PDA

Se fuld version : Online booking af flyrejse


je79ayps
03-07-08, 13:04
Hej!

Jeg er på udgik efter en billig billet til Manila med afgang marts og hjemrejse medio april 2009. Hos www.mrjet.dk kan jeg finde en billet til kr. 6622, som jeg egentlig synes er okay.

Men i disse dollar-krise tider, så tænkte jeg om det måske var endnu billigere at købe en billet et sted hvor man kunne betale med dollars.

Så er der nogle der kan anbefale websites hvor man trygt kan booke sin billet til en forhåbentlig billigere penge?

Mvh
Jimmy

LarsKyhnau
03-07-08, 13:33
Det har ingen betydning, hvilken valuta du betaler i, da flyselskaberne jævnligt justerer deres priser for internationale ruter, så de afspejler udviklingen i f.eks. dollarkursen. Den pris, du har fundet, er helt fin, og du kan næppe få en billigere billet, medmindre du er heldig at løbe ind i et specielt kampagnetilbud.

Hvilket selskab drejer det sig om? Cathay Pacific?

je79ayps
03-07-08, 13:49
OK, tak for svar. Ja, det er Cathay Pacific.

LarsKyhnau
03-07-08, 14:02
Det var så lidt. M.h.t. tryghed er der nok ingen, der kan forudse, hvilket rejsebureau, der bliver det næste, som går nedenom og hjem. Hvad du skal sikre dig er derfor bare, at bureauet er medlem af rejsegarantifonden, og at du køber mindst èn hotelovernatning samtidig med, at du køber din flybillet. I modsat fald dækker fonden nemlig ikke.

LarsKyhnau
03-07-08, 15:36
MrJet reklamerer faktisk med, at der følger en forsikring med køb af flybilletter, som dækker, hvis flyselskabet går konkurs. Så det lyder jo umiddelbart meget betryggende :)

Mvh. Cathay Pacific, så vær opmærksom på, at de har flere afgange hver dag, så det vil ofte være muligt at vælge den, der passer bedst ind i ens planer og døgnrytme, hvis man er lidt tidligt ude. Især vil jeg anbefale at forsøge at komme med et aftenfly, når man skal hjem til Danmark, fremfor at rejse med morgenflyet, som afgår 6.35 fra Manila.

For at komme lettest muligt over tidsforskellen skal man nemlig helst sove lidt længe den sidste nat, man er i Fjernøsten, og i hvert fald slet ikke stå op midt om natten for at komme med et tidligt morgenfly.

je79ayps
04-07-08, 19:45
Ja, jeg synes faktisk også at Cathay Pacific ser lovede ud med de mange afgange. Tak igen!