Se fuld version : Selvmål Danmark
Tjah, så er det vist sket igen!
Ifølge diverse aviser skal en kvinde fra Hviderusland nu udvises på trods af, at hun har en Dansk mand samt et barn født i Danmark.
Det lader til, at hendes formastelige forseelse består i, at hun søgte om arbejdstilladelse i Danmark, mens hun var i Danmark i stedet for at have søgt fra Hviderusland.
Nu skal man selvfølgelig ikke tro alt, hvad aviserne skriver, meeeen hvis bare halvdelen er sandt, har Danmark vist igen udvist en fantastisk evne til at trampe rundt i porcelænsforretningen som en vild elefant.
Skal man tro aviserne er kvinden endda uddannet læge, hvilket vi vist nok har brug for i Danmark idag!
Nu har jeg jo godt nok valgt at bo udenfor Danmark, men jeg holder stadig meget af landet. Jeg har sagt før, at jeg skammer mig dybt over at være Dansker, eller at blive genkendt som en borger i Danmark, da landet mere og mere ser ud til at være beboet af selvgode bedsteborgere, der har en sygelig frygt for hvad der ligger udenfor landets grænser.
Sagen her (hvis den holder vand), beviser at Danmark er komplet ude af stand til at yde fleksibilitet, hvis det er nødvendigt.
Jeg tilhører faktisk ikke den venstre side på den politiske skala, men da jeg har tilbragt det meste af mit voksne liv med at rejse og arbejde udenfor Danmark, har jeg i sagens natur set megen elendighed. Man kan godt tilhøre højrefløjen i Dansk politik og samtidig bibeholde et menneskeligt syn.
Det er desværre noget, der er blevet gemt godt og grundigt væk, efter hjemmehjælperen fra Gentofte har sat fjolset Fogh skakmat.
Jeg møder jævnligt mennesker fra andre lande (især Asien), og de stiller sig mildest talt uforstående overfor Danmarks opførsel. De kan sådan set godt forstå vores regler med hensyn til asylansøgere, da snyd og bedrag desværre er normalt desangående, men Danmarks opførsel overfor de mennesker, der gifter sig med en Dansk statsborger???!! Det mener de godt nok er en underlig måde at behandle sine egne borgere på.
Jeg er, og vil nok altid være, kritisk overfor mit fædreland, fordi jeg synes befolkningen er blevet mere og mere egoistiske. Den almindelige Dansker lever i den vildfarelse, at Danmark er verdens navle. Nogle mener endda, de er verdensborgere, fordi de rejser på ferie udenfor Danmark 2-3 gange om året.
Gad vide hvad der bliver det næste tiltag fra et system, der mere og mere ville have fået et godkendende nik fra Adolf Hitler. Det ligger vist dybt i den Danske natur. Danmark samarbejdede jo også elegant med Nazi Tyskland, for derefter at vælge de selvsamme mennesker til Folketinget efter krigen.
Det glæder mig derfor dobbelt, hver gang en person herinde kan rapportere, at deres ægtefælle er vel ankommet til Danmark.
(Så fik jeg vist lukket søndags galden ud)
Jan
Kim P. Nyberg
03-02-08, 01:33
Ja, det er et selvmål, der rykker tænder ud, kan man vist roligt sige. Læste om den i Ekstra Bladet, hvor sagen ligeledes blev behandlet på lederplads i dag. Sagen om kvinden har kørt længe på den regionale TV Midt/Vest, uden at politierne er vågnet op ad den grund.
Det er korrekt, at der mangles læger. Eller rettere: Der SKRIGES efter læger. Over hele landet. Samtidig smider man folk ud, som har de kompetencer, der skriges efter.
Som jeg har forstået sagen fra dens begyndelse for nok et halvt år siden efterhånden, har hun taget arbejde på Holstebro Centralsygehus uden at have en arbejdstilladelse. Da hun kort efter ansættelsen blev gjort opmærksom på, at den skulle hun have, sendte hun straks en ansøgning om det, og så rullede sagen. Sygehuset har støttet hende hele vejen og har lovet hende ansættelse igen, når og hvis ansøgningen går igennem.
Men jeg tror ikke det så meget er hjemmehjælperen fra Gentofte, der her har en afgørende finger med i spillet. Jeg tror det er de to udlændingeforskrækkede fætre fra hendes gruppeværelse, der jo kan gøre og sige præcis hvad der passer dem uden konsekvens, mens alle andre DF'ere får sparket, hvis de bare når at lukke halvt så meget mundvand ud som de to fætre. De hader udlændinge som pesten, og deres danske ægtefæller med, og samtidig er de udlændinge- og integrationsordfører i det parti.
Og så også den nye integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, der er blevet den dikkende hale på DF. Da hun trådte til efter Rikke Hvilshøj, havde mange en fastforankret tro på, at NU fik DF kam til sit hår. Men hun drejede 180 grader lige med det vuns, og floppede totalt. Da hun var menigt folketingsmedlem, gav hun med stor fornøjelse DF tørt på. Nu klapper hun hælene sammen og gør honnør, så snart DF siger kvæk.
Kim P. Nyberg
Herning
utroligt at man kan være så dumme og snævertsynede specielt når det er indenfor sundhedssektoren vi mangler og kommer til at mangle arbejdskraft,gad vide hvordan det ser ud om 5-10 år?
mvh tap :-(
Kim,
Det virker jo kun endnu mere tåbeligt, når en Dansk arbejdsplads ligefrem er parat til at åbne deres arme for hende!
Det er utroligt, at de fleste Danskere i den grad går rundt med skyklapper på. Det er sørgeligt, meget sørgeligt!
Jan
LarsKyhnau
03-02-08, 04:33
Thja, og udsigten til, at det vil ændre sig foreløbig, er vist ikke ret stor. Man kan i hvert fald konstatere, at projektet med at genopbygge en ny midte i dansk politik er slået fuldstændig fejl. Ny Alliance har nu "formået" at gå fra godt 10% af stemmerne i meningsmålinger, da de blev dannet, til senest 0,4%. Det må vel være en ny rekord i nedtur indenfor dansk politik.
Jeg synes, Gitte Seeberg har helt ret i sin begrundelse for at forlade partiet. Det er jo meningsløst at danne et nyt parti, hvis dette parti både har cirka samme partiprogram som et eksisterende parti (Konservative) OG samme placering i det politiske spil. Og det må siges at være tilfældet efter Ny Alliances definitive indmeldelse i "blå stue".
Der er vel ingen særlig grund til at tro, at Ny Alliance skulle være bedre til at presse indrømmelser ud af Dansk Folkeparti end de Konservative har været de sidste 6 år, så hvis partiet ikke har hverken vilje eller mod til at gennemtvinge, at der skal indgås forlig uden om Dansk Folkeparti på netop udlændingeområdet, så har partiet jo ingen eksistensberettigelse. Og det er så åbenbart også den konklusion, som vælgerne nu er nået frem til.
Lars
Det er en grim sag især for den kvinde og den familie det går ud over ingen tvivl om det.
Men det er tydeligt at det er en sag der bør gå direkte ind på nethinden i ledelsen hos partiet Venstre. Den næstvigtigste af partiets ministre har fået en oven i nødden på denne sag. Claus Hjort Frederiksen skriger på højt uddannede personer der skal komme til landet.
Når de så kommer, evt. forelsker sig bliver de drønet ud af landet efter retsager. Velkommen til paradis
Der bliver nævnt de to sorte præstefætre hos DF. I den berygtede TV-udsendelse om asiatiske/danske ægteskaber i foråret 2007 udtalte den ene at han med glæde viede en gammel konfirmand da hun skulle giftes med en amerikaner, så de fætre er skam gode nok. De har INTET mod udlændinge. Man skal bare komme fra vest i stedet for fra øst. -:) -:)
Hilsen
PNO
LarsKyhnau
03-02-08, 09:39
Problemet er jo, at man ikke kan og må gøre forskel på folk udfra hvilken uddannelse de har. Så når man skal have de særdeles rigide love, som Dansk Folkeparti ønsker, så kommer der af og til en situation som denne, hvor alle med bare en smule omløb i hovedet kan se, at loven virker helt hen i vejret.
Jeg kender ikke noget til den konkrete sag, men den politiske virkelighed i Danmark er altså nu igen, at man kan vælge mellem Helle Thorning Smidt inkl. SF og Radikale på den ene side, eller Anders Fogh Rasmussen inkl. Dansk Folkeparti og de to sorte præster på den anden. Så hvis man ikke kan acceptere de to præster, så må man altså vælge Helle Thorning Smidt i stedet. Der er ingen anden løsning, idet Anders Fogh Rasmussen jo i hvert fald nu helt tydeligt har demonstreret, at han ikke magter eller ikke ønsker at frigøre sig blot den mindste smule fra Dansk Folkeparti og de to præster.
Jeg er således ikke helt enig med Kim i, at det er de to præster, som er hovedproblemet. Der skal mindst 90 mandater i Folketinget til at vedtage en lov, og de sidder kun på 2 af dem. Hovedansvaret for den eksisterende lovgivning på området ligger derfor naturligvis hos den nuværende regering samt hos ledelsen i Dansk Folkeparti.
Kim P. Nyberg
03-02-08, 09:44
Lars,
Så længe Anders Fogh sidder med Pia Kjærsgaard på skødet, er det nok stærkt begrænset, hvad der sker af positive nyheder på dette felt. Men mon ikke den fjerde statsmagt alligevel får det sidste ord og udstiller, hvor perfid systemet kan være? Jeg tror det.
PNO,
Ja, det viser jo så bare, hvor selektive de er, i stedet for at kigge ind bagved folks ydre. Har desværre ikke selv set udsendelsen du refererer til. Minder mig om en englænder jeg kender, der har det med at tage gas på alting, også racister.
Han plejer at komme med denne monolog, hvor en hvid racist har kaldt en sort mand for farvet. Hvortil den sorte mand siger:
Da jeg blev født, var jeg sort. Da du blev født, var du lyserød.
Når jeg er solbrændt, er jeg sort. Når du er solbrændt, er du rød.
Når jeg er syg, er jeg sort. Når du er syg, er du grå.
Når jeg ikke kan få luft, er jeg sort. Når du ikke kan få luft, er du blå.
Når jeg er død, er jeg sort. Når du er død, er du bleg.
Og hvem kalder du farvet?
Kim P. Nyberg
Herning
LarsKyhnau
03-02-08, 09:54
Ha ha, ja det er jo sandt. Hvad angår den pågældende familie kan den jo løse sit personlige problem ved at søge "politisk asyl" i Sverige. Det kræver blot, at manden finder et job ét eller andet sted på Sjælland, hvis han ikke har det allerede, og herefter vil det næppe være noget problem for kvinden at finde et job som læge i Sverige. Manden kan jo så herefter også forsøge at finde et job i Sverige, hvorefter de dels kan bosætte sig hvor i landet, de måtte ønske det, dels slipper helt for at betale skat til den danske stat.
Det ville jeg nok vælge at gøre, hvis jeg var i deres sko, og jeg nu var kommet til at dumme mig ved uforvarende at overtræde den danske lovgivning med det resultat, at helvede brød løs over min families hoved.
Lars
ja det er jo ikke kun et selvmål. det er et ekstremt klodset et. vi skriger efter arbejdskraft. bruger store summer på at lokke nogle herop, lære dem dansk, integrere dem og så smider man en ud som fungerer her iforvejen. goddaw do. og så er der alle de sager man ikke høre noget om. ufattelig mangel på fleksibelitet.
som lars er inde på ændrer billedet sig nok ikke foreløbig. NA er ved at udslette sig selv helt. jeg havde ellers meget sympati med dem. et borgerligt parti med menneskelige syn. men det er squ da ved at udvikle sig til en farce.
rigtig god tur til det kolde paradis til dig jan + familie.
mvh
jesper
LarsKyhnau
03-02-08, 11:30
Ja man må sige, at det er en farce, når de 3 grundlæggere af et parti ikke engang er indbyrdes enige om, hvilket grundlæggende kurs, partiet skal følge.
Jeg var en tur i Cirkusrevyen i sommers, og her blev der bl.a. sunget en Ny Alliance udgave af Admiralens Vise, hvor èn af sætningerne var, at "der er plads til alle hos Naser K.". Jeg synes dengang, det var lidt overdrevet, selvom jeg godt kunne se, hvad de mente. Men virkeligheden har da i dette tilfælde vist sig at overgå revyen!
En masse, ofte kendte, mennesker, som synes, at nu skal der dannes et nyt parti, men hvorfor det er de overhovedet ikke enige om. Måske skulle de omdøbe partiet til "Løs Alliance", men det bliver næppe aktuelt, da jeg har svært ved at tro, at de overlever det næste valg.
Hvad angår den konkrete sag med den hviderussiske læge, så må jeg indrømme, at den i grunden ikke kan hidse mig så meget op. Hun har overtrådt loven ved at arbejde uden arbejdstilladelse, og straffen for det er så åbenbart udvisning samt 12 måneders indrejseforbud.
Der er så noget tvivl om, hvorvidt hun har været i god tro, og der er måske også tale om, at nogle lokale politikere har gjort parret en bjørnetjeneste ved at ville føre deres egen udlændingepolitik.
Jeg må indrømme, at rent principielt mener jeg ikke, at man kan eller bør dispensere fra en lovgivning, blot fordi en sag er havnet i medierne, eller fordi en person har en bestemt uddannelse.
Så hvis der er noget galt i denne sag, så må det være lovgivningens sanktioner for at arbejde uden arbejdstilladelse, der er for skrappe, og/eller proceduren for at opnå en arbejdstilladelse, der er for langsom eller tung.
Mvh. Lars
jeg mødte selv en Filippinsk au pair pige på den norske ambassade i Manila hun var blevet uddannet social og sunheds assisten i Danmark ,men skulle rejse hjem for at ansøge om arbejdstilladelse i Dk det gjorde hun så ,hun ville ikke risikere at komme i klemme.
Om familien har været i den tro at fordi man er højtuddannet ,så gælder de danske regler ikke ,eller om de bare har "taget" chancen ved jeg ikke og
indrømmet jeg har ikke fulgt så meget med i sagen omkring "hviderusseren",men har hun overtrådt loven,så skal hun selvfølgelig udvises.
Så kan man spørge sig selv om reglerne er for hårde ,og om man burde se på sagerne mere indíviduelt istedet , hvis det er muligt.
De har for øvrigt vist nok lignene relgler feks i Tyskland , hvis man søger familie sammenføring ,så skal udlændingen søge fra eget hjemland uagtet at man befinder sig i Tyskland.
LarsKyhnau
03-02-08, 12:55
Ja man kan jo mene, at hvis en udlænding selv og hurtigt opdager, at han/hun har begået en fejl, og herefter henvender sig til myndigheder for at bringe forholdet i orden, så kunne og burde sanktionen nok være en del mildere, end hvis det er myndighederne, som har afsløret et lovbrud. Det bestyrker da i hvert fald, at man har været i god tro, og i så fald synes jeg personligt, at 12 måneders udvisning er en straf, der er fuldstændig ude af proportion med "forbrydelsens" omfang. I hvert fald når det drejer sig om en person, som er dansk gift.
Men som sagt, har man det synspunkt, så er det jo loven, der må laves om. Man kan og bør ikke gøre en undtagelse, bare fordi denne kvinde er læge, eller fordi sagen er havnet i medierne.
Samme dag jeg læste om udvisningen af lægen, var der også en historie om en mand fra kroatien som havde svindlet for omkring en halvmillion. Han var blevet dømt til udvisning af landsretten, men højsteret omstødte denne udvisning af hensyn til hans familie.
Lidt underligt at en person der begår noget kriminelt for lov til at blive og en person som prøver at hjælpe samfundet bliver udvist.
Der er noget i vores retsystem som fungere meget dårligt efter min mening
LarsKyhnau
05-02-08, 07:38
Ja hvis det er rigtigt, så må man sige, at det virker temmelig underligt. Men der er jo nok tale om forskellige love, samt at de to personer har forskellig status. Den kroatiske mand har måske allerede en permanent opholdstilladelse efter at have været en del år i Danmark, og i så fald mener højesteret måske ikke, at hans straf kan eller bør være anderledes end straffen for en dansk statsborger. Hans svindel bliver jo således nok straffet på anden vis, men altså bare ikke med udvisning.
Men jeg vil da give dig ret i, at netop de to sager stillet sammen kan virke temmelig stødende for den generelle retsopfattelse, og selvfølgelig er det da en langt mere alvorlig forbrydelse at svindle sig til ½ million kroner end at have rod i sine papirer.
Jeg læste for nyligt, at de danske charterselskaber har masser af danske guider ansat i udlandet, som arbejder uden arbejdstilladelse og altså dermed ulovligt. Direktøren for en af virksomhederne blev interviewet omkring forholdet og mente ikke, at det var noget særligt problem. Hans undskyldning var, at det i f.eks. Thailand tog urimeligt lang tid at få disse tilladelser.
Man må vist sige, at dobbeltmoralen stortrives i Danmark.
Mvh. Lars
Etik og moral er jo forskelig ,det er jo altid spørgsmålet om hvordan man som Dansk virksomhed ,eller som person skal opføre sig i udlandet.
Vi har i Dk sorte penge som tjenes i stor stil på aftenarbejde imen man i mange andre lande har "white money" hvor man lader alle med især lys hud betale dobbeltpris :-)
Vi tænker meget regelret på nogle retslige områder, imens nogen lande ser lidt let på tingene især hvis man "smører" de rigtige steder med en økonomisk tak for god service.
Sommetider må man spørge sig selv hvordang tingene foregår i andre lande og respektere det, ligesom andre folkeslag må respektere den Danske form at køre tingene på.
LarsKyhnau
05-02-08, 10:38
I tilfældet med de danske chartervirksomheder i udlandet, så vil jeg nu mene, at der mest af alt er tale om, at de åbenbart ikke mener, at f.eks. Thailands love er så vigtige, at de behøver at overholde dem.
Det synes jeg er et lidt mærkeligt synspunkt. Der er jo ingen, der tvinger dem til at drive virksomhed i Thailand, eller til at have danske medarbejdere ansat. De kan bare vælge at sende deres feriegæster til et andet land, hvis de synes Thailands love eller myndigheder er for besværlige at have med at gøre. Eller de kan vælge at ansætte thaier og så bare sige, at deres gæster må klare sig med at tale engelsk. Eller de kan vælge at ansætte thaier og sende dem på et intensivt danskkursus.
Hvordan ville vi i Danmark se på, at f.eks. et tyrkisk firma investerede penge i et hotel langs vestkysten, og herefter ansatte tyrkiske guider uden at have fået arbejdstilladelse til dem, og dermed f.eks. også uden at de betalte skat til den danske stat? Mit gæt er, at vi ville blive rasende, og at disse guider ville blive taget i hoved og røv og kylet ud af landet.
vBulletin® v3.8.4, Copyright ©2000-2012, Jelsoft Enterprises Ltd.