PDA

Se fuld version : Cebu i juli måned


Berit
27-01-08, 22:12
Hejsa.
Min veninde og jeg tager til Cebu i hele juli måned, primært for at dykke. Vi var forrige september på Palawan, også for at opleve dykningen, men vi løb i en tyfon, så det blev ikke til så meget... Nu er det jeg gerne vil vide, sådan hvad man kan forvente sig af vejret i juli i Cebu området? Ville jo helst ikke at sidste tur skulle gentage sig :)
-Berit.

LarsKyhnau
27-01-08, 23:50
Hej Berit

M.h.t. vejret i juni-august er det sådan, at det er intens regntid i den nordlige del af landet fra juni-november, hvorimod den centrale del af landet har en længere med mindre intens regntid, som varer hele perioden fra slutningen af maj til begyndelsen af marts. I den allersydligste del af landet, nede omkring Davao, er regnen jævnt fordelt over alle året 12 måneder.

Med den årstid, I rejser på, gør I derfor rigtigt i at holde jer til den centrale del af landet (Visayas), da I sikkert ikke har lyst til at tage helt ned på Mindanao. Cebu, Bohol, Negros, Leyte og Samar har alle ok vejr på denne årstid, idet det nok regner men ikke overdrevent meget. Typisk vil det være solskin om morgenen, hvorefter der så kommer nogle kraftige byger sidst på eftermiddagen og især om aftenen/natten.

Jeg har ved flere lejligheder oplevet klart bedre vejr i Dumaguete (Negros) i juni-august end i perioden november-februar, men der er store variationer fra år til år, og med mindre man rejser i perioden marts-maj kan man aldrig være helt sikker på, hvilket vejr man kommer til at opleve.

I princippet er dette jo ikke anderledes end Danmark. Her kan en juli eller en februar også være meget forskellig fra år til år, så alle betragtninger om vejret er kun gennemsnitsbetragninger.

Hvad angår jeres oplevelser på Palawan i september har I simpelthen været uheldige. Tyfoner kan næsten opstå året rundt, så dem kan man aldrig gardere sig 100% imod.

Hvis I skal dykke, skal I jo nok ikke være i Cebu by hele tiden. I kan f.eks. arrangere en rundtur i Visayas til de forskellige dykkerdestinationer med Sea Explorers, men det er selvfølgelig også muligt bare selv at rejse rundt og så dykke med et nyt firma hvert sted.

Jeg har skrevet om de forskellige dykkerlokaliteter i Visayas flere gange allerede, så jeg vil tillade mig at henvise jer til at læse de gamle tråde om emnet:

http://www.filippinerne.dk/forum/read.php?f=7&i=1585&t=1585

http://www.filippinerne.dk/forum/read.php?f=7&i=1991&t=1991

Mvh. Lars

Samarjan
28-01-08, 00:03
Det regner en del mere på det tidspunkt, i kommer herud sammenlignet med perioden Februar - April, men så længe i holder jer fra Luzon, skulle i kunne få en chance tåleligt vejr for det meste op til frokosttid.

Jan

LarsKyhnau
28-01-08, 00:47
Blot som et eksempel på de variationer, der kan være fra år til år, følger her nogle konkrete nedbørstal fra Dumaguete hentet fra www.wunderground.com:

Februar 2005: 3 mm
Februar 2006: 86 mm
Februar 2007: 30 mm

Maj 2005: 55 mm
Maj 2006: 32 mm
Maj 2007: 240 mm

August 2004: 40 mm
August 2005: 71 mm
August 2006: 108 mm
August 2007: 41 mm

November 2004: 6 mm
November 2005: 13 mm
November 2006: 44 mm
November 2007: 170 mm

Som det fremgår, er der helt klart større variation fra år til år end der er fra måned til måned, så der er nok ikke så meget andet at sige, end at man i denne del af landet kan være heldig eller uheldig med vejret, uanset hvornår man rejser. Den eneste måned, hvor der ikke har været mindst èt højt nedbørstal siden 2004/2005, hvor dataserien starter, det er faktisk april.

Mvh. Lars