DK-FILI

[marven99]

Hej allesammen.

Jeg har jo været centrum for meget påstyr når det kommer til snakken om hvor skidt et land Danmark jo er!

Jeg er lidt/meget uening med flere brugere. Og sådan er det jo.
Jeg syntes Danmark er et fantastisk land. Og muligehderne er mange. Jeg ville da gerne at jeg kunne tage min kone herop uden at jeg skulle gøre et helt stort nummer ud af det. Men hvis vi skal være realistiske skal der jo nok være en eller anden begrænsning. Og at den er så massiv som nu er da lidt dumt.

Jeg ville dog prøve at vende dette topic lidt rundt. Vi går og snakker om DK er så forfærdeligt et sted.

Hvad med Filippinerne... Hvis det ikke var for de søde koner og de gode strande, natur etc. Hvor "retfærdigt" et land - for os - er det så?

Filippinere er smilende.. Ja, generelt set. Men jeg kender mange Filippinerne som er på arbejdsmarkedet, som er mindst lige så travle i deres dagligdag som os herhjemme. Og som er lidt mere kyniske, så det er skam ikke alle Filippinerne.

Så er der ting som køb af egendom, etc. Jeg syntes ikke man kan sige at vi blive behandlet en pind bedre selv når vi er afsted. Men vi er måske bare lidt ok, med det, fordi vi ved vi har den baggrund vi har. Og til hver en tid kan betale os ud af problemerne. SOm med undtagelse af Jan, gælder når v bliver stoppet i tolden, af politiet eller skal have en eller anden permit igennem. (Og jan, det var af respekt, og baggrundsviden jeg nævnte dig ikke som et angreb. :-))

Syntes ikke man skal sammenligne de to lande, det kan man på ingen måde.

[holgerdk]

hej marven99

der er ligeså mange forskellige meninger som der der er folk. sådan er det og sådan skal det være.

for mig at se er det ikke kun danmark eller filippinerne. mange her tænker jo på sverige, uk eller et helt andet sted. det behøver ikke være enten eller. jeg har fx mulighed for at slå mig ned i alicante i spanien. det overvejer jeg så. jeg er iforvejen ret begejstret for spanien. selvom der sikkert er mange negative sider der også. i sidste ende er det så afhængig af job muligheder.

her i sidste uge var der en udsendelse efter tv-avisen der beskrev udlændinges syn på danskere sådan generelt. vi blev beskrevet som uhjælpsomme og kolde. et indtryk en del af mine "fremmede" venner også har. man behøver ikke tage længere væk end uk eller især irland for at opleve en helt anden mentalitet.

så det er ikke kun udlændingeloven der taler imod danmark for midt vedkommende selvom jeg skal indrømme at den er kraftigt medvirkende.

det er vel naturligt at man overvejer danmark contra filippinerne når det nu er herfra jeg/min hustru er fra - men det udelukker heldigvis ikke andre muligheder.

jesper

[LarsKyhnau]

Hej marven99

Både Jan og jeg er jo kommet med en hel del kritik af det filippinske "system", så der tror jeg egentlig vi er meget enige alle 3.

Som samfund betragtet er der rigtig meget galt med Filippinerne, og det er vel også derfor, at de er så fattige som tilfældet er. Til gengæld er de som befolkning meget charmerende efter min mening, langt mere end f.eks. danskerne. Men der er da også ucharmerende træk ved den filippinske folkekarakter såsom tendens til at "take advantage" af andre fremfor selv at yde en indsats o.s.v., så alting er ikke rosenrødt.

Skulle jeg opstille en liste over lande, som det er godt at være født i, så ville Filippinerne komme meget langt nede på listen og langt længere nede end Danmark.

Jeg tror børn har det rigtigt godt på Filippinerne, men de har det såmænd også udmærket i Danmark, og når man bliver voksen er det ikke særlig skægt at være filippiner mere. Med mindre man altså tilhører den lille overklasse i landet.

Der, hvor vi er uenige, er nok, at du mener, at Danmark ligger helt i toppen af listen. For 20 år siden ville jeg måske have været enig, men ikke længere. I dag ville jeg placere Danmark længere nede på listen end lande som Sverige, Norge, Finland, UK, Australien, New Zealand, Canada, (Nord)Italien ja måske også Tyskland, Østrig og Schweich. I hvert fald er Danmark ikke afgørende BEDRE end sidstnævnte lande alt i alt.

Der er også en række mere udviklede lande i Asien udover de nævnte, som det ville være helt ok at være født i i dag, men jeg kender dem ikke godt nok til at kunne sige, om jeg ville placere dem over eller under Danmark på listen. Andre sydeuropæiske lande end Italien kunne måske også sagtens overhale Danmark på min personlige liste, nu hvor de ikke er så materielt fattige længere.

[marven99]

Ja, jeg kommer nok til at fremstå som en gut, der elsker sit land overalt på jorden. Og det er vel også næsten sandt :-) Nej, jeg mener ikke vi er verdensmestre til alt. Men jeg syntes det er kritisk at folk skammer sig over at være dansk. Det syntes jeg ikke "vi" har gjort os fortjent til.

Jeg kan helt sikkert godt følge jer (Lars og Jan :-)) i mange af jeres indlæg, og faktisk har jeg kunne lære meget af jer. Men jeg tror grunden til at i syntes Danmark er så ringe er at i er meget mere inde i den dankse politik end den irske, norske, svenske I bund og grund er disse lande jo "groft kun" nævnt pga. af deres udlændinge politik. (Det er da ihvertfald det indtryk jer har fået på tidligere indlæg).

Vi er alle enige om at man skal kunen være sammen med dem man holder af, hvad end man er svensk, norsk eller filippinsk.

[Niels]

Hej Marven99

Jeg vil godt komme dig lidt i møde da jeg heller ikke synes at Danmark er så rædselsfuldt, som det har lydt.

Jeg synes dog at det meste af kritikken er gået på en samfundsudvikling
gennem de sidste 20 år. Hvad pokker gik galt. Hvor var det lige medmenneskeligheden og solidariteten smuttede hen. Det er meget mig, mig og så lidt mere mig.

Idag foregår den meste vold i trafikken, hvor det før var i hjemmene. Ikke at det er værd at skilte med, men det siger dog noget om danskernes omgang med hinanden. Dytter du af mig i trafikken, så skal du få en på bladet, desuagtet at jeg kørte som en idiot.

Jeg morer mig lidt når statsministeren siger sammenhængskraft. Det er et udmærket udtryk og dækker vel over det 'kit' der binder samfundet og os alle sammen sammen. Jeg synes ikke jeg kan finde den sammenhængskraft.

Når dette er sagt er der dog mange gode ting i Danmark. Vi kan da blive behandlet hos en læge eller sygehus, når vi bliver syge. Jeg synes da også det er godt at en tilkommen Filippiner, bliver sat på sprogskole, når det nu er det man har besluttet. Der er daginstitutioner og plejehjem. Der er en rimelig offentlig administration, med en enkelt undtagelse :-)
Man kan gå i skole fra 0-universitetsgrad og undervisningen koster ikke en
jante. osv osv.

Man kan så diskutere kvaliteten af alle disse tilbud, men det er en helt anden sag.

Jeg synes at Filippinerne har fået deres på hattepulden og den korte version er vel at det er et pragtfuldt land at bo i hvis man har penge.

Min kæreste synes det er jordens værste land, men hun har heller aldrig modtaget noget godt fra det land. Det har været en kamp hele hendes voksne liv, så jeg forstår jo godt at hun gerne vil ud af klappen.
At hun så vil blive voldsomt overrasket over mange sider i det danske samfund er en anden sag. Tror hun ville løbe skrigende bort, hvis hun kom på et dansk plejehjem. Hvad faen' har I gang i ! Hvorfor bor du ikke hos din søn eller datter ? Ja, stof til eftertanke.

Bedste hilsner

Niels

[holgerdk]

hej marven99,

jeg vil nok mene der er stor forskel på fx den irske og danske mentalitet.
jeg har en kammerat i dublin og har derfor været der nogle gange. jeg kender ikke til den irske udlændingepolitik. overhovedet ikke (men den er da helt sikkert mere lempelig end den danske, det kan vel dårligt været anderledes) men generelt føler man sig meget velkommen i irland. sådan har irere vist altid været.

jesper

[marven99]

Hej Niels,

Det er sjovt som du skriver at din kæreste syn på Filippinerne. For det er det samme min kæreste har.

Filippinere er simpelthen så rare overfor "os". Måske fordi vi har penge, eller fordi vi ser sjove ud. Måske bre fordi de er rare, Men ikke desto mindre kan min kæreste tælle success historier igennem sit 24 år gamle liv, på en hånd.
Hun oplever den "sande" filippiner når hun er sammen med mig, men jeg savner da meget den samme "sande" filippiner når hun er alene og skal have ført noget igennem.

[whorist#1]

Er der nogen der kan hjælpe mig?
jeg påtænker at flytte til filippinerne og bo for danmark er nu blevet et af de værste lande at bo i,jeg har ikke så mange penge faktisk kun til flybilletten.
Så er der nogen der kan fortælle mig hvor jeg går hen og får sygesikringsbevis er det på det lokale kommunekontor ? og gerne et par adresser til nogle forskellige arbejdsformidlinger samt hvor man kan blive skrevet op til en bolig.Hvad koster det at forsikre sig i en a-kasse og hvor meget kan man trække fra i skat af beløbet?.Jeg er stadig ung og vil i gang med en videregående uddannelse evt. læge eller lign.Jeg går ud fra at de fleste uddannelser på filippinerne er gratis,men hvor ligger de bedste ?Manila eller Cebu, og hvad er det månedlige beløb man får i uddannelsesstøtte,ved godt at det ikke er lige så højt som i Danmark men hvad fanden det er jo billigt at leve der,så det går nok.hjælp mig jeg er så træt af Danmark

king of mongers

[LarsKyhnau]

Hej Marven99

Ja der er bestemt ikke noget galt med at elske sit land, tværtimod. Når både Jan og jeg er så hårde i vores verbale udfald imod Danmark er det jo nok også i bund og grund netop fordi vi er skuffede. Vi forventer således meget mere af Danmark som nation end vi f.eks. gør af Filippinerne. Her ved vi godt, at vi har bosat os i en "bananrepublik", og forventningerne til samfundet er så derefter.

Du har selvfølgelig også ret i, at mit eller dit kendskab til f.eks. norsk, svensk eller engelsk politik er en del mindre end kendskabet til dansk politik.

Der er dog nogle objektive fakta, man kan forholde sig til. Et af dem er, at Danmark er det eneste land i EU, som finder det nødvendigt at stå uden for den fælles retspolitik, som bl.a. omfatter regler for asyl og familiesammenføring. Alle andre lande i EU har frivilligt givet afkald på retten til at forbyde egne statsborgere at bosætte sig i landet med deres ægtefælle fra et land udenfor EU, og har indordnet sig under nogle fælles retningslinier. Dette er altså et helt specielt dansk fænomen.

I forbindelse med en evt. ny afsteming om de danske EU-forbehold er det regeringens holdning, at det retslige forbehold skal erstattes med et nyt "udlændingeforbehold". Danmark skal altså fortsat, som det eneste land i EU, have ret til at have mere restriktive regler for asyl og familiesammenføring end alle andre. Hvad er begrundelsen for det? Hvori består Danmarks særlige behov for i højere grad end alle andre EU-lande at kunne lukke grænsen af for "fremmede"? Altså andet end at Danmark er det eneste land i EU, hvor regeringen baserer sig på et højreradikalt rascistisk/fascistisk støtteparti.

Jeg har det meget svært med fascismen og dermed naturligvis også med, at "mit" land er det eneste land i Europa med en regering, der baserer sig på et fascistisk støtteparti. Jeg kan ikke se, hvorfor dette skulle være nødvendigt, og for mig er det langt fra nogen "bagatel", som kan opvejes af andre positive ting ved Danmark. Det er tværtimod et altafgørende negativt forhold, som gør, at jeg ikke længere er stolt af at være dansker. Jeg synes som Jan nærmere, at det er lidt småpinligt. I forlængelse heraf har jeg naturligvis heller ikke på nogen måde lyst til at betale skat til Danmark eller på anden vis bidrage til landet, så længe vi har den regering, vi har.

Det var f.eks. en meget mærkelig oplevelse for mig at sidde ude på Filippinerne og pludselig kunne se på Fox News eller hvor det nu var, at det danske flag blev brændt af af rasende demonstrater i Mellemøsten. Normalt plejer det at være det amerikanske falg man ser blive brændt af i lignende situationer.

Var det tilfældigt, at det netop var Danmark, som blev centrum for denne "muhammedkrise"? Nej det var en logisk konsekvens af, at vi er det eneste land i Europa, hvor regeringen baserer sig på et fascistisk støtteparti. Og hvor det derfor med selv statsministerens direkte eller indirekte velsignelse er blevet nærmest stuerent at udtale sig negativt og generaliserende om folk med andre religioner end ens egen.

Hertil kommer, at samme statsminister med sin firkantede og arrogante ledelsesstil var ude af stand til at håndtere situationen fornuftigt, da den først eksploderede om ørene på ham. Bemærk at en lignende situation for nylig i Sverige IKKE resulterede i hverken flag- eller ambassadeafbrændinger.

Og for god ordens skyld: Ja, selvfølgelig fordømmer også jeg de mennesker i både Danmark og Mellemøsten, som for egen politiske eller anden vindings skyld piskede den stemning op, som resulterede i adskillige dødsofre under demonstrationerne imod Danmark og en meget ubehagelig situation for alle danskere.

Og ja, selvfølgelig går også jeg ind for ytringsfrihed, og ja, Jyllandsposten havde naturligvis RET til at bringe de tegninger, og nej, nogle tegninger er naturligvis ikke noget at hidse sig så meget op over. Det er og bliver vanvittigt at tage sin religion så alvorligt.

Men det er og bliver også mærkværdigt at se en stor borgerlig dansk avis ligefrem gøre blasfemi til en dyd. Blasfemi er udtryk for dårlig opdragelse, og tidligere var det kun på den yderste venstrefløj, at man kunne finde på den slags.

Jeg er sikker på, at den gamle Maersk rynkede mere end et enkelt øjenbryn ved den lejlighed. Havde han været død ville jeg have skrevet, at han nok vendte sig i sin grav.

Bemærk også, hvem der lige siden var været i voldsom klinch med Jyllandspostens redaktør: Uffe Ellemann Jensen. Men han er jo selvfølgelig også kendt for at gå ind for diktatur og undertrykkelse af ytringsfriheden eller hvad? F.eks. var han i sin tid blandt de europæiske politikere, som ivrigst talte for de baltiske landes selvstændighed, og han var den eneste, som turde sige fra overfor de nationalistiske grækere, da Grækenland var på grænsen til at blive indblandet i krigen på Balkan.

Min 66-årige far har hele sit liv været konservativ kernevælger. Efter Danmarks deltagelse i det uprovokerede militære angreb på Irak i 2003 - som det eneste vesteuropæiske land nord for alperne - meldte han sig ind i det radikale venstre. Da var hans mål fuldt.

Personligt sprang min kæde af, allerede da Anders Fogh Rasmussen kort tid efter sin tiltræden holdt en tale, hvor han fordømte det, han kaldte "smagsdommere". "Smagsdommere" var og er for mig at se et andet udtryk for intellektuelle, og jeg var oprigtigt rystet over at høre en dansk statsminister udtale sig så nedsættende om dannelse og viden.

Jeg havde aldrig brudt mig specielt meget om hverken Anders Fogh Rasmussen eller hans ultraliberale ideologi, men jeg anede oprigtig talt ikke, at han var sådan. Jeg havde godt bemærket, at Venstre under hans lederskab havde taget en klar populistisk drejning, men jeg troede èt eller andet sted bare, at vi havde fået en ny udgave af Schlüter regeringen fra 80`erne. Og det kunne jeg personligt sagtens leve med, selvom jeg havde foretrukket, at Nyrups regering var fortsat.

At det var en pendant til Mao og hans kulturrevolution eller til Pol-Pot i Cambodia og hans tilsvarende forfølgelse af intellektuelle, vi havde fået som statsminister i Danmark, det havde jeg ikke i min vildeste fantasi troet muligt. Men det viste sig ikke destro mindre at være tilfældet. Og siden da har Danmark ikke været det samme for mig.

I 80`erne var jeg i opposition til Schlüters regering (jeg var mere venstreorienteret dengang end jeg er i dag), men jeg hadede den ikke, og jeg mente grundlæggende, at "Danmark var Verdens bedste land" eller i hvert fald tæt på.

Det samme kan jeg desværre ikke sige i dag.

[dkpinoy]

Der er mange ting at tage fat på i denne tråd. Selv er jeg én af de som ikke har så meget tid til at følge med her og som følge deraf ikke deltager i længere debatter. Mine indlæg begrænses desværre til hurtigskrevne indlæg og kun med mellemrum. Så her er jeg i samme båd som Marven99.

Først og fremmest vil jeg sige tak til de, der fylder rigtig meget på forummet. I har i stor grad været med til at forøge forummets værdi, fylde og mangfoldighed. Pt. har især Lars, Jesper og Jan tegnet en stor grad af aktivitet – det skal I absolut blot fortsætte med. Jeg syntes ikke i fortjener at få negative hentydninger for jeres ihærdighed.

Når der er sagt, ja så er det stadig rart at se gamle kendinge på forummet som med forskellige mellemrum sørger for at vise flaget og bidrage med konstruktive synspunkter. Folk som Harly, Niels, PNO og en del flere (jeg selv inkl.)

Vedr. indstillingen ”kan du ikke lide lugten i bageriet…. så smut”. Det er min personlige mening, at man ikke skal tage til et fremmed land og så inden man forstår kulturen så blot kritisere det og forsøge at lave det om. Jeg vil ikke have gæster inden for mine døre som kritiserer mit hjem eller min adfærd. Til gengæld lytter jeg gerne til konstruktive kritikker som mine venner og bekendte giver til mig. Her er det forudsætningen, at jeg har tillid og respekt for disse personer. Således gider jeg ikke høre på fremmede, der kommer til Danmark og kritiserer mig og landet. De kan sgu bare rejse hjem igen. Men fremmede der forsøger at integrere sig og blive en naturlig del af det Danske samfund, dem vil jeg høre på, hvis de giver konstruktiv kritik og jeg føler det kommer fra hjertet med et glimt af respekt og beundring i øvrigt. Når vi taler folk, der er født og opvokset i landet, så er det bekymrende, at de begynder at føle, at de negative sider er så store, at de kraftig overvejer at forlade landet. Oven i købet til fordel for et land, hvor der med sikkerhed er mange skyggesider. Desværre er jeg selv en af disse personer. Det danske samfund burde sgu reagere på denne uro, som jo ikke bare er i vores lille gruppe, men også hos mange andre. Og INGEN skal sgu bede mig smutte, hvis jeg ikke kan lide lugten. Jeg er sgu dansker (og pt. ikke stolt heraf) og har dermed fuld ret til at være her i landet som alle andre. Og jeg har fuld ret til at ytre mig om de negative sider.

Og at de seneste tråde har omhandlet flere og flere negativ ting end bare det der her er fælles, nemlig forholdet til Filippinerne og for mange af os ”faste medlemmer” et kærlighedsforhold til en filippiner. Ja det er vel ikke så mærkeligt. Når man på det mest sårbare område bliver ramt, nemlig i kærligheden og i sin menneskeret. Kærligheden til en person, som blot lever uden for de danske grænser. Og menneskeretten til at leve sammen med den man elsker. Så bliver man såret, skuffet og vred. Og i den tilstand så fylder andre negative sider også en del, man bevist/ubevist gør jo regnskabet op, om man føler sig velkommen i sit eget ”hjem”. Det gør man desværre ikke i denne situation. Og så bliver man sgu vred over alle de andre negative forhold. Vi har altid i Danmark regnet os for de fremmeligste i denne verden med den højeste sociale understøttelse af de svage og kærligheden til hinanden. Hermed har vi faktisk accepteret skattetrykket (de fleste af os), da alternativet ville gå på kompromis med vores danske værdier. At en del af os nu bliver forhindret i vores ret til at leve med vores elskede eller bliver bragt i en situation, hvor vi skal løbe, ja ikke bare forhindringsløb, men snarere spidsrod gennem en masse tæsk, ja så føler vi os krænket og såret og vreden stiger jo flere slag vi får. Så begynder vi at gøre op, om det kan svarer sig at kæmpe, herunder tage de mange slag, eller er det bare nemmere at resignere. Således får man fokus på ting som en skrantende service over for vores ældre, vores syge og dødende og mange andre forhold. Hvorfor f.. skal vi betale så meget skat fortsat, når vi ikke får den service vi altid har fået….. I et rigt land, hvor alting effektiviseres, ja så skulle man tro at det ville være modsat, at vi forstod at effektivisere så meget at vi faktisk kunne få endnu mere for vores indbetalte skat, da vi jo skulle være i stand til at effektivisere alt.

DERFOR Marven99 kommer alle de her negative følelser frem og vi begynder at hænge det danske samfund ud, især den del der lever videre med hånden for det raske øje og stadig tror er lysår foran alle andre.

[dkpinoy]

Whorist#1

I Danmark får vi et sygesikringsbevis. Fint nok og den oprindelige baggrund var vel også af højeste klasse i sin indstilling til at beskytte sine borgere og ikke mindst stille alle lige.

Vi har et ”gratis” sygehusvæsen, som vi faktisk i alt rigelighed betaler for via skatten, ligesom vi tvangsmæssigt betaler til så mange andre ting via skatten. Jeg har sgu aldrig begrædt dette før end de sidste par år. Jeg kan ikke vælge alternativt. Jo det kan jeg godt, men jeg skal stadig betale den samme andel af kroner til det jeg så vælger fra.

Det ”gratis” sygehusvæsen tilbyder så en rungende god garanti på helbredelse. I mange år har man bevidst ladet mange død som følge at smitte. Smitte som gives til patienten under sin indlæggelse. I mine øjne forårsaget af to grunde. Den første fordi man i sygehusvæsnet i mange år haft dårlige ledelser, der har villet sparre kroner. Dette har de så gjort på bl.a. rengøring, ja selv i områder hvor en høj renhed er meget vigtig. Og for det andet så har man haft så dårlige forhold for de ansatte, at de ender i stress og mister kærligheden til jobbet, dvs. at simple men vigtige tings som at vaske hænder ikke praktiseres professionelt mere. I mine øjne har det danske sygehusvæsen bevist slået mange mennesker ihjel. Faktisk regner man med at kunne redde 3000 om året via nye initiativer, da der nu er rette fokus herpå (hvilket trods alt er godt). Ja, så vi taler faktisk rigtig mange der er døde pga. dette sjusk. Lidt underligt, at ingen anklages herfor, men store fængselsstraffe til følge.

Jeg kunne hive så mange eksempler frem om vores fantastiske sygehusvæsen, at jeg kunne skrive bøger herom. Folk der får lov at død inden de kom frem til mål via ventelister. Kraftpatienter, der har måtte betale med livet, fordi man ikke har haft en ordentlig kompetence herhjemme, men så ikke ville sende dem til f.eks. tyskland til behandling.

Men hvad, jeg klager ikke, det er jo ”gratis”. Og for at tage din måde at beskrive synspunkter med, ja så er det jo i dag heldigvis ikke almindeligt, at privatpersoner eller virksomheder betaler for forsikringer til sig selv / deres medarbejdere for at sikre hurtig behandling, herunder behandling på et privathospital…………. det har vi heldigvis ikke brug for i Danmark.

[LarsKyhnau]

Hej dkpinoy

Jeg synes det er meget smukt udtrykt. Vil blot tilføje, at det jo ikke bare er retten til at leve sammen med den man elsker, som de danske regler krænker.

Det er også noget måske endnu mere grundlæggende, nemlig et barns ret til at leve med begge sine forældre, som bliver krænket, når opholdstilladelse til en ægtefælle ikke er en automatisk og selvfølgelig rettighed.

Den danske lovgivning rummer ingen bestemmelser, som siger, at de forskellige krav kan frafaldes, hvis de to parter har et barn sammen.

Personligt finder jeg det utilgiveligt, at et land fratager børn deres ret til at leve sammen med begge forældre. Og så er jeg ligeglad med, hvor mange "gratis" eller rettere sagt skattefinansierede ydelser, Danmark tilbyder sine borgere, i form af uddannelsesstøtte, hospitalsbehandling og hvad ved jeg. Det er i den sammenhæng fuldstændig uvæsentligt og kan aldrig undskylde overgreb på de grundlæggende menneskerettigheder.

[LarsKyhnau]

Hvad angår det med de påstået 3.000 ekstra dødsfald hvert år på de danske sygehuse som følge af dårlig rengøring, så var der en læser af Bilmagasinet, som for et års tid siden havde en efter min mening genial idè:

Nemlig at sende de betjente, som er beskræftiget med fartkontrol, på opgraderingskursus til rengøringsassistenter, og omdanne fotofællevognene til rengøringsbiler med de nye rengøringsassistenter, som herefter kunne sættes ind på landets sygehuse.

Argumentet var, at da der kun dør cirka 300 personer i trafikken hvert år mod 10 gange så mange som følge af dårlig rengøring på sygehusene, så ville dette redde en masse menneskeliv, foruden at en masse mennesker ville blive glade over den bedre rengøringsstandard på sygehusene i stedet for at blive sure over at få meningsløse fartbøder.

Og ét eller andet sted har manden jo ret.... :-)

[Samarjan]

Jeg giver Marven99 ret i, at man ikke kan sammenligne Danmark og Filippinerne. Hvis man tager tingene punkt for punkt, vinder Danmark med flere vognlængder.

De nuværende udlændingelove i Danmark er jo ikke et udslag af Danskere, der gifter sig med udlændinge, men nærmere problemet med arrangerede ægteskaber og proformaægteskaber, hvor vi nok nærmere taler om mennesker fra muslimske lande, selvom det er set, at Danskere har været involveret i proformaægteskaber med især Thai kvinder, som næsten altid havner i prostitution i Danmark.

Danmark er en dejligt land, men det kan blive for besværligt at vende hjem med sin familie, når man skal igennem den trædemølle. Med minimum 84 timers arbejde om ugen, når jeg arbejder, kan det være svært at finde energien til at koncentrere sig om dette, når der også er børn, der kræver opmærksomhed.

Jeg håber, men tror ikke forholdene vil ændre sig i Danmark, så det er lidt vemodigt at skulle indrømme overfor sig selv, at man nok skal kigge efter et andet mere velkomment land at slå sig ned i. Det er ikke rart, men sådan nærmest noget, man bliver tvunget ud i. Man kan nærmest sige, at Danmark bare eksporterer sin manglende evne til at løse sine egne problemer.

Jan

[LarsKyhnau]

"De nuværende udlændingelove i Danmark er jo ikke et udslag af Danskere, der gifter sig med udlændinge, men nærmere problemet med arrangerede ægteskaber og proformaægteskaber, hvor vi nok nærmere taler om mennesker fra muslimske lande, selvom det er set, at Danskere har været involveret i proformaægteskaber med især Thai kvinder, som næsten altid havner i prostitution i Danmark."

Hmmm, jeg er altså ikke helt enig i dette. Hvis man gifter sig med en filipino får man automatisk opholdstilladelse på Filippinerne, gifter man sig med en amerikaner får man automatisk opholdstilladelse i USA, men gifter man sig med en dansker er det samme ikke tilfældet i Danmark.

Mon ikke hovedårsagen til denne forskel er, at de på Filippinerne eller i USA ikke er nervøse for, at nogle skal komme til landet via giftemål og "misbruge" deres sociale system? Al den stund, at der jo ikke er noget videre socialt system at misbruge.

Jeg tror den danske velfærdsstat er hovedårsagen til, at mange danskere er så nervøse for, at fremmede kommer til landet. Jeg mener sagtens, at bevarelse af de grundlæggende dele af velfærdsstaten kan forenes med fri ret til at bosætte sig i sit eget land med en udenlandsk ægtefælle og eventuelle børn. Men hvis flertallet af danskerne ikke er enige i dette, så må det være velfærdsstaten eller dele af den, der skal væk, og ikke retten til at bo med sin ægtefælle i sit eget land, eller børns ret til at bo sammen med begge deres forældre.

Vi kan jo tage dig eller mig som eksempel: Hvis det ikke er en grundlæggende menneskeret at bo sammen med sin ægtefælle i sit eget fødeland, men en stat kan tillade sig at sætte vilkårlige begrænsninger på denne ret, så vil der jo kunne foreligge en situation, hvor det ene land har èt sæt af krav, som parret ikke kan leve op til, og det andet land et andet sæt af krav, som parret heller ikke kan leve op til. Og i den situation kan vores børn altså blive tvunget til at vokse op uden den ene af sine forældre, medmindre vi sammen med vores koner kan finde et helt 3. land, der vil tage imod os. Ingen af delene kan da være meningen.

Jeg kan heller ikke se, at vi i Danmark skulle have haft "problemer med arrangerede ægteskaber". Det kan da aldrig være et problem for samfundet, om folk har mødt deres ægtefælle på et diskotek, via et datingbureau, hvor indehaveren har matchet dem, til en fest, hvor vennerne havde sat dem til bords med hinanden, fordi man vidste, at de begge var singles, eller ved forældrernes hjælp. Det må ærlig talt være en privat sag og ikke noget, samfundet skal blande sig i.

Derimod har vi haft nogen integrationsproblemer med indvandrere fra specielt muslimske lande og det er korrekt, at der indtil 2001 fortsat foregik en vis indvandring fra disse lande via ægteskab med personer bosat i Danmark. Og en del af disse ægteskaber var sikkert også "arrangerede", hvad det så end vil sige.

Om det er ok at krænke både voksnes og børns grundlæggende menneskerettigheder for at bremse denne indvanding fra de muslimske lande, når den nu ikke var 100% vellykket, er vel en smagssag. Jeg synes det personligt ikke.

De fleste andre europæiske lande har en lignende indvandring fra muslimske lande, og de har alle forpligtet sig til overholde EU´s fælles standarder for asyl og familiesammenføring. Så de er ikke i stand til at stoppe denne indvandring ved at gennemføre tiltag som dem, Danmark har gennemført.

De bliver altså nødt til at løse eventuelle integrationsproblemer på anden måde end ved at forhindre folk i at komme til landet. Måske kunne vi lære en ting eller to ved at kigge på, hvordan de klarer det rundt omkring? Det var bare en tanke.

Hvad angår proforma-ægteskaber, så har der givetvis været et problem med dem, idet nogle på den måde har forsøgt at omgå det danske indvandringsstop.

Men det problem burde vel være løst med kravet om en bankgaranti, og der er således ingen af alle de mange andre tiltag, som kan siges at være nødvendige for at komme dette problem til livs.

[cax]

Pyha....en ordentlig omgang jeg lige dumpede ned i. Jeg har skimmet indlæggene og fik lige lyst til at give en bemærkning. Det der med hvilket land man føler sig bedst tilpads i.....det er og bliver jo individuelt. Personligt har jeg aldrig trivedes særligt godt i Danmark og derfor også haft adresse mange forskellige steder, Tyskland, Belgien, Italien og nu Sverige.

Af alle tre lande er Sverige nok der hvor jeg har følt mig bedst tilpads. Imidlertid handler det for mit vedkommende ikke så meget om landet Danmark som sådan - men mere den danske mentalitet. Vi er opdraget med en jantelov som irriterer og provokere mig og som jeg føler er en voldsom spærre for det enkelte individs personlige udvikling. Desværre. Og derfor har jeg valgt at søge bort......

Nu er mit kendskab til Filippinerne jo begrænset til 10 dages ophold i november måned....men jeg må jo sige at jeg alene der forelskede mig vanvittigt i landet og kulturen - så meget at jeg skal afsted igen midt i april og denne gang i de 20 dage som jeg kan få lov til at være der af gangen.

Mit indtryk af Filippinerne er at de er meget mere åbne end vi er hjemme i Danmark og har meget mere gå på mod i forhold til utraditionelle tanker, men at de også er et folkefærd som desværre heller ikke har så stort selvtillid og tro på sig selv og egne muligheder, og det synes jeg er synd.

Dernæst så er det jo sådan med Filippinerne at alt kan lade sig gøre hvis man har penge. Det er jo både godt og skidt...skidt fordi at der er så mange der ikke har dem...og godt fordi at det stort set kan lade sig gøre at arbejde sig til alt, hvis man finder den rette mulighed ( for der er ingen tvivl om at det Filippinerne har behov for nu ikke er at udvidde arbejdsstyrken, men derimod at udvikle dygtige iværksættere af dele af den arbejdsstyrke der findes tilgængeligt nu) og for os vesterlændinge er mulighederne netop med dette i tankerne jo nærmest som at komme til et land der flyder af mælk og honning....

Men så er der jo også alle bagsiderne.....forureningen, som er skabt af en massiv trafik og en meget gammel bilflåde, fattigdommen (og for nogles vedkommende en desperation) - som gør at man som vesterlænding engang imellem er nødt til at spørge sig selv om folk snakker med dig fordi du er hvid (og dermed i deres øjne pr. defination rig eller fordi du er dig), og det at man ikke bare lige søger læge hvis man ligger på bunden af rangstien.

På samme måde har alle samfund gode og dårlige sider også må det være op til den enkelte at finde sig til rette der hvor man nu har valgt at lægge sit hjerte og liv...det være sig i Danmark, Spanien, Sverige eller Filippinerne.

[LarsKyhnau]

Hej cax

Du kan få lov til at være på Filippinerne i lige så lang tid af gangen, som du har lyst til (næsten). Du skal blot inden der er gået 21 dage hen på et immigrationskontor og have et stempel i dit pas, som forlænger dit visum til 59 dage. Det koster 2020 peso. Herefter kan du søge yderligere forlængelse for 1 eller 2 måneder af gangen for en lignende pris. Efter 16 måneder skal du en tur til Manila for at forlænge dit visum og først efter 24 måneder kræver de, at du forlader landet. Det behøver imidlertid kun at være for en dag eller to, hvorefter en ny 24 måneders periode starter forfra. I praksis kan man derfor opholde sig hele sit liv på Filippinerne, så længe man ikke kommer i konflikt med loven, og så længe man tager en weekend i et andet asiatisk land en gang hvert andet år.

I Dumaguete tager det cirka 15 minutter at forlænge visum, hvilket typisk er 1/4 af den tid, som det tager at betale sin elregning. Så der er absolut ingen grund til at begrænse et ophold på Filippinerne til 20 dage, hvis man ellers har tid, penge og lyst til at være der i længere tid.

I øvrigt synes jeg det er nogle interesante betragtninger, du har omkring Filippinerne, især at der er rigtig gode muligheder for iværksættere til at sætte noget af den megen ledige arbejdskraft i sving med at lave noget produktivt.

Jeg er helt enig i dette, men hvis du går med tanker i denne retning vil jeg nok anbefale dig at tilbringe en del mere tid end 10 eller 20 dage i landet for at få en bedre fornemmelse af, om det er noget for dig.

Desuden bør du nok forsøge at få kontakt med andre vesterlændinge, som har prøvet at drive virksomhed i landet, og som vel at mærke har haft succes med dette. Der er nemlig en række udfordringer og faldgrupper, som det nok er vigtigt at være opmærksom på, inden man går i gang.

Omkring deres åbenhed overfor fremmede er der nok ingen tvivl om, at en del af det skyldes, at man er interessant, fordi man som hvid mand formodes at have penge.

Men jeg mener også, at der er mere i det end det. Næsten hver gang jeg kører i taxi i Manila bliver jeg spurgt, om jeg er gift med en lokal kvinde. Dette opfatter de - såvidt jeg kan fornemme - oprigtigt som noget positivt, og der er derfor ikke noget af den "åh nej, kommer han her og stjæler vores piger" holdning, som udenlandske mænd i Danmark typisk vil blive mødt med. Stadig vil de så gerne have mig til at betale 100 eller 200 peso mere for turen end den egentlig burde koste, selv efter at de har hørt, at jeg har boet i landet i 4 år.

Mit generelle indtryk er derfor, at Filippinere bestemt ikke har noget imod, at udlændinge opholder sig i deres land - men de vil gerne have lidt penge ud af dem, hvis det er muligt.

[cax]

Hej Lars,

Jo jeg går faktisk lidt med de tanker....men tro mig....der skal ihvertfald 3-4 besøg yderligere til før end jeg gør noget ud af det. Når det så er sagt så lyder det jo til at vi tildels har en ensartet opfattelse af Filippinerne. Jeg oplevede nu heller ikke noget negativt over at være udlænding de dage jeg var der - udover en sund skepsis overfor en noget af den gæstfrihed og opmærksomhed som man blev udsat for (men det er jo min egne forsvarsmekanismer der går igang mere end det har noget med Filippinerne at gøre) - også lige en ting der undrer mig. Når man læser visum reglerne står der jo klart og tydeligt max. 20 dage og at man skal fremvise en gyldig udrejse billet. Nu er mit spørgsmål så.....hvis jeg booker en billet med hjemrejse tre mdr. efter at jeg er landet i Manila/Cebu eller hvor det nu end er man vælger at dumpe ned...hvad sker der så? Får man så overhovedet det første indrejse stempel? For det er jo føste betingelse for overhovedet at kunne få lov til at forlænge sit ophold.

[LarsKyhnau]

Ja du får lov at rejse ind i landet, hvis blot du har en gyldig billet ud af landet, også selvom den bookede hjemrejsedato ligger mere end 21 dage ud i fremtiden. Jeg har selv gjort dette flere gange efter at have spurgt på det nu lukkede konsulat på Amager, om dette var en ok fremgangsmåde, og fået et bekræftende svar. Det samme gælder for min ven, som ligeledes har besøgt landet i mere end 21 dage flere gange.

Hvis de meget mod forventning spørger til det i immigrationen skal du blot sige, at du forventer at søge om visumforlængelse inden 21 dage, at du har rigeligt med penge til at opholde dig i landet, og at hjemrejsedatoen på din flybillet i øvrigt kan ændres. Men med mindre du ligner en hippi-type kan jeg slet ikke forestille mig, at de spørger om noget som helst. De har ret travlt, specielt i Manila, og har ikke tid til at tage sig af alle de turister, som ankommer til landet, medmindre der åbenlyst er noget galt.

Hvis du ikke ved på forhånd, hvornår du vil rejse hjem, så vil jeg dog anbefale at lave en hjemrejsedato, der ligger inden for de 21 dage, da denne jo i så fald alligevel med stor sandsynlighed skal ændres. Bl.a. Cathay Pacific sælger billige flybilletter, hvor man har ret til at ændre hjemrejsedatoen èn gang. Proceduren i den situation er, at man straks efter ankomst til Filippinerne aflyser den bookede hjemrejsedato og herefter lader hjemrejsedato stå åben indtil man ved, hvornår man vil hjem til Danmark. Denne fremgangsmåde har jeg også selv benyttet ved flere lejligheder.

[LarsKyhnau]

En lille tilføjelse: Hvis man som nyankommet hvid mand på Filippinerne planlægger at starte "business" i landet, så vil man givetvis i starten få en del især mandlige filippinske "venner", der med stor uselviskhed gerne vil "hjælpe" en med dette.

Kort fortalt: PAS PÅ!!!!

Det vil næsten altid vise sig, at de i sidste ende udelukkende var interesseret i at hjælpe sig selv til at få fat i en udlændings penge. Der er desværre set utroligt mange eksempler på dette både på Filippinerne og måske endnu mere i Thailand.

Hvis loven siger, at man som udlænding ikke kan dit og dat, og der derfor skal lokale navne på papirerne, så bør alle alarmklokker ringe, og man bør løbe skrigende bort. Man bør IKKE acceptere de forklaringer, man hører, om, at dette ikke betyder noget i praksis, fordi bla. bla. bla. Det vil meget ofte vise sig, at det gør det alligevel - og med katastrofale resultater.

Den eneste person, hvis navn det er ok at overføre værdier i, det er ens kone, hvis man altså har sådan en. Men undersøg da gerne også lige skilsmissereglerne først, hvis det ligefrem drejer sig om millionbeløb!!!

Jeg kender ikke alle landets regler i detaljer, men vi kan da starte med, at en udlænding ikke må eje jord på Filippinerne. Ikke så meget som en kvadratcentimeter faktisk, ikke engang et ganske almindeligt hus, som man selv bor i.

Jeg kender folk, som ejer beachresort bygget på jord, der er lejet i 20 år. Hvor fedt er det, og hvad mon der sker, når de 20 år er gået? Bliver kontrakten så forlænget og i givet fald til hvilken pris? Jeg skulle godt nok ikke nyde noget. En anden har købt et helt resort i managerens navn. Da jeg besøgte stedet virkede det som om manageren reelt havde overtaget stedet, og spørgsmålet er, om "ejeren" overhovedet har adgang til "sit" sted mere, endsige nogensinde vil se en del af sine penge igen. Hvor dum kan man være?

Jeg investerede på et tidspunkt 60.000 DKK i en dykkerbåd i Thailand, som en skør nordmand var i gang med at bygge. Historien endte med, at han ikke rigtig kunne få det til at løbe rundt, og herefter stjal de thaier, der på papiret ejede 51% af firmaet, fordi dette var et lovkrav, ganske simpelthen båden fra ham. Selvom dette naturligvis ifølge den advokat, som havde rådgivet ham, på ingen måde kunne lade sig gøre.

Jeg nåede netop at få en del af mine penge hevet ud af foretagenet inden dette skete, men alle andre investorer tabte 100% af deres investering. Jeg kan kun sige èn ting omkring investeringer i disse Sydøstasiatiske lande, og det er PAS PÅ!!!!

[holgerdk]

ja jeg kender også til en del skrækhistorier både på filippinerne og i asien generelt. dem hvor ejer/invester har mistet alt da vedkommende er blevt snydt.

jeg vil mene man skal sætte sig mere end grundigt ind i tingene først. det gælder lovgivning og kultur.

hvis det var mig vil jeg nok ikke nøjedes med nogle ture af kortere eller længere varighed først. det kræver vist en del mere tid foralvor at lære den, i det her tilfælde, filippinske kultur og lovgivning rigtigt. og selv med dette på plads vil jeg også være endog meget forsigtig med hvad jeg kastede mig ud i.

men selvfølgelig kan det lade sig gøre. der er jo også succes historier.

der kan sikkert gives mange gode råd, og udover indsigt i kultur og lov må det bl.a. være at bruge den sunde fornuft. hvis det lyder for godt til at være sandt er det det højst sandsynligt også.

[LarsKyhnau]

Hej Jesper

Helt enig i, at det selvfølgelig kan lade sig gøre at drive forretning med succes på Filippinerne, også for en "hvid mand". Man skal bare vide præcist, hvad man gør og hvad man går ind til, og det har der så været mange eksempler på folk, som ikke har gjort.

Som hovedregel går det nok bedst for dem, som er lokalt gift, og især hvis konen har lidt idè om, hvad det hele drejer sig om. F.eks. kommer fra en familie, hvor man er vant til at drive forretning i landet.

Man kan dog godt som udlænding få et såkaldt "investors visum" altså opholdstilladelse på baggrund af, at man har investeret et beløb af en vis størrelsesorden i landet. Så det er ikke strengt nødvendigt at blive lokalt gift for at drive forretning.

Hvad det jo f.eks. er i Danmark. Her kan udlændinge ikke bare komme op og sige "hej jeg kunne godt tænke mig at starte en virksomhed og bo i landet, hvad skal jeg gøre".

På Filippinerne er man i princippet velkommen til at gøre dette, men om den behandling, man herefter får af myndigheder, lokale partnere m.m. så også er rimelig, det er en helt anden sag. Og her vil de fleste nok mildest talt opleve, at de løber ind i en del problemer og vanskeligheder.

[marven99]

Hej CAX, vi har været inde på denne debat med visum og indrejse/udrejse før.

Du SKAL have en gyldig hjemrejse indenfor 21 dage hvis du ikke har søgt visum. Der er INGEN undtagelse. (Jo du kan bryde reglerne og håbe på en sløv dame ved check inn). Da udelukkende er op tiler til flyselskabet fra din afrejsedestionation og ikke en pind med Filippinerne at gøre.

[LarsKyhnau]

Blot af nysgerrighed marven99: Har du overhovedet kendskab til nogle danskere, som har fået problemer i Kastrup lufthavn p.g.a. dette?

Jeg kan i hvert fald konstatere, at min ven og jeg nu 6 gange ud af 6 mulige hver gang har "mødt en sløv dame ved check in".

Det kunne jo også tænkes, at damerne ved check-in i Kastrup godt ved, at deres gæster aldrig bliver afvist i den filippinske immigration p.g.a. denne ligegyldige formalitet og derfor vælger ikke at te sig åndssvagt og skabe unødvendige problemer.

Hvis ikke du har kendskab til konkrete tilfælde, hvor folk har fået problemer p.g.a. dette (og vel at mærke i nyere tid), så synes jeg du skaber unødig angst blandt brugerne af forum ved at fremture.

Der er mange fordele både for flyselskabet og den rejsende ved, at den rigtige hjemrejsedato er booket med det samme......

[dkpinoy]

Hej lars

Marven99 har ret i denne sag. Emnet var oppe at vende i december måned, så faktisk meget ny. Cax var selv med debatten. Se tråden her:

http://www.filippinerne.dk/forum/read.php?f=7&i=1269&t=1231#reply_1269

Jeg giver selv et frisk eksempel og henviser også til regler på området som bl.a. Xim er med til at understrege.

Men en ting er jo regler en anden praksis. Af de mange gang jeg har været på Filippinerne har jeg altid selv har visum på plads forud for rejsen. Dog den ene gang, hvor jeg rejste med konen og sønnen (første gang mens vi er gift), da mødte vi en forhindring i paris, hvor vi var i transit. Kun fordi jeg havde fulgt anbefalinger fra den filippinske ambassade i Sverige, så havde jeg printet reglerne om Balikbayan ud og taget med. Dette sammen med at min kones pas indeholdt mit efternavn gjorde at vi kom videre.

Så må altså sige at forhindringen ikke kun ligger i Kastrup/Billund men altså også andre steder undervejs, hvor man må skulle checke ind.

[LarsKyhnau]

Hej dkpinoy

Jeg videregiver sådan set bare information, som jeg har fået fra det filippinske konsulat på Amager. Deres ansatte sagde ordret, at det var frivilligt, om jeg ville søge et 59 dages visum i Danmark eller efter indrejse på Filippinerne, også selvom min flybillet havde en hjemrejsedato, der lå mere end 21 dage fra indrejsedatoen.

Jeg spurgte specifikt om dette og kunne kun tolke det givne svar som at det ikke (længere) er et krav ved indrejse på Filippinerne, at en dansker skal have en flybillet med hjemrejsedato indenfor den visumfri periode, men at det er ok blot at han/hun blot har en flybillet ud af landet i det hele taget.

Jeg kan så forstå, at du har haft problemer i en transitlufthavn i et andet land end Danmark, hvor du skulle tjecke ind, og det må jeg og andre jo så tage til efterretning.

Jeg vil overveje at ringe og snakke med ambassaden i Norge før jeg skal afsted næste gang, for det kunne da i grunden være rart nok at vide, hvordan reglerne egentlig er.

Man kan jo ikke udelukke, at jeg er blevet misinformeret af den ansatte på det tidligere filippinske konsulat, men omvendt er det jo også muligt, at du i den udlandske lufthavn er løbet ind i en ansat i check-in skranken, som ikke kendte de (nye) filippinske regler på området.

[dkpinoy]

Hej Lars

Generelt har jeg altid orden i mine papirer, så jeg kan jo ikke rigtig vurdere "problemets" omfang. Men den ene gang, hvor jeg så rejste uden visum pga. at jeg nu var under Balikbayan, ja så røg jeg ind i mindre besvær. Så problemets omfang er vel statisk 100 % (ha ha).

Nej, jeg er godt klar over alle de som rejser uden problemer.

Men de argumenter jeg giver i december tråden peger på, at det er klog at have tingene i orden. Men omvendt kan jeg jo ikke udelukke, at flyselskaberne instrueres om de enkelt landes praksis og det dermed vil være ok at rejse til Filippinerne så længe man har en returbillet.

Så skal man være helt sikker så ville jeg nok som du selv peger på tage fat i ambassaden i Norge. Og jeg ville også tage fat i luftfartsselskabet blot for at være sikker.

Givet er, at min anbefaling til andre altid vil være at få bragt orden i sine papirer hjemmefra. Jeg vil nødig have givet et råd som har holdt tusinde af gange for så pludselig at blive strammet op og dermed bringe de jeg har hjulpet i en uheldig situation.

[LarsKyhnau]

Jeg er helt enig i dit råd om, at man skal sørge for at have orden i sine papirer. Da vi nu var inde på emnet tjeckede jeg så lige hvad der står om visum på den filippinske ambassades hjemmeside:

http://www.philembassy.no/consular/visarqrmnt.html

"Holders of Norwegian, Danish and Icelandic passports who are traveling to the Philippines for business and tourism purposes are allowed to enter the Philippines without visas for a stay not exceeding twenty-one (21) days, provided they hold valid tickets for their return journey to port of origin or next port of destination and their passports are valid for a period of at least six (6) months beyond the contemplated period of stay."

Det er altså ikke specificeret, at flybilletten skal have en booket hjemrejsedato indenfor den 21 dages visumfri periode, men man kan heller ikke sige, at det modsatte gør sig gældende. Så jeg vil stadig ringe til dem og spørge direkte om dette, og jeg tror faktisk jeg gør det allerede i morgen.

Noget helt andet er, at man jo også bare kan vælge at søge visum hjemmefra, hvis man planlægger sin rejse i bare lidt god tid. Det har faktisk specielt ved længere ophold den fordel, at man på ambassaden i Norge kan få et visum, der dækker helt op til 12 måneders ophold, og dermed spare sig selv for adskillige besøg på det lokale immigrationskontor på Filippinerne, hvor de kun giver 2 måneder af gangen. Så vidt jeg ved er dette noget nyt, og det er da en forbedring, som man kun kan hilse velkommen.

Der kan søges pr. brev, så forudsat at man kan undvære sit pas i de uger, som det tager dem at udstede et visum, er dette klart den letteste løsning, og afhængig af opholdets varighed kan det faktisk også være en billigere løsning end at søge multible visumforlængelser på Filippinerne.

Dog skal man selvfølgelig være opmærksom på, at man oveni de nævnte priser på 420 NOK for 3 måneders visum, 620 NOK for 6 måneders visum og 830 NOK for 12 måneders visum også skal betale udgiften til en international bankoverførsel, hvilket kan løbe op i flere hundrede kroner afhængig af, hvilken bank man bruger.

[dkpinoy]

Fin info Lars.

Gad vide hvor længe de er om det i Norge. Man vil jo nødig undvære sit pas for længe ad gangen. For nogen er det jo meget svært pga. megen anden rejseaktivitet. På konsulatet i København, der nu er lukket, ja der tog det aldrig mere end en uge og oftest ned til 3-4 dage før man havde det retur.

Da min kone fik fornyet pas i Sverige da tog det vist også kun en uges tid. Så håber den filippinske ambassade i norge er bedre end den norske på filippinerne.......

[Samarjan]

Jeg hører nok ikke til i denne debat om rejsepapirer, da mine rejser aldrig starter i Danmark, og når de ser 70 Filippinske viseringer i mit pas, gider de ikke engang spørge, men jeg kan godt se problemet, hvis man som normal turist kommer til at stå med håret i postkassen.
Jeg har dog aldrig hørt om nogen, der skulle være rendt ind i problemer i selve Filippinerne med hensyn til indrejse og visaforlængelse.
De er ret fleksible herude.
Jeg vil dog gerne råde alle til at have deres papirer i orden. Bare fordi jeg aldrig har haft problemer, er det ikke det samme som at sige, at man aldrig bliver stoppet af en emsig person ved check-in i lufthavnen.

Jan

[cax]

Lars, du skriver at man ikke må eje jord som udlænding. Tilgengæld må man jo godt eje 49% af ejendommen. Hvordan forholder det sig? Kan det være et smuthul at købe jord og ejendom sammen med en filippiner også lave en afdragsfri låneaftale på jorden plus de 51%, hvor der står at 100% af brugsretten tilfalder "den hvide mand".

Hvis man efter 20 år ønsker at sælge skidtet igen så skal "den hvide mand" jo alligevel have hele salgssummen da proforma filippineren jo aldrig har betalt sin del af lånet. Eller holder den aftale slet ikke ?

/Michael

[LarsKyhnau]

Hej Michael

Jeg er ikke den rigtige til at rådgive dig om, hvordan man omgår forbudet mod, at udlændinge ejer jord på Filippinerne. Jeg har slet ikke sat mig ind i disse ting.

Generelt skal man nok med disse "kreative" arrangementer passe på, at de ikke af retssystemet vil blive anset for at være netop det, de er: en omgåelse af loven.

Jeg har selv købt "house and lot" på Filippinerne for godt 200.000 DKK, men det er i min forlovedes navn og gjort med helt åbne øjne. Skulle hun forlade mig og "stjæle" huset, så vil jeg anse de 200.000 for at være børnebidrag til min datter, og skulle hun gå hen og dø før mig, så vil huset tilfalde vores fælles datter og hendes to andre børn, hvilket også er ok med mig.

Læste i øvrigt lidt på et forum for folk i Dumaguete, og her syntes den generelle holdning at være, at det var bedre at leje end at købe fast ejendom i landet.

Objektivt set er der også meget, som taler for dette, idet niveauet for husleje ofte er ret lavt i forhold til de priser, man skal give, hvis man køber noget. Bygninger forfalder også langt hurtigere på Filippinerne end i Danmark, og i mindre byer som Dumaguete kan det være meget svært i det hele taget at finde en køber, hvis man gerne vil sælge igen. Både ifølge folk i det pågældende forum og mine egne erfaringer er det ret normalt, at de samme huse står til salg i op til flere år.

Ulempen ved at leje er så bare, at man ikke har "sit eget", og at man nårsomhelst kan risikere at blive sagt op. Lejerbeskyttelse er naturligvis en by i Rusland på Filippinerne.