PDA

Se fuld version : Turistvisum - Tyskland eller Danmark


Jyden
18-05-08, 05:01
Jeg har som mange andre herinde en kæreste fra Filippinerne, som jeg gerne vil ha' til Danmark. Som jeg kan forstå det er problemet 2-delt. Første problem er at få hende herop eller få et visum. Dernæst kommer problematikken omkring FS og varigt ophold her. Jeg opfylder flere af kravene for FS både mht. positivliste, økonomi og har små børn med en dansk ekskæreste. Så jeg anser ikke dette for værende et problem.
Først skal jeg dog ha' hende herop. Jeg vil naturligvis gerne spare bankgarantien, men har omvendt heller ikke tid til at rejse til Filippinerne for at blive gift lige foreløbig (er lige kommet hjem i går derfra).
Min idé er så at lade min storebror som bor i tyskland med kone og børn at invitere min kæreste dertil. På denne måde undgår jeg vel bankgarantien. Er der nogen, der ved hvordan det foregår? Og om det i praksis er muligt uden at skulle dokumentere hotelreservationer mv. Skal de sende en skriftlig invitation? Jeg kan ikke helt regne det ud, når jeg kigger på de tyske sider. De nævner også noget med en Verpflichtungserklärung. Er der nogen, der har erfaring udi dette? På forhånd tak.

LarsKyhnau
18-05-08, 19:08
Allerførst velkommen til forum. Håber du bliver (endnu) en fast gæst. Jeg kan ikke hjælpe dig specielt meget udover at sige, at Filippinerne i Danmark er på en liste over lande, hvor folk kan få visum til at besøge stort set hvem som helst. Der behøver således ikke at være tale om en kæreste. Hvordan det forholder sig i Tyskland ved jeg derimod ikke, men reglerne behøver ikke at være de samme som i Danmark.

Hvis du ikke får et brugbart svar her, så prøv evt. på Ægteskab Uden Grænsers forum. Der er der givetvis nogle, som er bosat i Tyskland, netop p.g.a. de danske regler for familiesammenføring. Og de kan måske svare på dit spørgsmål om, hvordan visumreglerne er til Tyskland.

Det er i øvrigt ikke noget absolut KRAV om, at myndighederne skal forlange en bankgaranti for at udstede visum til en filippiner, så du/I kan evt. også bare prøve at søge, og så springe fra, hvis du bliver bedt om at stille en garanti. Eller lade din kæreste komme herop på besøg og evt. blive gift, men så tage hjem igen inden de 3 måneder er gået.

Ideen med at komme udenom bankgarantien ved at søge visum til Tyskland synes jeg for så vidt er udmærket (og moralsk set helt ok), men er det ikke umiddelbart fremkommeligt, så må I vel gå videre ad anden vej.

Mvh. Lars

Harly
18-05-08, 20:12
Du kan prøve at se, om der er noget du kan bruge her:
http://www.aegteskabudengraenser.dk/uploads/files/Slesvig-folderen.pdf

Carsten
19-05-08, 22:53
Jeg havde også den ide at få min fætter som var bosiddende i tyskland invitere min kæreste til tyskland på et turistvisum. Men myndighederne ville have alt at vide om hans økonomi og når jeg siger alt mener jeg ALT. Der skulle iøvrigt også stilles en form for garanti i form af en spærretkonto så jeg opgav den ide.

Du kan prøve at se på den tyske ambassades hjemmeside http://www.manila.diplo.de/Vertretung/manila/en/01/Visabestimmungen/Visaverfahren__und__downloads.html

Jeg valgte derfor at tage til Fillipinerne og gifte mig der for at spare garantien ved søgning af turistvisum

Vesti
29-06-08, 07:51
Vedr Tyskland så har jeg boet der 15 år den erklæring man spørger til er ganske simpelt en erklæring hvor man skriver under på at man vil garantere såvel ophold som tilbagerejse og iøvrigt næsten alt hvad man kan komme ud for,samtidig skal man have en rimelig indtægt og selv have tysk fast opholds & arbejds tilladelse men ellers er det nemmere end i DK. Gå til auslandsbehörde i den komune hvor man bor, så er det i øvrigt som regel også billigere og nemmere at købe fly billet sum beispil Qatar aer fra Berlin til cebu, men i øvrigt når hun har fået tysk visum så kan hun jo også opholde sig i DK. uden at spørge nogen i 3 mdr.
God fornøjels og god søndag til alle.
Specielt Til Dansker i Cebu.: jeg ringer Men det forbandede arbejde tager meget af ens fritid.
Kommer i øvrigt til Marts.
Vesti

Carsten
01-08-08, 13:36
Tja den omtalte erklæring prøvede min fætter at skaffe og i den forbindelse afkrævede de tyske myndigheder fyldige beviser for hans indkomst økonomi formue etc..

Men prøv endelig især i disse spændende tider med ny EU-dom osv :-))

Mvh

Carsten