Se fuld version : kulturen
Så vil jeg lige lægge ud med et indlæg i det her nye forum !
Jeg har før jeg blev gift med min dejlige kone ,havde jeg haft en Dansk sammenleverske i knap 20 år inden jeg blev Enkemand og havde egetlig aldrig drømt om at jeg skulle blive ramt af #filippiner syge# og møde en dejlig kvinde mer i mit liv ,nu skal det ikke lyde som om jeg er 80 er altså kun det halve ..
Jeg har flere bekendte der er gift med thai"er og ved de har en del problemer med hensyn til forståelse af hinanden,Så jeg blev egentlig forbavset over hvor godt mig og min kone passer sammen,fordi jeg ligesom mange andre havde lidt skepsis overfor den såkaldte afslappede asiatiske mentalitet.Hvilket i bund og grund var noget pjat fordi det var jo egentlig det jeg elsker ved filippinerne netop at det land gør et eller andet ved en ,så man føler sig dejlig rolig og netop afslappet.Selvfølgelig er det sikkert også det faktum at vi kunne tale sammen på Engelsk og har kunnet lige fra starten da vi mødtes.
Vi har da også de almindelige hverdags udfordringer som mange der er gift med en pinay kan nikke genkendende til såsom at man skal kunne "læse" sin kone , samt at familien (incl svigerfamilie i Dk) betyder meget mere,hvilket er en af de ting jeg NU virklig sætter pris på,men indrømmet hun skulle lige opdrage mig lidt først :-)
Jeg tror den største lektie, jeg lærte af min frue var, at jeg ikke skulle tage livet så alvorligt. Hun mener, at vi hidser os op over småting i Danmark, samt at det nok er grunden til, at mange af os får for højt blodtryk!
Som hun siger:
Don't take life too seriously, it's only temporary!
Det er absolut lettere at forstå tankegangen hos en Pinay sammenlignet med en Thai. Det har jeg set flere eksempler på.
Hilsen,
Jan
Åhh, jeg glemte lige.........at man ikke skal lade en Pinay vandre ind i Søstrene Grene eller andre steder hvor "alt koster 10 eller 20 Kr". De kommer højst sandsynligvis ud med hele butikken i indkøbsvognen! :o)
Jan
LarsKyhnau
07-03-08, 13:04
Det er absolut lettere at forstå tankegangen hos en Pinay sammenlignet med en Thai. Det har jeg set flere eksempler på.
Det tror jeg du har ret i. En lidt pudsigt eksempel er en oplevelse, som min søster havde, da de skulle på firmaudflugt på det marinbiologiske center på Phuket. De havde hyret en bus, og min søster kom som en af de første ud til den på parkeringspladsen. Hun bemærkede straks, at en lastbil havde parkeret, så det var helt umuligt for bussen at komme ud, men tænkte, at det måtte jo være chaufførens problem. Han sad imidlertid blot passivt bag rattet og foretog sig ingenting.
Da alle passagerer længe efter var kommet ud til bussen (man mødte til "asiatisk tid"), startede han motoren og satte bussen i bakgear. Efter at have kørt et par meter opdagede han, at lastbilen blokerede hans vej. Herefter slukkede han motoren igen og steg ud for at finde chaufføren, så han kunne bede ham om at flytte sit køretøj.
Pointen er, at thaier simpelthen er ude af stand til at se bare en smule fremad. De kan kun forholde sig til det problem, de har lige her og nu, og den parkerede lastbil var jo først et problem, da han ville have kørt ind i den, såfremt han havde fortsat.
the thais" lives in their mind" the filippinos "lives in their heart"
tap
Ak. Er gift med en Filippinsk kvinde på 2. år, snart 3. Det går sådan akkurat lige. Vores aldersforskel er høj, så ikke bare er der kulturforskel men også ca. 10 års forskel rent aldersmæssigt. Vi bor i Sverige og dette er så den sidste udfordring.Jeg ved ikke om det har noget med kulturforskellene at gøre, men jeg oplever enormt humørudsving fra tid til anden og spørger jeg til fremtiden, job, studier .. så synes jeg min kone bliver enormt sur, hendes humør skifter igen.
Jeg kunne godt tænke mig at høre, om det er nogle af de samme ting folk oplever når de er gidt med en pinay, eller om det bare er mig der har, ja, valgt forkert eller ingen tålmodighed har.
der er nok mange ting der spiller ind her,det mindste er nok aldersforskellen
ser din kone andre filippinerne? husk filippinere er meget sociale mennesker
hvad laver hun til dagligt?har hun job? hvis ikke kan jeg godt forstå hun er lidt mopset efter 3år
i er flyttet til et helt tredie land hvilket også gør det svært, er det pga. reglerne i danmark?
tager i til filippinerne en gang imellem? eller inviterer familliemedlemmer herop?
sidder hun bare derhjemme imens du er på job,for så er problemet der hun skal ud blandt folk
lærer hun sprog svensk/dansk?
jeg kan fortælle at min kone i de 9 mdr hvor anøgningen om fammilliesammenføring blev behandlet sad og tudede dagen lang fordi hun hverken måtte gå i skole eller arb
mvh tap
Ak. Er gift med en Filippinsk kvinde på 2. år, snart 3. Det går sådan akkurat lige. Vores aldersforskel er høj, så ikke bare er der kulturforskel men også ca. 10 års forskel rent aldersmæssigt. Vi bor i Sverige og dette er så den sidste udfordring.Jeg ved ikke om det har noget med kulturforskellene at gøre, men jeg oplever enormt humørudsving fra tid til anden og spørger jeg til fremtiden, job, studier .. så synes jeg min kone bliver enormt sur, hendes humør skifter igen.
Jeg kunne godt tænke mig at høre, om det er nogle af de samme ting folk oplever når de er gidt med en pinay, eller om det bare er mig der har, ja, valgt forkert eller ingen tålmodighed har.
Aldersforskellen når den kun er 10 har som regel ingen betydning,du kan være ganske rolig humørsvingninger (temprament) ja velkommen til så er du gift med en filippiner :-)
Jeg ved ikke noget om din bagrund men jeg ´jeg kendte ikke rigtig noget til filippinerne da jeg mødte min kone ,men jeg gjorde det at jeg prøvede at læse mig lidt til feks, en pinay opdragelse og familieliv.
Jeg ved ikke om det er generalt men min erfaring siger at pigerne siger ikke altid deres mening fordi det er de opdraget med, så mange gange skal du ligesom prøve at "læse" din kone og lol ja det kan sgu være svært hvis man ikke har været gift i 40 år men tro mig du er ikke i tvivl hvis du har trådt konen over tærene eller hun føler du ikke tager sig nok af hende.
Du skal forvente at du ligesom prøver at klare tingene ,det forventes der ,du er manden og derved familiens overhoved efter filipinsk tradition,ikke at sådan at forstå at du kan gøre lige hvad du vil ,fordi de forventer også at du forklarer hvorfor du vælger den beslutning og er de ikke tilfreds skal du nok få ren besked.
Husk det er altid vigtigt når man kommer fra 2 forskelige verdener at man taler sammen og fremtiden hvad man har af drømme.....
Vil din kone gerne have en uddanelse er det dig der skal være primus motor og få hende ind det rette sted.
Husk på filippinerne er en mand stadig en mand han tager ansvar og en kvinde er EN dejlig KVINDE :-)
Johnny0665
17-03-08, 11:26
Her er et par ting der går igen for de fleste..
Hun har lige forladt sit land og familie.
Hun har KUN sin mand, når hun lige er ankommet.
Hun føler sig som en fremmed.
Intet og absolut intet er ligesom derhjemme. Alt det visuelle, lydende, lugtende og klimaet.
Sproget især også. Når man som par er sammen med familie og venner, vil hun føle sig udenfor, da hun ikke forstår hvad der bliver talt om.
Som min kone siger. Hun havde meget selvmedlidenhed.
Alt det tilsammen er meget voldsomt og gør at hun sikkert vil savne sin familie rigtig meget.
Normalt siger man, at det tar ca. 7 mdr. at tilpasse sige. Dvs. lægge alt det gamle fra sig og tilpasse sig alt det nye. Som min kollega fra Sri Lanka sagde til mig. "Hun skal have tid til at finde sig selv her".
Giv hende al den opmærksom du kan. Vær tålmodig og giv aldrig op. Hun vil sikkert ikke selv åbne op omkring sine tanker og følelser. Tal roligt og forstående og bliv ved med at spørg til du selv rammer rigtigt. Hun er jo ikke kun filipina men også kvinde...
Spørg man en lukket eller sur kvinde: Hvad er der galt, vil hun sikkert sige... "Kan du virklig ikke se det. Ja, så kan det også være ligemeget." :)
Alting bliver bedre med tiden. ISÆR når hun får kontakt til andre filipinas der enten går igennem det samme, eller allerede har gjort det. Når hun starter på sprogskolen og får noget at fylde sin dagligdag med.
Det med sprogskolen og lære dansk, bliver så det næste store problem. hæ hæ
LarsKyhnau
17-03-08, 15:59
Jeg synes det er nogle fine kommentarer fra tap, kenneth og johnny. Vil blot tilføje, at det der med "moodyness" er ret almindeligt blandt filippinske kvinder. Men det er noget, som man - i lighed med så mange andre ting - lærer at vænne sig til i løbet af et parforhold. Som med andre ting er det dog vigtigt at snakke sammen løbende, så man lærer at forstå hinanden bedre. I dette tilfælde, at manden lærer at tage det med sindsro, når kvinden er "moody", og at kvinden lærer at forstå, at dette går manden på. Også i situationer, hvor det ikke har noget med ham at gøre.
Det lyder dog under alle omstændigheder som om, din kone ikke rigtig trives, og det må I altså sammen se at få gjort noget ved. Hvis hun stadig efter 2-3 år i Sverige går derhjemme og ikke har noget at tage sig til, kan jeg godt forstå, at tingene ikke fungerer. Er det tilfældet, må du prøve at tage en snak med hende og foreslå, at hun går i gang med noget arbejde eller uddannelse.
Ikke fordi du vil tvinge hende "ud og tjene penge", men fordi du ønsker det bedste for hende. Det er vigtigt, at du forklarer hende, at dit ønske om, at hun kommer i gang med noget, bunder i omsorg for hende, og ikke i økonomiske betragtninger.
Prøv evt. at vende tilbage, når I har fået snakket sammen igen, eller fortæl os med det samme lidt mere om jeres situation - altså hvad laver din kone, hvad laver du selv, har I børn og bliver de passet af din kone, hvor længe har I boet i Sverige etc.
Så kan det da være, at der er mulighed for at hente lidt mere gratis "ægteskabsrådgivning" i dette forum :-)
hej gustav - og jer andre :-)
syntes der kommer nogle gode og relevante råd. min kone har nu været i danmark i 1½ måned. jeg tror det allervigtigste er at lære sproget og at hun kan få nogle venner, gerne andre filippinere. min kone kedede sig mens jeg var på arbejde og da danskundervisning er max 15 timer pr uge var det ikke nok syntes hun.
derfor arbejder hun 20 timer pr uge i magasin. efter hun er startet med det er hun en del gladere kan jeg mærke. så et arbejde eller uddannelse og sprogundervisning er vigtigt.
det med at finde nogle filippinske venner kniber det så med. men jeg håber det kommer.
selvfølgelig savner hun filippinerne (det gør jeg squ også) men sålænge hun kan få tiden til at gå med noget fornuftigt tror jeg nok hun skal falde til. og som jeg sagde til hende den første dag - hvis hun ikke kan holde ud at være her så finder vi bare et andet sted at bo.
mvh
jesper
Johnny0665
18-03-08, 09:01
Ja, det er rigtig nok at den første tid hvor også jeg var på arbejde der var værst. Altså når hun var helt alene hjemme.
Der må være forskel på sprogskolerne. Har ikke lige talt sammen, men vil tro min kone ligger over 20 timer i ugen. Derudover er resten af hendes og til dels min fritid fyldt ud med lektier.
Synes det er rigtig flot at din kone allerede har arbejde, Jesper. Hvis jeg fortæller det til min, vil hun blive meget misundlig. :-)
Den første tid efter hun var kommet, inden hun begyndte i skole fandt vi nogle filippinere i DK gennem friendster. Hun har også kontakt til det meste af sin familie der igennem, men vi fandt også mange filipinas i DK ved at indkredse en søgning.
Et forsøg værd hvis i vil bruge lidt tid på det.
http://www.friendster.com/
Ja det er rigtig sprogskolerne har vist nok forskel i hvor lang tid der undervises ,i Nyk F hvor min kone skal gå til Aug.Tilbyder de aften underhvisning 2 gange om ugen ,3 dages dag underhvisning og 5 dages dag underhvisning i Dansk for udlændinge..
Kim P. Nyberg
18-03-08, 12:12
Kan genkende rigtig meget af det I andre skriver. Da min bedre halvdel var kommet herop, og stadig var her på turistvisum, troede hun fuldt og fast på, at hun ville blive Palle på sprogcentret. Og hun tudede, for mange her omkring, blandt andet i den lokale kirke, var ellevilde med hende, og ville gerne engagerer hende i forskellige ting. Men hun måtte ikke på grund af de strikse danske regler for turistvisum. Hun kedede sig bravt det meste af tiden, og hun fik derfor lov til at tage med mig på job et par gange om ugen.
Så kom dagen, hvor hun skulle starte i sprogcentret. Hun var naturligvis både spændt og nervøs på samme tid. Hendes frygt for at blive Palle blev gjort til skamme, da døren til klasseværelset blev åbnet, for inde bagved sad fem andre filipinas, der straks bød hende velkommen, og hun faldt omgående til ro.
Nu er hun så på barsel, og hygger sig meget med det. Hun har også udforsket byens butiksliv og gadernes indbyrdes placering, så keder hun sig, ryger junior ned i en bæresele, og så tager de på sightseeing. Eller besøger sine mange nye veninder, som hun har fundet gennem sprogcentret og når hun har studeret butikshylder.
der er nok mange ting der spiller ind her,det mindste er nok aldersforskellen
ser din kone andre filippinerne? husk filippinere er meget sociale mennesker
hvad laver hun til dagligt?har hun job? hvis ikke kan jeg godt forstå hun er lidt mopset efter 3år
i er flyttet til et helt tredie land hvilket også gør det svært, er det pga. reglerne i danmark?
tager i til filippinerne en gang imellem? eller inviterer familliemedlemmer herop?
sidder hun bare derhjemme imens du er på job,for så er problemet der hun skal ud blandt folk
lærer hun sprog svensk/dansk?
jeg kan fortælle at min kone i de 9 mdr hvor anøgningen om fammilliesammenføring blev behandlet sad og tudede dagen lang fordi hun hverken måtte gå i skole eller arb
mvh tap
Hej, synes lige jeg skylder at melde mig i debatten igen. Vil først og fremmest kommentere Tap:
Du har sikkert ret i at aldersforskellen betyder lidt, omend jeg har det med at hun til tider hellere vil til fest, jeg vil hellere arbejde. Lad os sige dette er ikke længere noget at tale om. Vi kan sagtens få plads til det. Hun er tidl. au pair har boet i Danmark 2 år, kan derfor tale dansk og hun taler et ganske udmærket dansk. Hun har på trods af sin baggrund kun med high school et rigt ordforråd og er ret veltalende. Vi kender en del Filipinere - mest i Danmark, vi besøger dem begge ret ofte, min kone kender dog endnu flere i Danmark end jeg. Nogle som hun ser ind i mellem. Hun ringer en del til Filipinerne også herfra (et tip: Sørg for at få IP telefoni Nu!!, vi betaler kun 64 øre, eller 0.08 euro cent per minut både til mobil og fastnet). Min kone kender en del Filipinere i Sverige også, men taler ikke så meget med dem. Det er ikke fordi hun sidder hjemme hver dag pga danske regler. Det er rigtigt vi bor i Sverige pga de danske regler. Vi har indtil videre 5 års opholdstilladelse + arbejdstilladelse. Det fik vi på baggrund af mit lejlighedskøb. Det at finde arbejde er dog en anden ting. Det er utroligt svært når man på papiret ikke kan svensk. Undervisningen på det der hedder "Komvux" herovre er utrolig spartansk og kritisabel. Så vi påtænker at gå til betalt undervisning (ikke mig) for at få indlæringen intensiveret. Min kone kan ikke komme på SFI (Svensk for indvandrere) fordi hun allerede kan dansk. Dette er en meget underlig regel. Hun kan akkurat nok dansk til at gøre sig forståelig, men på SFI lærer man gramatik og regler - alt det vigtige. Den avancerede undervisning på Komvux er tilpas avanceret for at hun kan følge med (stadig kritisabel og spartansk, kun 4 timer om ugen - undervisning).
Vores udfordring ligger der hvor jeg godt kunne tænke mig at hun måske læste mere, afprøvede forskellig muligheder for at afdække fremtidige ønsker. Man ved ikke hvad man går glp af, sådan er det jo. I øjeblikket ernærer hun sig ved (uofficielt) at hjælpe til med rengøring. Der er bare intet at finde i Sverige og hun ligger nederst i bunken hos AF. AF systemet herovre synes jeg også er stærkt kritisabelt.
Det ser dog ud til at vende, vi har måske mulighed for at komme ind på et universitet i Lund. Dette er dog en mulighed. Det har dog taget næsten 2 år at komme dertil.
Så glemte jeg at sige, at vi tager til Filippinerne for første gang i 3 år (for min kondes vedkommende, første gang for mig) den 29. marts og 4 uger frem. Jeg har aldrig været i østen og har heller ikke mødt svigerfamilien endnu. Jeg har fået mine vaccinationer, så skulle det være på plads. Det bliver lidt skægt at komme derned.
(et tip: Sørg for at få IP telefoni Nu!!, vi betaler kun 64 øre, eller 0.08 euro cent per minut både til mobil og fastnet).
Hvor har I jeres ip-abonnement?
Jan
(et tip: Sørg for at få IP telefoni Nu!!, vi betaler kun 64 øre, eller 0.08 euro cent per minut både til mobil og fastnet).
Hvor har I jeres ip-abonnement?
Jan
Vi kører et dansk abonnement hos Telsome. Billigt at oprette og benyttes kun til opkald fra Danmark. Hernæst benytter vi et svensk hos Digisip. Ligeledes billigt at oprette og benyttes når man ringer fra Sverige. Til at ringe ud benytter vi voipcheap.com, men man kan sikkert godt benytte andre. Anbefalingen er helt klart at oprette et nummer til at ringe ind på, benyt den billigste tjeneste til at ringe ud for. Ulempen kan være, at man har en alarm der er tilknyttet telefonnettet. Dette må man omgås ved at installere en GSM alarm, men penge for fastnet abonnementet er jo sparet, så de penge er tjent hjem igen efter et par måneder. Denne tråd var nok ikke helt den rette at poste dette i.
cabesirano
25-03-08, 19:44
Jeg bruger fascom ip telefoni, og har oprettet 3 abonnementer(danske telefonnumre), jeg har selv det ene nummer her i sverige, som gør det billigt for mig at ringe til familien i danmark, de to andre numre er installeret på filippinerne hos min kones familie, man får en ata boks (ip-telefon boks) fra fascom, i den har jeg lavet dial-plans så man i de to æsker som er på filippinerne kun kan ringe til vores ip telefon i sverige samt to vores mobil telefoner, henholdsvis ved at taste 123 eller 321. det sikrer at de ikke misbruges på filippinerne ved at der ringes til lokale telefonnumrer. fascom har 100% gratis interne kald, så gennem de sidste halve år, har min kone dagligt kontakt med familien på filippinerne måske en 1 time eller mere, og jeg har ikke betalt en krone. :-) på filippinerne har familien et smart broadband abonnement til 999p/md.
Fascom har yderligere en super funktion på deres ip platform, du kan tilmelde feks. din egen mobil telefon. du får et indringnings nummer som du ringer til, derefter taster du det telefon nummer som du vil i kontakt med, således ringer du fra TDC / Sonofon osv. for normal dansk mobiltakst + ip taksten.
LarsKyhnau
25-03-08, 20:43
Hej Gustav
Jeg kan godt forstå, at det har været en udfordring for jer at få tingene til at fungere med de forhold, som du beskriver. Bl.a. er der jo (endnu) ikke helt den samme mangel på arbejdskraft i Sverige, som vi ser her i Danmark.
At du aldrig har været i Fjernøsten gør det jo mildt sagt heller ikke lettere for dig at forstå din kone eller hendes kulturelle baggrund. Jeg tror det vil være rigtigt godt for jer begge to, og dermed også for jeres forhold, at I snart tager på jeres første besøg til Filippinerne sammen.
Et par tip i den forbindelse vil være følgende:
1) Udvis respekt for hendes familie.
2) Endnu bedre: Kom godt ud af det med hendes familie (om muligt).
3) Optræd i alle situationer med "et køligt hjerte". Tag tingene ovenfra og ned, også når du er ved at blive vanvittig over èt eller andet, som for dig at se er det rene skære idioti (og tro mig, det vil ske).
Ad 1+2: Familie er det vigtigste af alt på Filippinerne.
Ad 3: Det gælder generelt overalt i Fjernøsten, at folk vil gøre alt, hvad der er muligt, for at undgå at tabe ansigt. At hæve stemmen i en samtale eller hidse sig op er en sikker måde at tabe ansigt på, og din kone vil synes det er pinligt at være i selskab med dig, hvis det sker for ofte. Hun vil sikkert ikke sige noget, men.......
Hej Gustav
Jeg kan godt forstå, at det har været en udfordring for jer at få tingene til at fungere med de forhold, som du beskriver. Bl.a. er der jo (endnu) ikke helt den samme mangel på arbejdskraft i Sverige, som vi ser her i Danmark.
At du aldrig har været i Fjernøsten gør det jo mildt sagt heller ikke lettere for dig at forstå din kone eller hendes kulturelle baggrund. Jeg tror det vil være rigtigt godt for jer begge to, og dermed også for jeres forhold, at I snart tager på jeres første besøg til Filippinerne sammen.
Et par tip i den forbindelse vil være følgende:
1) Udvis respekt for hendes familie.
2) Endnu bedre: Kom godt ud af det med hendes familie (om muligt).
3) Optræd i alle situationer med "et køligt hjerte". Tag tingene ovenfra og ned, også når du er ved at blive vanvittig over èt eller andet, som for dig at se er det rene skære idioti (og tro mig, det vil ske).
Ad 1+2: Familie er det vigtigste af alt på Filippinerne.
Ad 3: Det gælder generelt overalt i Fjernøsten, at folk vil gøre alt, hvad der er muligt, for at undgå at tabe ansigt. At hæve stemmen i en samtale eller hidse sig op er en sikker måde at tabe ansigt på, og din kone vil synes det er pinligt at være i selskab med dig, hvis det sker for ofte. Hun vil sikkert ikke sige noget, men.......
Hej Lars,
Vi kom hjem efter 4 uger i Filippinerne forrige mandag. Jeg har mødt min svigerfamilie for første gang. Et meget specielt møde, må jeg sige. Det blev håndteret med en del humor (omend til tider lidt for plat og falde på halen agtigt) og så tålmodighed - ikke mindst respekt.
Mht punkt 1+2 dette er opfyldt. Jeg er opmærksom på det med familien og det er ret beset noget af en omvæltning for mig.
Mht punkt 3 kan jeg kun genkende det du skriver. I flere tilfælde oplevede jeg at jeg synes at min mening blev fuldstændigt trodset og der var mange situationer , hvor jeg synes min tålmodighed kom på prøve. Jeg må sige at jeg til stadighed bliver udfordret med hensyn til min tålmodighed. Jeg synes også forholdet til økonomi er meget specielt på Filippinerne.
I morgen kommer svigerfar på besøg i 3 måneder frem. Jeg håber det går godt.
Ha-ha, ja det 3. punkt tror jeg vist vi alle har prøvet, nogle gange flere gange daglig!
Hilsen,
Jan
Mit indlæg nu her vedrører noget andet end det forrige emne, men har relation til tråden.
Efter en del fiflen rundt med en kasse her hjemme - der skulle på loftet - er en oplader til et digitalkamera faldet i skraldespanden. Vi har ledt efter det, da vi ikke vidste den var faldet i skraldespanden. Skraldeposen er herefter røget ud og vi ved nu begge at opladeren er faldet derned. Den er ikke til at finde nogle steder. Resultatet er nu, at det ene og alene er min skyld at den oplader er røget i skraldespanen. Min kones reaktion er meget brutal, synes jeg. Det er som om intet er af værdi. Alt fra lamper, planter til min mors smykker jeg har foræret min kone efter min mors død, er blevet smidt ud i skraldespanden - for hvis jeg kunne være så dum at smide opladeren ud til hendes digitalkamera så er det vel i orden at man smider hvad som helst ud .... denne opfattelse har jeg fuldstændigt misforstået. Jeg forsøgte at stoppe min kone i at smide flere ting ud, da jeg prøvede at forklare hende at hun overreagerer. Hun har ikke forstået det (skyldes det aldersspændet igen? Jeg er 34, hun er 22?). Jeg er chokeret over den handling og spørger nu til råds i dette forum, for jeg ved ikke hvordan man håndterer sådan en situation. Hvad er det lige jeg har gjort galt ved at forsøge at fortælle hende at det bare er en dum oplader til et kamera og at man kan købe en ny. Jeg kan ikke se det retfærdiggører at hun smider smykker ud, som har tilhørt min mor, som jeg har foræret hende. Er det mig, eller er det den Filippinske kultur at man overreagerer sådan?? Bør jeg ikke sætte foden ned her? Hun har ikke sagt et ord i 2 dage. Hjælp.
jeg er rystet,en fuldstændig uacceptabel opførsel efter min mening for en sk... oplader til hvad en 100kr?
jeg ville seriøst overveje om det ikke er konen der skulle smides ud!!
totalt respektløst over for dine mors ting,der er en der trænger gevaldigt til at blive sat på plads
mvh tap
jeg er rystet,en fuldstændig uacceptabel opførsel efter min mening for en sk... oplader til hvad en 100kr?
jeg ville seriøst overveje om det ikke er konen der skulle smides ud!!
totalt respektløst over for dine mors ting,der er en der trænger gevaldigt til at blive sat på plads
mvh tap
Den koster måske 500 kr, det er en oplader til et Casio kamera der ikke er til opdrive nogle steder. Som sædvanlig er det mig, der forsøger at bygge bro og nu vil købe en ny oplader. Jeg er dog også rystet.
Øhh, med chance for at blive udsat for verbale angreb så mener jeg, at du skal sætte foden meget hårdt ned endda.
Det er aldrig rart at blive udsat for "the silent treatment", men det er desværre en meget normal reaktion fra Filippinske piger. Sagen er, at de ikke føler sig sikre nok til at tage en diskusion, hvorfor de hellere klapper i og spiller fornærmet sålænge det nu varer.
Du bliver nødt til at forklare hende kort og klart at hendes reaktion er barnlig og umoden. Et uheld er et uheld og hun må holde op med at spille op på den måde.
Forskel i alder har ikke meget med det at gøre. Jeg er 44 år, min kone er 25 år, men hun ville aldrig i livet finde på at opføre sig på den måde. Det ligger simpelthen bare ikke til hende.
Der må du nok mande dig op og sætte foden ned som du selv skriver, at smide arve smykker ud er uacceptabelt.
Den der "silent treatment" kender man kun for godt selv (har vært gift med min dejlige filippinske kone i 8år). Silent treatment er meget værre end at få "skæld ud".
Picamaro og Samarjan,
Jeg ved udmærket godt hvad i mener hvad angår "The silent treatment".
Jeg kan dog til de interesserede parter sige, at nu går det godt. Som så mange gange før mødes vi på mirakuløs vis på "mindten" igen. Jeg håber at vi begge har lært noget nu. Som dansker er man bare ikke vant til at modparten ikke siger noget for sig selv, men bare vælger at holde inde. Det er forfærdeligt fordi man føler at man bliver ignoreret, trodset. Det er en grænse jeg tror danskere / skandinavere har svært ved at acceptere, men som man bliver nødt til at acceptere (er jeg bange for). Til gengæld kan jeg bedre lide at lægge det bag mig, når det går godt. Hvis man så kan mærke at man er på vej ud i noget lignende på et senere tidspunkt, så er det eneste man kan gøre er at undgå det. Sådan tror jeg det er.
vBulletin® v3.8.4, Copyright ©2000-2012, Jelsoft Enterprises Ltd.