Se fuld version : Visum til dk
Hej
Lad mig først sige super forum, har allerede fået svar på en del spørgsmål, ved at læse herinde.
Ja, endnu et visum indlæg... Jeg har læst herinde om mulighederne og problemerne ved at få turist-/kærestevisum til Danmark, men jeg har lidt mere specifikke spørgsmål, som jeg håber nogen har erfaring med og kan svare på.
Jeg kunne godt tænke mig at høre hvor realistisk I mener det er, for min veninde at kunne få visum. Problemet er først og fremmest at hun ikke har noget arbejde og heller ingen familie. Dernæst har hun intet ID kort, som jo selvfølgelig skal bruges til at kunne få lavet pas. Hvad skal der til for at kunne få lavet et ID? Og kan der være nogen problemer forbundet med det?
Passet er der vel ingen problemer med at få lavet når hun først har et ID.
Så kommer vi til visum; jeg synes at have læst at udlændingestyrelsen lægger stor vægt på at ansøger har arbejde. Gælder dette også for den landekategori som Filippinerne tilhører?
Hvad med forskellen på turistvisum og "kærestevisum"? Her tænker jeg specielt på at hvis hun ikke har noget arbejde dernede, så bliver den nok svær at forklare, at hun er turist her i landet.
Det skal nok lige siges at jeg HAR mødt hende, var dernede her i marts, så det er ikke bare sådan en "tilfældig" internet-kæreste.
Spørg endelig løs, hvis der skulle være relevante informationer jeg har udeladt, der har indflydelse på besvarelsen af mine spørgsmål.
Mvh
Winz
hej winz
der er ingen forskel på turist visum og kæreste visum for danmark har ikke noget der hedder kærestevisum det din kæreste skal gøre er at søge et turistvisum/schengenvisa på 90dg. hvor du står som personen der har inviteret hende herop samt vil stå for alt det økonomiske,da din kæreste ikke har noget job og du vil herefter blive bedt om at stille en bankagaranti på pt. 54.813 kr. som bliver annuleret når din kæreste igen har forladt schengen inden de 90 dage er gået.
du siger hun ingen famillie har ? det lyder utroligt når hun er filippiner nå men ang. id kort så lyder det mere som om hun skal have en masse papirer: dåbs/fødselsattest straffeattest m.m.
her er et udpluk fra udlændinge service:
Følgende lande er for tiden placeret i den del af immigrations-landegruppen, hvorfra en ansøger ikke skal have tilknytning til den person, der bor i Danmark:
Benin, Burma (Myanmar), Congo (Brazzaville), Filippinerne, Libyen, Mongoliet, Niger, Peru, Tanzania og Thailand.
For statsborgere fra denne gruppe gælder, at der som udgangspunkt gives visum til ansøgere fra disse lande uanset hvem, de ønsker at besøge, herunder venner og bekendte. Det er således ikke en betingelse for denne gruppe, at ansøgeren har en bestemt tilknytning til den person, som bor i Danmark.
For hele immigrations-landegruppen gælder det, at udlændingemyndighederne kan betinge et visum af en økonomisk garanti på 54.813 kr. (2008-niveau). Der stilles dog ikke krav om økonomisk sikkerhedsstillelse i forbindelse med visumansøgninger fra ægtefæller, faste samlevere, mindreårige børn og forældre.
Udlændingeservice kan således efter en individuel og konkret vurdering stille krav til den person, ansøgeren skal besøge i Danmark, om en økonomisk garanti. Som eksempel kan nævnes de tilfælde, hvor en visumansøgers tilknytning til hjemlandet er usikker, fx på grund af ansøgerens manglende beskæftigelse og unge alder. Et andet eksempel kan være de tilfælde, hvor en visumansøger ønsker at besøge sin kæreste eller forlovede i Danmark, og hvor der er en risiko for, at ansøgeren tager længerevarende ophold i Danmark eller i de øvrige Schengen-lande.
held og lykke
mvh tap
for at få pas port skal hun bruge
1. fødsels attest with authentication
2. barangay clearance
3. nbi or judicial clearance
Der er sikkert flere krav.??
Prøv evt at søge på philippine immigration visa
Ps. Har heller aldrig hørt om en filipiner uden familie.
Venligst Henrik
LarsKyhnau
30-03-08, 20:53
Hej Winz
Det er intet problem for din kæreste at få lavet alle de papirer, som er nødvendige, men naturligvis vil det kræve en del tid og arbejde. Hvis hun ikke allerede har en kopi af sin fødselsattest er første skridt at få fat i en sådan, hvilket kræver, at hun tager hen på folkeregisteret (civil register) i sin fødeby.
At din kæreste ikke har noget arbejde er mindre væsentligt. Det betyder blot, at hun ikke kan opnå et visum, uden at en i Danmark bosiddende person (dig) inviterer hende og skriver under på at ville dække hendes udgifter under opholdet. Dette ville i sagens natur også være tilfældet, hvis hun havde et job, hvor hun f.eks. tjente 1000 DKK om måneden, idet myndighederne da stadig - og helt korrekt - ville vurdere, at hun umuligt kunne have råd til at rejse til Danmark på ferie, og at der derfor måtte "stikke noget under" i.f.m. en ansøgning om et alm. turistvisum.
Mvh. Lars
Hej
Tusind tak for super brugbare svar.
Jeg vil straks gå videre med planerne. Har dog lige et par enkelte specifikke spørgsmål mere :) Hvilke oplysninger skal der være i invitationen ? Og kan jeg faxe den til hende i stedet for at sende med post ? Og er det rigtigt forstået at det koster ca. 5000p at få lavet pas ? Og hvad koster visum ca. ? Hvor lang tid tager det at få lavet pas og visum ?
Det kommer sikkert flere spørgsmål. Tusind tak for hjælpen indtil videre.
LarsKyhnau
01-04-08, 12:03
Hej Winz
Procedurer, krav og priser på et schengenvisum er f.eks. beskrevet på den norske ambassades hjemmeside:
http://www.philembassy.no/
At det koster cirka 5.000 peso at få lavet et pas skal såmænd nok være rigtigt. Herudover kan der så løbe lidt rejseudgifter på, idet ansøgeren skal møde personligt op i en større by som f.eks. Cebu eller Manila for at få sit pas.
Regn med, at der samlet set kan gå op imod ½ år med processen. Måske kan I være heldige, at det går hurtigere, men så bliver I ikke skuffede. Som mange har berettet i tidligere indlæg er der ofte store problemer med den norske ambassade i Manila.
Hej Lars
Kan du pege mig til det sted på ambassadens side hvor der står noget om visum fra Filippinerne til Danmark? Jeg kan umiddelbart kun finde noget om den anden vej.
Hej winz.
Du kan event. bruge dette link:
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/visum/hvem_er_visumpligtige.htm
Hej igen
Så er det ved at være på plads med alle papirerne og passet. Så kommer turen til invitationen jeg skal skrive. Først og fremmest, hvilke oplysninger skal skal der stå i den og generelt hvordan skal den "bygges op" ? Og kan jeg faxe den til hende (sidste gang jeg sendte et brev til Filippinerne, gik der 3 uger før det nåede frem) ?
Jeg håber der er nogen der vil give mig detaljeret hjælp til invitationen.
Jeg beklager hvis jeg lyder lidt hjælpeløs her, men jeg vil meget gerne være sikker på ikke at få afslag, så der bliver endnu mere ulidelig ventetid.
Hej Winz
Du kan overveje at bruge eksempel som Jan har givet - se tråd http://www.filippinerne.dk/forum/showthread.php?t=1268
I tråden kan du også læse at jeg skriver om legalisering. Ikke så mange nævner dette, men det var et krav jeg blev stillet over for i sin tid. Og da jeg ville være sikker på at alt var korrekt, ja så gennemførte jeg kravet. Så undersøg via den filippinske ambassade om du skal via notar og ellers hele møllen igennem som jeg var.
Du bør sende dit brev med DHL. Koster mere men du er sikker på at det kommer frem og ret så hurtig.
Ps. Jeg fik i sin tid en standard til brevet fra det tidligere filippinske konsulat. Jeg finder det lige frem.
Place and date
I, Xxxxxx Xxxxxxx, Danish citizenship, of legal age, single and with residence and postal address at Xxxxxxxx xx, xxxx Xxxxxxxx, Denmark after being sworn to in accordance with law, hereby, depose and say:
That I am citizen of Denmark and employed as Xxxxxxx by xxxxxxxxxxxxxxxxxx.
That I wish to invite Miss Xxxxxx Xxxxxxxx who is my fiancée with a residence and postal address at Xxxx XXxxxxxxxx, Xxxx X, Philippines to visit me in Denmark as a tourist.
That I am executing this Affidavit to support her travel here in Denmark.
And that, for this purpose I have sufficient and adequate financial capacity to defray all expenses in connection with her travel abroad and that she will not be a public charge or liability that would embarrass my family and/or the Philippine government.
IN WITNESS WHEREOF, I have hereunto affixed my signature this Friday of November 15, 2002 at Copenhagen, Denmark.
(Affiant signature)
------------------------------------
Det var dokumentet som jeg fik det af den tidligere filippinske ambassade. Du kan bare klippe det ind i en tekstbehandlingsfil, indsæt de manglende data, datoer m.m.. Så skal du måske lige sætte det lidt op....
dkpinoy det er super, tusind tak!
for at få pas port skal hun bruge
1. fødsels attest with authentication
2. barangay clearance
3. nbi or judicial clearance
Der er sikkert flere krav.??
Prøv evt at søge på philippine immigration visa
Ps. Har heller aldrig hørt om en filipiner uden familie.
Venligst Henrik
1). Birth certificate with authentication
2). to gyldige ID kort (kørekort, TIN, SSN eller lign)
3). Voters affidavite
Så skulle det pas være hjemme.
vBulletin® v3.8.4, Copyright ©2000-2012, Jelsoft Enterprises Ltd.