PDA

Se fuld version : Bohol ???


lroenne
21-06-08, 12:22
Hejsa

Jeg rejser i juli måned til filippinerne igen, denne gang for første gang sammen med min kone.

Vi rejser til Bohol, Pilar, Lumbay.

Er der nogen herfra der er bekendt med dette område, hele hendes familie bor i dette område, og hun betegner det som helt sikkert selv om det ikke er i en stor by.

Kan/Bør vi bo hos hendes forældre ?? eller bør vi bo på hotel i Tagbilaran som ligger 75 km fra hendes landsby, og så pendle med taxa/motorcykel.

Jeg har ingen tvivl omkring hendes familie og venner i området.

Nogen der har nogen råd erfaringer fra dette område ??
Nogen man skal undgå ?
Noget man skal se / prøve ??
Kriminalitet i området ??

På forhånd tak for hjælpen.

mvh
Lars

LarsKyhnau
21-06-08, 14:04
I skal selvfølgelig bo hos din kones familie, medens I besøger dem, eller i det mindste på et hotel / resort, som ligger lige i nærheden og ikke 75 km væk. Stol du trygt på din kones anvisninger - hun kender jo det område, hvor hendes familie bor.

opjm2105
21-06-08, 15:49
Hej og velkommen i familien.
Du skal selvfølgelig starte ud med at bo hos familien, det er en stor oplevelse og især hvis det er første gang, Du skal bare indstille Dig på at det måske er lidt primitivt, samt prøve at være lidt posetiv overfor det hele, så kan Du måske hen ad vejen foreslå konen et hotel noget af tiden, hvis det bliver for belastende. Både Din kone og familien vil kunne lide at du bor hos dem.
Ifølge mit bekændskab med øen er der ikke noget at være nervøs for.
Der er da en del at se, prøv at se i dette forum der er skrevet om Bohol her i.
Venligst Ole.

Dansker_i_Cebu
21-06-08, 16:03
Du behøver ikke være nervøs på Bohol og som Ole skriver, ta du blot ud til familie og bo lidt. Husk det kan være lidt lummert, hvis du ikke er vant til dette klima og jeg trivler på de har aircon, men sikkert en vindblæser ellers køb lige en og ta med.

De fleste der tager til Bohol tager over på Pangloa og bor på Aloma beach, et gudeskønt sted.

Jeg ville i starten helst ha boet på netop Bohol, men fruen bestemte sig for Cebu.

En af de ting jeg syntes der er så lækkert derovre, er at der er rent, deres motorcykler larmer og sviner ikke som her i Cebu.

Glæd dig .....

Søg på Bohol i søgefunktionen og hvis der er yderlig oplysning derefter, er du altid velkommen til at spørge

REY_BOHOL
22-06-08, 11:51
Hejsa.

Bor selv på Bohol. Og elsker det !

Du siger 75 km fra Tagbilaran. Hvor henne er det helt præcist ?

Det eneste sted på Bohol der kan være lidt shady er området omkring Ubay. Der skulle efter sigende være en del NPA aktivitet deromkring, men jeg har flere gange kørt igennem uden problemer så jeg ved ikke om man skal tage det så alvorligt.

Hvis du bor hos filipinsk familie burde der slet ikke være nogen problemer.

Rigtig god tur..:-)

lroenne
22-06-08, 13:32
Det med de 75 km bør nok tages ca et ca, men det tager ca 1 times at køre i taxa fra Tagbilaran til hendes landsby, det er hvad min kone fortæller mig. Det ligger lidt inde i landet tæt på chocolate hills. Hendes landsby hedder Lumbay og det ligger i Pilar.

I år 2000 var der en nat med NPA aktivitet der, men de var ikke yderligere berørt af det foruden et udgangsforbud efter klokken 22 og kun en nat. Der var lidt skyderier i ca. 30 minutter.

Vi skal naturlivis se Chocolate Hills, og jeg glæder mig meget til at møde de lokale Tarsier.

REY_BOHOL
22-06-08, 19:41
Ja der er mange steder på Bohol med udgangsforbud. Trinidad + Talibon fx. Det koster 500 peso hvis politiet ser dig ude ved jeg af personlig erfaring :-)

Jeg kender ikke området omkring Pilar så godt, men ved dog at det er fantastisk smuk der. Rigtig god tur.

Samarjan
23-06-08, 00:24
Bare fordi der er lidt NPA aktivitet i området, betyder det ikke, at man skal holde sig væk. NPA er ikke kendt for at kidnappe eller dræbe udlændinge.
Det ville skade NPA, da hele deres ledelse sidder i Holland, hvor de har fået politisk asyl.
Hvis NPA i Filippinerne skader udlændinge, risikerer de at deres ledelse bliver udvist tilbage til Filippinerne, og det er ihvertfald ikke noget de tilstræber.

Hilsen,
Jan

Niels
23-06-08, 18:23
Jeg kan også kun istemme med koret at Bohol er et dejligt sted. Det ville også være mit første valg, men da kæresten er fra Cebu ender vi jo nok der ad åre. Det er så også fint nok.

Jeg har et spørgsmål til Rey og det er omkring strande på Bohol. Jeg har været på Alona nogle gange og der er meget lækkert, men er der andre muligheder på selve Bohol ? Det burde der jo være, men jeg har læst meget lidt om det. Så hvis du får tid, Rey, vil jeg være taknemmelig.

Chocolate Hills er efter min mening helt fantastisk og de der Tarsier fætre er meget fornøjelige at se på. Jeg har dog lidt dårlig samvittighed, da man kommer meget tæt på dem og de er sky og iøvrigt et natdyr. De så dog ud til at have det meget godt, men det kan jo være svært at gennemskue for en lægmand.

God tur og bedste hilsner

Niels

REY_BOHOL
23-06-08, 18:39
Hejsa.

Der er masser af strande på Bohol. Mange tager til alona beach, men efter min mening er det langt fra den bedste strand.

Min favorit strand er nok Anda. Både for dykningen og for selve stranden. Her er et link der viser strandene på Bohol.
http://bohol.ph/article18.html
Hvis man bor på panglao kan det være lidt langt til Anda, men der er også gode strande ved fx. Clarin beach. (Lige efter afkørslen til Chocolate Hills / Carmen).

De nordlige små-øer (eg. Jao) har også rigtigt gode strande, men da området ligger bag et barrier reef og i et lavvandet område er der tit grimt vand. Mange partikler i vandet og meget søgræs og skidt.

Hvis man vil se Tarsiers i mere naturlige områder skal man undgå de der Tarsier boder nede ved Lobok floden. I stedet kan jeg varmt anbefale Nuts Huts der er et lille jungle resort lidt oppe af floden. Det er et rigtigt hyggeligt sted at tilbringe en nat. OBS. Man skal være i stand til at gå på trapper, da der er en del af dem :-)

Håber mine input kan bruges.

MVH Kim Isaksen (Rey er min søn !)

Niels
23-06-08, 19:09
Hej Kim

Tusind tak for dit svar og det er meget brugbart. Beklager dette lille intermezzo, men håber dog at det giver inspiration til Lars og andre.

Jeg kan iøvrigt godt huske vi passerede det resort og yep, der er en god bid op, men det må være et fantastisk sted at tilbringe en nat.

Bedste hilsner

Niels

P.S. Et kongeligt navn til en søn :-)

lroenne
23-06-08, 20:14
Tak for alt jeres respons på mit indlæg.

Vi glæder os rigtig meget til vores tur, og min kone skal hjem og besøge familien for første gang i over 2 år, så der skal være fest.

Hun fortæller at der lever Tarsier meget tæt på deres hus og at de tit får besøg af dem, så det bliver spændende at møde dem i deres naturlige miljø.

Jeg har snakket en del med min kone omkring NPA, og hun fortæller at det kun var den ene gang for ca 8 år siden at der har været aktivitet med dem der. Og der var skyderier en enkelt nat. Efterfølgende, ved deres årlige fiesta, blev deres barangay kagawad henrettet af NPA ved en barsketball kamp, da det var ham der havde "stukket" og fortalt militæret hvor der var nogle NPA støtter på besøg. Der skete ikke noget med nogen andre og de forlod fredeligt stedet efterfølgende. En rystende historie, men det er som sagt 8 år siden

opjm2105
24-06-08, 10:20
Hej,
Ja smid Du bare sværet væk, læg rustningen og NYD Jeres besøg på Philippinerne, men husk at bruge lidt sund fornuft, det skader ikke, uanset hvor i verden man rejser.
God Tur.
Venligst,
Ole.

REY_BOHOL
25-06-08, 09:29
Lige præcist. Overalt i asien hvor jeg har været er ALLE folk venlige bare man selv er ditto. Så brug fornuften og Bohol er et rent paradis.

God tur