PDA

Se fuld version : oasis hongkong konkurs (slaveruten)


dublo
11-04-08, 19:42
Året nedtur har lige ramt mig i synet med en stor knytnæve. Oasis hong kong er gået konkurs
hvilket stiller det store spørgsmål; kommer familien og jeg ud og rejse til sommer?
jeg sidder her med 4 billetter til london og med 4 billetter til cebu fra hong kong som er lidt ligegyldige når jeg mangler mine 4 billetter fra london til hong kong. Håber at mit forsikringsselskab er i godt humør, for så vidt jeg kan se er jeg ikke dækket af rejsegarantifonden og det er nok lidt naivt at tro at jeg for refund fra oasis.
håber ikke at der er andre derud som er havnet i saksen ligesom jeg.

ps. tak for de gode indlæg om billige rejser til under 5000kr

pps. ved godt at det er min egen skyld

tap
11-04-08, 21:00
puha ja den gør ondt,men som det fremgår af hjemmesiden virker det som de prøver at få andre flyselskaber til at ekspedere deres kunder der allerede har booket
har du haft kontakt med dem?
det kan jo være cathay pacific går ind og dækker feks ruten london-hong kong
og nej rejseforsikringen dækker ikke når det kun er flybilletter og vist også kun når det er et dansk selskab man køber sin rejse hos
vi krydser fingre for at i kommer afsted,sidder her med en mærkelig fornemmelse over at jeg i sin tid postede et indlæg omkring netop oasis hong kong,men hvem skulle vide det?
mvh tap

Kim P. Nyberg
11-04-08, 21:14
Vores plan var at rejse til Filippinerne til august, og benytte Sterling, Oasis og Cebu Pacific både ud og hjem. Billetterne har vi ikke købt endnu, og det ser umiddelbart ud til at være meget heldigt for os. Nu må vi så forsøge at kigge på alternative ruter for at komme derud. Som jeg læser hjemmesiden, er der heller ikke endnu tale om en decideret konkurs (ordet bankrupt står der ikke), men om en betalingsstandsning.

tap,

Nu er der det, at Cathay betjener Heathrow lufthavnen vest for London, mens Oasis har fløjet på Gatwick i Londons sydlige bydel. Det vil så kræve, at folk bliver transporteret fra den ene lufthavn til den anden, eller man fra DK vælger et fly til Heathrow. Og den lufthavn har i øjeblikket store problemer med at få deres bagagehåndtering i den nye Terminal 5 til at fungere. Der skulle efter det seneste jeg har læst ligge 1,5 millioner stk bagage, som skal have fundet sin rette ejer. Terminal 5 betjenes udelukkende af British Airways.

LarsKyhnau
12-04-08, 11:27
Jeg har hørt, at Cathay Pacific har tilbudt at tage sig af de passagerer, som allerede har købt billet. Så måske er sommerferien reddet. Jeg ville dog nok undersøge, om ikke jeg kunne få (nogle af) pengene igen for alle billetterne ved at aflyse det hele, og så købe en samlet billet med Cathay eller et andet selskab i stedet.

Det er jo ikke sikkert, at Cathay Pacific har afgangstider, der passer med de andre billetter, som man allerede har købt. Og så bliver det hele jo endnu mere bøvlet end det allerede var i forvejen. Plus at mindst én af de "små" billetter, d.v.s Kbh. - London eller Hong-Kong - Manila måske alligevel er tabt, hvis afgangstiderne ikke passer sammen.

Men den gode nyhed er altså, at "hovedbilletten" London - Hong-Kong tilsyneladende ikke er tabt på gulvet. Det mindsker da, om ikke andet, den økonomiske smerte for kunderne.

LarsKyhnau
12-04-08, 12:12
Må lige korrigere mig selv. Det er tilsyneladende kun strandede passagerer, som Cathay har tilbudt at hjælpe ved at sælge billige enkeltbilletter og sætte ekstra fly ind:

http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7340150.stm

Beklager hvis jeg dermed skabte falske håb hos nogen af dem, som er kommet i klemme.

dublo
12-04-08, 22:16
Hej lars, du har ikke givet mig nogle falske forventninger. Jeg har selv dobbelt tjekket oasis hjemmeside et par gange i løbet af de sidste par dage og jeg er kommet frem til det samme som dig....nemlig at man selv skal betale for nye biletter med "nye selskaber". Jeg venter spændt til på mandag, hvor mit forsikringsselskab bliver kontaktet med en lille bøn om forståelse.

LarsKyhnau
13-04-08, 08:37
Ja det er en sur situation, du har havnet i. Skal vi allesammen lære lidt af det, så må det vel være, at man skal tænke lidt over, hvilke virksomheder man giver kredit ved at forudbetale det ene eller andet. Om ikke andet er du nu kreditor i selskabet og vil derfor være berettiget til din forholdsmæssige del af de værdier, der måtte være tilbage. Erfaringsmæssigt er det dog ikke noget, man får noget særligt ud af økonomisk. Den bedste chance for passagererne er derfor, at en anden virksomhed ønsker at købe den, som er gået i betalingsstandsning.

I.f.m. rejser vil man være dækket af den danske rejsegarantifond, hvis man har købt billet OG en anden ydelse som f.eks. en hotelovernatning hos et dansk rejsebureau. Det er tit og ofte set, at en rejsearrangør er gået nedenom og hjem, hvorimod det er noget mere sjældent, at det sker med et flyselskab. Man kan dog med rette frygte, at flere vil følge i Oasis Hong-Kongs fodspor, hvis den verdensøkonomiske afmatning bliver som slem som bl.a. IMF nu frygter.

LarsKyhnau
13-04-08, 11:24
P.S. Hvis din forsikring ikke vil hjælpe, kunne du jo evt. kontakte de 2 andre selskaber, som I skal flyve med, og forklare dem situationen. Det er da muligt, at de i så fald vil være villige til at udvise konduite og refundere jeres billetter. Alternativt kan du selvfølgelig se, om du kan få en London - Hong-Kong billet med et andet selskab, som vil gøre det muligt for jer at udnytte jeres andre billetter.

Skal I flyve Hong-Kong - Manila med Cebu Pacific ved jeg, at afrejsedato på disse billetter godt kan ændres, men det koster et gebyr, som omtrent svarer til 50% af billettens pris. Så det er ikke noget, der hjælper jer alverden. Måske vil det i virkeligheden være lige så billigt at købe en London - Manila billet med Cathay, eller for den sags skyld en København - Manila.

LarsKyhnau
13-04-08, 11:26
P.P.S. Og det ville da være synd at aflyse jeres ferie p.g.a dette. Så hellere tage tabet på kassekreditten og lære af sagen til en anden god gang. Men det afhænger selvfølgelig også af, hvordan jeres økonomi ser ud.

marven99
17-04-08, 10:02
Ja så tideligt kan det gå galt. En af de utallige unødvendige risikoer folk vælger at løbe, for at spare småpenge. (Og hvis ikke penge, så for at få en længere rejse når man nu er igang :-))