Se fuld version : Billetter ved langtidsophold
Det er muligt, der et eller andet sted findes en tråd om dette, men kan ikke lige finde noget.
Altså: Hvordan gør man det bedst og billigst, hvis man skal være afsted i over 3 måneder. oneway tickets ser ikke ud til at være billigere end returbilletter. Vi er en dansk/filippinsk familie med fire børn, så det bliver en mindre formue, hvis vi skal betale de 11-12.000 pr. billet som er de billigste jeg lige har kunnet finde frem til. (Vi har været afsted mange gange før, men aldrig i over 3 måneder) Alle fif, tips og tricks er velkomne!
LarsKyhnau
27-06-08, 11:35
Det må være rejsetidspunktet snarere end rejsens varighed, som gør, at I ikke kan finde billetter til under 11.000 - 12.000 DKK.
Cathay Pacifics billigste billetter tillader f.eks., at man er afsted i (tror jeg nok) 6 måneder, uden at prisen af den grund stiger, og det er endda også tilladt at ændre hjemrejsedato èn gang imod et mindre gebyr. Cathay Pacific koster p.t 7.857 DKK for en returbillet til Manila på www.travellink.dk, hvis man ikke lige skal rejse midt i skolernes sommerferie eller i juleferien, og umiddelbart vil det nok være en udmærket løsning for jer.
Er det stadig for dyrt, kan I flyve til Hong Kong med forskellige selskaber fra og med cirka 6.000 DKK pr. person, og så videre herfra med Cebu Pacific for cirka 800 DKK pr. person = cirka 6.800 DKK pr. person i alt.
Billigere kan man generelt ikke komme til Filippinerne for øjeblikket, hvis man ønsker at være afsted i mere end 30 dage. For ophold af mindre end 30 dages varighed vil jeg henvise til tidligere tråde om kampagnetilbud til diverse destinationer i Asien med Thai, Finnair og KLM.
Lars
Du kunne prøve at undersøge mulighederne fra Hamburg. Knap 3.500 kr. t/r Hamburg-Hong Kong med KLM.
Det kan godt gøres billigere har for 2 dage siden købt billet med Cathay til Manila i oktober den kostede 6675 hos www.flybillet.dk prisen svinger dog hele tiden dagen før kostede den 7100. Jeg har kun 50 min til flyskifte i Hong Kong og kommer i tvivl om det er nok, hvis jeg f,eks bliver 30 min forsinket og ikke når flyet i Hong Kong er det så Cathay der skal sørge for at jeg kommer videre med et andet fly.
Jørgen
LarsKyhnau
27-06-08, 12:02
Hvis man rejser på en samlet billet, som indeholder flere "ben", så er det flyselskabets problem, hvis man kommer for sent til et fly p.g.a. forsinkelser af det forrige fly. I så fald vil man automatisk blive overflyttet til det førstkommende fly, som har ledige pladser. Man får således i den situation ikke ekstra udgifter, men alene ulempen ved en længere samlet rejsetid.
Hvad angår KLM, så plejer det at være sådan, at deres billige billetter har en max gyldighedsperiode på 30 dage, så det tip kan nok ikke rigtig bruges i dette tilfælde.
LarsKyhnau
27-06-08, 12:14
Men bortset fra det, så er det rigtigt, at KLM p.t. har et "last minute offer" fra Hamborg til Hong Kong til 636 EUR = 4.743 DKK. Men den maximale rejseperiode til den pris er som sagt 30 dage.
Vil man hellere flyve fra København, så kan man som tidligere skrevet komme med KLM til Shanghai på et "China Special" tilbud for p.t. 4.147 DKK. Dette gælder helt frem til november måned, men stadig kun med en rejseperiode på max 30 dage.
Ak ja, jeg kan huske da Luftwaffe fløj direkte fra Frankfurt til Manila, plejede jeg at købe en et års billet. Jeg tror ikke, der er mange selskaber der sælger billetter med mere end 6 måneders gyldighed i dag.
Hilsen,
Jan
vBulletin® v3.8.4, Copyright ©2000-2012, Jelsoft Enterprises Ltd.