Se fuld version : rejse juli
Vi har planlagt rejse til Fillipinerne i begyndelsen af juli mdr med CC travel. Turen går til risterrasserne oppe nordpå og herefter til Mindoro (Puerto Galera), hvor vi kunne tænke os at snorkle og dykke.
Vi er ikke bange for "lidt" regn, men jeg er kommet i tvivl om det i det hele taget er muligt at holde en fornuftig ferie på den tid af året.
Er der nogle som har erfaring med rejse i disse områder på denne årstid?
Hilsen
Helge
Bare rolig, der er ikke så meget regn på den tid, som du åbenbart tror.
Vi var på Mindoro og Luzon i juni/juli 2006, og havde ikke særlig meget regn.
En del overskyede dage, men det var bare behageligt, for det dæmpede varmen lidt. Omkring Banaue vil afternene nok føles lidt kølige, så husk lige at have en trøje klar.
Håber, at I har tænkt på en ekstra dag i Manila, for det er der julegaverne skal købes, hvis man vil have noget for pengene.
God tur.
LarsKyhnau
07-02-08, 09:18
Her må jeg altså lige gribe ind og korrigere lidt. Harly har tilsyneladende været meget heldig med vejret under sin ferie i juni/juli 2006, for det, han har oplevet, er ikke repræsentativt for situationen.
I Manila er den gennemsnitlige nedbørsmængde i juli samt august måned 400 mm. Dette er den vådeste årstid overhovedet. Den tørreste årstid i Manila er januar-april, hvor der kun falder 10-30 mm pr. måned.
I Vigan, som ligger på vestkysten på den nordlige del af Luzon, er den vådeste måned på året august med 750 mm. Det svarer stort set til den årlige nedbørsmængde i Danmark. Juli ligger på 2. pladsen med godt 600 mm. I perioden december-april regner det stort set ikke i Vigan.
Man må forvente, at vejret oppe i bjergene (risterrrasserne) er nogenlunde som i Vigan, så hvis HHJ vil besøge risterrasserne i juli måned må han forvente silende regnvejr en stor del af tiden. Og dette kan godt give anledning til problemer, for vejene i området er ikke asfalterede og kan derfor blive meget svært fremkommelige i kraftigt regnvejr. Veje kan også blive helt spærret eller skylle væk p.g.a. jordskred, det skete f.eks. på både Mindanao, Samar og Leyte for et par år tiden under en periode med særlig megen regn.
På Mindoro (Puerto Galera) er regnen noget mere jævnt fordelt ud over hele regntiden, som her strækker sig fra maj-januar. I hele denne periode kan man på Mindoro risikere at få perioder med en del regn, hvorimod det er væsentligt mere tørt i februar-april.
Mvh. Lars
Mit råd vil være have lidt "slup" i rejseplanen ved afgang fra Mindoro.
Tyfoner er bestemt ikke et ukendt begreb på de kanter og især på den tid af året.
Når første varsel er udsendt lukker man ned for transport med de både der forbinder Batangas med Puerto Galera og Sabang. Jeg har oplevet op til 4 dage i træk hvor alt har været lukket ned.
Ret surt at sidde der når flyet letter -:)
Hvad gør man? Spørger sig for omkring vejret. Er der optræk til noget, pak tasken og afsted med først mulig båd.
Så må man så finde et hotel på Luzon istedet for de sidste dage, men man har stadig muligheden for at nå sit fly.
Hilsen
PNO
LarsKyhnau
07-02-08, 11:56
Helt enig i det råd, som PNO giver. Skal jeg være ærlig, så ville jeg personligt vælge at besøge det nordlige Luzon (risterrasserne) i tørtiden og i hvert fald ikke i juli eller august, hvor regnen er allermest intensiv.
Skal ferien foregå i juli måned, så ville jeg foretrække at tage til det nordlige Mindanao eller til Visayas (Cebu, Bohol, Negros, Leyte, Samar). Vejret på Mindoro ser dog ikke ud til at være specielt meget anderledes end i Visayas, hvis man skal dømme ud fra de 3 års vejrdata fra byen Calapan, som man kan finde på www.wunderground.com. Så det er nok også helt ok at holde ferie på Mindoro i juli eller august.
Dog synes nedbørsmængderne på Mindoro at være noget højere end i Visayas, men fordelingen over året er nogenlunde den samme. Og så er der altså problemet med tyfoner, som PNO nævner. Dette problem har man aldrig i Visayas bortset fra den nordligste del af Samar.
Mvh. Lars
Sidste år begyndte den "regntiden" først rigtig i August, men så stod den også på regn, regn og meget mere regn.
Jeg var i Subic (på arbejde) fra midt i Maj til i Søndags kun afbrudt af min hustrus fødsel sidst i Juli sidste år i Pampanga.
Det var ret usædvanligt, at der ikke rigtig kom noget regn af betydning før i slutningen af August.
Det tilbagevændende problem er altid, at når der ikke kommer regn i slutningen af Maj eller begyndelsen af Juni, bliver jorden knastør. Når regnen så endelig kommer, kan jorden ikke absorbere vandet i begyndelsen med oversvømmelser som resultat.
I kan teoretisk set være heldige ikke at få regn under det meste af jeres ferie, men jeg ville ikke regne for meget med det. Juli er nok den mest regnfulde måned på Luzon, og det er ikke engang medregnet tyfoner.
Når man spørger mig om hvilket tidspunkt man bør besøge Filippinerne er mit svar som regel fra Januar til Maj.
Jeg vil ikke anbefale at besøge Banaue i Juli af de grunde Lars allerede har nævnt.
På Mindoro er det eneste problem transport, hvis i bliver fanget af en tyfon. Har i returbilletter, der ikke kan ændres, bør i regne med at tage til Manila en eller to dage før i skal flyve, med mindre i holder øje med vejrudsigten hver dag.
Hilsen,
Jan
vBulletin® v3.8.4, Copyright ©2000-2012, Jelsoft Enterprises Ltd.