PDA

Se fuld version : Dansk dykkerinstruktør og simpelt overnatningssted


Inge
10-01-08, 18:13
Vi er en familie på 5 (2 meget voksne og 3 unge mennesker)
De unge har dykkercertifikat - vi andre tager teoridelen i Danmark i begyndelsen af juni.
Vi alle rejser i slutningen af juni til Filippinerne, hvor planen er:
1. Min mand og jeg vil tage den praktiske del af dykkercertifikatet.
2. Vi vil rejse rundt med vores rygsække.

Vi flyver til Cebu og forestiller os at Banglao eller Malapascua kunne være mulige steder at tage certifikatet

Vi vil gerne have en dansk dykkerinstruktør - ialtfald til den praktiske del af certifikatet
Vi er meget lidt til mondæne overnatningssteder.

Er der nogen der ved, hvor der findes danske instruktører og lidt mindre overnatningssteder ????

LarsKyhnau
10-01-08, 18:46
Hej Inge

Nu ved jeg jo ikke, hvad du mener med "mondæne" eller "lidt mindre" overnatningssteder. Det eneste, jeg kender på Filippinerne, som jeg vil betegne som "mondænt", det er de dyre resorts på Mactan Island foruden de dyreste hoteller i Cebu og Manila.

Alona Beach på Panglao eller Malapascua vil ganske rigtigt være 2 mulige steder at tage certifikat. En tredie mulighed vil være Moal Boal og en fjerde mulighed vil være Dauin, som ligger i nærheden af Dumaguete på Negros. Der kan man komme til fra Cebu med samme hurtigfærge, som sejler til Bohol, eller man kan flyve dertil fra Manila.

Jeg ved ikke med sikkerhed, om der p.t. findes dansktalende instruktører nogle af disse steder bortset fra Dauin. Her ved jeg med sikkerhed, at ejeren af Amontillado Beach Resort har boet 10 år i Danmark og derfor taler dansk:

http://www.amontilladoresort.com/

Jeg ved ikke, om dette sted falder i jeres smag, eller om det er for "stort" eller "mondænt". Som det fremgår af deres prisliste løber en overnatning inkl. morgenmad for 2 personer op i 50-55 euro = 350-380 DKK.

En billigere mulighed i Dauin er El Dorado Beach Resort:

http://www.eldoradoresort.org/main.asp

Her kan en overnatning for 2 personer inkl. morgenmad fås fra 35 dollar = 180 DKK, men de har ingen dansk instruktør.

Af de øvrige lokaliteter ligger prisniveauet for overnatning på Panglao nogenlunde på niveau med Dauin, hvorimod Moal Boal og Malapascua er noget billigere.

Læs også denne gamle tråd:

http://www.filippinerne.dk/forum/read.php?f=7&i=1585&t=1585

hvor jeg skriver mere om de forskellige dykkerlokaliteter i det centrale Visayas samt om mulighederne for at købe en pakkerejse hos Sea Explorers:

http://www.sea-explorers.com/

Hvis I kontakter Sea Explorers, kan de selvfølgelig fortælle jer om og i givet fald på hvilken lokalitet, de p.t. råder over en dansktalende instruktør.

Uanset hvad I vælger, er jeg sikker på, at en stor oplevelse venter jer alle 5 på Filippinerne!

Mvh. Lars

PNO
10-01-08, 19:33
Hej Inge

Skulle I vælge Panglao, så er der på Alona Beach et lille resort der bestemt ikke er mondænt, men det er et pragtfuldt sted.
http://www.flowergarden-resort.com/Mainframe_english.htm.

Priserne er virkelig til at leve med.
Det ligger i anden række fra stranden, men man er på stranden meget hurtigt.

Hilsen

PNO

LarsKyhnau
10-01-08, 20:19
Det sted ser rigtigt godt ud, og priserne er så sandelig rimelige i forhold til, hvad man får, det må jeg give dig ret i. Så det udefra, da jeg var på Alona Beach for 2 år siden, men jeg kom sent om aftenen, og det var ikke lige til at råbe nogen op. Så jeg endte med at sove et andet sted.

PNO
10-01-08, 22:03
Det morsomme ved stedet er at der er selvbetjening.
Mangler man nogen pilsnere på varandaen tager man den selv, noterer antallet på en seddel på sit værelse og betaler når man rejser.
Man går ikke så højt op i den slags småting på stedet -:)
Det betyder at gæsterne ofte hellere sætter en streg mere end nødvendigt

Der er rent og pænt og det er tydeligt at ejerne har tillært sig den filippinske stil med ja, ja tag det roligt, stress er en dårlig ting her i varmen.

Eneste lille problem kan være at badevandet er meget salt, så har man en ømfindig hud eller ønsker at vaske hår i ferskvand står der dunke med 4-6 liter samme sted som øl og vand. Afregning sker på samme måde


Det er det sted jeg tager osse næste gang jeg besøger Alona Beach.

Hilsen

PNO

PS: Hvis badevandet bliver den endelige begrundelse for at tage til Malapascua, så har denne Ø samme problem

LarsKyhnau
11-01-08, 08:29
For at vende tilbage til Inges behov for at finde et sted at tage dykkercertificat, så vil jeg gerne tilføje, at hvis valget kun står mellem Panglao og Malapascua, så vil jeg umiddelbart foreslå, at hun og manden tager certifikatet på Alona Beach på Panglao og herefter bruger det sammen med børnene på Malapascua.

På Malapascua skal man sejle til alle dykkerstederne, og en del af dem er desuden ikke egnede til begyndere og slet ikke til undervisning. På Alona Beach kan man derimod vade lige ud i vandet fra stranden og træne på "house reef" og dykningen her er generelt mere egnet for begyndere.

Der skulle også være en pæn chance for at finde en dansktalende dykkerinstruktør på Alona Beach, jeg ved bare ikke med sikkerhed, om der er en p.t. Seaexplorers afdeling på Alona Beach blev tidligere ledet af en dansker ved navn Arne, men han arbejder tilsyneladende ikke for dem længere. Jeg ved ikke, hvad der er sket med Arne, men han havde købt hus i området sammen med sin kone og deres to børn, så det virkede da som om de havde tænkt sig at blive der. Måske er han bare skiftet til et af de andre firmaer, men jeg kan selvfølgelig ikke garantere for dette.

Arne, hvor er du? Hvis nogen finder Arne må de meget gerne sige til :-)

Ellers er det som sagt en mulighed at tage certifikatet hos den dansktalende hollænder på Amontillado Beach Resort i Dauin. Hvis man synes det er for dyrt at bo der, er der jo i princippet ikke noget i vejen for blot at tage certifikatet hos ham men bo et andet sted, f.eks. på El Dorado Beach Resort. Det kræver så blot, at man går til og fra landevejen 2 x om dagen og kører et par kilometer i jeepney. Så selvfølgelig er det mest praktisk at tage certifikatet på det resort, hvor man bor.

På Alona Beach er dette dog knap så vigtigt, idet man her kan gå fra sted til sted. Her kan man altså sagtens reservere ophold på f.eks. Flower Garden Resort og så efter ankomst gå rundt på stranden og finde den diveshop, man synes bedst om, og som evt. har en dansktalende instruktør.

Jeg skal jo ikke lægge skjul på, at Negros / Dumaguete / Dauin efter min mening er mindst lige så meget et besøg værd som de andre nævnte steder. Det er derfor, jeg selv har valgt at slå mig ned der.

Niels
11-01-08, 19:36
Hej Inge

Jeg vil blot lige supplere lidt til PNO's oplysninger om flowergarden.

Hvis I skulle ønske at bo der, så vær ude i god tid, da stedet ikke er ret stort
og har en del stamkunder.

De har 3 eller 4 af de to etagers huse og de er død charmerende. Soveværelset ligger på første sal og det er godt nok, men air-conditionen
hænger ca. 50 centimeter fra sengen og det er et problem. Den var nemlig ikke lydløs. Et bedre valg er en af de 4 bungalows lige ved poolen. Der er som i husene et lille køkken, hvis man gerne vil bikse med lidt morgenmad selv eller andet. Indrømmet vi er aldrig nået til andet end en kop kaffe.

Så er der 2-3 værelser i 'hovedhuset' og dem kender jeg ikke, men de er ret nye.

Det hele ligger i en dejlig have og der er meget fredeligt. Der er ingen restaurant, men det er sådan set kun en fordel. Der er vel en 10-12 minutters gang til stranden.

Jeg har boet der nogle gange og kan kun anbefale det og vender også hjertens gerne tilbage.

Jeg så en dansk dykkerinstruktør i maj 2007 på Panglao, men det er selvfølgelig ikke ret brugbart :-)

Bedste hilsner

Niels

P.S. Jeg skal se om jeg kan finde et billede eller to at lægge ud på filippinerfoto.dk