PDA

Se fuld version : Billigt til Østen i skolernes sommerferie


LarsKyhnau
06-06-08, 12:22
Jeg skal til Filippinerne her i juli 2008 og har haft store kvaler med at finde en flybillet, som var til at betale. Til sidst lykkedes det imidlertid, og tippet gives hermed videre til andre, som har samme problem:

KLM har indtil begyndelsen af august et såkaldt "China special" tilbud, hvor man kan komme fra København til Shanghai (eller Beijing) for cirka 3.700 DKK. Fra Shanghai kan man komme videre til Manila med Cebu Pacific for cirka 1.100 DKK. Samlet pris til Manila bliver dermed cirka 4.800 DKK.

Som de fleste nok kan gætte følger der nogle ulemper med til den pris. Der er således cirka 14 timers ventetid i Shanghai på vej ud og cirka 12 timer på vej hjem. Hvis man ikke ønsker at tilbringe denne ventetid i lufthavnen, så skal man hjemmefra søge visum til Kina og naturligvis budgettere med udgifter til dette såvel som til hotel, taxi m.m.

På udrejsen kan man undgå den lange ventetid ved at flyve med Dragonair til Manila eller Cebu i stedet for Cebu Pacific. Hermed kan man for cirka 700 DKK ekstra være fremme i Manila eller Cebu kl. 18.30 / 19.00 i stedet for at være fremme i Manila kl. 4.00 den følgende dag.

På vej hjem passer Cebu Pacifics afgang derimod fint, da der under alle omstændigheder kræves en overnatning i Shanghai, idet KLM´s fly afgår om formiddagen. Her kommer man altså enten til at "overnatte" i lufthavnens transit eller skaffe sig et visum til Kina og finde et hotelværelse i Shanghai.

Megen bøvl og besvær, javel, men direkte flybilletter til Manila koster i juli måned fra 11.000-12.000 DKK og opefter, så besparelsen ligger på cirka 6.000-7.000 DKK.

Alternativt kan man flyve til Hong-Kong og så videre med Cebu Pacific derfra, men selv denne kombiløsning får man p.t. ikke for under 8.000 DKK, hvis man skal afsted i skolernes sommerferie. Besparelsen ved at flyve til Shanghai i stedet for Hong-Kong ligger således på cirka 3.000 kroner, dog naturligvis fratrukket evt. ekstra udgifter til visum.

Billetter med de nævnte flyselskaber kan i alle tilfælde med fordel købes online på deres egne hjemmesider:

http://www.klm.com/travel/dk_en/index_default.html

http://www.dragonair.com/da/en_INTL/homepage

http://www.cebupacificair.com/


God rejse!

Mvh. Lars

Niels
06-06-08, 16:51
Hej Lars

Tak for rådet. Det kan godt være det er bøvlet, men man kan få meget 'kompensation' for
6.000 kr på Filippinerne. Shanghai skulle bortset fra det være en spændende by. Jeg har dog ikke haft fornøjelsen selv.

Bedste hilsner

Niels

LarsKyhnau
07-06-08, 11:45
Ja hvis man ikke har familie, som venter på en på Filippinerne, så skal man naturligvis benytte lejligheden til at se Shanghai og måske også andre steder i Kina, før man rejser videre til Filippinerne. Det er faktisk noget af et tilbud at kunne komme hele vejen til Fjernøsten for 3.700 DKK, omend Finnair jo altså har en lignende pris til f.eks. Bangkok frem til november måned, hvis man køber billetten her i juni. Blot kan man med dem ikke komme afsted i skolernes sommerferie, og nu passede det altså bedst ind i mine planer at rejse i juli måned :-)

Har i øvrigt besluttet at spendere 700 kroner ekstra på ikke at smadre min døgnrytme fuldstændigt, og rejseplanen ser derfor sådan ud:

lørdag d. 5/7 KLM Afg. København 12:15 Ank. Amsterdam 13:45
lørdag d. 5/7 KLM Afg. Amsterdam 18:20 Ank. Shanghai 10:55 (+ 1 dag)

(Skift af flyselskab)

søndag d. 6/7 Dragon Air Afg. Shanghai 13:00 Ank. Hong Kong 15:35
søndag d. 6/7 Dragon Air Afg. Hong Kong 16:30 Ank. Manila 18:35

Samlet rejsetid København - Manila: 24 timer 20 min.

lørdag d. 2/8 Cebu Pacific Afg. Manila 20:20 Ank. Shanghai 23:45

(Overnatning på hotel i Shanghai)

søndag d. 3/8 KLM Afg. Shanghai 10:10 Ank. Amsterdam 15:45
søndag d. 3/8 KLM Afg. Amsterdam 15:45 Ank. København 20:05

Samlet rejsetid Manila - København inkl. overnatning på hotel: 29 timer 45 min.

Samlet pris København - Manila: cirka 5.500 DKK + 250 kroner for hotel i Shanghai + ?? for visum til Kina.

Planlægger i øvrigt at rejse med kun håndbagage, hvilket er årsagen til, at jeg "tør" vælge en afgang videre til Manila kun 2 timer efter ankomst til Shanghai. Rejser man med indchecket bagage, skal man nok vælge en senere afgang, hvilket også findes. Eller bedre endnu: tilbringe et par dage i Shanghai, før man rejser videre til Manila.

Selv vælger jeg kun denne "kombibillet", fordi jeg SKAL afsted i juli måned. Har man mulighed for at rejse i juni eller fra slutningen af august og frem findes der andre og simplere måder at komme til Filippinerne for omtrent samme pris på. Og dem ville jeg også vælge, hvis jeg frit kunne bestemme rejsetidspunktet.

For studerende eller børnefamilier med sommerferie i juli og lyst til at se lidt af Kina, før de rejser videre til Filippinerne, er det til gengæld et genialt tilbud. Og som tidligere skrevet kan man reducere den samlede billet-pris til cirka 4.800 DKK ved at rejse med Cebu Pacific i begge retninger og ofre en nattesøvn på sagen (Afg. Shanghai 00.30 Ank. Manila 4.00).

LarsKyhnau
10-06-08, 18:11
Ifølge nedenstående information er det faktisk ikke nødvendigt med visum, hvis man har et dansk pas og rejser i transit via Shanghai med højest 48 timers ophold i hver retning:

http://www.fmprc.gov.cn/ce/cedk/eng/Consular/visa/t424065.htm

Dette øger unægtelig attraktiviteten af KLM´s kampagnetilbud yderligere for folk, som gerne vil besøge Filippinerne eller evt. andre destinationer i Fjernøsten i juli måned.

I lyset af ovenstående har jeg ombestemt mig og satser nu på at tage en dag med powershopping og afslapning på hotelværelse, før jeg flyver videre til Manila med Cebu Pacific kl. 0.30 om natten :)

Mvh. Lars

marven99
17-06-08, 07:43
Det er fedt med kreativiteten, og Lars du er jo ikke dårlig til at kigge dig omkring for billetter:-)

Og hvilken besparelse, det er godt nok mange penge. Hvorvidt man så sparer 3000 eller 6000/7000 DKK. behøver vi jo ikke diskutere uanset om vi så kunne eller ej.

Men jeg beundrer folk som ligger så meget i flybilletten. Selv vil jeg gerne have det så billigt, som muligt, men det skal bestemt passe sammen med rejsetid der er til at holde ud.

Som tillæg til Lars, indlæg vil jeg dog tilføje muligheden med at flyve over Indien. Man kan få en meget længere rejse ud af det. Men man kan i perioder komme til Delhi, for ca. 3000 DKK. herfra skal man fornvente yderligere et par tusinde for at komme via Hong kong, Bangkok eller Singapore til Filippinerne. Det er en sikker vinder, her skal i dog regne med visum.
(Så Shanghai er nok en bedre løsning.)

LarsKyhnau
17-06-08, 10:03
Det er unægtelig nemmest og mest bekvemt, hvis man kan rejse hele vejen til sit bestemmelsessted på èn samlet billet og med så få flyskift som muligt undervejs. I dette tilfælde var det bare ikke muligt indenfor de rammer, som min økonomi tillader, og så må man jo være lidt kreativ.

Når det er sagt er der dog også fordele ved at rejse på flere individuelle billetter, nemlig at man får brudt et meget lang rejse op og får mulighed for at tilbringe lidt tid på en anden destination på vej til eller fra sit feriemål.

I dette tilfælde kommer jeg således 24 timer senere hjem til familien end hvis jeg var fløjet med KLM direkte til Manila, men til gengæld vil jeg nå frem i udhvilet og soigneret tilstand efter at have hvilet ud på et hotelværelse i først Shanghai og siden Manila, og jeg vil have kufferten fuld af ting, som er indkøbt billigt i Shanghai. Jeg skal med 3 i stedet for 2 fly for at nå frem til Manila, men den samlede tid i luften bliver kun cirka ½ time længere af den grund, idet flyveturen mellem Shanghai og Amsterdam er omkring 3 timer kortere end flyveturen mellem Manila og Amsterdam.

Forslaget om at flyve via Indien var måske ment som en spøg, men i realiteten er den udmærket, hvis man har lyst til at se lidt af Indien, idet man da får brudt den lange rejse op nogenlunde på midten. Hvilket især kan være en fordel, hvis man er oppe i årene eller rejser med små børn.

Under alle omstændigheder bliver budgetrejsende nok i stigende grad nødt til at indstille sig på at rejse på den måde, idet tendensen i flybranchen er, at de interkontinentale flyafgange i stadig stigende grad koncentreres omkring de største lufthavne.

Tidligere kunne man ofte komme billigt til Filippinerne med Cathay Pacific, men som det ser ud lige nu, er den billigste løsning, når der ikke findes specielle kampagnetilbud, at flyve til Hong Kong med èt eller andet selskab, og så videre med Cebu Pacific derfra.

Og bortset fra ulejligheden med at skulle checke ind og have udleveret bagage en ekstra gang, så giver dette ikke nødvendigvis nogen længere rejsetid, idet f.eks. Finnair eller KLM faktisk har kortere rejsetid til Hong Kong end Cathay Pacific har. Man bliver så ganske vist nødt til at tage en overnatning i Hong Kong på vej hjem for at være sikker på at nå sit fly, men i min situation vil denne overnatning blot erstatte en overnatning i Manila, så det kommer faktisk ud på et.

LarsKyhnau
29-06-08, 18:27
Vil blot gøre opmærksom på, at KLM´s tilbud stadig er gældende, omend prisen nu er steget til godt og vel 4.100 DKK, samtidig med at også Cebu Pacific har sat sin pris fra Shanghai til Manila lidt i vejret.

Men stadig kan man på denne måde komme til Manila for under 5.500 DKK, og det gælder vel at mærke for afgange helt frem til 30/11 2008. Det er altså endda muligt at holde en billig juleferie på Filippinerne på denne måde, hvis man blot tager hjem igen inden nytår (max rejseperiode 30 dage).

Det er også stadig muligt at finde billige billetter hele vejen fra København til Manila med Thai, hvis man kan rejse i efteråret.

LarsKyhnau
02-07-08, 12:45
Ifølge nyhedsmail fra www.travelstart.dk gælder KLM´s tilbud på 4140 DKK ved bestilling inden 15/7 og afrejse i perioden 1/9-30/11. Herudover er der også stadig ledige pladser med afrejse i juli måned og hjemrejse senest 6/8, og de er nu sat yderligere ned til 3291 DKK.

Samtidig falder pesoen som en sten og er nu under 10,50 øre mod 12,50 i januar måned, så der kan holdes en ret billig ferie på Filippinerne lige her og nu.