PDA

Se fuld version : Palawan


mave
17-02-08, 12:45
Hej, Vi er en familie på 4 der skal til fili. fra den 8.12.08 til 19.01.09. Vi var for 2 år siden på fili. og var meget overrasket over dette land. Vi var dengang på Malapascua og Bohol. Vi skal med sikkerhed tilbage til Bohol, men denne gang har vi snakket en del om Palawan.
Hvordan kommer man der til?
Hvad er prisniveauet på resorts (vi har regnet med ca. 1000-1600PHP for en overnatning). Hvad kan anbefales!!!
Er det godt at snorkle på Palawan og hvor?

På for hånd tak for svarene:-)

Harly
17-02-08, 13:57
Hvis du bruger søgefunktionen og skriver #palawan# så får du 129 muligheder. Skriver du # palawan priser# så får du 20. Jeg tror, at hvis du forsøger den vej, så får du svar på dine spørgsmål.

LarsKyhnau
17-02-08, 15:29
Man kan komme til Palawan med fly fra enten Manila eller Cebu. Hvis I også gerne vil besøge Bohol, kunne I f.eks. lave følgende rundtur:

* Internationalt fly til Manila
* Indenrigsfly til Tagbilaran (Bohol)
* Hurtigfærge til Cebu
* Indenrigsfly til Puerto Princesa (Palawan)
* Over land og sø op til El Nido
* Indenrigsfly til Manila
* Hjem

Da I har 40 dage til rådighed, kan I sagtens nå mere end ovenstående, så i stedet for blot at besøge Bohol igen, som I jo allerede kender, var det måske en idè at lave en rundtur i Visayas og så først herefter tage videre til Palawan fra Cebu.

Af andre lokaliteter i Visayas end dem, I allerede kender, kan nævnes:

* Moal Boal på Cebu (mest for dykkere)
* Siquijor
* Dumaguete / Dauin på Negros
* Sipalay på Negros
* Apo (lille ø ud for Negros)
* Cabilao (lille ø ud for Bohol)

I kan også fra Cebu tage et indenrigsfly til øen Camiguin, der ligger nord for Mindanao, og herefter retur til Cebu igen. Eller til øen Siargao, som ligger nordøst for Mindanao ud imod det åbne Stillehav, hvis I er interesserede i surfing. Men det regner normalt ret så meget i den del af landet, som vender ud imod Stillehavet i november-januar, så det er ikke lige den bedste årstid.

Brug evt., som Hardy foreslår, forummets søgefunktion til at finde info om de forskellige steder, eller køb slet og ret en rejseguide. Jeg kan anbefale den, som Jens Peters har skrevet, selvom den nyeste udgave desværre er fra 2005 og dermed ikke helt opdateret. I kan også finde en del information på hans hjemmeside:

http://www.travelphil.com/internet_eng/index.html

Hvis I skriver lidt om, hvad jeres interesser er, er der sikkert også folk her i forum, som kan hjælpe jer til at finde ud af, hvor det kunne være godt at tage hen.

Mvh. Lars

LarsKyhnau
17-02-08, 16:24
Jeg ser, at I skriver noget om snorkling. Jeg kender intet til snorkling på Palawan, men der er rigtig god snorkling på Apo, hvis man kan få lov til at snorkle i det marine reservat. Dette er et berømt dykkersted med en max. dybde på cirka 5 m. i den interesante del "Clown Fish City" og dermed ideelt for snorkling.

I har ialt 6 uger til jeres ferie, og et udspil kunne derfor være 4 uger i Visayas og 2 uger på Palawan. Jeg har tilladt mig at lave et udkast til en plan, som I kan bruge som inspiration, hvis I har lyst:

Dag 1: Ankomst i Manila og videre med indenrigsfly til Tagbilaran (Bohol) samme eftermiddag (kræver et morgenfly fra København)

Dag 2-6: Afslapning på Alona Beach, udflugter på Bohol (kender I nok i forvejen)

Dag 7: Transfer til Negros Oriental med hurtigfærge til Dumaguete (1½ time)

Dag 8-12: Afslapning på resort i Dauin el. Zamboanguita. Dagstur med dykkerfirma til Apo (snorkling), diverse udflugter på Negros, besøg i Dumaguete by.

Dag 13: Transfer til Siquijor med hurtigfærge (1 time).

Dag 14-16: Afslapning på resort på Siquijor, besøg hos healer, rundtur på øen.

Dag 17: Transfer til Moal Boal (Cebu) med hurtigfærge til Dumaguete (1 time), taxi til Sibulan (15-20 min), båd til Lilo-an (cirka ½ time) og bus/van til Moal Boal (1½-2 timer).

Dag 18-20: Afslapning i Moal Boal (snorkling?), udflugt til "White beach" og evt. til Casaroro Water Falls (20 km. fra Moal Boal).

Dag 21: Transfer til Cebu med bus/van (2-2½ time)

Dag 22-23: Sigthseeing og indkøb i Cebu by (Top hills, zoo, måske en tur i biffen)

Dag 24: Transfer til Camiguin med indenrigsfly (50 min)

Dag 25-27: Sightseeing på Camiguin, besøg ved diverse varme kilder, vandfald m.m.

Dag 28 (29): Transfer til Puerto Prinsesa med indenrigsfly. Der skal skiftes fly i Cebu, og hvis tiderne ikke passer, kan det evt. være nødvendigt med en overnatning i Cebu

Dag 29 (30) -40: Rundrejse på Palawan med afslutning i El Nido

Dag 41: Transfer til Manila med indenrigsfly (sidste overnatning i Manila)

Dag 42: Hjem

Ønsker I mere tid på Palawan og en ferie med mindre transport kan I passende springe Siquijor, Moal-Boal eller Camiguin over.

Lars