Se fuld version : Dobbelt Statsborgerskab
Et link til http://www.statsborger.dk/
Kort om dobbelt statsborgerskab.
Hvis faderen er Dansk og moderen er fra udlandet vil barnet kun faa Dansk indfoedsret, hvis de er gift. Hvis moderen er Dansk vil barnet altid automatisk have Dansk indfoedsret.
Hvis barnet er foedt i f.eks Filippinerne af en Filippinsk mor og en Dansk far, som er gift, vil barnet ved foedslen have Filippinsk statsborgerskab saavel som Dansk statsborgerskab. Barnet kan faa 2 pas, et Filippinsk og et Dansk (vores datter har dette).
Enhver der er interesseret kan faa tilsendt den mail jeg fik tilsendt fra Indfoedsretskontoret, foer vores datter blev foedt.
Hilsen,
Jan
Efter et indlæg på aegteskabudengraenser.dk fandt jeg lige denne interessant.
Som nævnt, så kan et barn få 2 pas, hvis moderen er filippiner og faderen er dansk, og hvis de er gift.
Kan det danske pas ordnes på mærsk konsulatet i makati uden barnet har været i danmark før?
Skal både faderen og moderen være tilstede i så fald?
I fald faderen ikke er til stede der, kan det så klares per brev/underskrift + kopi af faderens pas eventuelt?
Kort fortalt:
Er moderen Dansk har barnet Dansk statsborgerskab for livet uanset om de er gift eller hvem hun har fået barnet med eller hvor barnet er født.
Er faderen Dansk vil barnet kun opnå Dansk statsborgerskab, hvis forældrene bliver gift. Det kan evt ske efter barnets fødsel.
Er faderen Dansk og moderen Filippiner og barnet født i Filippinerne, skal barnet først have et Filippinsk pas (det er nemmest). Derefter kan der ansøges om et Dansk pas på konsulatet. Begge de biologiske forældre skal være tilstede ved indgivelsen af ansøgningen.
Barnet vil beholde sit dobbelte statsborgerskab indtil det fyldte 21. år. Inden barnet fylder 22 år skal der ansøges om at beholde sit Danske statsborgerskab.
Hvis barnet aldrig har haft tilknytning til Danmark, kan barnet miste retten til sit Danske statsborgerskab, men hvis i har boet bare et år eller to i Danmark med barnet, vil barnet automatisk beholde sit dobbelte statsborgerskab for livet.
Hilsen,
Jan
Jeg er ikke bekendt med, om den Danske part kan udeblive ved ansøgningen af Dansk pas til et barn født udenfor Danmark, men jeg tvivler stærkt på at de vil udstede et pas baseret på en fotokopi af Danskerens pas.
De papirer der skal medbringes inkluderer barnets fødselsattest (NSO cert.), forældrenes vielsesattest (NSO cert), moderens pas, faderens pas, barnets national pas (hvis barnet har fået et national pas) samt barnet naturligvis.
Johanne hos Mærsk klarede den sag let og elegant for os i Oktober 2007, da vi søgte et Dansk pas til vores datter, og den Danske Ambassade klarede det ligeså glat eller næsten bedre i Februar i år, da vi ansøgte om et Dansk pas til vores søn, som også er født i Filippinerne.
Hvis den Danske part ikke er biologisk forældrer til barnet, skal barnet være adopteret, hvilket så igen skal være godkendt af de Danske myndigheder.
CPR nummeret i barnets pas vil ikke have de sidste fire kontrolnumre, men bare xxxx.
Et fuldt CPR nummer bliver først givet, når barnet bliver tilmeldt folkeregisteret med en adresse i Danmark.
Hilsen,
Jan
Det skal lige tilføjes, at man i princippet kan ansøge om et Dansk pas til sit barn på enhver Dansk ambassade eller konsulat rundt omkring i verden, så længe man har alle de nødvendige dokumenter. Med hensyn til om man begge skal møde op, vil jeg anbefale, at man spørger, men jeg tror nu det vil være et krav, da vi jo taler om det vigtigste dokument i en persons liv (ihvertfald i top 3).
Hilsen,
Jan
Efter et indlæg på aegteskabudengraenser.dk fandt jeg lige denne interessant.
Som nævnt, så kan et barn få 2 pas, hvis moderen er filippiner og faderen er dansk, og hvis de er gift.
Kan det danske pas ordnes på mærsk konsulatet i makati uden barnet har været i danmark før?
Skal både faderen og moderen være tilstede i så fald?
I fald faderen ikke er til stede der, kan det så klares per brev/underskrift + kopi af faderens pas eventuelt?
For nu specifikt at besvare dette indlæg.
Kan det Danske pas ordnes på det Danske konsulat (Mærsk) i Makati uden barnet har været i Danmark før? Ja, det er ikke noget problem.
Skal både faderen og moderen være tilstede i så fald? Jeg er lidt usikker på dette spørgsmål, men umiddelbart vil jeg sige JA, begge forældre skal være tilstede, men prøv evt at kontakte dem på konsulatet.
I fald faderen ikke er til stede der, kan det så klares per brev/underskrift + kopi af faderens pas eventuelt? Prøv at kontakte konsulatet og spørg. Jeg tror ikke de vil acceptere en kopi af faderens pas.
Hilsen,
Jan
Herunder følger Bekendtgørelse af lov om Dansk Indfødsret FØRSTE DEL (man skal især lægge mærke til paragraf 1, 2 og 8):
Bekendtgørelse af
lov om dansk indfødsret
Herved bekendtgøres lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 113 af 20. februar 2003, med de ændringer, der følger af lov nr. 311 af 5. maj 2004.
§ 1. Et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen eller moderen er dansk. Er barnets forældre ikke gift, og er kun faderen dansk, erhverver barnet kun dansk indfødsret, hvis det er født her i riget.
Stk. 2. Hittebarn, som bliver fundet her i riget, anses, indtil andet oplyses, som havende dansk indfødsret.
§ 2. Har et barn af en dansk far og en udenlandsk mor ikke erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, erhverver barnet dansk indfødsret ved forældrenes indgåelse af ægteskab. Det er en forudsætning, at barnet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse er ugift og under 18 år.
§ 2 A. Et udenlandsk barn under 12 år, der er adopteret ved en dansk adoptionsbevilling, bliver dansk statsborger ved adoptionen, hvis barnet adopteres af et ægtepar, hvor mindst én af ægtefællerne er dansk statsborger, eller af en ugift dansk statsborger.
Stk. 2. Dansk indfødsret erhverves fra det tidspunkt, hvor adoptionens retsvirkninger indtræder.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor barnet er adopteret ved en udenlandsk afgørelse, der anerkendes i medfør af adoptionslovens § 28, stk. 2.
§ 2 B. Et ægteskab, der er indgået af en person, som i forvejen er gift, har ingen retsvirkninger efter denne lov, så længe begge ægteskaber består.
§ 3. Den, der er statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige og opfylder betingelserne i stk. 2 eller stk. 3, erhverver dansk indfødsret ved over for et statsamt, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland at afgive erklæring herom.
Stk. 2. Erklæring kan afgives af personer, der
1) er fyldt 18, men endnu ikke 23 år,
2) på erklæringstidspunktet har bopæl her i riget,
3) har haft bopæl her i riget i sammenlagt mindst 10 år, heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år,
4) er ustraffede og ikke er idømt foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9, og
5) ikke er sigtede for en straffelovsovertrædelse.
Stk. 3. Erklæring kan endvidere afgives af personer, der
1) har erhvervet statsborgerret i Finland, Island, Norge eller Sverige på anden måde end ved naturalisation,
2) er fyldt 18 år,
3) har haft bopæl her i riget i de sidste 7 år, og
4) ikke i løbet af denne tid er idømt frihedsstraf eller foranstaltning, der kan ligestilles med frihedsstraf.
Stk. 4. Ved anvendelsen af stk. 2, nr. 3, ligestilles bopæl i et andet nordisk land med bopæl her i riget, dog kun i det omfang bopælstiden i det andet nordiske land ligger mindst 5 år forud for erklæringens afgivelse og før den erklærendes fyldte 16. år.
Stk. 5. Personer, som på grund af en sigtelse for en lovovertrædelse ikke kan erhverve dansk indfødsret ved erklæring, jf. stk. 2, nr. 5, kan afgive ny erklæring inden for 1 år efter, at der er truffet endelig afgørelse i sagen, selv om den pågældende forinden er fyldt 23 år, hvis den pågældende ikke findes skyldig i lovovertrædelsen.
§ 4. Har nogen, som ved fødslen har erhvervet dansk indfødsret, og som har boet her i riget indtil det fyldte 18. år, mistet indfødsretten, generhverver han, såfremt han har haft bopæl her i de sidste 2 år, indfødsretten ved over for et statsamt, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland at afgive skriftlig erklæring herom.
Stk. 2. Den, der har mistet dansk indfødsret og derefter vedblivende har været statsborger i et nordisk land, generhverver indfødsretten, når han efter at have taget bopæl her i riget over for et statsamt, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland afgiver skriftlig erklæring herom.
Stk. 3. Ved anvendelsen af stk. 1 ligestilles bopæl i et andet nordisk land indtil det fyldte 12. år med bopæl her i riget.
§ 4 A. Erhvervelse af dansk indfødsret i medfør af §§ 3 og 4 er betinget af, at den, som afgiver erklæring, godtgør, at den pågældende derved mister sit statsborgerskab i andre stater.
Stk. 2. Erklæring om erhvervelse af indfødsret i medfør af §§ 3 og 4 kan alene afgives af personer, som på tidspunktet for erklæringens afgivelse har lovligt ophold her i riget. Erklæring kan dog ikke afgives, hvis der verserer en sag mod den pågældende, hvor der af anklagemyndigheden er nedlagt påstand om udvisning, eller hvor anklagemyndigheden som vilkår for et tiltalefrafald har fastsat, at den pågældende udvises.
Stk. 3. Erklæring om erhvervelse af indfødsret i medfør af §§ 3 og 4 kan ikke afgives ved værge eller af forældremyndighedens indehaver.
Stk. 4. En erklæring afgivet efter lovens § 3 eller § 4 afvises af den myndighed, som erklæringen er fremsat over for, hvis myndigheden ikke finder, at betingelserne for at erhverve dansk indfødsret ved erklæring er opfyldt. Afvisning af en erklæring kan påklages til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.
§ 5. Erhverver en person indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af §§ 3 eller 4, tilkommer indfødsretten også den pågældendes barn, herunder adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift, under 18 og bosat her i riget. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.
Stk. 2. Ud over de i stk. 1 nævnte betingelser er det endvidere en betingelse for, at et barn kan omfattes af erhvervelsen af dansk indfødsret, at det godtgøres, at barnet ved erhvervelsen mister sit statsborgerskab i andre stater, medmindre den anden af barnets forældre fortsat har statsborgerskab dér og ligeledes har del i forældremyndigheden.
§ 6. Indfødsret kan erhverves ved naturalisation i henhold til grundloven.
Stk. 2. Har den, der naturaliseres, børn, herunder adoptivbørn, finder reglerne i § 5, stk. 1, tilsvarende anvendelse.
§ 7. Dansk indfødsret fortabes af
1) den, som erhverver fremmed statsborgerret efter ansøgning eller udtrykkeligt samtykke,
2) den, som erhverver fremmed statsborgerret ved at indtræde i offentlig tjeneste i et andet land,
3) ugift barn under 18 år, som bliver fremmed statsborger derved, at en af dets forældre, som har forældremyndigheden eller del i denne, erhverver fremmed statsborgerret på den foran under nr. 1 eller 2 angivne måde, medmindre den anden af dets forældre vedbliver at være dansk og ligeledes har del i forældremyndigheden.
§ 8. Den, der er født i udlandet og aldrig har boet her i riget og ej heller har opholdt sig her under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, taber sin danske indfødsret ved det fyldte 22. år, medmindre den pågældende derved bliver statsløs. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, eller den, han bemyndiger dertil, kan dog efter ansøgning indgivet inden dette tidspunkt tillade, at indfødsretten bevares.
Stk. 2. Taber nogen sin indfødsret efter denne paragraf, taber også hans barn indfødsretten, hvis det har erhvervet den gennem ham, medmindre barnet derved bliver statsløst.
Stk. 3. Ved anvendelsen af stk. 1 ligestilles bopæl i et nordisk land i sammenlagt mindst 7 år med bopæl her i riget.
§ 8 A. Den, der i forbindelse med sin erhvervelse af dansk indfødsret har udvist svigagtigt forhold, herunder ved forsætligt at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie relevante oplysninger, kan ved dom frakendes indfødsretten, hvis det udviste forhold har været bestemmende for erhvervelsen.
§ 8 B. Den, som dømmes for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, kan ved dom frakendes sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.
Stk. 2. Er en person i udlandet straffet for en handling, der efter stk. 1 kan medføre frakendelse af dansk indfødsret, kan indfødsret frakendes i medfør af straffelovens § 11.
§ 8 C. En person kan ikke støtte ret på at have haft dansk indfødsret, når den pågældende er frakendt indfødsretten i medfør af § 8 A eller § 8 B. Det gælder dog ikke, i det omfang retsforholdet vedrører tiden før frakendelsen.
§ 8 D. Sag om frakendelse af dansk indfødsret efter § 8 A indbringes for retten af anklagemyndigheden efter anmodning fra ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. Påstand om frakendelse af indfødsret kan efter anmodning fra ministeren for flygtninge, indvandrere og integration nedlægges i forbindelse med en straffesag.
Stk. 2. Rejses sag om frakendelse, uden at der samtidig nedlægges påstand om straf, indbringes sagen for byretten i den retskreds, hvor den pågældende bor eller opholder sig. Har den pågældende ikke kendt bopæl eller opholdssted her i landet, indbringes sagen for Københavns Byret. Sagen føres i strafferetsplejens former.
§ 8 E. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan hos andre myndigheder indhente de oplysninger, også i elektronisk form, som er nødvendige for at behandle sager om frakendelse af dansk indfødsret i medfør af § 8 A.
§ 9. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, eller den, han bemyndiger dertil, kan løse den, som er eller ønsker at blive fremmed statsborger, fra dennes statsborgerlige forhold til Danmark. Løsningen sker i det sidste tilfælde på betingelse af, at ansøgeren inden en vis frist bliver statsborger i et andet land.
Stk. 2. Løsning kan ikke nægtes en person, som er fremmed statsborger, og som har sin faste bopæl i et andet land.
§ 9 A. (Ophævet) 1) 1)
§ 10. (Ophævet) 2) 2)
§ 10 A. (Ophævet) 2)
§ 10 B. (Ophævet) 2)
§ 10 C. (Ophævet) 2)
§ 11. (Ophævet) 2)
Hilsen,
Jan
Herunder følger ANDEN DEL af Bekendtgørelse af lov om Dansk Indfødsret:
§ 12. Ved indgivelse af ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation betales et gebyr på 1.000 kr. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om gebyrets betaling og undtagelser herfra.
Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af denne lov.
Stk. 3. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan hos skattemyndigheder og andre myndigheder indhente de oplysninger, også i elektronisk form, om ansøgere om dansk indfødsret og disses børn, som er nødvendige for at behandle ansøgningerne.
Stk. 4. Til brug for konstateringen af, om en person kan erhverve dansk indfødsret ved erklæring efter §§ 3 og 4 kan den myndighed, der modtager erklæringen, indhente oplysninger, også i elektronisk form, fra Det Centrale Kriminalregister.
Stk. 5. Erklæringer om forhold, der omfattes af denne lov eller de i henhold til loven fastsatte forskrifter, herunder erklæringer afgivet til brug ved ansøgninger om indfødsret eller om bevis for indfødsret, kan kræves afgivet på tro og love.
§ 13. Barn under 18 år, som ville have haft dansk indfødsret, hvis bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 2, 3) 3) havde været gældende før lovens ikrafttræden, og som ikke er eller har været statsborger i noget land, erhverver dansk indfødsret.
Stk. 2. Ved anvendelsen af § 4 anses den, der har erhvervet dansk indfødsret i medfør af lov nr. 474 af 5. september 1920 om erhvervelse af dansk indfødsret i anledning af de sønderjydske landsdeles indlemmelse i Danmark, jf. lov nr. 247 af 12. juni 1922, som danskfødt. Bopæl i de sønderjydske landsdele inden den 15. juni 1920 ligestilles med bopæl her i riget.
Stk. 3. En kvinde, som efter den tidligere gældende lovgivning har mistet indfødsret ved at indgå ægteskab med fremmed mand eller ved at erhverve fremmed statsborgerret enten gennem ægteskab eller gennem mandens erhvervelse af fremmed statsborgerret, men som vedblivende ville have bevaret sin danske indfødsret, såfremt denne lov havde været gældende tidligere, generhverver indfødsret ved overfor overøvrigheden (i København Magistraten) eller anden af indenrigsministeren bestemt myndighed at afgive skriftlig erklæring herom. Sådan erklæring kan dog ikke gyldigt afgives efter den 31. december 1955.
Stk. 4. For kvinde, der fylder 22 år inden den 1. januar 1954, og som ved opnåelsen af den nævnte alder er eller har været gift, indtræder tab af indfødsret i henhold til § 8, stk. 1, først med udgangen af året 1953.
Stk. 5. Bestemmelserne i §§ 3 og 4 og i nærværende paragrafs stk. 3 finder ikke anvendelse på personer, der omfattes af lov nr. 379 af 12. juli 1946, således som denne er ændret ved lov nr. 528 af 22. december 1947, jf. lov nr. 518 af 22. december 1948, og som ikke ved særlig lov har opnået adgang til at erhverve eller bevare indfødsret uanset bestemmelserne i loven af 12. juli 1946. Det samme gælder den, der ville have været omfattet af disse love, såfremt han havde været danskfødt og havde bevaret bopæl her i riget.
Stk. 6. Flytter nogen, der er blevet statsborger i et andet land, men som i henhold til § 5, 2. pkt. i lov nr. 123 af 18. april 1925 har bevaret dansk indfødsret, ud af riget, medfører dette ikke fortabelse af indfødsretten, medmindre vedkommende vedblivende har statsborgerret i et andet land og ville miste eller have mistet indfødsretten efter reglerne i nærværende lovs § 7, hvis de havde været gældende tidligere.
Stk. 7. I øvrigt kommer bestemmelserne i denne lov til anvendelse, såfremt det forhold, der begrunder erhvervelse eller fortabelse af indfødsret, ligger efter lovens ikrafttræden.
§ 14. Denne lov, der træder i stedet for lov nr. 123 af 18. april 1925 om erhvervelse og fortabelse af indfødsret, gælder for alle dele af den danske stat.
§ 15. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1951.
Lov nr. 1102 af 29. december 1999 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 4) 4)
Lov nr. 193 af 5. april 2002 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 5) 5)
Stk. 2. Loven finder anvendelse, selv om dansk indfødsret er erhvervet før lovens ikrafttræden.
Lov nr. 366 af 6. juni 2002 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2002. 6) 6)
Lov nr. 311 af 5. maj 2004 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Lovens § 1, nr. 1-5, 9 og 10, træder i kraft den 1. juli 2004.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 6-8, træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende og gælder for handlinger begået efter lovens ikrafttræden. 7) 7)
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, den 7. juni 2004
Bertel Haarder
/Oluf Engberg
Officielle noter
1) Ophævet ved § 1, nr. 8 i lov nr. 1018 af 23. december 1998.
2) Ophævet ved § 1, nr. 10 i lov nr. 311 af 4. maj 2004 .
3) Som affattet ved lov nr. 252 af 27. maj 1950.
4) Lov nr. 1102 af 29. december 1999 blev bekendtgjort i Lovtidende den 30. december 1999. Loven gennemførte ændringer af reglerne i § 3, § 4, § 10 B og § 10 C om erhvervelse af dansk indfødsrets ved erklæring.
5) Lov nr. 193 af 5. april 2002 blev bekendtgjort i Lovtidende den 6. april 2002. Loven indførte regler i § 8 A, § 8 B og § 8 C om frakendelse af dansk indfødsret erhvervet ved svig.
6) Loven gennemførte ændring af reglerne i § 10 B og § 10 C om nordiske statsborgeres erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring og indførte i § 2 B reglen om begrænsning af retsvirkningerne efter indfødsretsloven af en persons flere samtidigt bestående ægteskaber.
7) Lov nr. 311 af 4. maj 2004 blev bekendtgjort i Lovtidende den 6. maj 2004. Lovens § 1, nr. 1 begrænser indfødsretslovens erklæringsordning til alene at omfatte statsborgere i de andre nordiske lande og tidligere danske statsborgere. Med lovens § 1, nr. 7 indføres endvidere en ny bestemmelse om frakendelse af dansk indfødsret for personer dømt for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13.
Hilsen,
Jan
En ordenlig smørre :) Takker for infoen Jan
Hej Jan,
Tak for dine informationer som andre end sysop32 kan bruge.
Vi venter familieforøgelse i slutningen til efteråret og vil selvfølgelig også søge
dobbelt statsborgskab til barnet.
Jeg kan forstå du selv har været processen igennem et par gange. Har du et
estimat på hvor lang tid det tager at få det processes?
Hvor lang tid tror du der vil gå efter fødsel før vi har de relevante NSO papirer
(fødselsattest) så vi kan påbegynde ansøgning hos de danske myndigheder.
Vi havde planlagt at skulle til Danmark på ferie omkring maj/juni næste år.
Vil du skønne at det er realistisk at babyen/barnet kan rejse på dansk pas hvis
han/hun titter hovedet frem omkring november?
Håber du kan afse tid til at svare.
Bukker og takker på forhånd
Søren
Kim P. Nyberg
24-03-09, 14:03
Som jeg læser teksten, har barnet automatisk dansk statsborgerskab fra fødslen, hvis I er gift og du er dansk, uanset om barnet er født i eller udenfor Danmark. Så der vil for så vidt ikke være nogen egentlig grund til at "søge" om dansk statsborgerskab til barnet.
SOM,
Som Kim ganske rigtigt nævner, vil jeres barn have Dansk Indfødsret ved fødslen uanset hvilket land det bliver født i, sålænge i er gift når barnet bliver født.
Hvis barnet bliver født i Filippinerne, og mor og barn skal tilbage til Filippinerne, efter at have været i Danmark, kan jeg anbefale at i får et Filippinsk pas til barnet først og derefter et Dansk. Grunden er at barnet skal rejse ud af Filippinerne på det Filippinske pas, ind i Danmark på det Danske pas og tilbage ind i Filippinerne på det Filippinske pas.
Når jeres barn bliver født vil hospitalet udfylde en fødselsattest som i skal tjekke for korrekte oplysninger. Derefter tager det ca. 1 uge at få den normale fødselsattest. Derefter sendes den til NSO for certificering, hvilket tager op til en måned.
Derefter kan i søge om et Filippinsk pas til barnet, hvilket tager ca. 3-4 uge. Derefter søger i om et Dansk pas, hvilket tager op til 6 uger hvis i søger i Filippinerne og ca. 3 uger hvis i søger på en Dansk Ambassade f.eks i Singapore. Så i skal regne med minimum 3 måneder før i har det hele.
Hilsen,
Jan
Min kone og Jeg er begge danskere med dansk statsborgerskab. Vi skal have et barn til November I FILIPPINERNE.
Spørgsmålet er så, om vores barn, udover selvfølgelig at være automatisk statsborger, også bliver Filippinsk statsborger når det er født i Filippinerne ? Og hvordan med pas ?
Har kigget lidt rundt på de forskellige indlæg og synes ikke at kunne finde et svar. Håber nogen kan give lidt info om emnet og evt. ting at være opmærksom på.
Takker
Jo barnet er filippinsk statsborger også, så I kan sagtens få både dansk- og filippinsk pas til hende/ham.
For at få dansk pas møder I alle 3 bare op på det danske konsulat i Manila (Makati) og medbringer jeres (forældrenes) pas, barnets dåb/fødselsattest og pas billeder. Har I allerede inden da fået lavet filippinsk pas til hende/ham, så tag det med også.
tak for svaret. Det lyder jo fantastisk at vores barn får den mulighed. Betyder det så også at al ejendom, jord osv. vi køber kan købes i barnets navn lovligt, selvom det ikke er 18 år og på den måde være sikret mod "dummys" etc. lovligt ?
Sikke da et fantastisk land :)
hvad med at undersøge det hos de filippinske myndigheder i stedet for at få et svar på et forum og tro at alt er i orden
nogle lande giver statsborgerskab efter "blod" andre efter "jord" og nogle lande bruger begge dele
feks usa bruger begge dele eks: moren er dansk,faren fransk barnet vil få dansk,fransk og amerikansk statborgerskab
k.o.m.
hvad med at undersøge det hos de filippinske myndigheder i stedet for at få et svar på et forum og tro at alt er i orden
nogle lande giver statsborgerskab efter "blod" andre efter "jord" og nogle lande bruger begge dele
feks usa bruger begge dele eks: moren er dansk,faren fransk barnet vil få dansk,fransk og amerikansk statborgerskab
k.o.m.
Som jeg tidligere har anført er dobbelt statsborgerskab ikke normalt godkendt i Danmark med mindre det falder ind under de regler jeg har kopieret i begyndelsen af dette indlæg (på side 1) fra Indfødsretskontoret.
Hvis barnet er født i Filippinerne vil barnet naturligvis have Filippinsk statsborgerskab. Det Danske pas i vil få til barnet fra det Danske konsulat i Filippinerne eller en Dansk ambassade i et andet land vil være lidt anderledes i og med at barnet ikke vil have en fuldt CPR nummer. De sidste fire cifre vil være angivet som xxxx
Barnet vil først få de sidste fire cifre i sit CPR nummer efter at have opholdt sig i Danmark i 3 måneder i træk og dette skal påvises overfor Folkeregisteret i den kommune man bor i.
Med hensyn til at eje land eller ejendom i Filippinerne for et barn født af en Dansk far og Filippinsk mor, så har vi ikke haft noget problem, da vores hus i Filippinerne står i vores datters navn. Det kan selvfølgeligt blive et problem, hvis hun en dag som voksen bosætter sig i Danmark, hvor hun så skal opgive, at hun ejer et hus i Filippinerne. Hvis det er tilfældet, overfører man bare ejendom eller jord til noget Filippinsk familie, eller ihvertfald 51% af det, så man ikke bliver beskattet af det i Danmark.
vBulletin® v3.8.4, Copyright ©2000-2012, Jelsoft Enterprises Ltd.