Svigerforældre

[Gustaf1]

Hej,
Er der nogen der har erfaringer med husning af Filippinsk svigermekanik ?
Nogle dos / donts ?

[Dansker_i_Cebu]

Hehe, den er der vist ingen der tage op eller....???

Måske emnet bare er for stort og forskelligt..

Hvis du (sikkert) skal være med til at forsørge dem, det er jo deres tradition, børnene er jo deres alderdoms sikkerhed... Så syntes jeg du fra starten skal gøre klart hvad du KAN og VIL bidrage med hver måned.

Jeg plejer gerne at sige man skal "aftale" et beløb, det kunne f.eks være 5000 peso og til hver d, 1st.. altså ikke 4900 ej 5100 slet ikke den 24 i måneden og helt udelukket d 5 men 5000 hver d 1st

Så kan man PRØVE forklare dem, at de jo ikke behøver bruger alle (LOL) pengene på en gang, men kunne jo f.eks prøve spare 1000 peso op pr mdr... Nu ligger det med at spare og Filippinsk kultur ikke rigtig sammen (usch, den skal nok give nogle hug)

Desuden skal du ikke love mere end du kan holde, de skal vide du er en almindelig mand med begrænsninger.

Når det med økonomien er kommet på plads, skal du bare nyde dem og hygge dig, vær dig selv og du vil sikkert opleve nogle svigermekanikker der er tip top..

Held og lykke........

PS - jeg er betydeligt mere glad for min svigermor her end i DK

[Samarjan]

Jeg har aldrig haft problemer med min svigermekanik. De ved godt, at det er mig der tjener pengene, så derfor er det også mig der udstikker reglerne.
Det eneste jeg vil advare imod er, at lade være med at have for dyre køkkenknive i huset.Jeg havde nogle ret dyre knive i vores køkken, fordi det er mig der laver mad normalt.
Da jeg ikke var hjemme, havde de brugt kokkeknive der koster omkring 3000 kr stykket til at hakke kyllinger i stykker. Disse knive er lavet til et skære, ikke til at blive brugt som en kødøkse, så det var et dyrt bekendtskab, men jeg kunne jo ikke rigtig blive sur på dem, da de jo ikke vidste dette.

Hilsen,
Jan

[opjm2105]

Hej gustaf1,
Dit spørgsmål ; Er der nogen der har erfaringer med husning af Filippinsk svigermekanik ?
det kommer an på om Du mener, husning her i Danmark eller philippines for der er jo en kæmpe forskel på hvor det er !!!.
MVH.
Ole.

[Dansker_i_Cebu]

Jeg tror du må uddybe lidt.. F.eks lidt om din og deres alder. Tit er fyren jo ældre end forældrene ;-)

Dette gælder i det hele taget når folk spørger om forholdene her, prøv præcisere lidt..

Hvad skal man svare til f.eks :

Hvor lang tid tager det at komme til Manila ?

Hvad koster en bil ?

[Picamaro]

Med et smil paa læben findes der følengde tommelfinger regel mht. svigerfamilien:

Man skal bo mindst 500 pesos i transport omkostninger væk fra dem ;o)

[Dansker_i_Cebu]

Hehe Pica, jeg hørte den som : rule no 1, move the girl away from her family... og det var Filippinere der sagde det...

[Gustaf1]

Jeg tror du må uddybe lidt.. F.eks lidt om din og deres alder. Tit er fyren jo ældre end forældrene ;-)

Dette gælder i det hele taget når folk spørger om forholdene her, prøv præcisere lidt..

Hvad skal man svare til f.eks :

Hvor lang tid tager det at komme til Manila ?

Hvad koster en bil ?

Ok jeg troede at det var selvklart at det drejede sig om husning af svigerforældre i Danmark/Sverige. Det drejer sig om husning af svigerforældre i, lad os sige Danmark (det er vel næsten det samme som Sverige).

Jeg oplever tit ved middagsbordet (svigerfar laver aldrig mad, det er altid enten min kone eller jeg) at der ikke udveksles et eneste ord, medmindre jeg tager et emne op. Der er bare ikke flere emner at tage op, så stemningen er meget meget akavet en gang imellem. Dette er jeg ved at være en lille smule træt af. Det var sådan set noget i den retning, jeg gerne ville have lidt at vide om. Udfordringen er nok at svigerfar ikke har så meget uddannelse og har været specialarbejder stort set hele sit liv. Jeg har uddannelse og er litterært interesseret. Vi har absolut ikke så mange temaer at tage hul på ved middagsbordet. Jeg bliver nødt til at tage hul på noget hver gang. Det er lidt specielt. Er der nogen der har lignende erfaringer ?

[LarsKyhnau]

Hvad det med tavshed ved middagsbordet angår, er det også lidt kulturelt betinget. Asiater føler det ikke pinligt at være sammen, uden at der hele tiden er en samtale i gang, på samme måde som europæere gør. Hvis der ikke er noget at snakke om, så lad være at snakke, og lad være at føle, at det er et problem. Det vil være mit råd.

Lars

P.S. Skal sige, at jeg ikke selv har "svigerforældre", idet de begge er døde, så ovenstående er alene baseret på mine erfaringer med samvær med anden familie og venner. Ofte er filippinere noget generte ("shy"), når der pludselig er en hvid mand tilstede, hvilket også sagtens kan være en årsag til tavsheden.

[Dansker_i_Cebu]

Hej Gustav...

Jeg troede faktisk det var herude du mente, at du ville hører lidt om hvordan man skulle begå sig her.

Idet dine svigerforældre er i Dk (Sverige) må du naturligvis udvise største gæstfrihed, ligesom tilfældet er når man besøger folk her.

Du skal desuden jo tænke på, at for dem er priserne jo helt i vejret og derved har de sikkert ikke kinamands chance for at tage en tur med bussen og ind til "mall" og ose lidt rundt.

Mange ældre mænd laver jo aldrig mad, jeg kan ikke huske jeg har set min morfar med en grydeske i hånden.

Det kan være de er "flove" over deres engelsk kundskaber og derved ikke er glade ved at føre en samtale hvor de kunne gære sig uheldigt bemærket.

Jeg oplever tit, at står jeg og bliver ekspederet i en butik, på et glimrende engelsk, og min kone kommer, slår de næsten altid over i Cebuano med det vums.

Men hyg du dig nu over de er der, gå ikke i små sko og hvis de irritere dig, tænk på de sikkert snart sidder i flyet igen ;-)

Men specielt for din kone´s skyld, giv dem nu et godt ophold og snup opvasken med et smil, svigerfar har sikkert taget sin byrde gennem livet.

Jeg kan forstå I er i Sverige, tag dem dog en smut til KBH og giv dem en dejlig dag der, så skal I nok ha noget at snakke om...

[Gustaf1]

Dansker_i_Cebu,

Det lyder meget nemt som du udlægger det. Desværre oplever jeg en skjult agenda, når jeg
spørger ind til fremtidsplaner. Det er aldrig hele sandheden man får, men kun noget af den. Jeg har betalt for svigerfars forlængelse af visum i Sverige (dette lod de mig finde ud af selv, i "gerningsøjeblikket" at det faktisk kostede noget, jeg bad dem undersøge hvilke dokumenter mv der skulle bruges mod at jeg ville stille op som garant) Hvis du befinder dig på Filippinerne ved du der er riskrise. Min svigerfamilie er desperate efter økonomiske midler, hvorfor jeg oplever at der muligvis tages arbejde rundt omkring for at kunne sende penge derned. Som du beskriver ligger det ikke til kulturen at spare op. Jeg giver dig ret, jeg synes også de bør få noget mere at vide om prioritering af økonomi. Jeg har oplevet at der er hul i vandtanken, men man vil hellere have et nyt fjernsyn hvis der er penge - det er da vigtigere. Hvis jeg begynder at stille spg til prioriteringen, så får man at vide "at man altid er så sur".

Jeg ved godt de måske er flove over de ikke er så gode til engelsk, men konversation ved
middagsbordet kan være med til at løfte niveauet. Det holder jeg ved. Jeg gider ikke selv
forfalde til gebrokkent engelsk for at blive forstået, så skal det generelle niveau op.

Generelt synes jeg jeg er gæstfri. Svigerfar han må gøre og sige hvad han vil, det har jeg sagt. Dog kom jeg med en indvendelse da han begyndte at gå i mit tøj. Der er noget tøj han må gå i af mit, andet vil jeg gerne beholde for mig selv. Det er kedeligt at han drikker øl inde i gæsteværelset. Af og til kommer han ud med de tomme dåser med et stort smil på ansigtet. Han må gerne sidde og drikke dem med os andre, jeg ved ikke om jeg selv vil drikke så mange af gangen måske om fredagen, men ikke på hverdage. Der er nogle udfordringer med hensyn til at spørge om "lov", som vi jo kalder det i Danmark. Alt for tit bliver der ikke spurgt, men bare handlet - eks. mit tøj. Der er nogle andre ting der "pludselig" er gået i stykker herhjemme, men det har selvfølgelig været et uheld at internettet ikke pludselig virker og telefonen er komplet død en dag. Så det er lidt svært at blive sur. Hvis man spørger til om der er blevet hevet i et kabel eller lign, får man selvfølgelig et "nej nej jeg har ikke gjort noget" tilbage. Sådan er det. Der bliver ikke fortalt om ulykker, hvis de er sket. Det må man leve med. Nå, men nok om det.

[Gustaf1]

Dansker_i_cebu,

Mht at tage steder rundt, har vi været rundt her i Sverige, været nede at se Falsterbo, været i Ystad, mv. Vi kommer rundt her i Sverige ret ofte. Grunden til at vi ikke laver så mange ture til Danmark er transportudgifter mv. over bro. Jeg synes ikke jeg er fedtet. Min kones søster tager ham også ud i Danmark en gang imellem. Hun er au pair i Danmark. Det er da helt sikkert planen at tage til Kronborg, den lille mermaid, Helsingør, rundt mv. Desværre er jeg nødt til at skære lidt ind til benet, da vi udover at have hævet madbudget har et generelt højere transportbudget. Men hvis der er nogle ting han gerne vil se, så må han jo komme at sige til, så finder vi ud af tage rundt en dag.

[Dansker_i_Cebu]

Jo tak, jeg ved alt om riskrisen her, som beskrevet andet sted, ser vi nu lange menneske rækker ned af gaderu ved jo sikkert oz at familien betyder alt her, og jeg må sgu tage hatten af for dine svigerforældre hvis de knokler mens de er hos jer for at sende penge hjem til de andre. Det kan være svært for os at forstå, idet folk jo bare smutter på bissen eller lign derhjemme hvis de ikke lige har job og vor alderdom er der jo ingen der frygter (endnu).
Jeg kan sagtens følge dig i din frustration, da det kan være svært at forstå hinanden tit med de kulturforskelle, men det følger jo med når man gifter sig med en anden kultur, og gifter du dig med en Filippiner gifter du dig med hele familien.
Selv er jeg ganske heldig, jeg mødte min kone i DK, hendes søster bor i DK, hendes forældre på Mindanao og dem sender vi ikke mange peso til. Den del i Cebu der er i Cebu er rige og der er det os der ofte får hjælp med div papirer osv. men i guder hvor har jeg set mange par der er vågnet brat op fordi de ikke har snakket sammen inden de blev gift, jeg kan selv blive ganske overrasket selvom jeg har prøvet forberede mig så godt som muligt.
Jeg syntes det er et spændene emne og du er velkommen til få en sludder via MSN, YM hvis du skal have luft eller bare se om jeg kan give et par input du måske kan bruge.
Pøj pøj med det hele - cheer up hobre

[Gustaf1]

[...]
... Jeg syntes det er et spændene emne og du er velkommen til få en sludder via MSN, YM hvis du skal have luft eller bare se om jeg kan give et par input du måske kan bruge.
Pøj pøj med det hele - cheer up hobre

Jeg synes også det er spændende. Jeg vil gerne snakke om bl.a hvordan det er at bo på Filippinerne.

[Gustaf1]

Jeg synes jeg ville følge op på det lille indlæg jeg havde startet omkring Filippinsk svigermekanik.

Vi havde som sagt svigerfar boende i et par måneder, 5 måneder, indtil det blev nok for ham hvorfor han tog hjem. Det var først meningen han skulle have været her i 3 mdr, men hans visum blev forlænget her i Sverige, med 3 mdr ekstra. Efter 5 mdr var det åbenbart nok. Uden at skulle komme nærmere ind på, hvad han fordrev tiden med (måske kan nogle gætte, hvorfor han har været heroppe), så har han fået et udbytterigt ophold set i Filippinsk målestok.

Om det var mig der har været for grov eller om det var ham der bare var for doven, er svært at sige. Når man som person bor i længere tid hos andre, så mener jeg at man skal være med til at gøre rent, hjælpe til med husholdning mv.. nu er det jo ikke husleje jeg bad ham om at betale, men at gøre rent eks., hjælpe til med at vaske op. Han hjalp da også til med at vaske tøj, fint nok, men til sidst var det eneste han gjorde at sove og drikke alkohol på sit gæsteværelse. Han kom så ud fra sit værelse, når sulten begyndte at melde sig. Da jeg mener at man som minimum kan forvente at en mand på 54 år kan smøre sin egen frokost, eller koge sine egne nudler, så lavede jeg absolut ikke mad til ham. Nogle gange havde min kone forberedt noget mad, han bare skulle varme. Desværre havde han ikke lyst til at bevæge sig ud i køkkenet af frygt for at skulle begive sig ud i opvaskningsopgaver eller lign. oprydningsopgaver, så hans mad blev altid fortæret udenfor. Skørt, men hans valg.

Da det var kommet til hans bevidsthed at jeg havde udtalt, at det eneste han forstod at lave var at arbejde, spise og sove, så valgte han at blive på sit værelse og aldrig nogensinde spise hjemme. Før spiste vi sammen, alle 3, men det udviklede sig tit til en akavet situation hvor jeg (som ikke taler så godt Tagalog), bare sidder som tilskuer i et ragnarok af uformel Tagalog der slynges ind over spisebordet. Heller ikke skægt. Det er måske noget Skandinavisk, at vi gerne vil have et fælles emne at snakke om ind over spisebordet (?).

Situationen udviklede sig desværre til at han mistede lysten til at blive længere. Desværre tror jeg det var en ulyksalig blanding af ikke at kunne tilpasse sig forholdene, have for store forventninger om ens underhold og så måske generelt kultursammenstød. En ærgelig oplevelse for en mand på 54 år der aldrig har været udenfor sit land.

Jeg kan ikke rigtigt kommentere mere på sagen, men ville gerne dele oplevelsen med andre her på forummet. Jeg ved ikke om nogle kan bruge historien til noget. Desværre er mit forhold til min svigerfar i dag, at jeg ikke rigtigt føler jeg har noget at diskutere med ham om.
Jeg tror desværre der kommer til at gå lidt tid før jeg tør sætte fødderne på Filippinsk jord og i nærheden af ham.

[Samarjan]

Jeg har aldrig haft problemer med svigermekanikken, men jeg har haft lidt knas med noget af familien, men det tog min frue sig af ved simpelthen af give dem tørt på med hensyn til opførsel og forventninger.
Det kan være meget svært for en Filippiner at rejse til er andet land første gang i deres liv. Nogle mennesker og ikke kun Filippinere har svært ved at klare så store omvæltninger.
De kommer til at føle sig alene og ensomme.

[Gustaf1]

Jeg har aldrig haft problemer med svigermekanikken, men jeg har haft lidt knas med noget af familien, men det tog min frue sig af ved simpelthen af give dem tørt på med hensyn til opførsel og forventninger.
Det kan være meget svært for en Filippiner at rejse til er andet land første gang i deres liv. Nogle mennesker og ikke kun Filippinere har svært ved at klare så store omvæltninger.
De kommer til at føle sig alene og ensomme.

Jeg kan sagtens forestille mig, at det må være svært. Når Filippinerne er så sociale som de er, kan Norden virke som et sted med stor distance mellem mennesker. Jeg tror egentlig bare det er fordi vi ikke gør os så meget i at holde fester mv, som Filippinere gør. Det er også på en anden måde danskere fester. Jeg synes bare min svigerfar har sunket lavt, når han sidder og tømmer en flaske vin på sit værelse. Alene.