Se fuld version : Visum i et aar / 59 dage?
Inden jeg kom her til Cebu foerst i april fik jeg via kontoret i Norge et visum gaeldende for 1 aar. (multiple entries)
Men alligevel maa jeg kun vaere her i 59 dage.
I min naivitet troede jeg, at jeg havde vaeret rigtig smart. Hmmmm
Skal jeg saa ud af landet i 24 timer, inden jeg maa vende tilbage og starte en ny 59 dages periode?
Hvis det er tilfaeldet kunne jeg godt bruge et godt raad om, hvor det er billigst at rejse hen?
Hvordan barberer jeg den ged?
De bedste hilsener
Clemmen
For at få et visa gældende i et år (Balikbayan) skal du som regel rejse ind i Filippinerne i følge med din hustru (som selvfølgelig skal være Filippiner). I skal have en original kopi af jeres vielsesattest (NSO certificeret).
Hvis du rejser ind alene, kan du som regel ikke få et Balikbayan visa ved indrejsen, men må troppe op hos immigration i Manila sammen med din hustru medbringende ovennævnte papirer.
Du skulle altså gerne kunne ordne dette, hvis din hustru er i Filippinerne, men i skal vist til Manila for at få det ordnet.
Sidste mulighed er at forlænge dit visa løbende, hvilket selvfølgelig vil koste dig penge.
Hvis du skal på et såkaldt "Visa Run" er det nok billigst at købe en returbillet med Cebu Pacific til enten Hong Kong eller Singapore.
Hilsen,
Jan
LarsKyhnau
17-04-08, 11:19
Det kan ikke svare sig at rejse ud af landet for at få en ny gratis 59 dages visumperiode. I hvert fald ikke med mindre du alligevel har lyst til en smuttur til et andet asiatisk land. I modsat fald er det langt nemmere og billigere blot at gå op på det nærmeste immigrationskontor og betale for en forlængelse.
Ideen med det 12 måneders visum, du har købt, er, at man indenfor en periode på 12 måneder har lov til at besøge Filippinerne lige så ofte man vil, og i indtil 59 dage ad gangen. Dette visum er en smart løsning for dem, som 2-3 gange årligt tager på ferie til landet, og som hver gang er der i mere end 21 dage.
Rejser man derimod til landet i den hensigt at blive der i 6-12 måneder, så er dette visum en overflødig udgift, idet man da er lige så godt tjent med et 3 måneders single entry visum. Misforståelsen ligger i, at de 3 eller 12 måneder IKKE er den tid, man må opholde sig på Filippinerne, men det tidsrum indenfor hvilket man må indrejse èn eller flere gange.
Tak for forklaringen. Det bliver nok det naermeste immigrationskontor. Jeg har tidligere faaet en forlaengelse hos et rejsebureau, men det er sikkert dyrere.
De bedste hilsener
Clemmen
vBulletin® v3.8.4, Copyright ©2000-2012, Jelsoft Enterprises Ltd.