Jeg har ikke noget imod 28 års regelen, sålænge det kun er, at man skal have haft Dansk statsborgerskab i minimum 28 år (man beholder det jo, selvom man arbejder udenlands).
Jeg bryder mig ikke om tilknytningskravet (det er dumt og uværdigt for Danmark).
Jeg bryder mig ikke om bopælspligten. Det er jo nærmest at indføre stavnsbåndet igen. Danmark, åben øjnene. Der er en stor verden derude, hvor man kan arbejde i en periode for at skabe sig en karriere.
At have regler for at man ikke må bo i en fremlejet lejlighed eller hus er så tåbeligt, at det skriger til himlen. Kun tåber kan indføre sådan en regel, da man da ikke kan forvente, at mennersker kommer hjem og vupti har fundet noget at bo i.
Jeg må nok sige det igen, og jeg vil sige det, til den dag jeg dør:
Danmark er teknisk et fremstående land, men menneskeligt primitivt tilbagestående (hvad jeg kalder et bonderøvs land, undskyld bønder!).
Der er åbenbart en masse Danskere, der ikke kan forstå, at man altså ikke behøver at arbejde hele sit liv i Danmark. Man har altså lov til at udvide sin horisont, hvis man har en uddannelse, der er brug for andre steder i verden.
Ud af de sidste 18 år har jeg arbejdet for Danske virksomheder i 14 af dem (Mærsk & Burmeister & Wain Scandinavian Contractor A/S). Resten af tiden har jeg arbejdet i Singapore firmaer (Prosafe Production & Emas Offshore).
Ud af de sidste 18 år har jeg kun arbejdet i Danmark ca. 6 måneder.
Jeg har altid været vant til at arbejde med udlændinge. Hele mit liv foregår på Engelsk. Jeg taler Dansk med min Danske familie og Danske venner. Jeg taler Engelsk med min hustru og hendes famile. Hele mit professionelle liv foregår på Engelsk.
Jeg arbejder med folk fra hele verden jævnligt. Jeg overholder kun en eneste regel, når jeg arbejder med muslimer. Diskuter aldrig religion og politik. Man kan selvfølgelig godt smide en føler ud, men det er bedst at lade være.
Da jeg var barn, kendte alle hinanden i opgangen samt de tilstødende opgange. I dag kender ingen hinanden. Folk kommer ikke hinanden ved længere.
Hvis en ældre falder på gaden i Danmark, er det som regel ældre menesker, der kommer til hjælp. Underligt ikke?
Min gamle mor er så glad for min hustru, fordi hun virkelig nusser om hende, når vi er i Danmark. Min frue gør min mors lejlighed ren som en hvid tornado og bliver nærmest flov, når min mor takker hende.
Vi mangler sygeplejesker og hjemmehjælpere i Danmark, men den Danske regering vil for alt i verden ikke invitere f.eks Filippinske sygeplejesker og hjemmehjælpere herop, selvom de nok er noget mere service minded end de overstressede sygeplejesker og hjemmehjælpere, vi har idag.
Jeg forstår godt hvorfor udlændingelovene blev strammet, men jeg kan ikke forstå, hvorfor myndighederne ikke bruger lidt mere tid på at holde tjek på indvandrere og Danskere, der begår forbrydelser hele tiden (gengangere).
Man får nogle gange følelsen af, at de bruger flere midler på at behandle en familiesammenførings sag for et Dansk-Filippinsk ægtepar, der gerne vil slå sig ned i Danmark.
Mig bekendt har der ikke været det samme problem med proforma ægteskaber, hvor Filippinske kvinder har været involveret, hvor de havner i prostitution. Dette har vist været lidt mere normalt med Thai'er samt piger fra Sydamerika og Carribien.
Hos de Danske myndigheder er man åbenbart altid skyldig, indtil det modsatte er bevist.
Samarjan
LarsKyhnau
08-01-08, 06:36
Hej Kim
Ja du - og et flertal af danskerne - kan godt leve med den udlændingelov, vi har i dag, for du bliver ikke selv ramt af reglerne. Og så synes du åbenbart, at det er ok, at andre gør det, for ellers er du bange for, at "nogle vil misbruge systemet" eller "vi bliver oversvømmet af fremmede".
Det er den holdning jeg angriber. Jeg kunne også godt leve med, at rødhårede skulle betale 10% mere i skat end alle andre, for jeg er ikke selv rådhåret. Men betyder det, at det ville være en rimelig eller retfærdig ordning?
NEJ NEJ OG ATTER NEJ.
Jeg får lyst til at spørge dig, hvor gammel du var, da du selv flyttede sammen med en pige første gang? Jeg var selv 27, men oh ve oh skræk, min kæreste var kun 23. Vi var altså for unge og burde ifølge dig have koncentreret os om at færdiggøre vores uddannelse i stedet for den slags pjat med at blive gift.
Nå nej, nu blev vi jo heller ikke gift, vi levede bare sammen på polsk. Og det er jo selvfølgelig noget helt andet eller hvad? Mange siger jo, at "nå jah, men den 24 års regel rammer jo ikke særlig mange "rigtige" danskere, for de gifter sig alligevel først efter de er fyldt 24". Ja gifter sig, men det er da kun fordi det er tradition i Danmark at leve på polsk og så først gifte sig mange år senere. Langt det store flertal af danskere danner altså par i starten af 20´erne og bliver derfor ramt af 24-års reglen, hvis valget er faldet på en udlænding.
Rent bortset fra det er der jo heller ingen der siger, at man ikke kan færdiggøre sin uddannelse bare fordi man er flyttet sammen med en partner, hvadenten man så har papir på hinanden eller ej. Det store flertal af mine studiekammerater var altså ikke singles, da de blev færdige med deres uddannelse.....
Jeg er helt enig med dig i, at det er ønskværdigt, at unge mennesker uanset etnisk baggrund tager en uddannelse, og at det at danne par og få børn tidligt kan være en årsag til, at nogle opgiver at tage en uddannelse.
Men så lad os da lovgive om det! Tvangsmæssig abort til alle kvinder, som bliver gravide før de er fyldt 24 år og/eller har færdiggjort en erhvervsuddannelse, eller måske skulle vi bruge P-pille implantater, som man gør i Indien?
Eller måske skulle vi acceptere den personlige frihed og lade folk selv bestemme, hvornår de vil have børn og hvordan de i øvrigt vil leve. Uanset at nogle mennesker så måske træffer valg, som du eller jeg ikke nødvendigvis synes er særlig smarte.
Hvis der er nogle unge mennesker i Danmark, som har nogle tåbelige forældre, der presser dem i en uheldig retning, ja så er det da synd for dem, og så må vi da som samfund se, om vi kan gøre noget for at hjælpe dem.
Men skal vi ikke lige starte med at erkende, at samfundet altså hverken kan eller skal "redde" alle fra den slags problemer, og at hjælp til nogen da ikke kan skulle ske ved at fratage alle anden en naturlig og selvfølgelig rettighed.
Det, der irriterer mig til døde ved den danske udlændingelov, er, at nogle kønspolitiske, familiepolitiske m.m. holdninger, som jeg klart støtter, er blevet taget som gidsel og bliver brugt som undskyldning for at opnå noget helt andet. Nemlig at slå en jernring omkring Danmark med det formål, at så få udlændinge som muligt kommer ind i landet.
Dette er efter min mening det største hykleri og (selv)bedrag man har set i dansk politik siden 2. Verdenskrig.
Du fremstiller det i dit første indlæg som om den nye udlændingelov mest af alt betyder, at nu stilles der nogle krav til folk, altså "noget for noget", og det lyder jo meget tilforladeligt.
Men det er jo ikke det, der er realiteten! Det, der er realiteten, er, at folk slet ikke kan få lov til at bosætte sig i Danmark med deres udkårne, idet centrale dele af det du kalder "krav" er noget, som folk ikke har nogen mulighed for at leve op til. Udover selvfølgelig at vente i årevis på, at de er blevet ældre, og i hele denne periode leve enten hver for sig, i den anden parts hjemland (fordi dette land ikke stiller tilsvarende sindsyge krav) - eller i et tredie land som f.eks. Sverige.
Det kan da godt være, at du har ret i, at det er godt for folk at vente med at danne par, til de er fyldt 24 år. Men så lad os da sætte ægteskabsalderen op til 24 år for alle. Hvorfor skal det kun gælde for dem, der finder deres partner i udlandet? Det er da diskrimination, så det vil noget, og i ligestillingens hellige navn bør vi vel heller ikke gøre forskel på ægteskaber og papirløse forhold. Altså ikke noget fy-fy med fælles folkeregisteradresse med en person af modsat køn, før begge parter er fyldt 24 år.
Er det det du vil?
Eller er du bare, som et flertal af danskerne, ligeglad med, at du tramper på andre mennesker rettigheder, så længe de ikke tramper på dine.
LarsKyhnau
08-01-08, 07:08
Jan, jeg synes din holdning virker en smule uigennemtænkt. Du skriver, at bopælspligt og forbud mod at fremleje en bolig er tåbeligt, hvorimod 24-års reglen er ok (det du kalder 28 års reglen er grænsen for, hvornår tilknytningskravet IKKE gøres gældende).
Jeg tror man skal erkende, at alle stramningerne af udlændingeloven efter 2001 har èt og kun èt reelt formål, nemlig at nedbringe antallet af udlændinge, som kommer til Danmark, og specielt antallet af udlændinge, som kommer til Danmark fra muslimske lande i Mellemøsten.
Fordi man ikke kan tillade sig at skrive i en lov, at den kun gælder for folk med en bestemt religion eller fra et bestemt område af Verden, så har man i stedet foretaget alle mulige krumspring i et forsøg på at opnå det samme.
* 24-års reglen er indført, fordi det er tradition i de grupper at gifte sig tidligt.
* Tilknytningskravet er indført for at man kan afvise folk fra de grupper, der ønsker at gifte sig med en fra forældrernes hjemland. Vedkommende vil jo altid have været på ferie nogle gange i forældrernes hjemland og har derfor større tilknytning til det pågældende land end den udkårne har til Danmark.
* Boligkravene er indført fordi det i de grupper er tradition at bo sammen i storfamilier, d.v.s. det nygifte par har tidligere ofte boet hjemme hos mor og far.
Jeg har det sådan, at enten må man fastholde, at det bør være en rettighed at bo i sit eget fødeland (og ikke i f.eks. Sverige) med den partner man har valgt, og i så fald må man tage skarp afstand fra såvel 24-års regel, tilknytningskrav som boligkrav.
Eller alternativt, hvis man mener, at målet om at "holde de fæle muslimer ude" er så vigtigt, at det retfærdiggør en krænkelse af denne rettighed, så må man acceptere alle de nye krav, fordi de alle trækker i retning af at nedbringe antallet af personer fra Mellemøsten, som kan få opholdstilladelse i Danmark.
Jeg har aldrig bedt om, at det Danske system helvede skal blande sig i mit liv fra vugge til grav, men de vil jo gerne have mine penge, meeeeen hvad får jeg for dem? Ikke en skid.
Jeg har været skatteyder til danmark siden 1980 og den eneste udskrivning de har haft for mig var i 1981, hvor jeg brækkede ryggen.
Jeg har aldrig været arbejdsløs. Faktisk begyndte jeg allerede at løbe med morgenaviser i 1977.
Jeg er aldrig blevet straffet.
Jeg er aldrig blevet anholdt.
Mit eget lands regering vil bestemme hvem jeg gifter mig med.
Det er kun uvidende tosser, der kan have noget imod dette. Jeg er Dansk Dansker, men bliver nærmest behandlet med mistænksomhed, bare fordi jeg har valgt at erklære min kærlighed til en Filippinsk pige.
Vi skal stå i kø, når hun skal søge om et visa. Vi skal vente op til 6 uger for at få visaet. Jeg skal altid diskutere med gimpen på den Norske ambassade, at man altså tæller overnatninger og ikke regner første dag som en dag i visaet.
Vores datter har to pas, et Filippinsk og et Dansk. Hun kan altså uden problemer rejse med mig ind og ud af Danmark som det passer os, så hvor er logikken i, at vi stadig skal igennem det tåbelige visa cirkus hver gang.
Vi har været gift i snart 4 år og levet sammen i 7 år.
Hvis vi havde haft lyst til at komme til Danmark, havde vi nok gjort det for længe siden. Tager man hensyn til det i "Udlændinge Service"? Næhh, nej.
Den omtalte udlændingelov er en skamplet på Danmark, og de mennesker der ikke kan forstå det, skal da vist have deres skolepenge tilbage, fordi deres viden og forståelse for verden udenfor Danmark vist er ret begrænset.
Hilsen,
Samarjan
Hej Lars,
24 års reglen er tåbelig, men jeg kan godt forstå, hvorfor den blev lavet. Grunden var jo arrangerede ægteskaber, hvor kvinderne eller mændene for det meste var uuddannede og under 24 år.
Jeg siger kun, at jeg ikke har noget imod den. jeg siger ikke, at den ikke er tåbelig. Hvis jeg skal kigge på udlændingeloven som et hele, er den tåbelig, uværdig og en skamplet på det Danske samfund.
Når den nu er der, er der nogle ting i den lov, jeg godt kan leve med.
Grunden til at de ikke kan lave en lov for os, og en anden for indvandrere og flygtninge, er at det ville være i strid med det menneskerettigheds charter Danmark har skrevet under på.
Ved at sætte grænsen ved 24 år, har de også effektivt sikret sig mod, at ret mange vil kunne bringe den for menneskerettigheds domstolen, da personen stadig skal være under 24 år, når sagen bliver bragt op.
Hilsen,
Jan
LarsKyhnau
08-01-08, 08:28
Jan, jeg kan jo kun erklære mig enig. Du er dansker, gift med en udlænding og bosat i "hendes" land. Ovenikøbet har I et barn sammen. Hvorfor kan hun så ikke bare få et turistvisum ved indrejse til Danmark, som vi kan få på Filippinere. Eller hvorfor kan en visum-ansøgning i det mindste ikke klares på 1-2 uger, som det er tilfældet, hvis jeg som dansker søger visum hjemmefra til Filippinerne eller et andet visumpligtigt land. Selv det kaosramte Rusland kunne klare at behandle en ansøgning om turistvisum på et par uger da jeg besøgte landet i 1992.
Der kan da ikke være noget specielt at undersøge for de danske myndigheder, det er bare at sætte et stempel i hendes pas, og så videre i teksten! Det er bare for meget, og som du skriver en skamplet på det danske samfund.
Som dig kan jeg da også godt forstå, at man har ønsket at bryde mønsteret med, at visse etniske grupper konsekvent hentede deres ægtefælle i udlandet gennem arrangerede ægteskaber, hvilket resulterede i en række integrationsproblemer og dårligt fungerende familier.
Men at forstå dette ønske er ikke det samme som at de tiltag, der er taget for at nå målet, så også er acceptable. Eller at danskernes generelt fremmedfjendske og navlebeskuende holdning til omverdenen er acceptabel.
Som du tidligere har skrevet, da vi var børn, der betragtede folk det som spændende og lidt eksotisk, hvis en dansker havde giftet sig med en asiatisk kvinde. I dag tænker mange, "hvilket bordel mon han har samlet hende op på", hvis de ser et dansk-asiatisk par på gaden.
Lidt undskyldt er folk selvfølgelig, idet der trods alt er kommet en del asiatiske prostituerede til Danmark, og der findes da også vestlige "sexturister" i mange asiatiske lande. Men alligevel er denne generalisering og fordomsfuldhed både irriterende og urimelig.
Som du skriver kunne Danmark med fordel give indrejsetilladelse til et større antal Filippinske kvinder for at dække behovet for arbejdskraft i plejesektoren.
Skulle det ske tror jeg faktisk, at danskerne ville få en så positiv oplevelse, at det måske ligefrem kunne være med til at ændre folks syn på udlændinge i al almindelighed i en mere positiv retning.
Unge mænd med Mellemøstlig baggrund, som med macho-attitude kører op og ned af Nørrebrogade i en tunet BMW, giver jo ikke just danskerne en positiv oplevelse af, hvordan folk fra andre lande er. Men asiatiske kvinder, som arbejdede i andre brancher end sprede-ben branchen, det ville være noget helt andet.
Måske kunne de danske kvinder - og mænd - måske ligefrem genlære lidt om, hvad det vil sige at være kvinde - eller mand.
Kim P. Nyberg
08-01-08, 13:36
Lars,
Det er nok lidt at stramme den, at påstå, at fordi jeg ikke er omfattet af en eller anden regel, så billiger jeg den.
Jeg er IKKE omfattet af tilknytningskravet. Og jeg synes, jævnfør mit indlæg fra 7. januar kl. 18.05, at netop tilknytningskravet er den mest åndssvage regel der er indskrevet i udlændingeloven.
Men som tingenes tilstand er for nuværende kan jeg godt leve med resten.
Det er da rigtigt, at en række ting i den danske lovgivning er ganske tåbelige og navlebeskuende. Og at de påvirker folks frihed. Den type lovgivning kan hverken rød eller blå stue sige sig fri for.
At udlændingeloven er blevet så stram, og på visse punkter grinagtigt, kan for størstedelens vedkommende vist kun tilskrives DF. Og nok særligt de to præster i partiet. Bortset fra Glistrup, skal man nok lede længe efter deres lige. Står det til de to herrer, skal loven strammes endnu mere, ja faktisk så meget, at selv etniske danskere med besvær kan klare kravene. Og selv om vi desperat står og mangler arbejdskraft, vil de stadig have lukket grænsen for tilgang.
Jeg har heldigvis aldrig været udsat for at folk har kigget skævt, når jeg har gået tur med konen i byens gader. Jeg synes i stedet det har åbnet døre.
kan kun være enig med lars og jan. problemet i danmark har efter min mening ikke været om der er for mange af den ene eller anden slags.
problemet har været at vi her i danmark har været så uendelig dårlige til at byde folk velkommen og intigrere dem i vores samfund.
jeg har for snart mange år siden haft fornøjelsen at bo i london. hele verden er samlet i den by. alle mulige religioner og trosretninger. alle mulige hudfarver. london (og england generelt) har været multikulturelt længe før det ord blev "opfundet" i danmark. de bor side og side og ikke tilnærmelsesvis har de haft problemer med det. et eller andet må de jo ha gjort anderledes iforhold til danmark.
jeg syntes faktisk de fleste (der er selvfølgelig undtagelser, ligesom der er danskere der opføre sig dumt i udlandet) er en berigelse for det danske samfund. især vil det være en berigelse hvis man forstod at lære lidt og udnytte deres færdigheder. istedet for som nu at ha højt uddannet læger, it-folk you name it til at gå med aviser eller lign bare fordi de ikke heder hansen til efternavn. det er squ da helt gak-gak.
LarsKyhnau
08-01-08, 14:01
Hej Kim
Det kan godt være, at jeg var lidt for hård ved dig, men det irriterer mig altså voldsomt, at selv en person, der som du har hentet din ægtefælle i udlandet, ikke har forståelse for, at andre danskere må have den samme rettighed.
Og jeg er ikke enig med dig i, at det er tilknytningskravet, som er hovedproblemet, og at 24 års reglen er "til at leve med" d.v.s. i bund og grund meget rimelig.
Da min kusine var færdig med gymnasiet tog hun ud og rejse og mødte på Kho Samui en sød Israelsk fyr. Ham er hun i dag gift med og de har 3 børn. Hvis 24-års reglen havde været gældende dengang, og hvis Israel havde haft en tilsvarende regel, så skulle de altså have ventet omkring 4 år før de kunne bosætte sig sammen i nogen af de to lande. Det kan simpelthen ikke være rigtigt.
Det er officiel dansk politik at opfordre de unge til at gå i gang med en uddannelse lige så snart de er færdige med gymnasiet, d.v.s. i 19-20 års alderen. Det er også officiel dansk politik at opfordre de unge til at tage noget af uddannelsen i udlandet for dermed at udvide deres horisont og bringe ny viden hjem til Danmark.
Men hvis nogen følger den opfordring og herefter finder sig en partner i det land, hvor de studerer - og det gør man jo ligesom i den alder - så siger den danske stat altså til dem, at uha nej, I må sandelig ikke bo i Danmark, for det er du eller din partner for ung til.
Dette er ikke bare urimeligt men også tåbeligt, idet mange i den situation så naturligvis vil vælge at blive i det land, hvor de har studeret, hvilket betyder, at Danmark går glip af et helt livs skattebetaling fra ikke bare èn men 2 veluddannede personer.
I praksis er skadesvirkningerne ved 24 års reglen blevet afbødet en del af, at EU havde nået at indføre et retskrav på at bosætte sig i andre EU-lande med sin ægtefælle af hensyn til arbejdskraftens frie bevægelighed.
Men det kan s.. da ikke være rigtigt, at alle danskere med udenlandsk ægtefælle under 24 år skal tvinges til at bosætte sig i Malmø, og det kan heller ikke være rigtigt, at vi på den måde skal tørre en del af vores integrationsproblemer af på Sverige. Og jeg er sikker på, at det er de også grundigt trætte af at stå model til i Sverige.
Derovre "hinsidan" ryster de med rette på hovedet over Pia Kjærsgaard og den vanvittige danske islamofobi samt udlændingepolitik.
Det værste er måske i virkeligheden, at 24-års reglen slet ikke har den effekt, som den var tiltænkt at have. De arrangerede ægteskaber, som man gerne vil til livs, vil nemlig typisk falde for tilknytningskravet allerede, og 24-års reglen rammer derfor formentlig udelukkende folk som min kusine og andre, der var valgt deres partner ud fra kærlighed.
Men "sjovt" nok mener regeringen Fogh ikke, at der er nogen grund til at undersøge, hvordan 24-års reglen har virket i praksis. Der er ikke noget at komme efter der. Heller ikke der.
Hej på forummet.
Jeg er så selv havnet i denne situation, hvor jeg ikke har den fjerneste mulighed for at slå mig ned her i landet med min kæreste.
Vi kan ikke opfylde hverken 24-års reglen eller 28-års tilknytningskravet. Jeg bliver færdig med min videregående uddannelse til sommer, og har derfor heller ikke hverken den store mønt eller en passende størrelse bolig til at opfylde dette krav heller.
At man bliver en smule frustreret og irriteret på det danske system, når man finder ud af at man ikke må bo her i landet, må de fleste kunne forstå. Læste en artikle på et tidspunkt, at der flytter et par om dagen til Malmø/Sydsverige, fordi de ikke må bo i Danmark. Det er lidt rystende! Nu er jeg så selv havnet i denne situation.. Jeg ville jo allerhelst blive her i landet, men da landet ikke tillader dette, så må jeg finde på noget andet. De skal fandme ikke bestemme om jeg vil bo sammen med min kæreste eller ej!
Har overvejet at flytte til Filippinerne, nu hvor jeg alligevel bliver færdig-uddannet, men hvad med job osv.? Hvis bare man kunne finde et ordentlig job derude, hvor man havde mulighed for at spare lidt op, så var det okay, men min kæreste vil helst væk fra Filippinerne. Så nu bliver det nok London, hvor en af hendes tanter kommer til at bo fra august måned 2008. Det kræver selvfølgelig en pæn kapital, for at bosætte sig derover, men så må man ud og knokle når man er færdiguddannet. Jeg ser også helst at min kæreste har noget famile tæt på, hvis vi ikke skal bo i Danmark, så her i Europa kunne det kun blive London eller Holland. Jeg kan godt fortælle at tankerne har været mere på hvad der skal ske når jeg er færdig med min uddannelse, end de har været på selve uddannelsen!
Mht. 24-års reglen, som Jan beskriver, så skal(!) myndighederne altså være sikker på om der er tale om et tvangsægteskab SELVOM man opfylder både 24- og 28-års reglerne jf. §9 stk. 8 i udlændingeloven! (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=29079) Hvorfor så overhovedet have disse regler om aldersgrænse?? For at der ikke kommer så mange sager på bordet?? Jeg synes det er helt grotesk, at de indføre reglen for at "forhindre tvangsægteskaber", men alligevel skal de tjekke "om ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet er etableret efter begge parters eget ønske."
Hilsen
Jan Hansen
LarsKyhnau
08-01-08, 14:55
Jeg vil måske ikke gå så vidt som Holger og sige, at flertallet af de udlændinge, der bor i Danmark, ligefrem er en berigelse for landet.
Det må nok erkendes, at Danmark i en periode har tiltrukket en del udlændinge fra meget fattige områder i bl.a. Mellemøsten og med meget dårlig uddannelse, og derfor også med meget dårlige chancer på det danske arbejdsmarked.
Men der hersker også megen generalisering og mange fordomme på dette område, såvel som når det gælder for dansk-asiatiske forhold.
I en kort periode efter jeg kom tilbage til Danmark arbejdede jeg på et lager i Høje-Taastrup sammen med en del unge mænd af såkaldt "anden etnisk herkomst". Langt de fleste af dem var i bund og grund nogle fine fyre, mange havde planer om at uddanne sig, og der var ingen af dem, som gik ind for æresdrab eller andet idioti.
Disse unge mennesker, som er født og opvokset i Danmark, kan og vil gerne integreres i det danske samfund, men der er en klar risiko for, at vi skubber nogle af dem fra os, hvis udlændinge generelt og muslimer i særdeleshed altid kun omtales negativt i medierne. Og især hvis de så måske også på egen krop oplever direkte diskrimination på diskoteker eller andet, foruden at de ikke må gifte sig med en fra deres forældres hjemland, og så videre.
Til sidst kan det gå så vidt, at nogle af disse ellers fornuftige unge mennesker vælger at vende det danske samfund ryggen. Det er den risiko, som et flertal af den danske befolkning løber ved direkte eller indirekte at støtte op om præsterne og deres udlændingepolitik.
LarsKyhnau
08-01-08, 15:16
Jan, du er jo et fantastisk personligt eksempel på det, jeg lige havde skrevet, at de vanvittige danske regler tvinger veluddannede mennesker til at forlade landet netop som de står foran at påbegynde et helt livs skattebetaling. Hvor dum kan man som nation være, og så specielt i en tid, hvor alle hyler og skriger om den forfærdelige mangel på arbejdskraft.
Sig du farvel til det danske idioti og slå dig ned i London med din kæreste. Så behøver hun heller ikke spilde sin tid på at lære det besynderlige og ligegyldige sprog, som hedder dansk, men kan gå direkte ud og finde et arbejde, da hun vel allerede taler engelsk.
At din kæreste gerne vil væk fra Filippinerne tager jeg som et udtryk for, at hun gerne vil ud og arbejde og tjene nogle penge, og det er glimrende på alle måder. Også for jeres forhold på længere sigt.
Hvis I slår jer ned i London slipper du også for den del af det danske idioti, som går ud på, at du skal flås med 63% i marginalskat, hvis du tjener mere end cirka 30.000 DKK om måneden. Hvilket du hurtigt kommer til at gøre, hvis du har en god uddannelse og/eller gider bestille noget.
Alle økonomer er enige om, at det er dybt skadeligt for landet, at 40% af alle lønmodtagere skal betale så høj en marginalskat (da topskatten blev indført i 1986 var det kun 10%), men det er umuligt at få lavet om fordi alle dem, som er dummere eller mere dovne end dig, i hvert fald ikke mener, at du skal have det bedre end dem (janteloven).
Eneste ulempe er, at boliger er sindsygt dyre i London p.t. Så det er nok bedst at stille beskedne krav på det område i starten, og så i øvrigt starte med at leje, indtil priserne forhåbentlig er kommet ned i et mere realistisk niveau igen.
hej jan,
ja london er uhyggelig dyr at bo i. jo tættere på centrum des dyrere. det gælder både købe og leje. tilgengæld er det lidt billigere at leve iforhold til københavn (mad, tøj etc) og ikke mindst skat.
så hvis det bliver london i slår jer ned så prøv at find noget i ydre london. de har en meget velfungerende off transport som kører stort set hele tiden så selvom man bor i det ydre londonn tager det ikke så lang tid at komme ind til centrum af byen.
men forbered dig på et chock når du ser/høre hvor meget du skal bruge på husleje.
mvh
jesper
Jan Hansen,
Hvilken slags uddannelse er du igang med, og hvornår er du færdig?
Jeg kan, som så mange andre, godt forstå den forundring og den bitterhed, der gives udtryk for, når talen falder på de Danske udlændinge love.
Havde min hustru og jeg kastet os hovedkulds ind i ægteskabet, kort efter vi mødte hinanden, var vi faldet ind under de gamle regler, men dengang kunne jeg simpelthen ikke forestille mig, at et flertal i Danmark kunne synke så lavt, som til at indføre en form for politik, der nærmere frembringer minder om Nazi Tyskland fra midt i 30erne.
Jeg bliver jævnligt spurgt, af kolleger fra blandt andet Thailand, Malaysia, Indonesien, Filippinerne og Singapore om mulighederne for at besøge Danmark.
Det er da underligt, at jeg må fortælle dem fra Singapore, at de bare kan rejse, da de får visa ved indrejse, mens jeg må fortælle dem fra specielt Thailand, Indonesien og Filippinerne, at hvis de ikke har en sponsor i Danmark, tror jeg næppe, de vil kunne opnå et visa.
I Nord Irak var jeg i 2000-2001 indblandet i at bygge, drive og oplære lokale i at drive Diesel kraftværker. Af alle muslimer jeg har mødt var disse Kurdere utroligt åbne, varme, gæstfri og flinke. Ikke at man dermed skal tro, at de er blide som lam. Krig, død og forfølgelse havde fulgt de fleste af disse mennesker i mere end 30 år.
Jeg mødte nogle af dem igen i 2004, da jeg forberedte at tage til Kreta for at bygge og drive Diesel kraftværk der. De var noget mere alvorlige, end jeg kunne huske. De havde haft en hel del problemer med at få tilladelse til at komme til Danmark, selvom de havde været der 1-2 gange om året siden 2000 for at modtage træning i hovedkvarteret for det firma jeg arbejdede for på det tidspunkt.
De fleste Danskere er gode mennesker og gode turister, men som alle steder er der desværre også en del, som burde være blevet hjemme, fordi de i Danmark ikke kan acceptere udlændinge og minsandten nogle gange heller ikke udenlands, hvilket kan virke lidt grotesk.
Jeg er ikke særlig stolt af at være Dansker, når ca. 16 % af mine landsmænd kan finde på at stemme på det sammenrend af egoister, der også kaldes Dansk Folkeparti. Jeg ved ikke, hvad Dansk der er ved det. Jeg voksede op i et tolerant samfund, men det er åbenbart fortid nu.
Jeg er højt nok uddannet til at tjene en ret høj løn. Støder vi ind i problemer, når vi en dag beslutter os for at vende næserne mod Danmark, har jeg ikke det store problem med at bosætte mig og min familie i f.eks England, hvorefter Danmark så har mistet endnu en højt uddannet og ikke mindst højt lønnet.
På den anden side, hvis de tillader højtlønnede at bosætte sig i Danmark, men ikke lavere lønnede, vil vi sikkert holde os væk alligevel, da jeg mener det er amoralsk at behandle mennesker anderledes grundet deres uddannelse og indkomst. Så er vi jo ikke bedre end det bedre borgerskab herude.
Suk, hvad blev der af det Danmark, jeg voksede op i ???
Gad vide, hvad der skete der? Indlægget dukkede op to gange!
Lige præcis derfor jeg blandede mig i denne debat. Ellers har jeg bare været lidt med på en kigger indtil i går, men jeg kan kun rose denne debatside! Rigtig mange nyttige informationer og gode/sjove historier.
Men du rammer hovedet meget godt på sømmet! Det er nemlig de samme overvejelser som vi har gjort. I London behøver hun heller ikke at lære et nyt sprog, da hun snakker bedre engelsk end mig :)
Og ja, hun vil nemlig gerne ud og tjene nogle penge, og på sigt være med til at give hendes familie bedre forhold i Filippinerne, hvilket jeg godt kan forstå og også vil støtte hende i, men først må vi selv lige have en stabil økonomi først.
Min baggrund er HA, almen og ville kunne tjene omkring 25.000 i en bank efter endt uddannelse, så ja det er mange penge staten går glip af de næste mange år, hvis det ikke bliver mere attraktivt for os at bo her med tiden. Men som sagt ligger jeg også vægt på hun ikke er helt mutters alene, så at have en tante lige i nærheden, som står hende meget tæt, er helt sikkert at foretrække!
Mht. skatteprocenter og skattebetaling har jeg, som studerende, ikke de store erfaringer, men kan godt se hvor det bære hen når jeg er færdiguddannet!
Men ja, det bliver nok ikke den vilde luksus i starten. Min søster bor også derover, så jeg kender godt til priserne på leje-lejligheder, så det ville være rart med lidt kapital til at starte med, så man slipper for at dele med nogen andre, men det kan være nødvendigt det første stykke tid. Men priserne skulle være på vej nedad derover også, så det passer nok meget godt, at de er i bund når jeg vil købe :)
Hilsen
Jan Hansen
LarsKyhnau
08-01-08, 15:52
Ang. det med asiater, som har meget svært ved at opnå turistvisum til Danmark, så er det jo også at skyde sig selv i foden m.h.t. at opnå en del af de indtægter der er at hente fra den hastigt voksende turiststrøm FRA Asien.
Asien er økonomisk set den hurtigst voksende Verdensdel, og det er her, hovedparten af Verdens befolkning bor. Det er stadig kun en meget lille %-del, som har råd til at være turister i Europa, men da der er så mange asiater og levestandarden vokser hurtigt, så er der trods alt et vist og ikke mindst hurtigt voksende marked her.
Og vi kan vist næppe forvente at få nogen særlig andel af det marked her i Danmark, hvis det skal tage 2 måneder for en asiat at opnå et simpelt turistvisum til landet, og vedkommende så endda desuden skal udsættes for al mulig mistænkeliggørelse i forbindelse med interview på ambassaden m.m. Så finder de jo nok andre græsgange at besøge, fuldstændig som vi selv ville gøre det i den modsatte situation.
hej lars,
lige for at understrege dit sidste indlæg. jeg læste i en avis for noget tid siden at danmark hvert år går glip masser af rige turister fra kina. de skulle typisk vente 2-3 måneder på at få lov at rejse ind i danmark. de skulle kun være der en uge. jeg husker ikke hvor meget det var de brugte pr dag i gennemsnit men det var et meget stort samlet beløb. og det var bare kina. dertil kommer alle de andre (eller de fleste andre) asiatiske nationer.
jeg ryster bare på hovedet.
LarsKyhnau
08-01-08, 16:31
Med hensyn til kinesiske turister i Europa, så er det givetvis rigtigt, at de kun er her i kort tid men til gengæld brænder en bunke penge af. Altså netop den slags turister, man som land gerne vil have, i hvert fald af rent merkantile grunde.
Jeg var engang inviteret til 19 års fødselsdag hos min daværende kinesiske nabo på Filippinerne. Det var ikke noget voldsomt fint eller dyrt hus de eller vi boede i, men festen var særdeles formel med catering og det hele, og gæsterne ankom næsten alle sammen i større og dyrere biler end vores Corolla.
Her spiste de så den fremsatte Lechon, sweet & sour fish og hvad der nu ellers hører sig til, og fik serveret en sodavand eller 2 af en af de tjenere, som fuldte med fra catering firmaet. Alkohol blev der ikke serveret.
Jeg kendte selvfølgelig ikke et øje, og da min kæreste lige havde født kunne hun ikke gå med til festen. Jeg snakkede hverken med værten eller med nogle af gæsterne, og da alle gæsterne gik umiddelbart efter de var færdige med at spise, så gjorde jeg det samme.
Som dansker synes jeg det var en meget kikset fest, men det var det ikke for hverken værterne eller deres gæster. Her var alt tværtimod fuldstændig som det skulle være.
Kinesere fra de højere sociale lag er ekstremt hårdtarbejdende, og kan derfor ikke afse mere end en times tid til at fejre en fødselsdag, eller en uge til en rundrejse i Europa. Så skal de tilbage på arbejde igen. Jeg bryder mig ikke specielt meget om deres kultur, men det er ikke underligt, at de har økonomisk succes med den arbejdsmoral - modsat f.eks. Filippinerne.
Her er der virkelig noget at "frygte" for os i Vesten, i hvert fald rent konkurrencemæssigt.
Man kan godt se hvem der er bosat i Filippinerne. Baseret på leverancen af tekst :-)
Jeg havde vist næsten svaret på jeres spørgsmål inden jeg havde læst dem. Men vil gerne lige præcisere til Jan og Jesper :)
Jeg er færdig med min uddannelse (HA, almen) i juni i år. Dvs. at en karriere inden for den finansielle sektor ligger ligefor, men det er en meget åben uddannelse..
Mht. London, så har jeg en søster der bor derover, så kender udemærket til byen og mulighederne derover ud fra de besøg jeg har haft. Hvis du spørger hende, så er den off. transport dog ikke altid lige stabil, så nu cykler hun på arbejde, da det er hurtigere. Men det er helt sikkert, at huslejen er dyr, som Jesper fortæller! Derfor skulle jeg gerne have oparbejdet en lille kapital inden jeg flytter fra DK.
Hilsen
Jan Hansen
LarsKyhnau
08-01-08, 20:24
JanHansen, hvis du interesserer dig for investment banking, så kunne Saxo Bank måske være en mulighed. De har filialer i Gentofte, i Singapore og vist nok også i London. Måske er det lettest at få sit første job i det land, hvor man er født og uddannet, så I kunne måske overveje at starte med at bo en tid i Malmø, hvis du har fået job i Hovedstadsområdet. Og så kan du jo søge i London eller andre steder fra det udgangspunkt.
Mvh. Lars
Lars,
Ja, det er selvfølgelig en mulighed. Jeg havde bare overvejet det fynske, da jeg så kan flytte hjem til mine forældre i de måneder det tager at skrabe penge nok sammen til at komme afsted. Og dér skulle jeg jo gerne kunne bo rimelig billigt :-)
Men Saxo Bank kunne også være en mulighed. Der er jo intet der ligger fast endnu. Men hvis vi alligevel skal flytte til London, er det måske nemmere at vi så lige venter de ekstra måneder det tager og skraber penge sammen, inden vi flytter nogen steder.
Men hvis du har flere gode forslag skal du da være velkommen ;-)
Hilsen
Jan Hansen
dk er blevet et koldt og kynisk land hvor de fleste glemmer deres kære familie medlemmer og venskaber til daglig,en populær strofe er at finde kvalitets tid til kone børn familie ovs.Ægteskabet er ??? skilsmisse procenten uhahadada ovs.For slet ikke at tale om alle de menesker i dette dejlige land som er på lykkepiller,man behøver ikke at høre mange sange i tv avisen for at forstå hvor meget alting er forandret både næste kærligheden på motor vejen med stressede folk hverdag og den lange finger først ud af vinduet kl 07.00 mandag morgen velbekommen.Jeg er selv af personlighed meget diplomatisk og der skal meget til hive min djævle op...hehehe.Men en ting er helt sikkert at når jeg husker på hvordan livet var da jeg var en ung knægt var man altid hjælsom og lyttede opmærsomt til de ældre,ligesom man også levede sammen med gårdens/gadens og byens familier SKULD GAMMEL VENSKAB REJN FORGO!!!MEN hornmusiken er blevet meget hvæs i dette land,og andre menesker af et andet land som vil arbejde hårt for at skabe en tilværelse i dk (for get it)pga hvor fanden blev den danske åbne og nærværende mentalitet af???måske i kina bugtens kaj.Og så velkommen til den værste udlængings-politik i dk fandens til regering og ale dem der stemt på dette kaos.Jeg har selv arbejdet hårdt hele mit liv her og er født,døbt,konfimeret,betalt skat hele mit liv ovs,ligesom alle andre,men man bliver syg i sjælen bare at tænke på alle de problemmer et land som dette giver bare fordi ens kærlighed er faldet på en dejlig pi kvinde.Derfor vil jeg også i framtiden gå min ejen vej til at skabe en tilværelse på pi,jeg ved helt sikkert hvor jeg er aller mest lykkelig,og glæder mig til at tage springet ud til friheden som burde være hver mands eje.
vBulletin® v3.8.4, Copyright ©2000-2012, Jelsoft Enterprises Ltd.