PDA

Se fuld version : Indvandringsprøve


Allan
17-01-08, 01:42
Hej allesammen, jeg har ikke postet så meget herinde endnu, men jeg nyder at læse alle jeres historier - det er virkeligt et dejligt forum :)

jeg har selv været nede på Filippinerne 1 gang og det var en oplevelse for livet og jeg har selv en utrolig skøn kæreste dernede og min plan er at fri til hende her i juli (håber jeg får et ja da jeg elsker utrolig meget)

nu kender vi alle den siddende regerings udlændingepolitik (DF bestemmer) og der kommer en ny regel nu her i 2009 og jeg har prøvet at se hvad jeg kunne finde ud af om den.

jeg fandt ud af del og det vil jeg poste her (har allerede postet det på http://www.aegteskabudengraenser.dk)

men det skader jo aldrig at sprede viden omkring sig og hjælpe andre.



--------------------------------------------------------------------------------

http://www.folketinget.dk/samling/20061/Lovforslag/L93/spm/80/svar/endeligt/20070326/360175.HTM

Det fremgår også af lovforslaget, at prøven i dansk indebærer, at udlændingen skal kunne forstå og besvare simple direkte spørgsmål og have et begrænset kendskab til hverdagsudtryk, en række standardformuleringer og almindelige høflighedsfraser.


Det fremgår også af lovforslaget, at rammen for begge prøver skal være niveau A1 minus, der svarer cirka til modul 1 på Danskuddannelse 1 og 2. Indvandringsprøven vil ikke være sværere, end at udlændingen gennem almindelig personlig forberedelse i hjemlandet kan bestå, men den vil samtidig give udlændingen et realistisk billede af, hvad der forventes af den pågældende efter indrejsen til Danmark.





og hvad svarer så lige modul 1 og 2 på Danskuddannelse til ?

jeg har prøvet på at finde et svar, håber så bare det er det rigtige

http://www.sprogcenteraalborg.dk/pdf/DU1.pdf

Modul 1
Mundtlig kommunikation
Jeg kan svare på spørgsmål om mig selv
Jeg kan hilse
Læsning
Jeg kan læse korte ord
Jeg kan læse tal fra 1-20
Jeg kan læse alfabetet
Skrivning
Jeg kan skrive mit fornavn og efternavn


Modul 2
Mundtlig kommunikation
Jeg kan svare på spørgsmål og lave spørgsmål med:
- han/hun/de/mig/dig
- familie (Hvad hedder du? Hvor kommer du fra? Hvor gammel er du? Er du gift? Hvor længe har du været i DK? Hvad laver du? Havde du arbejde i dit hjemland? Hvad lavede du?)
- skole (Gik du i skole i dit hjemland? Hvor går du i skole nu? Hvordan kommer du i skole? Hvornår har du fri? Hvad laver du i skolen?)
- indkøb (Jeg skal have... Jeg køber... )
- bolig (Jeg bor i...
- vejret
- min dag
Jeg kan snakke om, hvad jeg kan lide / ikke lide
Jeg kan sige sætninger med Jeg synes... og Jeg tror...
Jeg kender nogle adjektiver: god, dårlig, dejlig, sjov, kedelig, sød osv.
Læsning
Jeg kan læse korte ord
- store og små bogstaver
- tallene fra 1 - 100
- korte sætninger
Skrivning
Jeg kan skrive store og små bogstaver
Jeg kan skrive mit navn og personnummer og telefonnummer


håber det hjælper 1 eller anden derude og min research er det rigtige

Tusind tak for alle jeres indlæg de har hjulpet mig meget :)

LarsKyhnau
17-01-08, 05:31
Ja af samtlige krav, man har fundet på, så er dette vel nok det mest latterlige af dem alle sammen. Især når man samtidig siger, at familiesammenføring som udgangspunkt skal søges, medens den udenlandske part befinder sig i udlandet.

Hvor mange dansk-skoler er det lige, man tror, at der ligger rundt omkring i Verden?

I det hele taget er det efter min opfattelse udtryk for en latterlig grad af selvoptagelse, at vi er så sygeligt optagede af, at udlændinge skal lære vores sprog, og det kan kun gå for langsomt.

Dansk er et ligegyldigt sprog, og i stedet for at insistere på, at det vigtigste i Verden er, at alle, som kommer hertil, lærer det så hurtigt som muligt - også selvom de f.eks. kun skal være her nogle få år - burde vi indføre engelsk som et officielt 2. sprog.

Sådan er det på Filippinerne, så på det punkt er Filippinerne faktisk lysår foran Danmark. Som udlænding på Filippinerne kan man klare al både mundtlig og skriftlig kommunikation med myndigheder m.m. på engelsk, og sådan burde det efter min opfattelse også være i Danmark.

Man kan kun ryste på hovedet over denne nye tåbelige lovgivning.

Samarjan
17-01-08, 06:18
De skulle hellere bruge deres energi på at lære den Danske befolkning et ordenligt Engelsk.
Det er lidt pinligt at møde Danskere i udlandet, hvis Engelskkundskaber begrænser til at bestille en øl eller det universelle udtryk "HOW MUCH".

Jeg er 100% enig med Lars. Dansk er et sprog uden betydning. Kina og Indien vil på et tidspunkt udkonkurere os i EU, hvis vi ikke snart begriber, at vi skal trække i samme retning i Europa, hvilket forkortet vil sige at vi skal sigte på officielt at have samme sprog.
Herregud, jeg var i Cadiz i Spanien fra sidst i Februar til begyndelsen af April sidste år og mødte kun nogle få mennesker på skibsværftet, der kunne forstå Engelsk.

Der er internationale skoler i Danmark, hvor vores fruer hurtigere ville kunne introduceres til Dansk og den Danske mentalitet samtidig med at de kunne tage en højere uddannelse.

Min bror var engang gift med en Amerikaner. Hun gik til lidt Dansk undervisning (tilbage i 80erne), men fik hurtigt et job på et plejehjem, hvor hun lærte Dansk hurtigere end i skolen.

Hver gang de kommer med nye tiltag til den tåbelige lovgivning, tager jeg mig til hovedet.

Jan

holgerdk
17-01-08, 14:13
meget enig med jer begge. det er jo bla fordi der er nogle som tror at danmark er verdens navle. det er pinligt.

er det et lovforslag for familiesammenføring ? eller gælder det også folk der måske skal arbejde i danmark i nogle år ? og vel for manges vedkommende også skal have familien med. for så er der da helt gak gak.

jeg ved ikke helt hvordan de har tænkt sig man skulle lære dansk i fx filippinerne.

det er en kendt sag at sprogskolerne her i landet fungere ad h...... til. kender mange eksempler på at folk har lært dansk bedre ved at snakke med venner og se tv end på skolerne.
men i danmark er vi jo klogere end alle andre.......not.

hvorherre bevars.

Niels
17-01-08, 18:42
Jeg har et meget specielt forhold til denne lov og den har været skyld i min slingrekurs overfor min kæreste, som hun til tider ikke helt har kunnet forstå. Slingrekurs skal forståes på den måde at jeg ændrede syn på hvor vi skulle bo.

Kort fortalt så blev jeg så tindrende rasende da jeg hørte om det at jeg tænkte og sagde, så gider jeg simpelthen ikke bo i dette lorteland og det har i hvert tilfælde ikke fortjent min kæreste, som jeg er sikker på vil være et aktiv for det danske samfund.

Det er en umanerlig dårlig ide at blive rasende over den slags og en dag gjorde et forum medlem mig opmærksom på at det vist var en misforståelse og sprogkravet gjaldt i forhold til statsborgerskab. Det var for så vidt korrekt. I hvert tilfælde i praksis, så jeg er stadig glad for den vejledning.

Nu ser det så ud til at blive omsat i praksis i al sin grimhed og totale latterlighed. Jeg kan jo kun tilslutte mig det allerede skrevne.

Bedste hilsner

Niels

dkpinoy
17-01-08, 20:17
Det er et forfærdelig moral eller mangel på samme Danmark står for. Desværre får DF lov at sætte dagsordenen på de forhold, der har med udlændinge at gøre. Den almindelige dansker kigger ikke så meget herpå og de fleste nikker blot bekræftende at vi skal have strammet op for alle de udlændinge....... de render jo rundt og laver balade, herunder stikker folk ned m.m.

Det er min opfattelse at dette er årsag til DF's succes. Og det udnytter de så til at lave alle umulige tiltag, der skal forhindre "de fremmede" i at komme ind i vores paradis af et land. Et land der ikke består af meget andet end første sandrevle, der er sandet så meget til, at det stikker hovedet over vandet.

De her fornemme ord de skriver, at det er til at sikre en endnu bedre integration. BRÆK - men det skal der jo stå for ikke at havne foran menneskeretsdomstolen med anklage om diskriminering.

Og så er det omend endnu mere dumt, at vi forhindre de mange veluddannede ressourcepersoner, de arbejdsomme (som asiaterne) og andre der kunne være til stor gavn for vores samfund i at komme ind.

Jeg er helt enig i jeres udsagn. Og jo dansk er et ubetydeligt sprog, som faktisk er til gene for de mål landet selv sætter for udvikling til et samfund fremme i foreste række.

Dog vil jeg sige, at Filippinerne har en større integration af engelsk i deres samfund nok ikke skyldes så meget en proaktiv indstilling, men nok mere deres historie.

Ligesom Niels har jeg selv været "kraftig oppe i loftet" over den behandling man snart får. Og har også overvejet at flytte til Php. Men jeg føler at når jeg er der, ja så stortrives jeg i den typisk måned til halvanden jeg er der (dog ikke så meget i de store byer). Men jeg er dog også overbevist om, at derude vil der være forhold, der kan virke generende når man skal leve i det. Især Lars og Jan har beskrevet visse ulemper i tidligere tråde. Indtil videre holder jeg hesten i god foderstand fo at kunne sadle op, hvis jeg bliver træt af det hele. Men i mellemtiden overvejer jeg og arbejder lidt med alternative muligheder.

Harly
17-01-08, 23:12
Det pudsige ved denne sag er, at jeg endnu ikke har været i stand til at finde ud af, hvornår denne prøve skulle beståes.
Der står ingen steder, hvor jeg har søgt, at den skal være bestået inden indrejse i Danmark.

Allan
18-01-08, 01:55
check her Harly

http://www.folketinget.dk/samling/20061/Lovforslag/L93/spm/80/svar/endeligt/20070326/360175.HTM

Der er tale om regler om udpegning af prøveafholdere, om betingelser for at deltage i prøven, om opkrævning af gebyr for at deltage i prøven i Danmark og nærmere om prøvens indhold og gennemførelse m.v.


Bemyndigelsesbestemmelsen vedrører også spørgsmålet om, hvilke platforme - herunder elektroniske – der eventuelt skal etableres i henholdsvis udlandet og Danmark for prøvernes praktiske gennemførelse, samt tidspunktet for implementering af indvandringsprøven.

---------------------------

som jeg kan læse det kan man få afholdt prøven i Danmark for et gebyr men længere nede står der noget om elektroniske platforme der skal etableres i henholdvis udlandet og Danmark for prøvernes praktiske gennemførelse.

det står lidt tvetydigt - så jeg bliver nød til at gætte på at den både kan tages i Danmark (gebyr) og i udlandet.

de skriver jo at de vil kopiere den hollandske model, nogen der ved hvordan den hollandske model kører ?

Allan
18-01-08, 02:05
og der står noget mere her

http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20061/lovforslag/L93/index.htm

Forslaget udmønter dele af Aftalen om fremtidig indvandring - herunder indførelse af en indvandringsprøve ved opholdstilladelse som ægtefællesammenført og religiøs forkynder, indførelse af en integrationseksamen som betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og kontanthjælp, udvidelse af jobkortordningen og indførelse af green card-ordning for udlændinge med særlige kvalifikationer.

(inførelse at indvandringsprøve ved opholdstilladelse) - så skal vi ikke regne med at prøven skal tages i Danmark Harly ?

så jeg skal i gang med at lære Nellyn noget dansk, men jeg har også masser af tid til det, jeg er sikker på at vi nok skal klare det (hvor der er en vilje er der en vej :) )

Allan
18-01-08, 02:23
og her er endnu en post fra mig...

http://www.folketinget.dk/samling/20061/Lovforslag/L93/spm/81/svar/endeligt/20070326/360179.HTM

Den i 2. pkt. nævnte prøve skal først aflægges, når udlændingemyndighederne har konstateret, at de øvrige betingelser for meddelelse af opholdstilladelse er til stede. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter regler om den i 2. pkt. nævnte prøve, herunder regler om udpegning af prøveafholdere, om betingelser for deltagelse i prøven, om opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven i Danmark samt om prøvens indhold og gennemførelse m.v. Udenrigsministeren fastsætter regler om opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven i udlandet.”

-----------------------------------------------
http://www.radikale.dk/public/upload/Filer/DetRadikaleVenstresResultater2006-2007.pdf (Indvanringsprøve for præster O_o )

Indvandringsprøve for præster bortfaldt
Det Radikale Venstre pressede sammen med adskillige foreninger, organisationer
og religiøse mindretal på, for at der ikke skulle indføres en indvandringsprøve med
et sprogkrav for alle udenlandske forkyndere, som de skulle bestå inden de ankom
til Danmark. Dette pres førte til at regeringen måtte ændre lovforslaget, således at
udenlandske forkyndere alligevel ikke skal bestå en indvandringsprøve inden
ankomsten til Danmark, men i stedet kan vente med at bestå denne prøve indtil 6
måneder efter ankomsten

------------------------------------------

Allan
18-01-08, 03:05
og ja jeg er ligesom en maskine når jeg først kommer i gang :D

her er noget jeg har fundet som har relevans til indvandringsprøven (spørgsmål til integrationsministeren og svar)


http://www.folketinget.dk/samling/20061/Lovforslag/L93/spm/1/svar/endeligt/20070222/351174.HTM

http://www.folketinget.dk/samling/20061/Lovforslag/L93/spm/2/svar/endeligt/20070222/351193.HTM

http://www.folketinget.dk/samling/20061/Lovforslag/L93/spm/11/svar/endeligt/20070222/351202.HTM

http://www.folketinget.dk/Samling/20061/lovforslag/L93/spm/13/index.htm
(Denne her spørgsmål kunne jeg ikke finde nogen svar for - gad vide hvorfor...)


http://www.folketinget.dk/samling/20061/Lovforslag/L93/spm/14/svar/endeligt/20070221/350695.HTM

http://www.folketinget.dk/samling/20061/Lovforslag/L93/spm/18/svar/endeligt/20070222/351219.HTM

http://www.folketinget.dk/samling/20061/Lovforslag/L93/spm/50/svar/endeligt/20070221/350726.HTM

http://www.folketinget.dk/samling/20061/Lovforslag/L93/spm/59/svar/endeligt/20070326/360157.HTM

http://www.folketinget.dk/samling/20061/Lovforslag/L93/spm/61/svar/endeligt/20070326/360177.HTM

http://www.folketinget.dk/samling/20061/Lovforslag/L93/spm/62/svar/endeligt/20070326/360180.HTM

der er masser af guldkorn og det er bedre at være godt forberedt end at blive overrasket når prøvem først er kommet.

og undskyld mit spam :p

Allan
18-01-08, 03:11
http://menneskeret.dk/Danmark/H%c3%b8ringssvar/2007/n07_01


Resultatet af indførelsen af indvandringsprøven har da også været, at antallet af ansøgninger om familiesammenføring i Holland er faldet dramatisk. I perioden fra 15. marts 2006 (da bestemmelsen om integrationsprøven trådte i kraft) til 1. oktober 2006 har 1400 familiemedlemmer bestået prøven, svarende til 216 ansøgere pr. måned. Til sammenligning kan nævnes, at antallet af ansøgere om familiesammenføring i 2005 i gennemsnit var 2500 pr. måned.

Instituttet er af den opfattelse, at indførelsen af en dansk indvandringsprøve uden tilgængelige undervisningstilbud ligeledes må forventes at føre til et betydeligt fald i antallet af ansøgninger om familiesammenføring, idet mange – særligt dårligt uddannede – udlændinge formentlig vil mene sig ude af stand til at bestå prøven og – muligvis også på grund at de dermed forbundne udgifter – helt vil undlade at forsøge at kvalificere sig til at bestå prøven ved indkøb af undervisningsmateriale og selvstudium. Der henvises herved til oplysningerne fra Flygtningehjælpen om, at kursister i Danmark normalt vil skulle have 250 timers undervisning, før de er i stand til at klare den til indvandringsprøven svarende Modul 1 på Danskuddannelse 1 og 2 (bl.a. fordi de ofte ikke har et skriftligt sprog at støtte sig til, men skal gennem en alfabetisering).

LarsKyhnau
18-01-08, 07:48
Allan, hvis det du skriver er rigtigt, så er der jo i realiteten tale om, at man helt bevidst gør det stort set umuligt at opnå familiesammenføring i Danmark. Jeg må indrømme, at jeg er rystet over at læse, at der er tale om krav, som det normalt vil kræve 250 timers undervisning at opfylde. Jeg troede der var tale om krav, som mere eller mindre kunne opfyldes ved at sidde og læse lidt i en parlør.

Hvis ovenstående er rigtigt, så kan resultatet meget vel blive, at jeg selv og mange andre forummedlemmer alene af denne grund bliver nødt til at bosætte os med vores ægtefæller i Sverige eller et andet EU-land, også selvom vi opfylder alle de andre krav.

Jeg må sige, at jeg håber, at nogle vil indbringe både de hollandske og de danske regler for EU-domstolen og/eller menneskerettighedsdomstolen så hurtigt som muligt.

Til Niels: Jeg forstår udmærket din vrede og din reaktion, da du hørte om disse regler, og jeg har det selv på samme måde. Desværre er det ikke rigtig konstruktivt at være vred, og det løser ikke nogen problemer. Hvis alternativet er at bo på Filippinerne er der desuden også mange ting, som er galt med deres samfund, og som i grunden er mindst lige så uacceptable som den danske udlændingelov, herunder korruption, mangel på retssikkerhed, diskrimination og så videre. For ikke at tale om manglen på mulighed for at tjene en anstændig løn i landet, både for den danske men måske især for den filippinske part.

Men Sverige vil da, efter indførelsen af denne lov, ligne et endnu mere attraktivt alternativ til Danmark. Ikke alene slipper man for den sindsyge danske udlændingelov, man slipper også for de 6 måneders behandlingstid i Udlændingeforstyrelsen, man slipper for de tåbelige danske bilafgifter, boliger er stadig lidt billigere (om end ikke så meget som tidligere), daginstitutioner er både billigere og bedre og dagligvarer er også billigere.

Mit eneste reelle problem med Sverige er, at vi har børn, og jeg synes ikke det er særlig fedt, hvis svensk også skal blandes ind i den sproglige forvirring. Måske er det en følelsesmæssig betragtning, men skal min hustru og datter lære et skandinavisk sprog, så så jeg godt nok helst, at det blev dansk og ikke svensk.

Samarjan
18-01-08, 08:45
Ja, som jeg vist har givet udtryk for før, er jeg fyldt med skam over at kalde mig Dansker.
Danmark er gået i hundene. Landet har udviklet sig til et område beboet af selvgode bonderøve. Det næste bliver vel, at indavl bliver påbudt ved lov.

Hvad med en test til sprogsvage Danskere, så de ikke kan rejse ud af Danmark, før de er i stand til at føre en samtale på Engelsk, uden at man brækker sig af grin over dem.

Jeg er sådan set ligeglad, da jeg ikke behøver Danmark på nogen måde. Jeg arbejder internationalt hvorhenne i verden, man vil betale den højeste løn for mine kvalifikationer, så vi kan bosætte os hvor henne i verden vi vil, åbenbart bare ikke i mit eget lille selvglade racisme paradis af en fluelort på verdenskortet. Hvis vi flytter, bliver det nok til enten Sverige eller England. Australien, Canada eller New Zealand er også muligheder.

Jeg kan kun sige, at Danmark har nået et nyt lavpunkt. Det er mig ubegribeligt, at et flertal af Danskere virkelig kan være så uvidende. Noget kunne tyde på, at mine børn ihvertfald ikke skal have deres undervisning i Danmark. Jeg risikerer jo, de vokser op som racister, der stemmer på den lille hjemmehjælper med tulipannæsen.

Jan

LarsKyhnau
18-01-08, 09:34
Hej Jan

Min opfattelse af situationen - og nu kommer jeg ikke uden om at blive lidt politisk, det håber jeg folk kan bære over med - er, at det under den nuværende såkaldt "liberale" regering mere eller mindre er lykkedes at afskaffe de positive sider ved det socialdemokratiske samfund, som Danmark i bund og grund er, nemlig sammenhold, solidaritet med de svageste samt tolerance.

Derimod er det desværre ikke lykkedes at afskaffe de negative sider ved det socialdemokratiske samfund, nemlig misundelse, jantelov og mangel på respekt for individets rettigheder. Disse negative sider ved det socialdemokratiske samfund er om noget nærmest styrket, og repræsenteres naturligvis først og fremmest af Dansk Folkeparti. Men i realiteten med opbakning fra mere end 50% af befolkningen, hvilket er årsag til, at de store partier på vigtige områder har set en interesse i at kopiere Dansk Folkepartis politik.

Der er således ingen reel forskel på den udlændingepolitik, som Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative og Socialdemokratiet i dag står for, det skal man huske. Det er ikke "Pia`s skyld" alt sammen. Hun er bare den der i højeste grad har formået at drage fordel af (og yderligere oppiske) den fremmedangste stemning i flertallet af den danske befolkning. Og herefter har de store partier så været ved at falde over deres egne ben i en konkurrence om at være bedst til at holde udlændinge ude af landet, så vælgerne fortsat ville stemme på dem.

Det er virkelig en begrædelig tilstand. Materielt set er Danmark rigere end nogensinde, og en danskers liv har aldrig været så let som nu i.f.m. kontakt med offentlige myndigheder m.m. F.eks. behøver det store flertal ikke længere at udfylde selvangivelse, og har man brug for et nyt skattekort, så kan man bare indtaste sine rettelser på Skat´s hjemmeside, hvorefter det nye skattekort bliver sendt elektronisk til ens e-boks. Det kan næsten ikke være nemmere, og kontrasten til det filippinske system (eller mangel på samme) er voldsom.

Menneskeligt set har Danmark derimod aldrig været fattigere end i dag, i hvert fald ikke i min levetid. Måske har vi i virkeligheden brug for noget massiv modgang af økonomisk eller anden karakter for igen at finde ind til de positive sider ved den danske folkesjæl.

Jeg håber naturligvis ikke, at vi kommer til at opleve noget lignende igen, men der er næppe tvivl om, at besættelsen under 2. Verdenskrig på mange måder fik det bedste op i danskerne, eller i hvert fald i flertallet af danskere. Så jeg tror simpelthen danskerne trænger til at opleve noget mere modgang, så vi igen kan lære at sætte pris på, hvor godt vi har det, i stedet for bare at kræve og kræve og kræve, som det også har været omtalt i tidligere indlæg.

I dagens Danmark er situationen den, at hvis bare friværdien i parcelhuset stiger, så der kan lånes penge til et nyt HTH-køkken samt et par ekstra ferierejser, så er danskerne fløjtende ligeglade med, hvordan de svage i samfundet har det, og man er også fløjtende ligeglad med, at regeringen for første gang i 150 år har sendt landet ud i en angrebskrig.

I alle andre lande, som var med til at invadere Irak, har der efterfølgende været kæmpe debat om dette, også i USA, og en del regeringer er simpelthen faldet på spørgsmålet. Men ikke i Danmark. Her er regeringen aldrig for alvor kommet under pres p.g.a. vores deltagelse i Irakkrigen, og det har været forbløffende let for statsministeren at afvise alle tilløb til kritik med sit sædvanlige og arrogante "der er ikke noget at komme efter".

Allan
18-01-08, 10:57
og jeg fandt lige noget mere info - her står der meget mere klart hvad deres planer er.

http://www.folketinget.dk/samling/20061/Lovforslag/L93/Bilag/5/338057.PDF


Ifølge lovforslagsbemærkningerne indebærer prøven, at udlændingen skal have opnået kendskab til
danske normer, værdier og grundlæggende rettigheder; udlændingen skal kunne forstå og besvare
simple spørgsmål på dansk og have et begrænset kendskab til hverdagsudtryk, en række
standardformuleringer og almindelige høflighedsfraser. Rammen for både prøven i viden om
Danmark og sprogprøven skal være niveau A1 minus i den fælles europæiske ramme for moderne
sprog – svarende cirka til modul 1 på Danskuddannelse 1 og 2. Udlændingen forudsættes selv at
tage ansvaret for opnåelsen af de nødvendige færdigheder; de danske myndigheder vil udarbejde en
uddannelsespakke, som kan købes af udlændingen, og som bl.a. indeholder en film om det danske
samfund. Prøven skal som udgangspunkt aflægges i udlandet forud for indgivelse af en ansøgning
om opholdstilladelse. En udlænding kan gøre flere forsøg på at bestå prøven. Der skal betales gebyr
for hver prøve til dækning af de løbende udgifter til drift og administration m.v.


Krav om en bestået indvandringsprøve, stilles ikke, hvis særlige grunde afgørende taler derimod;
dette vil ifølge lovforslagsbemærkningerne kunne være tilfældet, hvis parterne ellers er henvist til at
leve i et land, hvor herboende ikke kan tage ophold, eller hvis personlige forhold taler derimod; det
er altid tilfældet, hvis afslag på ægtefællesammenføring vil stride mod Danmarks internationale
forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK’s) artikel 8.
Særlige grunde vil desuden kunne foreligge, hvis udlændingen må antages ikke at ville kunne
opfylde kravet som følge af f.eks. fysisk eller psykisk handicap, tortur eller voldsoplevelser eller
stærkt traume eller sygdom.


---------------------------------

gad vide om de frafalder kravet hvis man har et barn sammen med sin "foreign" kæreste ?
det ville da være utroligt hvis de afviste ens kone som man havde barn med og sendte hende hjem fordi hun ikke kunne tælle til 20 som en dansker...

LarsKyhnau
18-01-08, 11:33
Allan det tror jeg roligt du kan regne med, at de gør. Det er jo det "yndige" makkerpar Anders Fogh Rasmussen og Pia Kjærsgaard, som har udtænkt det her.

Og de to grænsepsykopater er fuldstændig bedøvende ligeglade med andre mennesker, så længe de blot kan mele deres egen kage og holde sig ved magten.

Hele hensigten med "adgangsprøven" er den samme som med alle de andre stramninger, nemlig at der skal komme færre udlændinge ind i Danmark. Der er intet som helst af det, som de to har gennemført sammen, der handler om at få udlændinge til at fungere bedre i Danmark til glæde for både dem selv og landet. Det er udelukkende den negative indgangsvinkel, at holde dem ude, som er fremherskende.

Jeg tror den nuværende ledelse af SF må fortryde bittert, at partiet i sin tid anbefalede danskerne at stemme nej til Mastricht traktaten. Dengang var synspunktet på venstrefløjen, at Danmark ikke skulle syltes for meget ind i EU, for så ville vores "progressive" regler på områder som miljø, flytninge- og indvandrerpolitik m.m. blive trukket ned på det lavere EU-niveau.

Man havde nok ikke forestillet sig, at Danmark ville overhale EU-standarderne højre om, således at vi i dag suværent er det land i hele Europa, der behandler både flygtninge og indvandrere ringest.

På SF´s initiativ fik vi efter nej´et i 1992 de 4 undtagelser fra Mastricth traktaten, som betyder, at vi i dag f.eks. ikke er bundet af EU´s fælles regler om asyl og familiesammenføring. Havde vi været fuldgyldigt medlem af EU havde det ikke været muligt for en dansk regering at indføre hverken 24-års regel eller tilknytningskrav, og det tåbelige krav om en "permanent" bolig strider formentlig også imod EU-reglerne. Det undrer mig, at den hollandske regering har været i stand til at slippe afsted med sprogprøven, men jeg kender ikke reglerne i detaljer, og det er da muligvis også noget, som endnu har til gode at blive prøvet ved EU-domstolen.

Man var meget naiv på den danske venstrefløj dengang, og det betaler vi så alle sammen prisen for i dag.

Kim P. Nyberg
18-01-08, 13:53
Jeg læste engang (mener det var i sommeren 06) i både Ekstra Bladet og Urban, at nu skulle tommelskruerne virkelig sættes på udlændingene, så de forblev udenfor døren. Det var i form af et interview med Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti. Han proklamerede stolt, at fremover skulle sprogtesten tages i ansøgerens hjemland, inden de fik muligheden for at komme herop første gang. Hvordan ansøgerne ville tilegne sig det danske kartoffelsprog, var ansøgernes egne hovedpiner, lige som der heller ikke blev tilbudt nogen form for hjælp på danske repræsentationer. I samme interview sagde han lige så stolt, at han da var flintrende ligeglad med om det gik ud over nogle dansk-udenlandske ægteskaber. Hvis ansøgeren ikke bestod (i øvrigt en test som end ikke indfødte 3.g'ere kunne klare), kunne de jo bare lade sig skille eller dampe af til ansøgerens land. Hans respekt for folk der gifter sig med andre nationaliteter, ligger på et meget lille sted, fortalte han helt åbentlyst.

Så blev der mangel på arbejdskraft, og så fik Langballe en anden hat på........ Og heldigvis for det. Magten var vist også ved at stige ham vel rigeligt til hovedet (får associationer til en vis Glistrup).

Artiklerne kopierede jeg ind i dette fora, og det skabte en del debat, kan jeg huske. Jeg selv havde to kommentarer dengang. Det ene var, at hvis det blev virkelighed, ville jeg køre sagen helt til Menneskerettighedsdomstolen, dersom konen ikke kunne bestå prøven. Det andet var, at hvordan en præst, der hver søndag formiddag prædiker næstekærlighed, kan være sådan et bæst. Og Pia greb slet ikke ind. Havde det været andre i partiet, der havde udtalt sig så nedværdigende om udlændinge, havde de for længst fået sparket.

Kim P. Nyberg
Herning

LarsKyhnau
18-01-08, 14:27
Hej Kim

Ja man kan undre sig over, hvordan det her kan harmonere med de noget mildere vinde, som der p.t. blæser fra Statsministerkontoret, om at lette udlændinges adgang til Danmark for at afhjælpe manglen på arbejdskraft.

Men det er jo en aftale, som blev indgået inden denne mangel på arbejdskraft for alvor blev tydelig, og man kan da håbe på, at Venstre og Konservative er blevet så meget klogere, at de i dag ville nægte at lægge stemmer til noget lignende.

Jeg må jo indrømme, at jeg er virkelig rasende på den nuværende politiske ledelse af både Venstre og Konservative Folkeparti, idet de efter min opfattelse i den grad har forrådt de liberale henholdsvis konservative idealer, som det må være deres eksistensberettigelse at forsvare.

Under Uffe Ellemanns ledelse var Venstre stadig et liberalt parti, men under Anders Fogh Rasmussen har det i stedet udviklet sig til et populistisk parti, der nærmest kan betegnes som en form for Dansk Folkeparti light.

Og det Konservative Folkeparti har slet ikke formået at sige fra i tilstrækkelig grad under den, efter min opfattelse, meget svage leder Bendt Bendtsen. Hvis han havde bare en smule nosser burde han efter min mening for længst have sagt fra og gjort Anders Fogh Rasmussen klart, at såfremt regeringen ikke accepterede de grundlæggende menneskerettigheder, så ville det Konservative Folkeparti træde ud af regeringen og i stedet gå med i en S-R-K regering med eller uden støtte fra SF.

At Socialkrabaterne så nu også har fået travlt med at rende fra alle principper med 110 km i timen i et hidtil forgæves forsøg på at komme tilbage til magten, men uden i øvrigt på nogen måde at vide, hvad de i givet fald ville bruge mangen til, gør naturligvis ikke på nogen måde sagen bedre.

Men det var trods alt Anders Fogh Rasmussen, som i sin tid på kynisk vis benyttede sig af danskernes fremmedangst til at bringe sig selv til magten, så han er den hovedansvarlige for det tab af anseelse, som Danmark har lidt i udlandet under hans regeringstid. Samt for at et utal af danske statsborgere har været tvunget til at flytte til Sverige for at bo sammen med deres ægtefæller.

Efter min mening er den mand både den dårligste og den farligste statsminister Danmark har haft i min levetid, og måske endda i al den tid, vi har haft demokrati. Skulle han blive præsident for EU, som der jo har været tale om, vil det efter min opfattelse være en fuldkommen katastrofe.

holgerdk
18-01-08, 14:36
den sorte præst jesper langballe og hans lige så sorte fætter (og præst) søren krarup er nogle af de mest usymptatiske at høre på.

jeg har hørt om det interview før og det fortæller jo bare hvad den egentlige mening med de forskellige krav er. det har intet med bedre integration at gøre men at gøre det så svært som overhovedet muligt at komme ind.

de to sorte præster befinder sig nok bedst i kolonihaven (undskyld til dem der har en sådan) med dannebrog svajende. og helst med en stor hæk omkring.

da den forhadte berlinmur blev bygget var det for at holde folk indespæreret. ikke forhindre folk i at komme ind. i danmark bygger man en usynlig mur. ikke for at holde folk indespæret men forhindre dem i at komme ind.

er helt enig med dig kim. forstår heller ikke hvordan de kan prædike næstekærlighed. det er jo ligefør man melder sig ud af folkekirken i protest.

jesper

LarsKyhnau
18-01-08, 14:50
Nu tegner de to sorte præster jo ikke hele den danske folkekirke, men de tegner rent faktisk det parti, som de er medlemmer af. Uanset at Pia i mange år har forsøgt at "gøre partiet stuerent" ved at dæmpe de mest ekstreme udtalelser, så er der ingen tvivl om, at mindst 9 ud af 10 folkepartister er fuldstændig enige i alt, hvad de 2 sorte præster siger.

SF lavede engang en "tipskupon" med 13 udsagn fra henholdsvis ledende nazister i 1930´erne og ledende folkepartister. Udsagnene var citeret ordret bortset fra at ordet "jøde" og ordet "muslim" var erstattet med "jøde/muslim".

Jeg fik faktisk 12 rigtige, men det var kun fordi jeg udfra udsagnene kunne afgøre hvilken tidsalder, de passede bedst ind i. M.h.t. grovhed og grundlæggende menneskesyn var der ikke den ringeste forskel.

Dansk Folkeparti er efter min opfattelse et parti, som bekender sig til den fascistiske ideologi, men blot ikke siger det højt, idet de godt ved, at denne ideologi fik et meget dårligt navn efter 2. Verdenskrig.

Men bortset fra, at Dansk Folkeparti næppe ville gå så langt som til at bygge gaskamre, så er der ideologisk set ingen forskel på de ting, som de står for, og de ting, som NSAP stod for i Tyskland i 1930´erne samt frem til regimets fald i 1945.

Og netop derfor er det efter min opfattelse utilgiveligt, at andre partier i folketinget kan samarbejde så tæt med dem som tilfældet har været de sidste 6-7 år.

holgerdk
18-01-08, 15:14
hej lars,

enig med det med folkekirken. jeg kan bare ikke forstå hvordan man kan prædike næstekærlighed med det menneskesyn de to sorte præster har. men ok der findes også en præst der ikke tror på gud.

jeg ved bare at hvis df kommer i regering (gud forbyde det...nå nej) så er jeg den der er daffet. så kan jeg betale min skat, bidrage til samfundet - i et andet land. og jeg må jo indrømme det er tæt på. de bestemmer jo mange ting allerede - desværre.

jesper

LarsKyhnau
18-01-08, 15:30
Ja men måske er der lidt lys forude, trods alt. Det mislykkedes jo desværre at vælte folkepartisterne af pinden ved det nys overståede valg, fordi lederen af et vist nystartet parti viste sig at være aldeles uegnet til at være partileder.

Men Bendt Bendtsen har jo siden valget dummet sig så meget, at han har fået en afhopper. Og hun kan så dermed tvinge det Konservative Folkeparti til at føre den konservative politik, som Bendt Bendtsen ikke ønsker eller ikke har nosser nok til at føre.

VKO har rent faktisk ikke flertal mere. Sagen om de afviste asylsøgere bliver første større prøvesten.

PNO
18-01-08, 15:57
Hej Lars

Pia Chistmas Møller har desværre meddelt at hun ikke under nogen omstændigheder vil vælte den siddende regering.
Det betyder at Anders Fogh til en hver tid kan lade en afstemning om indvandrere/asylansøgere blive et kabinetsspørgsmål. Dermed er han sikret de 90 mandater hver gang.

Det betyder så osse at der næsten er frit valg på alle hylder til DF. Så længe Fogh ikke mener det er alt for groft, vil deres forslag mere eller mindre vandre lige gennem Folketinget med 90 mandater. Siger Fogh til gengæld fra, så falder DF straks til patten. De ovelever næppe et valg til som ene støtteparti til den Regering

Hilsen

PNO

LarsKyhnau
18-01-08, 16:04
Hej PNO

Jeg tolker nu PCM`s udtalelser på en lidt anden måde. Hun vil selvfølgelig ikke stemme for en mistillidsdagsorden til den nuværende regering, men hun har faktisk udtalt, at hun ikke uden videre kan stemme for det forlig, som nu er aftalt omkring asylansøgere. Hun vil afvente og se partiernes indstilling.

Det vil jo være helt latterligt, hvis Fogh gør det til et kabinetsspørgsmål, at Danmark skal behandle 50 eller 100 asylfamilier bare nogenlunde anstændigt, når han forud for valgkampen selv sadlede om og sagde, at det skulle vi nu alligevel.

Så jeg kan da ikke forestille mig, at regeringen Fogh vil gå af bare fordi den bliver stemt ned på et så relativt marginalt spørgsmål. Det tror jeg også vælgerne ville blive meget rasende over, og derfor straffe ved et udskrevet nyvalg.

Hvad angår det konkrete forslag er spørgsmålet nok mest, om det falder allerede i den konservative folketingsgruppe eller om det bliver PCM, der kommer til at give det nådestødet.

Hvis PCM falder til patten og stemmer for det, så må jeg jo trække mine ord i mig igen.

fattigrøven
18-01-08, 16:28
Ja meningen med loven er helt klart at umuligøre familliesammenføring og man forventer at starte med disse prøver primo 2009

Så eventuelle medlemmer som er gift med en phillipiner eller tænker på dette bør tænke på at få søgt FS i 2008.

Det bliver ialt fald meget svært at få ægtefællen hertil når reglerne træder i kraft og så bliver man nød til at indføre sin kone via Sverige og det jo nok kun et spørgsmål om tid førend svenskerne måske laver noget tilsvarende for at begrænse den ny indvandring af danskere som ønsker FS

LarsKyhnau
18-01-08, 16:52
Jeg ved nu ikke om jeg ville være så bekymret for, at svenskerne laver nogle tilsvarende regler. Sverige er fuldgyldigt medlem af EU, og jeg tvivler på, at den slags regler i det hele taget er lovlige under EU´s fælles regler om asyl og familiesammenføring. Det er rigtigt, at Holland har indført nogle tilsvarende regler, men spørgsmålet er, om de i realiteten har lov til at gøre det. De hollandske regler kan stadig nå at blive underkendt af EU-domstolen

Jeg har ingen konkret viden om, hvad der evt. sker på det område, men hvis et land frit kan indføre krav om beståelse af èn eksamen, som 90% dumper til, så har EU jo ikke fælles regler på området i praksis.

Hertil kommer, at Sverige i modsætning til Danmark stadig har anstændige politikere, som er gået ind i politik for at kæmpe for de ting, som de tror på, og ikke for blot at bringe sig selv til magten ved kynisk at appelere til de laveste og mest primitive instinkter i vælgerne.

Dette kan selvfølgelig ændre sig, men indtil videre er der ikke noget, som tyder på, at det vil ske.

Kim P. Nyberg
18-01-08, 17:14
Til Jesper

Formålet var ikke blot at gøre det så svært for udlændinge at komme til Danmark som muligt, men meget simpelt at gøre det komplet umuligt. For prøven skulle være så svær, at det reelt blev dumpekarakter til samtlige ansøgere. Håber så blot, at den nuværende arbejdskraftmangel får aftalen til at brænde i helvede, så vi andre kan blive fredet igen fra hans tyranniske tendenser.

Og der er nogle ting der ikke helt hænger sammen i det parti. De to præster har fået tildelt ordførerskaberne på integrations- og udlændingepolitikkerne, og de er temmelig rabiate i deres sprogbrug på disse felter. Men når menige medlemmer udtaler sig negativt om udlændinge, og endda end ikke nærmer sig samme rabiate udtalegrad, får de sparket af Pia. Men de to præster bliver strøget med hårene. Det virker noget besynderligt.

Til Lars

Måske er der noget strategi i Socialdemokraternes nuværende flugt fra principperne. I første omgang handler det om at være med hvor beslutningerne tages. Selv om det måske lige nu totalt overskygges af VKO. Med Pia for bordenden. I næste omgang, når nøglerne til Statsministeriet er vundet, at få folkestemningen, og dermed også politikkerne tilbage til de gamle dyder. Det er min teori.

Har endnu ikke lige grejet hvad FS er.

Kim P. Nyberg
Herning

Kim P. Nyberg
18-01-08, 17:33
Jeg tror desværre VK er så forblændede af DF, at de fortsætter med at lade Pia være landets reele statsminister. Prøv at lægge mærke til det. Normalt må hvert enkelt parti give lidt og tage lidt for at opnå et forlig. Men så vidt jeg kan huske, har DF ikke måttet give køb på nogle af deres holdninger, når de har dikteret linjen på udlændinge- og integrationsområdet. Og jeg mener faktisk ordet dikteret.

Enten er Fogh ræd for Pia. Eller også er han faldet totalt til patten. Han kunne jo være et mandfolk, og snakke med R-S-SF, og derved have et flertal udenom DF. Men lige så snart Pia surmuler over den slags flirteri, klapper Fogh hælene sammen, og lader Pia om resten. Samme skvat er Bendt Bendtsen.

Kim P. Nyberg
Herning

LarsKyhnau
18-01-08, 18:32
Hej Kim

Ja, jeg skal ikke kloge mig på Fogh´s motiver, men måske passer det bare bedst til hans ledelsesstil at have et fast flertal bag sig. Han bryder sig jo absolut ikke om at diskutere ting, og slet ikke med befolkningen. Til gengæld vil han gerne føre "kontraktpolitik", og det kan man jo ikke, hvis man skal basere sig på skiftende flertal. Så skal alting være handlet af med det forventede parlementariske grundlag for 4 år af gangen, inden valget udskrives.

Man kan sige, at der gives og tages på den måde, at Dansk Folkeparti får lov at bestemme udlændingepolitikken, men så må de til gengæld også lægge stemmer til ting, de ikke synes så godt om, som f.eks. skattepakken.

En dansk revy beskrev situationen som at Fogh er kaptajnen, men Pia er hende, som styrer, og det er jo ikke helt forkert :-)

Niels
18-01-08, 19:44
Jeg havde egentlig aldrig troet at jeg ville komme til at skrive dette. Jeg har altid været glad for at leve i Danmark. Jo, masser af udlængsel og det har jeg også gjort noget ved, men 'I Danmark er jeg født' har altid ligget mig stærkt på sinde.

Det er jeg ikke så sikker på idag. For mig er det meget grænseoverskridende at tænke på at bo i Sverige eller Tyskland, England eller ? , men mit bæger er ved at være fyldt, så nu vil jeg begynde at kigge på det.

Jeg er fuldstændig enig i at Danmark idag på det medmenneskelige plan er helt nede på fælgene, men jeg forstår bare ikke hvor det gik galt.

Jeg er 43 år. Jeg er opdraget i sådan en socialdemokratisk ånd. De bredeste skuldre bærer de største byrder. Solidaritet er ikke en by i Rusland, eller en bevægelse i Polen.

Den egoisme vi ser idag, er mig helt fjern. Hvorfor er det blevet til mig først og ikke os først. Jo Jo, jeg har også brokket mig over topskat, men jeg har da betalt den uden at kny og når jeg tænkte mig om, var det nok ok.

Det politiske vil jeg egentlig ikke blande mig i, men jeg vil dog sige dette.
Jeg har egentlig en del mere respekt for DF end de andre partier. De siger sgu hvad de mener. Vi vil ikke have indvandring og dem der gifter sig med andet end en dansker er nogle frygtelige nogen. De sorte præster er da til at forholde sig til.
Det er fandeme de andre partier der svigter.

Nej, jeg er ikke enig i deres menneskesyn og jeg hader dem, men kald da en skovl for en skovl...
At de andre tosser i deres magtbegær så hopper på den vogn er deres problem. Desværre også nu mit og andres problem.
Det er faktisk A, C og V, der i mine øjne er nogle ...huller.

Jeg må også lige komme med en kommentar til at bo på Filippinerne.
Da jeg sagde at vi skulle bo på Filippienrne till min kæreste, troede hun at jeg havde røget noget stærkere end hash :-)

Hun har aldrig oplevet noget godt på Filippinerne i form af velfærd eller andet. Kun en daglig kamp. Hun siger dog altid at hendes barndom var meget lykkelig, men da hun blev voksen brød helvede løs.

Jeg så det hus hun boede i kort efter jeg havde mødt Gina og du ville ikke parkere din cykel i det hus !

Slutteligt tror jeg 'fattigrøven' (hader dit handle og find på noget bedre :-) har ret . Se at få kæresten hertil og gift jer, hvis det er muligt. NU.

Det var meget spredt fægtning, men jeg har en kæreste at tænke på :-)

Bedste hilsner

Niels

dkpinoy
18-01-08, 20:29
Niels - Jeg er ikke helt enig. Jeg tror netop ikke DF siger, hvad de mener. De har erfaret at det kan betale sig at være lidt mere ”stuerene” for så at tage tingene i mindre bidder. De ved at går de direkte efter målet som de før har gjort, ja så reagere danskerne, da det er for kraftige skridt.

Men jo jeg har samme holdning som dig…… de andre svigter og respekten kan efterhånden ligge et meget lille sted. De accepterer at give DF meget stor indflydelse, da de føler at det stadig har et vist ”positiv klang” i befolkningen. Og da politikere hovedsagelig er drevet af deres egne ambitioner og karriere, ja så giver de gerne afkald på etiske og menneskelige principper blot for, dels at få en bedre taburet og dels for at sikre de ikke ryger ned af den de har. At sætte sig nogle mål for samfundet, det er ikke interessant sammenholdt med de mål der har sat for egne ambitioner.

Jan skriver at det næste bliver at indavl bliver påbudt ved lov. Det bliver nok ikke nødvendigt, det kommer jo til at gå helt af sig selv med den politik der lægges for dagen…… Tror sgu de har dyrket indavl ”bag kulisserne” for at have udviklet de jubelidioter vi har rundt i det politiske system.

LarsKyhnau
18-01-08, 20:56
Niels, jeg kan sagtens følge din tankegang, og jeg er helt enig i det meste. Dansk Folkeparti er på mange punkter langt mere ærlige end A, C og V. De siger ligeud, at f.eks. 24-års reglen har til formål at sikre, at der ikke kommer så mange udlændinge hertil, og at sprogtesten har samme formål. Hvorimod de 3 andre partier til deres dødsdag vil hævde, at 24-års reglen sandelig kun er indført "for at forhindre tvangsægteskaber" og sprogtesten "for at sikre en bedre integration". Det er noget skrækkeligt løgn, hykleri og (selv)bedrag de 3 partier er ude i på dette område.

Dansk Folkeparti er dog heller ikke helt ærlige. Jo, de to præster og Mogens Camre siger de ting ligeud, som det store flertal af folkepartister mener, og det får de så lov til. Men hvis andre og mindre betydningsfulde medlemmer af partiet kommer med tilsvarende åbenlyst racistiske udtalelser, så bliver de ekskluderet. Dansk Folkeparti forsøger således at give indtryk af, at de bestemt ikke er et rascistisk eller fascistisk parti, på trods af, at det netop er præcis det, de er.

I en helt anden boldgade inspirerede al denne debat mig til at læse lidt mere på Ægteskab Uden Grænsers hjemmeside, og der fandt jeg faktisk flere interessante ting. Ang. det med at bosætte sig i Sverige f.eks. denne beretning fra en udlandsdansker, som vendte "hjem" sammen med sin unge kinesiske kone, og som delvis frivilligt valgte at bosætte sig i Sverige:

http://www.aegteskabudengraenser.dk/uploads/files/nyhedsbrev_38.pdf

Beretningen starter på side 3 og kan da nok give lidt stof til eftertanke. Jeg må jo sige, at manden efter min mening har ret i næsten alt, hvad han skriver.

Især er det socialt og psykisk vigtigt, at et så afgørende skridt som at emigrere til et - for den ene part - nyt land for at starte et helt nyt liv, får en så god og smertefri start som muligt. Og gør den det, hvis man skal starte med at ligge og slås med de danske myndigheder, og i det hele taget ikke rigtig kan føle sig velkommen i landet?

Man har jo efterhånden hørt de mest utrolige ting i den forbindelse, f.eks. om folk, som under forhør bliver spurgt om hvor tit de går i seng med deres ægtefælle, hvilke stilllinger de anvender og den slags.

Måske er min angst for noget sådant ubegrundet, men har jeg lyst til, at der bare er en RISIKO for, at min følsomme og sårbare filippinske kæreste skal udsættes for den slags som introduktion til sit nye land? Nej, gu´ har jeg da ej, og det kan næsten i sig selv være grund nok til at bosætte sig i Sverige i stedet.

Jeg har det også meget svært ved tanken om at få "kontrolbesøg" af de danske myndigheder på min bopæl, selv flere år efter at vi er flyttet til landet, etc. etc. etc.

Og endelig passer det mig overhovedet ikke, at jeg SKAL ud og købe en bolig, hvis jeg altså ikke tilfældigvis kan få en permanent lejebolig. Dels opfatter jeg tidpunktet som værende ugunstigt til at købe fast ejendom i Danmark, og dels kunne det let blive aktuelt med en flytning eller to i løbet af de første år i.f.m. jobskifte e.l. Jeg vil kort sagt gerne selv have lov til at bestemme, hvor jeg vil bo, også selvom min ægtefælle ikke er dansk statsborger!

Og så er der også spørgsmålet om sikkerheden for ens familie, hvis det værste skulle ske og man f.eks. skulle gå hen og dø efter 5 eller 6 års samliv.

Er man bosat i Danmark betyder det så, at ens hustru bare har at rejse hjem, uanset om hun er velintegreret og har job og det hele. Man kan måske håbe på, at de danske myndigheder vil forbarme sig, hvis der er børn inde i billedet, men tør man satse på det?

I Sverige kan den udenlandske part som kontrast langt hurtigere opnå både permanent opholdstilladelse og statsborgerskab, og dermed en langt højere grad af sikkerhed for sig selv og eventuelle børn.

Hvis man ikke lige var dansker og derfor kunne kigge objektivt på det, så er der 100 ting, som ville tale for at vælge Sverige som immigrationsland, og ikke en eneste ting, som ville tale for Danmark.

Jo, lønningerne er noget højere i Danmark, men søger man ophold efter de nationale svenske regler, hvad man jo også sagtens kan, så er der mig bekendt ikke noget i vejen for, at ens ægtefælle kan søge arbejde i Danmark, eller for den sags skyld i alle mulige andre EU-lande. Det er kun, hvis man bruger "EU-reglerne", at ægtefællens arbejdstilladelse er begrænset til bopælslandet.

dkpinoy
18-01-08, 21:06
Og samfundet er sgu generelt ved at udvikle sig negativt på rigtig mange områder..........

her blot nogle eksempler fra nyheder i dag, der tydeligt viser retningen.

Eks 1.
"Den 29-årige hviderussiske læge, Natalie Stausholm Jeppesen fra Thyholm. Det blev konsekvensen af, at Vestre Landsret i dag stadfæstede byrettens dom, hvor kvinden desuden fik en bøde på 500 kroner for at have overtrådt Udlændingeloven.

Hun skal rejse ud af landet med det samme og kan så tidligst om et år søge om arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, og denne ansøgning skal sendes fra Hviderusland.

Gift med dansk kæreste
Kvinden rejste ind i Danmark i 2006 og blev siden gift med sin danske kæreste og fik et barn. I januar 2007 fik hun arbejde som laborant på Regionshospitalet i Holstebro, men da hun ikke havde arbejds- og opholdstilladelse, blev hun fyret og tiltalt for overtrædelse af Udlændingeloven."

Eks 2. (et af mange gode argumenter som viser hvilket utrolig system vi har - jo derfor vi betaler høj skat)
"Mette Frederiksen vil gerne have svar fra ministeren på, om Karen Jespersen mener, at det er rimeligt, at madordninger for ældre i nogle af landets kommuner er blevet så dyre, at mange ældre har problemer med at få pengene til at slå til."

Der kan findes et utal af eksempler på, hvordan vores lille land er inde i en meget negativ udvikling. Understregninger af det som flere nævner her. Målene må være, at først skal de fremmede sorteres fra, dernæst de svage osv. - og ved det god. Flere af de andre områder skal DF ikke have æren for, den overlader vi til andre partier med fokus på de riges behov.

dkpinoy
18-01-08, 21:15
Lars skriver
"Og så er der også spørgsmålet om sikkerheden for ens familie, hvis det værste skulle ske og man f.eks. skulle gå hen og dø efter 5 eller 6 års samliv.

Er man bosat i Danmark betyder det så, at ens hustru bare har at rejse hjem, uanset om hun er velintegreret og har job og det hele. Man kan måske håbe på, at de danske myndigheder vil forbarme sig, hvis der er børn inde i billedet, men tør man satse på det?"


Ved søgning på google faldt jeg over nedenstående. Godt nok fra 2005, men kan da ikke forestille mig at det er blevet bedre.


klippet fra http://www.dk.kl.dk/default.asp?id=33556
----------------------------
Død ægtefælle kan medføre udvisning
Indvandrere fra et land uden for EU og Norden, hvis ægtefælle er dansk, risikerer at blive udvist, hvis ægtefællen dør. Ægteparret skal have boet sammen i syv år, førend udlændingen kan få fast opholdstilladelse. Det rammer f.eks. familien til kræftsyge Michael Andersen. Hans tyrkiske kone og deres fælles søn risikerer udvisning, når manden går bort. (JP s.4 130205)
--------------------------

henrik
18-01-08, 22:32
Der er åbenbart en bred enighed i dette forum om hvor galt dette paradis land med des latterlige indvandringsprøve, vil stoppe og besværligøre at leve og gifte sig med den man har kær.Vores dejlige Kongehus er jo et glimrende ex på global integration, og fri bevæglighed for at elske den man har kær???Men ak du kære legoland meget til lort og lagkage laves i denne racitiske og nederdrætige regering for alle os som prøver at holde hjulene igang for en vis hr statsminister(som kan gå a helvede til for min !!!!sammen med deres DF)Måske tar jeg fejl, men har aldrig hørt om at man kan forbyde at leve sammen med den man elsker i den danske grundlov.

henrik
18-01-08, 22:53
Hej Niels

Lige som dig sider jeg også med en mærkelig smag i munden over dette lands poliktik og problem stilling til hvordan skal det lykkes at leve et godt liv her i dk med en pige fra ph.Når der konstant bliver strammet op på at holde alle væk fra dette land.Jeg er også i den fase hvor mine tanker nærmere sig mere et liv sammen med min kære på ph.Jeg ved godt at livet er hårdt på ph, især med hensyn til løninger og problemet med bare at have en nogen lunde indkomst.Men jeg vil ikke være i tvivl et øjeblik når chancen får at have en god indkomst der så er det farvel dk.

Samarjan
19-01-08, 00:33
Jeg er på alder med Niels (44 år), og kan tilslutte mig hans syn på vores opvækst.
Jeg blev opdraget i troen på, at man skal hjælpe hinanden og især de svagere i samfundet.
Et eller andet sted hoppede kæden af for Danskerne. Danmark har desværre udviklet sig i en meget egoistisk retning.

Jan

holgerdk
19-01-08, 09:27
niels jeg er kun næsten enig med dig. den eneste respekt jeg har for df er at de har været meget dygtige til at gøre danskerne utrygge og nervøse og at de har været meget synlige med deres politik. men respekt for deres menneskesyn det har jeg altså ikke.

de fleste politikere hopper derhen hvor stemmerne er, dette gælder også for vc og a og sikkert resten også. og det har jeg absolut slet ingen respket for.

jeg er 41 og er også blevet opdraget til at hjælpe hvor jeg kan og at det hele ikke drejer sig om mig, mig og så mig. dengang betød sammenhold noget. det gør det ikke mere.

man sidder jo her og tænker hvad er det for et land man hiver sin kone op til. jeg ved ikke om jeg fortyder kampen med udlændingeforstyrrelsen og man bare skulle være rejst til sverige. men jeg har det sådan at der er fandme ikke er nogen der skal bestemme hvor jeg vil bosætte mig bare fordi man har fundet et kæreste udenfor muren.

jeg har en irakisk ven som er højt uddannet ingeniør. i danmark kunne han ikke finde job, udover indimellem at gå med morgenaviser. han var jordens rareste men blev mere og mere frustreret over ikke at kunne bruge sin uddannelse til noget. han kunne heller ikke få sin kone herop.
en dag ringede han og sagde at han havde besluttet at rejse til london. idag underviser han på et universitet - er sammen med sin kone og har aldrig haft det bedre.

Niels
19-01-08, 09:31
På en eller anden måde synes jeg vi trænger til lidt opmuntring. Jeg er meget enig i hvad der er skrevet om Danmark, men så tag denne 'skævert' som en oplevelse.

Jeg havde for en del år siden en sort kæreste og for endnu flere år siden en thailandsk kæreste.

En sort kæreste, dækker over det faktum at hun var født i Angola og bortadopteret til England. Hun boede så iøvrigt i Bergen i Norge.
Hun var så sort som... Nå, ja, som man nu er i Angola.

Udover at være smuk havde hun også nogle endog meget store bryster.

En aften var vi ude at se med DSB her i København og havde glemt at stemple hendes klippekort. Så kom der selvfølgelig kontrol. Hun var ikke tabt bag en vogn, så da togrevisoren (en glad ungersvend) nærmede sig, lynede hun godt ned i blusen. Nej, det var ikke hendes klippekort der blev kontroleret :-) Han så absolut ikke at der ikke var blevet stemplet.

Det som jeg godt vil sige med denne lille åndsvage historie er at både med min thailandske og angolanske kæreste, mødte vi aldrig andet end smil og
velvilje. Jeg er aldrig blevet mødt med tilråb eller nogen form for nedsættende bemærkninger. Tværtimod.

Hun talte iøvrigt portugisisk, spansk, italiensk, fransk, engelsk og norsk
flydende, men havde helvede hver gang hun rejste ud og ind af Norge eller England. Hun var jo sort !

Jeg tror den 'menige' dansker er ret ligeglad om folk er sorte eller gule eller
grønne. Det står desværre anderledes til med politikerne og den offentlige administration.

Brug da for pokker menneskers talenter. De er mange og tilstede også i Danmark.

Bedste hilsner

Niels

LarsKyhnau
19-01-08, 09:45
Ja det er jo problemet med den negative danske udlændingepolitik, der altid kun fokuserer på analfabeter fra kurdiske landsbyer, tvangsægteskaber og knivstikkerier.

Vi glemmer herhjemme, at udlændinge er lige så forskellige som danskere, både m.h.t. socialgruppe, uddannelse, holdning m.m. Og resultatet er, som du beskriver, at de mere veluddannede udlændinge flygter ud af landet og f.eks. søger til UK i stedet, hvor de bliver behandlet meget bedre. Og i parantes bemærket også skal betale en meget lavere skat!

Og det er jo hamrende ærgerligt for Danmark, især nu hvor vi mangler arbejdskraft.

Der hvor jeg bor nu har jeg en negerfamilie som nabo. Jeg snakker ikke specielt med dem, hilser blot høfligt på trappen, men de generer mig ikke. En gang imellem kan jeg høre, at de holder børnefødselsdag e.l., men det må man jo forvente, når der er tale om en børnefamilie. Hvis man aldrig vil høre en lyd til sine naboer, skal man ikke bo i en etageejendom.

Min tidligere nabo til den anden side var et kernedansk par, som tilhørte socialgruppe F, og som ofte skændtes højlydt. Det var intelligente meningsudvekslinger a`la "du er squ også altid så suuuuur". "Nej for fanden, jeg er squ da ikke suuuuur". Det var ærlig talt lidt belastende at høre på.

Deres kontrakt blev heldigvis ikke forlænget af vores fælles udlejer, da den udløb, og efterfølgende ankom så brevene fra inkassobureauer m.m., da de selvfølgelig ikke havde meldt flytning til ret mange af dem, som sender dem post.

Hovedproblemet i den danske invandrerdebat er, at sociale problemer blandes sammen med spørgsmål om folks religion eller etniske tilhørsforhold, men de to ting har altså ikke noget med hinanden at gøre.

Kim P. Nyberg
19-01-08, 11:00
Ja, historierne om fremmede med god uddannelse, der kun kan få lov at køre taxa eller bringe pizzaer ud, er mange. Og det virker jo lidt komisk, at de udlændinge vi allerede har, og som besidder en erhvervsmæssig kapacitet, de får ikke lov at udfolde deres evner. I stedet importerer vi folk i det tempo, der passer DF.

Men virksomhedernes stemning overfor udlændinge er ved at vende, hvis man skal tro avisoverskrifterne. Jeg så forleden i en avis og på nettet, at virksomhedslederne nu er blevet "Ellevilde med udlændinge", som en overskrift lød. Hvis den overskrift holder, må man håbe at DFs udlændingeforskrækkelse bliver gjort til skamme.

Kim P. Nyberg
Herning

Carsten
19-01-08, 16:57
FS forkortning af familliesammenføring.

FS = kunsten at få sin kone til at få lov til at bo sammen med sin mand en kunstart som snart bliver umuligjort at de danske regler for indvandringsprøven.

Jeg knokler selv for hurtigst muligt at blive gift med min kæreste fra Ph Håber det kan lade sig gøre at vi bliver gift på en lille 12 dages rejse i påsken til Ph. Så kan hun "hurtigt" kommer hertil på turistvisum og så søger vi FS til den tid.

Jeg vil ikke have staten skal snuppe 50000 kr for garantisum for visum

LarsKyhnau
19-01-08, 17:17
Niels skrev:

"Hun talte iøvrigt portugisisk, spansk, italiensk, fransk, engelsk og norsk
flydende, men havde helvede hver gang hun rejste ud og ind af Norge eller England. Hun var jo sort !"

Minder mig om en ret sjov historie fra dengang jeg tog min ph.d. Jeg havde en vejleder, som var fra Holland, havde boet 20 år i Danmark, men af èn eller anden grund så lidt "sortsmusket" ud. Han kunne godt med lidt dårligt syn forveksles med en person fra Mellemøsten.

Engang var jeg så til konference i UK med ham samt 2 andre ph.d. studerende. På hjem tilbage til Heatrow med indenrigsfly blev vi 3 danske studerende uden videre lukket gennem security check (det var før 2001), men vores vejleder blev stoppet og skulle både kropsvisiteres og have undersøgt sin håndbagage. For han var jo "farvet".

Vi andre stillede os så op og ventede på, at de blev færdige, men det faldt bestemt ikke i god jord hos sikkerhedspersonalet, som med hævet stemme bad os om at fortsætte. Vi svarede, at det var vores professor, de var i gang med at visitere, og at vi gerne ville følges med ham. Det var ret svært at holde ansigtet i de passende alvorlige folder... :-)