PDA

Se fuld version : Service i CPH Airport?


Samarjan
05-02-08, 16:58
Vi ankom til Københavns lufthavn i Kastrup i morges med Singapore Airlines.

Vi skulle for første gang rejse med vores 6 måneder gamle datter og havde egentlig været lidt spændt på, hvordan det ville spænde af.

Ved check-in i Manila NAIA terminal 1 var der service på drengen. Vi blev vist ret op til 1. Class check-in og havde på den måde ingen ventetid med at blive tjekket ind.
Ved immigration var der heller ingen problemer. De ville dog gerne se vores datters Danske såvel som Filippinske pas.
Vi har en lille let sammenklappelig barnevogn. Den fik vi lov til at medbringe helt ud til gaten, hvor vi fik en kvittering, hvorefter vi fik besked på, at vi ville få den igen i gaten i Singapore, når vi forlod flyet.
Som sagt så gjort. Efter landingen i Singapore fik vi vores barnevogn, da vi forlod flyet.
Vi havde derefter 3 timer i den nye terminal 3 i Singapore. Meget nydeligt, men nu har jeg altid kunnet lide Singapore lufthavn.

Flyrejsen til Danmark var som regel meget lang og for en person som mig, bliver det altid lidt af en sport at sidde og overhøre de forskellige mennesker tale om deres oplevelser i Fjernøsten. Desværre hører jeg som regel, at de fleste mennesker har siddet på diverse resorts, havdenten det er i Filippinerne, Bali eller andre steder, hele deres ferie og har ikke umiddelbart prøvet at lege lidt turist på egen hånd.

Ved indflyvningen til CPH afbrød piloten pludseligt landingen og gav begge motorer fuld gas, hvorefter vi pludseligt befandt of næsten 3000 meter over lufthavnen. Det viste sig, at landingsbanen ikke var fri alligevel. Vi havde altså været ca. 1 minut fra en såkaldt runway incursion (sammestød på landingsbanen). Det gik heldigvis bedre ved andet forsøg.

Da vi forlod flyet, stillede vi os op for at vente på at få vores barnevogn. Der stod tre lufthavnsarbejdere i gaten, som spurgte mig, hvad jeg ventede på. Da jeg svarede, at jeg ventede på min barnevogn, fik jeg at vide, at den så sandelig ikke ville blive afleveret her, men nede i bagageaflevering bånd 8.
Da jeg kom til at sige, at hele meningen med at aflevere en barnevogn ved gaten netop var, at man altså så også forventede at få den udleveret i gaten igen, blev de noget fornærmet. Det blev så startskuddet for mig til at lukke lidt galde ud over disse mine komplet inkompetente landsmænd.
Jeg kom vist til at sige til dem, at de vist ikke rigtig forstod meningen af ordet service! Hvad gør de mennesker, der har tvillinger? Man skal jo så bære sit barn eller børn hele vejen forbi paskontrol ned til bagageafleveringen! Det er nok det dummeste, jeg nogensinde har været ude for i Kastrup lufthavn, men de mener jo stadig derude, at de har den bedste lufthavn i verden. De ville blive klogere, hvis de rejste lidt rundt i verden.

Heldigvis var de flinke i paskontrollen, hvor vi blev bedt om at oversætte lidt for en Filippinsk pige, der havde lidt problemer i paskontrollen, fordi hun rejste på en enkelt billet (som Au-Pair). Hun havde bare det problem, at hun kun havde et telefonnummer til sin værtsfamilie, men ingen kontrakt eller andre ting på sig, der kunne hjælpe hende. Jeg forklarede situationen til betjenten i paskontrollen og bad hende prøve at kontakte værtsfamilien for at få afklaret situationen.
Jeg kan så kun anbefale, af man aldrig skal sende en pige afsted på en enkelt billet, med mindre hun har en kopi af både kontrakten med værts familien såvel som en støtte erklæring og måske lidt flere kontakt numre.

Jeg blev udenfor terminal 3 henvist til en Dansk chauffør, da det ikke lod til nogen af de Pakistanske taxi chaufførere var interesseret i os med 5 stykker bagage plus en barnevogn.
Denne chauffør viste sig at være meget flink og hjælpsom.

Men her er koooooooldt!!

Hilsen,
Jan

holgerdk
05-02-08, 18:59
hej jan,

ja velkommen til det kolde land til dig og familie. det med barnevogn eller lign har jeg også set andre undre sig over. det er vist heller ikke optimalt...

håber i trods kulden får en rigtig god ferie.

mvh

jesper

Niels
05-02-08, 19:10
Hej Jan

Velkommen tilbage. Håber I får en lidt mere fredelig ferie end
den lidt vel 'spændende' landing. Det er en grimmer en.

Jeg hører også til dem som ikke synes at Kastrup Lufthavn er særlig fantastisk. Dels er den svine dyr og jeg synes ikke servicen retfærdiggør
de priser.

Køber du et eller andet synes attituden at være sådan, når det nu ikke kan være anderkedes kan du da godt få den øl eller hvad det nu er.

Man skal ikke længere væk en Shiphol i Amsterdam for at verden ser anderledes ud. Det er iøvrigt et godt råd, hvis man skal med KLM til Manila.

Jeg sætter mig altid ind på et sted der hedder noget i retning af Grand Hat Paleis. Det ligger lige ved paskontrollen ud af Shengen, så man kan faktisk holde øje med køen der.

De tilbyder et morgen complet, som iøvrigt serveres hele dagen. Der er et par forskellige modeller, men de koster ca. 11-13 eur. Der er hele møllen og man kan ikke rokke med ørene, hvis man overhovedet kan spise op. Jeg har til dato ikke kunne. Prøv at se hvor meget morgenmad du kan købe i Kastrup for samme pris.

Udover at være billigere er den helt afgørende forskel servicen. Personalet er der lynhurtigt. De er ekstrem venlige og ser faktisk ud som om de er glade for at du er deres gæst. Maden kommer promte og det samme gør regningen.

I paskontrollen har det altid undret mig lidt at man har ganske få luger åbne. Det er da relativt forudsigeligt at når Thai, SAS og SIA stort set lander samtidigt fra fjernøsten, så bliver der laaang kø. Dette sagt
synes jeg dog politiet er meget venlige og hjælpsomme i Kastrup og de må trods alt lægge øre til en del 'eksotiske' historier.

Slutteligt kan jeg ikke lade være med at tænke på sådan en 'stakkels' filippiner pige. Jeg håber hun klarede det og alt er vel, men det må jo være et livs mareridt at stå i et totalt fremmed land og så få problemer ved indrejse. Så jeg vil bare også opfordre til at vi der inviterer nogen hertil af den ene eller anden grund. Sørg for pokker for at papirerne osv. er iorden og hun har nogen at kontakte. Tænk også gerne på det lidt mere usandsynlige.

Bedste hilsner

Niels

marven99
05-02-08, 19:16
Ja det lyder som en meget traumatisk oplevelse :-) Nej men jeg giver dig ret, det er da underligt at vi i Danmark nogle gange gør det så svært. Med mindre de nu har tjekket din barnevogn ind i lastrummet fra Singapore, så er de selvfølgelig undskyldt.

**Nu må vi da så håbe at den lille pige som du hjalp nu også skal være au pair pige!!

henrik
05-02-08, 19:45
Hej Jan
Vil bare ønske dig og din familie velkommen hjem,håber i alle får en dejlig ferie her i dette kolde land,og skulle det blive lidt for gråt og overskyet så prøv at tage hele familien til helsingør og gå rundt om kronborg,evt prøv en rundvisning inde i slottet der er et hav af asian people der kommer hertil hverdag.Og en fantastisk frokost på skanlines til sverige tur/retur alt det i okker hvor i bare kan nyde udsigtten og samværet for små penge.

Mvh.Henrik

Samarjan
05-02-08, 19:58
Marven99,

Man afleverer barnevognen, hvadenten det er i Manila eller Singapore, ude ved indgangen til flyet. Man får så sat en seddel på, der beskriver at denne bagage skal anbringes i det nærmeste lastrum og ligeledes afleveres tilbage i gaten.

Jeg håber også, den unge Filippinske pige klarer sig.

Hilsen,
Jan

marven99
05-02-08, 21:44
Hej Jan,

Ja og så er der selvfølgelig de steder hvor de har barnebogne i kabinen:-) Da jeg aldrig har rejse på egen hånd med barnevogn, ved jeg kun hvor jeg selv har gjort af dem :-)

Samarjan
06-02-08, 17:11
Første hele dag i Danmark siden Maj sidste år.
Mit indtryk er, at her er koldt og mørkt.......næsten ligeså mørkt som i en pantelåners hjerte!!

Jeg gik på indkøb (det er mig der er kokken i huset!) og undrede mig lidt over, hvor få mennesker der smiler uopfordret! Helt anderledes i forhold til Filippinerne.
Jeg må indrømme, at vejret nok har lidt at sige. Min datter smiler dog hele tiden, bare hun kan komme udenfor. Selv kulden smiler hun af.

Jeg har faktisk savnet, at kunne gå ind i et supermarked og finde friske grøntsager af en ordenlig størrelse. Det er lidt svært at finde i Filippinerne, med mindre man er i Baguio.

Niels
06-02-08, 19:37
Hej Jan

Og så er dagen endda tiltaget med ca. 2 timer siden 21. december :-)

Jeg plejer at sige at det tager Danmark ca 3-4 uger at 'banke' mit gode
humør og hjælpende væsen på plads, efter en ferietur på Filippinerne.

Folk tror jo at man er en lallende idiot, når man går rundt og smiler lidt og ikke mindst kvinderne tror man er en småperverteret stodder, men det er nu ret underholdende :-)

Jeg håber ikke du er kommet så langt ud, som en god kammerat gjorde på sin første dag hjemme efter et halvt års rundrejse på budget i fjernøsten.
Han kom ind i den lokale Irma. Købte en del varer og da han skulle betale begyndte han at 'prutte' om prisen. De var sgu' lige ved at ringe til politiet inden den gode mand fattede at han ikke var i Indien længere.

Man er jo lige ved at håbe at din datter får et ordentligt læs sne. Det er der dog ikke meget der tyder på.

Bedste hilsner

Niels

marven99
06-02-08, 19:37
Hehe Jan, velkommen til det virkelige liv :-) Eller det danske.

Til gengæld kan du få lov at handle i indkøbscentrene uden personlet skal hilse der for hver 5 meter, som de bogstaveligt talt gør i Fili. (Totalt belastende).

Og så er det da dejligt at nøjes med én banan som mellemmåltid, i stedet for 5 :-)