men man har da lov at håbe:
http://jp.dk/indland/indland_politik/article1265859.ece
mvh tap
Vi må krydse fingre for, at det foreslag får lov til at komme igennem nåleøjet.
Det ville afhjælpe en del store problemer for mange.
Ikke kun, at kunne få deres kæreste til Danmark uden de store problemer. Men samtidig for at få mulighed for at finde ud af, om samlivet kunne fungere under vore himmelstrøj med de kulturelle forskelle der er, inden et ægteskab bliver indgået.
LarsKyhnau
15-02-08, 08:40
Der er nok ikke en Kinamands chance for, at det forslag bliver vedtaget i det nuværende Folketing eller for den sags skyld med den stemning, som der p.t. er i den danske befolkning.
Og hvor fornuftigt og sympatisk det end måtte være, så er det måske heller ikke det rigtige sted at starte. Problemet er jo lidt, hvad der så skal ske, når de 12 måneder er gået? Herefter skal parret tage stilling til, om de vil gifte sig eller gå hver til sit, men selv hvis de vælger at gifte sig, bliver de jo alligevel i mange tilfælde ramt af enten 24-års regel eller tilknytningskrav.
Og hvad hjælper det i grunden, at parret kan få lov til at bo 12 måneder i Danmark, hvis det herefter pr. automatik er ud af vagten igen, bare fordi den udenlandske part er under 24 år eller den danske part er under 28 og har for meget "tilknytning" til den udenlandske parts hjemland? Selvom 12 måneder i Danmark selvfølgelig ville løse det problem i en del tilfælde.
Første skridt må derfor være at afskaffe disse to regler, og herefter kan man så begynde at diskutere et "kærestevisum". En delvis begrundet indvending imod et "kærestevisum" vil dog være, at det let kan misbruges af folk, som ønsker at komme til Danmark af mindre ærværdige grunde.
F.eks. ville aviserne sikkert hurtigt kunne finde mindst èn afrikansk narkohandler eller thailandsk prostitueret, som var kommet til Danmark på "kærestevisum", og det var så den idè.
Jeg må indrømme, at jeg mest betragter det radikale forslag som en taktisk manøvre. Det virker nemlig ofte bedre at sige, at man går ind for noget (i dette tilfælde et kærestevisum) end at sige, at man er imod noget (24-års regel og tilknytningskrav).
vBulletin® v3.8.4, Copyright ©2000-2012, Jelsoft Enterprises Ltd.