PDA

Se fuld version : Hjælp til planlægning


Rikke J
24-03-08, 10:39
Hej Alle

Min mor og jeg er ved at planlægge en tur til Filipinerne til jan. '09. Vi har kun 3 uger til at rejse i, og vil naturligvis gerne se så meget som muligt :-) Men vi har brug for lidt hjælp! Jeg har læst en del om Filipinerne, og synes det lyder meget tiltalende, men tilgengæld svært at finde ud af, hvor meget der egentlig er realistisk at nå på så kort tid. Vi vil gerne ud og se noget - kultur, oplevelser - møde rare mennesker, slappe af på stranden, snorkle og nyde livet og naturen. Og gerne opleve de steder der ikke nødvendigvis er overrendt af andre turister - men det vil vi nok allesammen ;-)
Har I nogen forslag til hvad vi skal se, og hvor meget vi kan nå rundt?

På forhånd tak!
Rikke

tap
24-03-08, 15:11
når i nu rejser i januar til filippinerne ville jeg helt klart tage til ati-ati-han(filippinernes mardi gras) som er den største af alle de mange festivaler der er året rundt på filippinerne,den foregår i den 3. uge i januar i byen Kalibo med en kæmpe afslutning i weekenden 16-18 jan.
her kommer man også tæt på lokalbefolkningen,og da i samtidig ønsker at slappe af på stranden og snorkle kan det kombineres med et ophold på øen boracay som kun er 1,5 times kørsel derfra samt en mindre sejltur på ca. 20 min.
mvhtap

Niels
24-03-08, 17:44
Hej Rikke

For det første er det en rigtig god ide at tage til Filippinerne. Det vil I ikke fortryde.

Januar er højsæson og det har en indflydelse på priser, men vejret burde være godt. Det har det så ikke været i år, men det er en anden sag.

Prøv at søge lidt rundt i forummet. Brug søgefunktionen. Den er god.
Kig på Palawan, Bohol, Boracay.

Tap's forslag tror jeg er godt og helt givet en oplevelse helt udover det sædvanlige.

Jeg har en kæphest og det er Visayas. Visayas er Cebu, Bohol, Negros, Samar, Leyte og en del flere øer.

Min anbefaling til en førstegangs tur, ville være. Tag væk fra Manila og flyv til Cebu City. Der kan man godt bruge lidt tid. Tag en hurtigfærge til Bohol og der kan man godt bruge nogle dage. Fra Bohol til Dumaguete med hurtigfærge og der kan også bruges nogle dage.

Det er meget nemt at komme fra Negros til Cebu og man kan udforske den sydlige del af Cebu. Moalboal kunne være et mål.

Så kan man futte op ad Cebu og flyve derfra til Manila eller man kan flyve fra Dumaguete.

Det som er det gode ved denne tur er at man ikke bruger ret meget tid på transport.
Det kan ellers godt være lidt af en udfordring på Filippinerne.

Kig lidt omkring, der er jo god tid :-)

Bedste hilsner

Niels

Harly
24-03-08, 20:26
Nu er det som om, at Niels ikke er helt klar over, at Panay, og dermed Boracay også hører til Visayas. Så det at opleve Ati-ati-han i Kalibo, vil være en naturlig del ved et besøg i Visayas i januar.

Rikke J
25-03-08, 21:52
Hej :-)
Og tak for jeres svar!

Sig mig, hvad er den der festival for noget? Er det optog eller musik i gaderne eller hvordan?

Umiddelbart havde jeg tænkt noget i stil med:
Ankomst Manilla -> videre til Cebu med Superferry (eller fly) - et par dage på Cebu og videre til Bohol (Tagbilaran) - en uges tid der, tilbage til Cebu -> Puerto Princesa med fly - en uges tid der og så tilbage til Manilla med fly.
Lyder det helt tosset? Vi har før rejst en del, hvor vi kun har haft et par dage samme sted, og det har vi ikke lyst til denne gang. Man når ikke at slappe ordenligt af, og heller ikke at se sig nok omkring.
Så hvis jeg skulle skifte noget ud for Borocay, hvad skulle det så være synes I?

På forhånd tak :-)

Rikke

LarsKyhnau
26-03-08, 12:21
Hej Rikke

Jeg vil klart anbefale jer at bruge indenrigsfly på ruten mellem Manila og Cebu i stedet for færge. Merprisen er helt marginal, og en færgetur tager omkring 24 timer. Tager I færgen skal det udelukkende være for oplevelsens skyld.

Både Bohol og Palawan er helt sikkert nogle spændende steder at besøge, og også mere spændende end Boracay. Sidstnævnte er bare en lille ø på 3 km med en hvid sandstrand og en masse festglade mennesker fra hele Verden.

For at reducere jeres transporttid yderligere vil jeg foreslå jer at flyve Manila-Tagbilaran (Bohol) i stedet for Manila-Cebu. Herefter kan I så tilbringe et par dage på Cebu på jeres vej videre til Palawan, hvis I har lyst til det. At komme forbi Cebu 2 gange i løbet af ferien synes jeg ikke, der er nogen grund til. I kan se Cebu Pacifics rutenet og afgangstider samt købe billetter her:

http://www.cebupacificair.com/

Mvh. Lars

LarsKyhnau
26-03-08, 12:27
P.S. Når I skal fra Palawan og retur til Manila, kan I med fordel vælge at flyve med Seair, som har afgange fra den nordlige del af Palawan, i stedet for at tage hele vejen tilbage til Puerta Princesa - hvis I altså har fundet vej op nordpå, men det har I jo nok.....

http://flyseair.com/shortcuts/routemap.php

Niels
26-03-08, 14:52
Hej

Jeg vil blot også anbefale at man lader Super Ferry sejle sin egen sø. Jeg har prøvet det fra Manila til Cebu og det er en lang tur. Vi havde endda en suite og så er prisen helt ude i hampen i forhold til at flyve. Vi havde godt vejr, men turen var overraskende lidt spektakulær, da man ligger langt fra kysterne og ikke kan se ret meget. Det er kort sagt spild af tid, selvom det i teorien lyder rigtig hyggeligt.

Synes de korrektioner Lars er kommet med til din iøvrigt fine plan, er lige i øjet.

Det med Boracay, må andre og mere vidende svare på.

Bedste hilsner

Niels

Rikke J
26-03-08, 17:08
Og endnu engang TAK :-) Hvor er det dejligt med al den hjælp! Jeg var ellers ved at gå lidt kold i Filipinerne, fordi det virkede for uoverskueligt - men det her forum er jo perfekt :-)

Mht. Superferry, så var det udelukkende for oplevelsen, og fordi jeg forventede at man i det mindste kunne se bare lidt - og iøvrigt få en 24timers Cruise-fornemmelse ud af det ;-) Men jeg tror vi hopper på flyet istedet :-)
Jeg vidste ikke at jeg kunne komme direkte til Bohol fra Manilla, men det passer mig ganske fint!
Jeg takker mange gange for links og forslag :-)
Så håber jeg at Borocay-kyndige også kommer med et bidrag. Og ja, jeg ved godt der er lang tid tid, men jeg kan nu godt li at have noget dejligt at se frem til, og iøvrigt gå og nusse lidt med hen over sommeren :-) Ikke at det bliver mere planlægning end de grove træk i virkeligheden. Min mor er bare glad for at jeg gider sørge for det - bare hun kommer med :-)

Mange hilsner
Rikke

Harly
26-03-08, 20:29
Hej Rikke j
du kan jo lige prøve dette link:
http://www.philippinecountry.com/philippine_festivals/ati-atihan_festival.html.

Boracay: Øen med en af verdens bedste badestrande, afslapning og fest og farver.
Det er nok de ord der bedst beskriver den ø, jeg pt. kun har besøgt 3 gange, endnu.
Men den er også et godt udgangspunkt for os til familiebesøg, det er nok det der trækker mest.

PNO
27-03-08, 14:27
Hej Rikke

Ligesom Niels har jeg prøvet Superferry turen, men mens fik solskinsvejr fik jeg en tyfon istedet. Bestemt ikke morsomt, så det er et klogt valg at tage flyet istedet.
Med hensyn til Boracay, så er vi et par stykke der besøger stedet i starten af maj, derefter må vi se hvordan reaktion er :)

Med hensyn til fly så kan du finde de allerfleste links via denne: http://www.travelphil.com/internet_eng/index.html

Skal du bruge en rejseguide over Filippinerne, så er det BOGEN !

Hilsen

PNO

henrik
27-03-08, 17:51
Hej Rikke
Når i nu for første gang skal til ph i 3 uger så prøv ikke stresse med at rejse rundt alt for mange steder på en gang.Det beste ved dette land er jo at man efter en kort stund lige pluselig går lige så langsomt som de indfødte..hehehe og det er noget man først mærker når man kommer hjem til dk igen og skal finde den danske rytme hvor alting skal gå helvedes stært med alt hvad man foretager sig.En ting er sikkert i ph hvis i vil se mest muligt så brug indenrigsfly nemt og billigt og i kommer hurtiger rundt til jeres destinationer.Lidt anbefalninger brug kun 2dage i manila og så vidre til boracay til cebu og bohol+panglao og så til el nido=palawan hvis i har nogle dage til overs kunne i evt avslutte jeres ferie i laoag=pagudpud+vigan.
PS.En god bog er bla lonely planet philippines til ca 275,ookr

LarsKyhnau
27-03-08, 18:08
Hej Rikke
Når i nu for første gang skal til ph i 3 uger så prøv ikke stresse med at rejse rundt alt for mange steder på en gang.Det beste ved dette land er jo at man efter en kort stund lige pluselig går lige så langsomt som de indfødte..hehehe og det er noget man først mærker når man kommer hjem til dk igen og skal finde den danske rytme hvor alting skal gå helvedes stært med alt hvad man foretager sig.En ting er sikkert i ph hvis i vil se mest muligt så brug indenrigsfly nemt og billigt og i kommer hurtiger rundt til jeres destinationer.Lidt anbefalninger brug kun 2dage i manila og så vidre til boracay til cebu og bohol+panglao og så til el nido=palawan hvis i har nogle dage til overs kunne i evt avslutte jeres ferie i laoag=pagudpud+vigan.
PS.En god bog er bla lonely planet philippines til ca 275,ookr

Helt enig med Henrik. Kan man klare at læse engelsk eller evt. tysk findes der dog en både bedre og billigere rejseguide end Lonely Planet, nemlig Philippine Travel Guide, som er skrevet af tyskeren Jens Peters. Denne kan erhverves for cirka 200 DKK. Opbygning og lay-out minder meget om Lonely Planet, hvilket ikke er så underligt, idet Jens Peters tidligere skrev for dem. Man kan derfor nærmest betragte hans bog som en "uofficiel" og mere omfattende udgave af Lonely Planet. Den engelske udgave fra 2005 er således på 888 sider, hvilket primært skyldes, at han også bruger tid og plads på at beskrive de mindre kendte steder i landet. 888 sider lyder måske overkommeligt, men det er det ikke, for en bog som denne kan og bør naturligvis bruges som et opslagsværk.

Bogen kan bl.a. bestilles via Amazon i UK, Tyskland m.m. Man kan finde links hertil på Jens Peters hjemmeside:

http://www.travelphil.com/internet_eng/index.html

Rikke J
28-03-08, 17:57
Tak skal I have :-)

Nu har jeg i hvertfald en masse gode ideer, og kan snart bestille billetten! Så kommer det andet senere :-)

Iøvrigt, så nej, vi gider ikke stresse rundt denne gang. Der skal være tid til at opleve og mærke landet. Og så må vi se det vi når :-) Det er jo ret begrænset hvor meget man kan se nogen steder, når der kun er 3 uger til rådighed.

Rigtig god weekend!

Mange hilsner
Rikke

Samarjan
29-03-08, 01:05
Afhængig af om i er i nærheden, er i da velkomne til at smide et indlæg ind her, når i er herude. Hvis vi er hjemme på Samar kan vi godt huse jer et par dage, hvis i vi se noget, der ligger langt væk fra turiststeder.
Jeg håber i får en god tur. Lad være med at planlæg alt for detaljeret. Tingene har det med at ændre sig herude, så man lærer at flyde med begivenhederne.
Faktisk vil jeg normalt anbefale, at man bare tager den med ro og prøver at tøjle sin utålmodighed (nemmere sagt end gjort). Hvis i har lagt en plan over hvor i vil tilbringe jeres tid, vil jeg anbefale at i for hvert sted tilføjer et sted eller to som back-up i tilfælde af aflyste flyvninger, misforståede bookinger etc. Hvis man har en back-up plan, behøver man ikke stå og hidse sig op, hvis der går lidt kludder i det.

Rikke J
04-04-08, 23:20
Tusind tak for dit yderst gæstfrie tilbud! Hvis vi kommer i nærheden så giver jeg lyd :-)
Men ellers, så nej, vi skal ikke planlægge alt for meget! Vil gerne have muligheden for at gøre lige præcis hvad vi har lyst til, men samtidig vil jeg jo også rigtig gerne have nogen input til hvad der ville være fantastisk at opleve :-)