Se fuld version : Stærkt gået Pia
LarsKyhnau
22-01-08, 17:00
Pia Christmas Møller har vist sig at have præcis så mange nosser, som jeg regnede med, da hele asyl-sagen startede for et par dage siden:
http://politiken.dk/politik/article461474.ece
Jeg kan kun sige følgende: Tak Pia, tak tak tak og atter tak. Gid der dog var mange flere politikere i Danmark af din støbning. Så ville det ikke være nødvendigt for mennesker som mig at overveje at immigrere.
Fogh er selvfølgelig ude med sit sædvanlige vrøvl og sine sædvanlige trusler og udtaler bl.a. følgende til Politiken:
»Efter valget var der 95 mandater, der pegede på mig som statsminister. Det duer simpelthen ikke, hvis vi den ene gang efter den anden skal finde os i, at der er et flertal uden om regeringen«.
Jamen køre lille Fogh dog, så må du jo forhandle med ALLE de 95 mandater, som har peget på dig som statsminister, og ikke kun med 89 af dem. Det er da logik for burhøns.
Tidligere danske regeringer har f.eks. haft enten Enhedslisten eller Fremskridtspartiet som en del af deres parlamentariske grundlag og disse partier har da ikke automatisk stemt for de forlig, som de pågældende regeringer har indgået med andre partier. Så hvorfor i alverden skulle partiet Ny Alliance eller en tidligere konservativ løsgænger gøre det?
Det er da logik for burhøns, at man skal have mindst 90 mandater bag sig før man som regering fremlægger noget som helst i Folketinget. VKO har nu kun 89 mandater, og er du utilfreds med det, ja så må du udskrive valg igen og se, om vælgerne er lige så utilfredse med den situation, som du er.
Og så er den historie altså ikke længere.
Men knap så stærkt gået af dig,lars.
Nu tror jeg at alle ved hvor du står politisk,den er vist feset ind nu og skal vi så ikke af respekt for nuværende og fremtidige brugere for ikke at skræmme dem væk koncentrere os om hvad dette forum handler om nemlig Filippinerne og ikke politik dette indlæg har jo absolut intet at gøre med Filippinerne og der findes sikkert udemærkede politiske forummer på nettet hvor du kan sprede dine budskaber.
Og nej jeg stemmer ikke DF og kommer heller aldrig til det
mvh
king of mongers
LarsKyhnau
22-01-08, 18:49
Jeg skriver lige hvad der passer mig her, så længe det ikke strider imod de retningslinier, der er stillet op af forummets administrator, og de indbefatter ikke forbud imod politiske diskussioner.
Jeg bryder mig heller ikke specielt meget om nogle af de ting du skriver om, som f.eks. hvor det er godt at samle ludere op (Angeles), men så lader jeg bare være med at blande mig i den pågældende tråd.
Jeg vil foreslå, at du indtager samme standpunkt i forhold til de ting, som jeg skriver.
Jamen vi hart jo alle brugt luderne ude i thailand
Nogen tør bare ikke undrømme det.
Men jeg selv giftede mig da med en luder jeg samlede op i en bar
Jeg er ikke bange for at sige det.
og den latterlige pia Christmas Møller, slukke ha et los i røven
nej det har vi alle ikke.
min hustru vil nok blive mere end alvorlig vred hvis hun blev beskyldt for at være luder fordi hun har giftet sig med en dansker.
LarsKyhnau
22-01-08, 22:57
Ja jeg må også melde hus fordi og med skam i livet indrømme, at jeg faktisk aldrig har benyttet mig af nogle af de mange tilbud, jeg har fået fra letlevende damer i den tid, jeg har været på Filippinerne. Eller i Thailand for den sags skyld.
Dette betyder dog ikke, at jeg fordømmer folk, som gør det. For min skyld må to voksne mennesker gerne gå i seng med hinanden, så længe dette sker frivilligt, uanset hvad deres motiver til at dyrke sex så end måtte være.
Jeg synes faktisk også, at det kan være ganske hyggeligt eller i hvert fald morsomt at besøge nogle af de steder, hvor "pigerne fra den lette brigade" arbejder. Så det kan jeg sagtens anbefale til alle, som er bare en smule fordomsfri.
Jeg må til gengæld indrømme, at mange af de mænd, som i praksis benytter sig af prostitueredes serviceydelser på Filippinerne, på mig virker ganske ucharmerende. Ofte er de både stærkt overvægtige, uintelligente, dårligt klædte og dårligt dannede. Og nogle barpiger opfører sig også på en måde, som er lidt småpinlig, når det finder sted uden for den bar, hvor de arbejder. Jeg har selv for 10 år siden haft en ret så surrealistisk oplevelse, hvor 2 hollandske mænd havde slæbt 2 afdankede ludere fra Patthay midt ud i junglen på en "økotur", og hvor de ved fælles hjælp holdt os andre vågne en hel nat v.h.a. druk, skænderier og meget andet godt.
Jeg vil derfor tro, at en del specielt kvindelige turister nok helst er fri for at se alt for meget til denne del af livet på Filippinerne, og det er i dette lys, at mine "advarsler" i flere tråde skal ses. Lidt på samme måde som man jo heller ikke nødvendigvis behøver at søge derhen, hvor der er aller flest tiggere på gaden, og slet ikke hvis man har sin gamle mor med på slæb.......
Lars,du er en hykler
du skriver at du ikke bryder dig om jeg skriver hvor godt det er at samle ludere op.Hvor har jeg skrevet det?? længere nede skriver du at du ikke fordømmer folk der gør det ??
Du kender mig ikke og aner ikke hvad jeg skal lave i Angeles,men kan fortælle dig jeg er involveret i et byggeprojekt i Diamond subdivision og ja jeg vil ikke udelukke at jeg skal besøge nogle af barerne på fields av.
Men fra at sidde og nyde en kold og købe en luder der er for mit vedkommende stadig lang vej,og nej jeg er hverken stærk overvægtig uintelligent m.m.(forstod godt hentydningen :-) ).
Jeg er 32 og har solgt mit firma i Danmark og er i gang med et par projekter i sydøstasien
mvh
king of mongers
LarsKyhnau
23-01-08, 00:15
Øh skal vi bare sige, at allerede dit handle leder tankerne i en bestemt retning? Men jeg skal da beklage, hvis jeg har gjort dig uret.
Og stadig: for min skyld må du samle alle de ludere op du gider. Jeg synes bare ikke det er så spændende at læse om Angeles, hvor der ikke foregår noget som helst andet end netop prostitution, og derfor blandede jeg mig ikke i den pågældende tråd.
Min pointe var mest, at jeg blander mig ikke i, hvad du skriver om, og derfor synes jeg heller ikke du skal blande dig i, hvad jeg eller andre skriver om. Det var dig, der forsøgte at censurere debatten ved at bestemme, hvilke emner det var ok og ikke ok at skrive om.
Og skal vi så ikke bare lade det ligge :-)
Mvh. Lars
og du skal heller ikke høre et ondt ord fra mig hvad du laver med det andet køn når du er hjemme i Danmark,mænd er vel mænd. :-)
Mht Angeles,så er det en af Filippinernes hurtigst voksende byer rent økonomisk og prostitution er kun en mikrodel af det der foregår i Angeles i dag.
Ang. mit handle så var det bevidst for at se hvor mange fordomme folk havde ud fra et navn og det var sådan set kun jan der ingen havde.
jeg prøver ikke at cencurere noget som helst folk kan skrive hvad de har lyst til,det er bare røvsygt at dine indlæg handler eller bliver drejet over på politik næsten hver gang og din vendetta mod den siddende regering,den er demokratisk valgt,lev med det
mvh
ming of kongers ;-)
Kim P. Nyberg
23-01-08, 05:04
Læg nu det der personfnidder til side og hold jer til emnet. Det gør det meget mere læsevenligt. Hvad den ene på forummet mener om den anden, er andre fuldstændigt uvedkommende. Og skal vi så komme videre?
Statsministeren er med dagens polimik stadig storleverandør til diverse revyer, kan det vist roligt antydes. For første gang siden november 2001, er den siddende regering kommet i mindretal, og så bliver han hamrende sur. Lige noget enhver revyforfatter vil elske at vride i sin maskine. Grønland trues med konsekvenser for rigsfællesskabet (som dog er mere besværligt end som så, jvf. Grundloven) og en afhopper fra de Konservative samt alle partier til venstre for regeringen trues med valgknappen.
Han må føle sig noget klemt, den kære statsminister. Men det undre mig hvordan han kan være så overrasket. For det første har han længe vidst, at Ny Alliance gik efter at stække et andet parti, og denne sag skal så være prøvekluden. For det andet har Pia Christmas Møller var løsgænger i nogen tid, så hun var heller ikke længere skødehund i enhver sag. Og for det tredje har de nordatlantiske medlemmer af Tinget lige så meget ret til at trykke på ja og nej knapper, som alle øvrige medlemmer. Også selv om de oprindeligt har sagt, at de ikke vil blande sig i rent danske forhold.
Så truer han med valg, siges det fra alskens kommentatorer. Tag det nu roligt. Vi har lige haft et valg, og denne sag er den absolut første, hvor regeringen og dens faste støtteparti er kommet i mindretal. Alle har vidst, at efter Ny Alliance kom ind, var intet længere sikkert for statsministeren. At true med valg allerede første gang man kommer i klemme, er måske at værne lidt for meget om sin taburet (læs: magtliderlighed), og at tage en enkeltstående sag lidt for seriøst. Mon ikke, når sagen har været til afstemning torsdag, at gemytterne alligevel falder lidt til ro, og at særligt Pia K. får fundet ud af, at der er andre end hende der bestemmer nu.
Kommer det alligevel til valg i utide, kan balancen sagtens tippe væk fra den siddende statsminister. Den aktuelle sag viser jo, at selv om eksperter advarer om psykiske skader på personer der sidder længere end et år i et asylcenter, vil regeringen partout fastholde tre års grænse, mens alle til venstre for regeringen kommer eksperterne i møde ved at sige to år. Der vises altså forståelse fra den ene side, og arrogance fra den anden. Det synes jeg skinner meget tydeligt igennem nu. Og jeg tror ikke der er særligt mange der vil have folk ind på Tinge, for hvem magten er steget dem til hovedet.
Tipper balancen, forsvinder i det mindste tilknytningskravet også som noget af det første. Hvis de altså holder hvad de lover....
Kim P. Nyberg
Herning
LarsKyhnau
23-01-08, 07:52
whorist#1, jeg tror de fleste deltagere i forummet har andre og mere interessante ting at lave end at "få testet hvor mange fordomme de har ud fra et navn (handle)". Det er en ret umoden opførsel, mildest talt.
Mange debatfora på internettet er i tidens løb blevet ødelagt af folk, hvis primære interesse er at provokere og skændes med andre skribenter. Jeg håber virkelig ikke, at dette får samme skæbne, men skulle det ske, så er jeg skredet uden at kigge mig tilbage. Den slags er mit liv for kort til.
Jan var i øvrigt ikke "fordomsfri" men antog netop, at dit formål med at rejse til Angeles måtte være at samle ludere op. Ellers var han vel ikke begyndt at forklare dig om, hvad du skulle passe på i den forbindelse.
Så det er altså lykkedes dig at få både Jan og mig til at tro, at du var en "sexturist" ved at vælge et handle, som antyder dette, og spørge om overnatning i Angeles - højborgen for sexturisme på Filippinerne. Er du så glad nu?
Når jeg driver "vendetta" imod den siddende regering i dette forum, så skyldes det, at den er ansvarlig for en lovgivning, som krænker de grundlæggende menneskerettigheder for mange af deltagerne i forum. Nemlig alle os, der har en filippinsk kone eller kæreste og evt. også børn med vedkommende.
I den forbindelse er det ret ligegyldigt, om regeringen er demokratisk valgt eller ej. Hitler kom f.eks. også oprindeligt til magten ved et demokratisk valg og formålet med demokrati er ikke, at et flertal kan undertrykke eller krænke et mindretal. Mindretalsbeskyttelse er tværtimod en helt central ting for, hvor demokratisk man kan sige, at et land er. Demokrati er meget andet og mere end blot frie valg.
Selvom du ikke lige kan se det har mine politiske indlæg derfor en meget klar relation til det, som er emnet for forum, nemlig Filippinerne. Næsten alle "stam"skribenterne har filippinske koner eller kærester.
Mvh. Lars
LarsKyhnau
23-01-08, 08:19
Til Kim:
Jeg er helt enig i din beskrivelse af sagen. Indtil 2 dage før valget pegede alle meningsmålinger på, at Fogh ikke længere kunne regere alene med DF´s stemmer, så den situation kan og bør da ikke komme bag på ham. Pia K.M.´s samt NA´s holdning på området har også været kendt hele tiden og kan derfor heller ikke komme bag på Fogh. Og den kan da slet ikke være en begrundelse for at true med at udskrive valg på en sådan bagatel blot 3 måneder efter, at vi lige har haft et. Det eneste, der måske kan være en smule overraskende, er, at de grønlandske mandater har kunnet aktiveres i sagen.
Endnu mere grotest bliver sagen af, at hverken V eller K vel i virkeligheden har noget specielt imod det forslag, som Pia K.M. har fremsat. Deres eneste argument for den aftale, de har indgået med DF, er at "vi har forlig med DF på området og vi respekterer altid indgåede forlig".
Situationen er altså den, at partier, som repræsenterer 87% af vælgerne, gerne vil skabe tålelige forhold for de afviste asylansøgere, men et enkelt parti, som kun repræsenterer 13% af vælgerne, vil ikke. Og de skal ifølge Fogh og Bendtsen have lov til at bestemme, for dem har man jo forlig med.
V og K kunne jo også opsige dette forlig og indgå et nationalt kompromis med samtlige partier fra SF til Ny Alliance omkring udlændingepolitiken. Der er nok ikke større forskelle på området mellem disse 6 partier, som repræsenterer 85% af vælgerne, end at de godt kunne forhandle sig frem til en enighed. Gjorde de det ville det ikke længere være så pinligt at være dansker, som det er i dag.
Men så kunne V og K selvfølgelig ikke (mis)bruge udlændingepolitiken til at skræmme vælgerne fra at stemme på S ved næste valg, så det sker givetvis ikke.
Kim P. Nyberg
23-01-08, 13:47
Sidder lige nu og følger debatten i Folketingssalen om asylsagen på TV2 News. Ny Alliance har forladt det alternative forslag fra oppositionen, og hoppet over til regeringens og DFs forslag. Dermed har Fogh sit flertal. Problemet er så bare, at DF ikke er blevet stækket, som NA gik til valg på, for Peter Skaarup (DF) siger til nyhedsbureauerne, at der ikke er ændret en tøddel i aftalen med regeringen. "Vi regner med at komme i realitetsforhandlinger", udtaler Naser Khader. Hmm, regner med........... Og hvad kan vi lige bruge REGNER med til? Til det skriver Ekstra Bladet på sin hjemmeside, at Fogh gav ham valget mellem at støtte regeringens forslag eller at der udskrives folketingsvalg, hvorved NA er fortid.
Både Peter Mogensen og Hans Engell siger samstemmende til TV2 News, at Naser reelt ikke har fået nogen bolcher for at skifte side.
Kim P. Nyberg
Herning
ja knap så stærkt naser. hvis alle rygterne altså taler sandt. det ser jo desværre ikke ud til at df mister indflydelse.
"regner med"....tja det lover ikke for godt.
jesper.
LarsKyhnau
23-01-08, 14:14
Ny Alliance er nok hunderæd for et valg lige her og nu, hvor de er sendt totalt til tælling. Så det er sikkert derfor, at Khader er faldet til patten. Det virker ret ynkeligt, men at kommentere, hvordan det parti har klaret sig siden valget blev udskrevet, er vel også overflødigt....
Synd og skam efter min mening, for dagsordenen, nemlig at sikre en borgerlig regering med et menneskeligt ansigt og uden afhængighed af Dansk Folkeparti, var helt rigtig efter min mening.
Nu ender de givetvis som en parantes i dansk politik, da partiets stifter og leder tydeligvis ikke rigtig magter opgaven. Vi er derfor tilbage i en situation, hvor man reelt kun kan vælge mellem de to blokke VKO eller ØFSR.
Og så længe S er så svage, som de er, så bliver statsministeren nok ved med at hedde Anders Fogh Rasmussen. Hvis Villy Søvndal var formand for S og ikke for SF, så tror jeg faktisk oppositionen ville have en chance for at vælte Fogh, men jeg tvivler på, at Helle Thorning Smidt nogensinde bliver statsminister i Danmark. Og det er egentlig heller ikke noget, som jeg går og sukker efter, selvom jeg meget gerne ville af med Fogh.
Til whorist#1: Bare for at undgå misforståelser, så vil jeg da gerne byde dig velkommen til forum. Du skriver, at der foregår en ting masse i Angeles p.t. udover det, som stedet er mest kendt for. Det synes jeg lyder spændende, og jeg ved ikke ret meget om det, så start evt. en ny tråd, hvor du fortæller os om disse ting og hvad du selv har gang i deroppe. Så kan det være, at jeg og andre kan blive klogere og lære noget nyt.
Mvh. Lars
LarsKyhnau
23-01-08, 14:20
Har lige læst nyheden på Politiken, og det ser da mest af alt ud som om sagen bare er sendt til hjørnespark. Der er tale om en afværgedagsorden, som opfordrer regeringen til at finde et flertal i folketinget, læs med både DF og NA. Pia benægter selvfølgelig, at dette betyder, at det indgåede forlig må laves om, men det er vist logik for burhøns, at dette er tilfældet.
Det praktiske resultat kommer derfor til at afhænge af den styrkeprøve mellem de to kamphaner, som stadig forestår.
Kim P. Nyberg
23-01-08, 15:32
Ja ja, dramaet kører videre for fuld skrue. Såvel integrationsministeren som DF står fast på, at der ikke ændres i den indgåede aftale. På den anden side har Khader sagt fra talerstolen i dag, at der skal ske ændringer, hvis NA skal være med. Og så begynder han ellers at mumle. For han siger både, at han ikke vil stå på sidelinien, og at han støtter regeringens forslag. Hvordan kan man støtte forslaget, hvis man samtidig vil have nogle ændringer, for at stemme for? Politik er en underlig størrelse.
Stemmer NA for det alternative forslag alligevel, står hans parti jo heller ikke på sidelinien. Så har han tværtimod været med til at demonstrerer, at DF rent faktisk er blevet stækket på et af sine absolutte kerneområder og på sin diktatur overfor regeringen i lovgivningsarbejdet i øvrigt.
Kim P. Nyberg
Herning
LarsKyhnau
25-01-08, 08:53
Ja bølgerne gik tilsyneladende højt i går:
http://politiken.dk/politik/article462746.ece
http://politiken.dk/politik/article462697.ece
Der er vist ingen tvivl om, at Kim har ret i, at magten er steget visse folketingsmedlemmer fra både V og DF til hovedet. Men det har nu været tydeligt længe efter min mening.
Nu er man således ved at koge over af raseri over, at de to grønlandske mandater fremover gerne vil tælles med sammen med oppositionens stemmer. Men hvad havde man egentlig forestillet sig? Situationen er jo fuldstændig, som Lars-Emil Johansen beskriver den. Når man er tungen på vægtskålen, så KAN man ikke være neutral. At undlade at stemme er i den situation det samme som at stemme sammen med flertallet.
Som Kim skriver: både statsministeren og DF er med gårsdagens polimik igen storleverandører af stof til diverse revyer landet rundt :-)
Mvh. Lars
vBulletin® v3.8.4, Copyright ©2000-2012, Jelsoft Enterprises Ltd.