PDA

Se fuld version : opbevaring af kontanter?


Lis
06-02-08, 13:36
Gode råd søges!
Vi skal rejse rundt på Palawan i et par uger, og vi glæder os helt vildt!
Men hvordan opbevarer man alle de kontanter? Der er ikke hæveautomater osv. der hvor vi skal bo, er vi nødt til at have en hel del kontanter på os.
Vi skal bo i forskellige "beach-cottages" - altså lidt primitivt, men kan man regne med, at disse steder har en "safety-box" - og ellers: hvad gør man så
- f.eks. når man er ude og bade osv. Gode erfaringer ønskes!
Mange hilsner Lis

Samarjan
06-02-08, 17:47
Man kan såvidt jeg husker få vandtætte små bæltetasker, man klipser om livet, når man svømmer, snorkler eller dykker.
Jeg vil tro, det ville være den bedste løsning, med mindre i kan holde ud at rende i vandet og efterlade en, der passer på sagerne imens.

Hilsen,
Jan

LarsKyhnau
06-02-08, 22:38
Thjaa dengang jeg rejste meget rundt som turist og dermed havde den slags problemer, så løste jeg dem som regel ved at gemme hovedparten af mine penge et sted, hvor ingen umiddelbart ville finde på at lede efter dem. F.eks. i bunden af en gammel sok midt i vasketøjet.

En af de få gange, hvor jeg faktisk har fået stjålet kontanter, der var det faktisk netop fra en safety-box på et hotel i Prag. Vi havde ingen kvittering på, hvor mange penge vi havde lagt derind, og der var kun snuppet en enkelt seddel, så der var ikke rigtig noget at gøre. Efter det mistede jeg lidt tilliden til disse boxe, hvilket bestyrkede mig i troen på "sokke-metodens" effektivitet. Det skal dog siges, at der var tale om en fælles box for hele hotellet og ikke en privat box på værelset.

Som hovedregel ville jeg nok altid foretrække at gemme mine kontanter i bagagen inde på mit værelse, hvis der ikke er en privat box, fremom at slæbe dem med på stranden. Det sidste er decideret at bede om problemer, med mindre man disciplineret kan skiftes til at gå i vandet.

Hvis jeg ikke skal ud at bade, så vil jeg til enhver tid foretrække at bære mine kontanter på mig, og helst i en simpel pung. Det der med et mavebælte, det gider jeg ikke rigtig. Jeg har engang fået stjålet en pung af en lommetyv i Jerusalem, men herefter lærte jeg at gå rundt med hænderne i lommen på de steder, hvor dette er nødvendigt, d.v.s. i tætte menneskemængder. Hermed undgår man også, at f.eks. ens mobiltelefon bliver stjålet, hvilket også er ganske irriterende.

Lommetyverier er dog ikke noget stort problem på Filippinerne og formentlig slet ikke i landlige områder som f.eks. Palawan.

Lis
08-02-08, 14:18
Mange tak for jeres svar! Jeg tror, at vi hælder mest til "sokkemetoden" - og så må man håbe på, at vores snavsede vasketøj er i stand til at skræmme selv en hårdkogt tyv væk!
Venlige hilsner fra Lis

LarsKyhnau
08-02-08, 15:19
Hej Lis

Husk bare at pille kontanterne ud, inden I indleverer det til vask..... :-)

Mvh. Lars