dobbelt statsborgerskab

[tap]

http://jp.dk/uknews/politics/article1307032.ece

tap

[Samarjan]

Før vores datters fødsels sidste år sendte jeg en længere mail til Indfødsretskontoret, hvor jeg spurgte om vores datter ville opnå dobbelt statsborgerskab ved fødslen i Filippinerne, og nedenstående var deres svar (de misforstod dog at jeg skulle bo i Singapore og ikke i Filippinerne, men det er vist ligegyldigt. Årstallet er også forkert det skulle være 2000).


Dato: 17.09.2007
Kontor: Indfødsretskontoret
J. nr.: 2007/36-3183
Sagsbeh.: CIG


Ved e-post af 10. juli og 12. juli 2007 har De anmodet Integrationsministeriet om at oplyse, hvorvidt Deres barn erhverver dobbelt statsborgerskab (dansk/filippinsk). De har desuden anmodet ministeriet om at oplyse, hvorledes De kan sikre Deres barn et bevis for dansk indfødsret og et dansk pas.

De har oplyst, at De er dansk statsborger, at De er bosat i Singapore, at De siden 2004 har været gift med en filippinsk statsborger, samt at De venter Deres første barn til august.

Ministeriet kan oplyse, at den danske indfødsretslovgivning bygger på et princip om i videst muligt omfang at begrænse dobbelt statsborgerskab.

Denne hovedregel fraviges alene i de tilfælde, hvor Danmark gennem en international aftale er forpligtet hertil. Som eksempel herpå er børn, der ved fødslen automatisk erhverver fremmed statsborgerskab samtidig med dansk indfødsret, fordi de har forældre med forskellig nationalitet.

Ministeriet kan oplyse, at ifølge § 1, stk. 1 i lov om dansk indfødsret, jf. vedhæftede lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004 om dansk indfødsret, erhverver et barn dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen eller moderen er dansk.
Er barnets forældre ikke gift, og er kun faderen dansk, erhverver barnet kun dansk indfødsret, hvis det er født i Danmark.

Deres barn har således automatisk erhvervet dansk indfødsret ved fødslen.

Såfremt Deres barn tillige har erhvervet filippinsk statsborgerskab ved fødslen, vil Deres barn få dobbelt statsborgerskab, hvilket er i overensstemmelse med de danske indfødsretsregler.

Ministeriet kan endvidere oplyse, at der ikke efter den danske indfødsretslovgivning stilles krav om, at en person, der har erhvervet dobbelt statsborgerskab ved fødslen, på noget tidspunkt skal vælge mellem disse statsborgerskaber. Det er således muligt efter danske regler at have dobbelt statsborgerskab hele livet.

Hvis Deres barn på baggrund af det ovenstående har erhvervet dobbelt statsborgerskab, kan De modtage bevis for Deres barns indfødsret ved at udfylde og indsende skemaet ”ansøgning om bevis for dansk indfødsret” til Integrationsministeriet eller Deres nærmeste danske repræsentation. De kan samme steds rekvirere ansøgningsskemaet.

Ved indsendelse af skemaet bedes De vedlægge kopi af egen fødselsattest, barnets fødselsattest, og kopi af Deres vielsesattest.

De kan endvidere få udstedt et dansk nationalitetspas til Deres barn ved henvendelse på det nærmeste danske ambassade/ konsulat. De skal medbringe Deres eget pas, Deres vielsesattest samt barnets fødselsattest.




Ministeriet beder Dem endvidere bemærke § 8 i lovbekendtgørelsen, hvorefter den, der er født i udlandet og aldrig har boet her i riget og ej heller har opholdt sig her under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, taber sin danske indfødsret ved det fyldte 22. år, medmindre den pågældende derved bliver statsløs. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, eller den, han bemyndiger dertil, kan dog efter ansøgning indgivet inden dette tidspunkt tillade, at indfødsretten bevares.

Hvis De har yderligere spørgsmål vedrørende dansk indfødsret, er De velkommen til at rette henvendelse til ministeriet på ny. De kan også benytte ministeriets hjemmeside på www.nyidanmark.dk.

Ministeriet beklager den sene besvarelse af Deres henvendelse.

Med venlig hilsen

Birgitte Borker Alberg

[Samarjan]

Problemet er altså kun voksne, der er født med kun et statsborgerskab. Børn af blandede ægteskaber vil have deres dobbelte statsborgerskaber for life, med mindre de ikke opfylder den regel, der siger at de skal have opholdt sig i landet i minimum 1 eller 2 år, inden deres fyldte 22 års fødselsdag. De skal også sørge for at søge om at bibeholde deres Danske statsborgerskab, og denne ansøgning skal indsendes tidligst efter deres 21 års fødselsdag og senest inden deres 22 års fødselsdag.

Ved udstedelsen af et Dansk pas som til vores datter vil CPR-nummeret i passet være f.eks 280707-xxxx. Dette er vores datters CPR nummer indtil videre. Det bliver først ændret, når jeg atter melder tilflytning i folkeregisteret igen. Min lejlighed er fremlejet, så min nuværende adresse er officielt i Filippinerne, men da det stadig er min lejlighed, er jeg stadig tilmeldt, bare uden en Dansk adresse. Forvirret? Ja, det bliver man let af bureaukratiet.

Hilsen,
Jan

[LarsKyhnau]

Hej Jan

Det er fint, at du postede dit svar fra myndighederne her. Jeg kan jo så se, at jeg faktisk er blevet misinformeret af mit lokale folkeregister. Min datter har således IKKE dansk indfødsret, idet jeg er hendes far, hun er født i udlandet, og vi var ikke gift, da hun blev født. Underligt nok diskriminerer man altså her børn af forældre, som er født uden for ægteskab. Det synes jeg egentlig er udtryk for en temmelig forældet tankegang. Min datter kan jo ikke gøre for, at hendes mor og jeg ikke havde nået at gifte os, da hun blev født. Denne lovgivning er da sikkert også omtrent 100 år gammel, og ingen har så fundet anledning til at bringe den i overensstemmelse med moderne normer og livsformer.

Jeg synes det er glimrende, at Ny Alliance bringer spørgsmålet om dobbelt statsborgerskab op, og det bliver interessant at se, hvordan regeringspartierne stiller sig til forslaget. Birthe Rønn Hornbæk har tilsyneladende allerede for et år siden udtalt sig negativt med nogle besynderlige og forvrøvlede argumenter om, at det er til skade for folk at have dobbelt statsborgerskab. Dette argument kan jo let skydes ned allerede derved, at en lovliggørelse af dobbelt statsborgerskab ikke vil tvinge folk til at have et sådant, men alene give dem muligheden. Men anyway, uanset hvor syge argumenterne måtte være, så ser det altså ud til, at Venstre her har lagt sig fast på sin åbenbart nærmest ubrydelige solidaritet overfor Dansk Folkepartis anti-globaliserings synspunkter.

Tom Bencke fra K har derimod udtalt sig positivt, så nu bliver det lidt spændende at se, hvad der sker. Altså om Tom og evt. resten af den konservative gruppe bliver banket på plads af Venstre, så man kan fastholde den sædvanlige blokpolitik. Forslaget rammer jo lige midt ned i "værdidebatten", altså hvordan vi skal forholde os til, at Danmark for længst er blevet en del af et større internationalt samfund. Men omvendt burde det vel ikke være så "farligt" for regeringen endda, og man kan næppe påstå, at man er bundet af noget forlig med Dansk Folkeparti på området.

Alt i alt en spændende ny vinkel på debatten, og det første konstruktive, der er kommet fra Ny Alliance, i meget meget lang tid. Jeg må indrømme, at jeg mentalt set forlængst havde lagt det parti i graven, men måske har de alligevel en snert af berettigelse og overlevelseschance, når alt kommer til alt.

[Samarjan]

Lars,
I det øjeblik dig og din kæreste gifter jer, vil din datter opnå dobbelt statsborgerskab ifølge de nuværende regler.
Jeg har ellers samme mening omkring reglerne som dig med hensyn til dobbelt statsborgerskab.
Jeg mener blandt andet, at det er latterligt at ens ægtefælle ikke også kan falde ind under denne ordning, da det altså er latterligt, at man står der med sin familie, hvor ens børn har dobbelt (og dermed Dansk indfødsret) statsborgerskab, jeg har Dansk statsborgerskab, men min hustru skal stadig igennem møllen på den Norske Ambassade, hver gang vi vil rejse til Danmark.
Der er dog en fordel ved børnenes dobbelte statsborgerskab. Hvis jeg havde arbejde i Danmark og vores børn ifølge ovenstående brev fra indfødsretskontoret har Dansk statsborgerskab, vil US jo have mere end almindelig svært ved at argumentere med hensyn til tilknytnings kravet, da familiens indkomst vil komme fra Danmark og børnene er Danske statsborgere.

Jeg har faktisk reglerne om Dansk statsborgerskab et eller andet sted på min computer. Jeg skal prøve at finde dem og poste dem her.

Hilsen,
Jan

[Samarjan]

Lars,
Herunder følger lov om Dansk Indfødsret. Jeg tror paragraf 2 vil have din interesse.
Det er delt i to på grund af mængden af tekst.

Bekendtgørelse af
lov om dansk indfødsret

Herved bekendtgøres lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 113 af 20. februar 2003, med de ændringer, der følger af lov nr. 311 af 5. maj 2004.
§ 1. Et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen eller moderen er dansk. Er barnets forældre ikke gift, og er kun faderen dansk, erhverver barnet kun dansk indfødsret, hvis det er født her i riget.
Stk. 2. Hittebarn, som bliver fundet her i riget, anses, indtil andet oplyses, som havende dansk indfødsret.

§ 2. Har et barn af en dansk far og en udenlandsk mor ikke erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, erhverver barnet dansk indfødsret ved forældrenes indgåelse af ægteskab. Det er en forudsætning, at barnet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse er ugift og under 18 år.

§ 2 A. Et udenlandsk barn under 12 år, der er adopteret ved en dansk adoptionsbevilling, bliver dansk statsborger ved adoptionen, hvis barnet adopteres af et ægtepar, hvor mindst én af ægtefællerne er dansk statsborger, eller af en ugift dansk statsborger.
Stk. 2. Dansk indfødsret erhverves fra det tidspunkt, hvor adoptionens retsvirkninger indtræder.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor barnet er adopteret ved en udenlandsk afgørelse, der anerkendes i medfør af adoptionslovens § 28, stk. 2.

§ 2 B. Et ægteskab, der er indgået af en person, som i forvejen er gift, har ingen retsvirkninger efter denne lov, så længe begge ægteskaber består.

§ 3. Den, der er statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige og opfylder betingelserne i stk. 2 eller stk. 3, erhverver dansk indfødsret ved over for et statsamt, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland at afgive erklæring herom.
Stk. 2. Erklæring kan afgives af personer, der
1) er fyldt 18, men endnu ikke 23 år,
2) på erklæringstidspunktet har bopæl her i riget,
3) har haft bopæl her i riget i sammenlagt mindst 10 år, heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år,
4) er ustraffede og ikke er idømt foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9, og
5) ikke er sigtede for en straffelovsovertrædelse.
Stk. 3. Erklæring kan endvidere afgives af personer, der
1) har erhvervet statsborgerret i Finland, Island, Norge eller Sverige på anden måde end ved naturalisation,
2) er fyldt 18 år,
3) har haft bopæl her i riget i de sidste 7 år, og
4) ikke i løbet af denne tid er idømt frihedsstraf eller foranstaltning, der kan ligestilles med frihedsstraf.
Stk. 4. Ved anvendelsen af stk. 2, nr. 3, ligestilles bopæl i et andet nordisk land med bopæl her i riget, dog kun i det omfang bopælstiden i det andet nordiske land ligger mindst 5 år forud for erklæringens afgivelse og før den erklærendes fyldte 16. år.
Stk. 5. Personer, som på grund af en sigtelse for en lovovertrædelse ikke kan erhverve dansk indfødsret ved erklæring, jf. stk. 2, nr. 5, kan afgive ny erklæring inden for 1 år efter, at der er truffet endelig afgørelse i sagen, selv om den pågældende forinden er fyldt 23 år, hvis den pågældende ikke findes skyldig i lovovertrædelsen.

§ 4. Har nogen, som ved fødslen har erhvervet dansk indfødsret, og som har boet her i riget indtil det fyldte 18. år, mistet indfødsretten, generhverver han, såfremt han har haft bopæl her i de sidste 2 år, indfødsretten ved over for et statsamt, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland at afgive skriftlig erklæring herom.
Stk. 2. Den, der har mistet dansk indfødsret og derefter vedblivende har været statsborger i et nordisk land, generhverver indfødsretten, når han efter at have taget bopæl her i riget over for et statsamt, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland afgiver skriftlig erklæring herom.
Stk. 3. Ved anvendelsen af stk. 1 ligestilles bopæl i et andet nordisk land indtil det fyldte 12. år med bopæl her i riget.

§ 4 A. Erhvervelse af dansk indfødsret i medfør af §§ 3 og 4 er betinget af, at den, som afgiver erklæring, godtgør, at den pågældende derved mister sit statsborgerskab i andre stater.
Stk. 2. Erklæring om erhvervelse af indfødsret i medfør af §§ 3 og 4 kan alene afgives af personer, som på tidspunktet for erklæringens afgivelse har lovligt ophold her i riget. Erklæring kan dog ikke afgives, hvis der verserer en sag mod den pågældende, hvor der af anklagemyndigheden er nedlagt påstand om udvisning, eller hvor anklagemyndigheden som vilkår for et tiltalefrafald har fastsat, at den pågældende udvises.
Stk. 3. Erklæring om erhvervelse af indfødsret i medfør af §§ 3 og 4 kan ikke afgives ved værge eller af forældremyndighedens indehaver.
Stk. 4. En erklæring afgivet efter lovens § 3 eller § 4 afvises af den myndighed, som erklæringen er fremsat over for, hvis myndigheden ikke finder, at betingelserne for at erhverve dansk indfødsret ved erklæring er opfyldt. Afvisning af en erklæring kan påklages til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

§ 5. Erhverver en person indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af §§ 3 eller 4, tilkommer indfødsretten også den pågældendes barn, herunder adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift, under 18 og bosat her i riget. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.
Stk. 2. Ud over de i stk. 1 nævnte betingelser er det endvidere en betingelse for, at et barn kan omfattes af erhvervelsen af dansk indfødsret, at det godtgøres, at barnet ved erhvervelsen mister sit statsborgerskab i andre stater, medmindre den anden af barnets forældre fortsat har statsborgerskab dér og ligeledes har del i forældremyndigheden.

§ 6. Indfødsret kan erhverves ved naturalisation i henhold til grundloven.
Stk. 2. Har den, der naturaliseres, børn, herunder adoptivbørn, finder reglerne i § 5, stk. 1, tilsvarende anvendelse.

§ 7. Dansk indfødsret fortabes af
1) den, som erhverver fremmed statsborgerret efter ansøgning eller udtrykkeligt samtykke,
2) den, som erhverver fremmed statsborgerret ved at indtræde i offentlig tjeneste i et andet land,
3) ugift barn under 18 år, som bliver fremmed statsborger derved, at en af dets forældre, som har forældremyndigheden eller del i denne, erhverver fremmed statsborgerret på den foran under nr. 1 eller 2 angivne måde, medmindre den anden af dets forældre vedbliver at være dansk og ligeledes har del i forældremyndigheden.


Hilsen,
Jan

[Samarjan]

Anden del af lov om Dansk Indfødsret

§ 8. Den, der er født i udlandet og aldrig har boet her i riget og ej heller har opholdt sig her under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, taber sin danske indfødsret ved det fyldte 22. år, medmindre den pågældende derved bliver statsløs. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, eller den, han bemyndiger dertil, kan dog efter ansøgning indgivet inden dette tidspunkt tillade, at indfødsretten bevares.
Stk. 2. Taber nogen sin indfødsret efter denne paragraf, taber også hans barn indfødsretten, hvis det har erhvervet den gennem ham, medmindre barnet derved bliver statsløst.
Stk. 3. Ved anvendelsen af stk. 1 ligestilles bopæl i et nordisk land i sammenlagt mindst 7 år med bopæl her i riget.

§ 8 A. Den, der i forbindelse med sin erhvervelse af dansk indfødsret har udvist svigagtigt forhold, herunder ved forsætligt at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie relevante oplysninger, kan ved dom frakendes indfødsretten, hvis det udviste forhold har været bestemmende for erhvervelsen.

§ 8 B. Den, som dømmes for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, kan ved dom frakendes sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.
Stk. 2. Er en person i udlandet straffet for en handling, der efter stk. 1 kan medføre frakendelse af dansk indfødsret, kan indfødsret frakendes i medfør af straffelovens § 11.

§ 8 C. En person kan ikke støtte ret på at have haft dansk indfødsret, når den pågældende er frakendt indfødsretten i medfør af § 8 A eller § 8 B. Det gælder dog ikke, i det omfang retsforholdet vedrører tiden før frakendelsen.

§ 8 D. Sag om frakendelse af dansk indfødsret efter § 8 A indbringes for retten af anklagemyndigheden efter anmodning fra ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. Påstand om frakendelse af indfødsret kan efter anmodning fra ministeren for flygtninge, indvandrere og integration nedlægges i forbindelse med en straffesag.
Stk. 2. Rejses sag om frakendelse, uden at der samtidig nedlægges påstand om straf, indbringes sagen for byretten i den retskreds, hvor den pågældende bor eller opholder sig. Har den pågældende ikke kendt bopæl eller opholdssted her i landet, indbringes sagen for Københavns Byret. Sagen føres i strafferetsplejens former.

§ 8 E. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan hos andre myndigheder indhente de oplysninger, også i elektronisk form, som er nødvendige for at behandle sager om frakendelse af dansk indfødsret i medfør af § 8 A.

§ 9. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, eller den, han bemyndiger dertil, kan løse den, som er eller ønsker at blive fremmed statsborger, fra dennes statsborgerlige forhold til Danmark. Løsningen sker i det sidste tilfælde på betingelse af, at ansøgeren inden en vis frist bliver statsborger i et andet land.
Stk. 2. Løsning kan ikke nægtes en person, som er fremmed statsborger, og som har sin faste bopæl i et andet land.

§ 9 A. (Ophævet) 1) 1)
§ 10. (Ophævet) 2) 2)
§ 10 A. (Ophævet) 2)
§ 10 B. (Ophævet) 2)
§ 10 C. (Ophævet) 2)
§ 11. (Ophævet) 2)

§ 12. Ved indgivelse af ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation betales et gebyr på 1.000 kr. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om gebyrets betaling og undtagelser herfra.
Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af denne lov.
Stk. 3. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan hos skattemyndigheder og andre myndigheder indhente de oplysninger, også i elektronisk form, om ansøgere om dansk indfødsret og disses børn, som er nødvendige for at behandle ansøgningerne.
Stk. 4. Til brug for konstateringen af, om en person kan erhverve dansk indfødsret ved erklæring efter §§ 3 og 4 kan den myndighed, der modtager erklæringen, indhente oplysninger, også i elektronisk form, fra Det Centrale Kriminalregister.
Stk. 5. Erklæringer om forhold, der omfattes af denne lov eller de i henhold til loven fastsatte forskrifter, herunder erklæringer afgivet til brug ved ansøgninger om indfødsret eller om bevis for indfødsret, kan kræves afgivet på tro og love.

§ 13. Barn under 18 år, som ville have haft dansk indfødsret, hvis bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 2, 3) 3) havde været gældende før lovens ikrafttræden, og som ikke er eller har været statsborger i noget land, erhverver dansk indfødsret.
Stk. 2. Ved anvendelsen af § 4 anses den, der har erhvervet dansk indfødsret i medfør af lov nr. 474 af 5. september 1920 om erhvervelse af dansk indfødsret i anledning af de sønderjydske landsdeles indlemmelse i Danmark, jf. lov nr. 247 af 12. juni 1922, som danskfødt. Bopæl i de sønderjydske landsdele inden den 15. juni 1920 ligestilles med bopæl her i riget.
Stk. 3. En kvinde, som efter den tidligere gældende lovgivning har mistet indfødsret ved at indgå ægteskab med fremmed mand eller ved at erhverve fremmed statsborgerret enten gennem ægteskab eller gennem mandens erhvervelse af fremmed statsborgerret, men som vedblivende ville have bevaret sin danske indfødsret, såfremt denne lov havde været gældende tidligere, generhverver indfødsret ved overfor overøvrigheden (i København Magistraten) eller anden af indenrigsministeren bestemt myndighed at afgive skriftlig erklæring herom. Sådan erklæring kan dog ikke gyldigt afgives efter den 31. december 1955.
Stk. 4. For kvinde, der fylder 22 år inden den 1. januar 1954, og som ved opnåelsen af den nævnte alder er eller har været gift, indtræder tab af indfødsret i henhold til § 8, stk. 1, først med udgangen af året 1953.
Stk. 5. Bestemmelserne i §§ 3 og 4 og i nærværende paragrafs stk. 3 finder ikke anvendelse på personer, der omfattes af lov nr. 379 af 12. juli 1946, således som denne er ændret ved lov nr. 528 af 22. december 1947, jf. lov nr. 518 af 22. december 1948, og som ikke ved særlig lov har opnået adgang til at erhverve eller bevare indfødsret uanset bestemmelserne i loven af 12. juli 1946. Det samme gælder den, der ville have været omfattet af disse love, såfremt han havde været danskfødt og havde bevaret bopæl her i riget.
Stk. 6. Flytter nogen, der er blevet statsborger i et andet land, men som i henhold til § 5, 2. pkt. i lov nr. 123 af 18. april 1925 har bevaret dansk indfødsret, ud af riget, medfører dette ikke fortabelse af indfødsretten, medmindre vedkommende vedblivende har statsborgerret i et andet land og ville miste eller have mistet indfødsretten efter reglerne i nærværende lovs § 7, hvis de havde været gældende tidligere.
Stk. 7. I øvrigt kommer bestemmelserne i denne lov til anvendelse, såfremt det forhold, der begrunder erhvervelse eller fortabelse af indfødsret, ligger efter lovens ikrafttræden.

§ 14. Denne lov, der træder i stedet for lov nr. 123 af 18. april 1925 om erhvervelse og fortabelse af indfødsret, gælder for alle dele af den danske stat.

§ 15. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1951.

Lov nr. 1102 af 29. december 1999 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 4) 4)

Lov nr. 193 af 5. april 2002 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 5) 5)
Stk. 2. Loven finder anvendelse, selv om dansk indfødsret er erhvervet før lovens ikrafttræden.

Lov nr. 366 af 6. juni 2002 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2002. 6) 6)

Lov nr. 311 af 5. maj 2004 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Lovens § 1, nr. 1-5, 9 og 10, træder i kraft den 1. juli 2004.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 6-8, træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende og gælder for handlinger begået efter lovens ikrafttræden. 7) 7)
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, den 7. juni 2004
Bertel Haarder
/Oluf Engberg
Officielle noter
1) Ophævet ved § 1, nr. 8 i lov nr. 1018 af 23. december 1998.
2) Ophævet ved § 1, nr. 10 i lov nr. 311 af 4. maj 2004 .
3) Som affattet ved lov nr. 252 af 27. maj 1950.
4) Lov nr. 1102 af 29. december 1999 blev bekendtgjort i Lovtidende den 30. december 1999. Loven gennemførte ændringer af reglerne i § 3, § 4, § 10 B og § 10 C om erhvervelse af dansk indfødsrets ved erklæring.
5) Lov nr. 193 af 5. april 2002 blev bekendtgjort i Lovtidende den 6. april 2002. Loven indførte regler i § 8 A, § 8 B og § 8 C om frakendelse af dansk indfødsret erhvervet ved svig.
6) Loven gennemførte ændring af reglerne i § 10 B og § 10 C om nordiske statsborgeres erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring og indførte i § 2 B reglen om begrænsning af retsvirkningerne efter indfødsretsloven af en persons flere samtidigt bestående ægteskaber.
7) Lov nr. 311 af 4. maj 2004 blev bekendtgjort i Lovtidende den 6. maj 2004. Lovens § 1, nr. 1 begrænser indfødsretslovens erklæringsordning til alene at omfatte statsborgere i de andre nordiske lande og tidligere danske statsborgere. Med lovens § 1, nr. 7 indføres endvidere en ny bestemmelse om frakendelse af dansk indfødsret for personer dømt for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13.

Hilsen,
Jan

[LarsKyhnau]

Hej Jan

Jeg takker for den megen information, og jeg kan se, at der ikke er noget problem, idet vi jo alligevel har tænkt os at blive gift.

Lars