LarsKyhnau
10-07-08, 06:03
Tænkte at jeg lige ville berette lidt om, hvordan første del af min noget utraditionelle tur til Filippinerne var forløbet. Som tidligere skrevet kan danske statsborgere rejse i transit via Shanghai i op til 48 timer uden at søge et visum hjemmefra. Så jeg mødte op i Kastrup Lufthavn med et fuldstændig jomfrueligt pas (det gamle var udløbet). Ingen problemer i det.
I Amsterdam kendte personalet i gaten derimod ikke denne del af de kinesiske visumregler, så det krævede lidt udredning og finden frem af papirer, før jeg fik lov til at gå om bord sammen med alle de andre.
Ved ankomst til Shanghai udfylder man et arrival card, fuldstændig som på Filippinerne, og i immigrationen siger man bare, at man er i transit og viser sin billet videre ud af landet. Så får man gratis et transitvisum stemplet i sit pas, og skal så bare være tilbage i lufthavnen igen, inden der er gået 48 timer. Kineserpenge kan man fremskaffe i lufthavnen via vekselkontorer (lidt dyrt) eller i en ATM-maskine.
Første indtryk af Shanghai er, at der er meget varmt i juli måned. Ikke just overraskende, idet solen på de breddegradder da står tæt på zenit. Transport til hotellet skulle, ifølge information fra Travellink, kunne klares med "hotel shuttle bus line C". Det lød jo godt, så den moslede jeg lidt rundt i varmen med min bagage for at finde. Da det endelig lykkedes at finde det område, hvor "hotel shuttle bus" holdt, var det ikke lige til at se, hvilken af dem, der evt. var "line C" (kun kinesisk skrift på busserne). Eller for den sags skyld hvornår de havde tænkt sig at køre. En venlig lufthavnsansat fortalte mig desuden, at de kun kørte til "4. og 5-stjernede hoteller".
Det fungerede ikke, så jeg endte med at tage en taxi i stedet, hvilket gav anledning til en hel række af kulturchok. Første chok var, at chaufføren helt uopfordret startede sit taximeter. Det sker stort set aldrig i Manila. Andet chok var, at vejene i og omkring Shanghai er i glimrende stand, og at selv 6-8 sporede motorveje kun har ganske let trafik. Man kan også tage et magnettog et stykke af vejen ind imod byen, og det er givetvis hurtigere end at køre i taxi, da dette tog når en hastighed på over 400 km/t.
Ifølge informationen fra Travellink skulle der være 15 km fra lufthavnen til hotellet, men det viste sig, at det var 15 km fra den gamle lufthavn. Afstanden fra den nye PVG lufthavn, som både KLM og Cebu Pacific bruger, er 43 km, hvis taxien kører den korte vej og 64 km, hvis den tager ringmotorvejen rundt om byen. Det sidste er lidt hurtigere men koster til gengæld 200 CNY (140 DKK) i stedet for 140 CNY (98 DKK). Forsøg evt. at aftale med chaufføren, hvilken vej du gerne vil køres.
Når jeg skriver "forsøg", er det fordi de færreste taxichauffører i Shanghai taler engelsk overhovedet. Da de så i sagens natur heller ikke kan læse engelske skrifttegn, er det en stor fordel at få en engelsktalende kineser til at fortælle chaufføren, hvor man skal hen.
Det tredje chok var, at trafikken blev VED med at være relativt let, selv når vi kom tættere og tættere på centrum. Og endelig var det 4. chok, at der i centrum kørte elektriske busser rundt, men ikke en eneste osende og udisciplineret tricykel eller jeepney. Tænk engang, hvor avanceret og moderne! :)
Mit hotel (New Asia et eller andet) viste sig at være glimrende og lidt af et tilbud til de 208 DKK, det havde kostet hos Travellink. Published rate var også næsten det dobbelte. Faktisk var hotellet så godt, at jeg syntes det ville være synd at forlade det igen i den sparsomme tid, jeg havde til rådighed.
Jeg tog derfor en "lille" middagslur efter at have taget et bad og drukket en kop kinesisk te, og vågnede herefter først op igen kl. 18.30. Det var så den dag med shopping og sigthseeing i Shanghai. Jeg nåede dog at få en burger på McDonalds og at gå lidt rundt i turistkvarteret. Jeg kan derfor fortælle, at der også findes både alfonser, tiggere og ursælgere i Shanghai. Dog lader det til, at koncentrationen af både alfonser og ursælgere er noget lavere end i Manila, hvorimod der er mindst lige så mange tiggere. At komme af med sine penge er derfor ikke noget problem.
Check-in til flyet mod Manila gik ubegribeligt langsomt, men det skyldes nok mest, at hverken kinesere eller filippinere er specielt rejsevante. Der var således meget galt med både bagage og papirer hos diverse passagerer, og den slags tager naturligvis sin tid. Jeg satte mig ned i en komfortabel stol og ventede til cirka 5 kvarter før afgang. Da var køen til check-in næsten væk.
Flyveturen med Cebu Pacific var upåklagelig, og vi ankom til Manila 5 min. før tid. Da der heller ikke er travlt i lufthavnen kl. 4 om morgenen sad jeg i en taxi på vej imod mit næste hotel 4.10, efter at være ankommet med et fly, hvis planlagte ankomst var 4.00. Den kan de vist ikke slå i Kastrup lufthavn.
Det var en helt varm og rar oplevelse at være "hjemme" i Manila igen, og det startede helt perfekt med, at jeg fik over til den stand, hvor der står "metered taxi", og hvor der holder nogle specielle gule lufthavnstaxi, som kører efter taximeter men til en noget højere takst end den almindelige. Og hvor chafføren derfor naturligvis IKKE slår taximeteret til, idet han jo liiiige skal se, om ikke den nyankomne turist kan tørres for lidt ekstra penge. Welcome to the Philippines! :)
Nå, chaufføren og jeg blev nu fine venner på vej ind til byen. Han fandt ud af, at jeg havde både hus og familie i Dumaguete og gav mig det gode råd, at når jeg skulle flyve videre næste dag, så var det da fjollet at vælge et hotel, som lå så langt fra lufthavnen. Det gav jeg ham ret i, og til gengæld fik han så det gode råd, at det måske var nyttigt at have et kort i bilen, så han ikke behøvede at ligge og cirkle rundt i centrum eller spørge forbipasserende om vej, fordi han ikke kendte hverken hotel eller gadenavn.
Vel ankommet til hotellet havde jeg regnet ud, at de cirka 15 km skulle koste 270 peso efter de gule taxiers officielle priser, så jeg gav ham derfor 300 peso. Hans eneste kommentar var et stort smil samt et påtaget fornærmet "no tips????" - hvorefter han så fik sine drikkepenge. Bemærk, at vi på intet tidspunkt havde diskuteret, hvad turen skulle koste, eller om der skulle anvendes taximeter eller ej. Den slags er der ikke grund til at spilde sin tid på.
Jeg havde frygtet lidt for, hvor træt jeg ville være efter at have tilbragt 2 nætter i træk ombord på et fly (afgang fra Shanghai 00.30), men det var faktisk ikke noget problem. Jeg havde jo fået mig en solid middagslur og dermed var min krop heller ikke på nogen måde omstillet til asiatisk tidszone endnu. Jeg fik mig derfor en glimrende "natte"søvn i Manila fra 4.45 til 11.45 (22.45 til 5.45 dansk tid) og var herefter frisk og udhvilet fremme i Dumaguete kl. 16.
Det var dog nær gået galt, idet jeg belært af tidligere erfaringer troede, at det var tidsnok at møde op 30 min før afgang, idet flyet til Dumaguete jo alligevel altid er forsinket. Men nej, det var det ikke, og indcheckningen var faktisk lukket, da jeg nåede frem! De venlige mennesker accepterede dog at lade mig komme med flyet alligevel, hvis jeg blot ville huske at komme i god tid næste gang. Så det gør jeg naturligvis. Men andre ord skal man ikke regne med, at Cebu Pacific flyver efter "filippinsk tid" mere. Det virker faktisk som om de PRØVER at få tingene til at fungere, som vi er vant til det i Vesten.
Konklusion:
* Udskriv og medbring en kopi af de kinesiske visumregler for at lette evt. diskussion med personale i diverse lufthavne.
* Tag 1½ døgn i Shanghai både ud og hjem, hvis du gerne vil se og opleve byen men ikke gider have ulejlighed med at søge visum.
* Hvis du kun har 10-14 timer i Shanghai, så vælg et hotel, der ligger i nærheden af lufthavnen.
* Husk at KLM´s tilbud kræver, at billetten er købt senest 15/7. Det er derfor snart ved at være sidste udkald for denne billige måde at kombinere en ferie på Filippinerne med en lynvisit i Shanghai.
* Hvis du ikke er interesseret i at se Shanghai, så kan der jævnfør andre tråde stadig findes billetter med Cathay Pacific til omkring 6.600 DKK, hvis du kan vente med at rejse til efter sommerferien. Turen via Shanghai koster til sammenligning nu 5.500 DKK (jeg betalte 5.000 DKK), og i betragtning af ekstra rejsetid, taxiudgifter m.m., så er den besparelse for lille til, at det kan svare sig at tage turen via Shanghai.
* Vejret i Dumaguete har været helt perfekt, siden jeg ankom i mandags. Stort set sol fra en skyfri himmel fra morgen til aften. Det er meget sjældent, at vi har den form for vejr, når det er vinter i Danmark, så der er absolut ingen grund til at holde sig tilbage fra at besøge Visayas om sommeren.
Lars
I Amsterdam kendte personalet i gaten derimod ikke denne del af de kinesiske visumregler, så det krævede lidt udredning og finden frem af papirer, før jeg fik lov til at gå om bord sammen med alle de andre.
Ved ankomst til Shanghai udfylder man et arrival card, fuldstændig som på Filippinerne, og i immigrationen siger man bare, at man er i transit og viser sin billet videre ud af landet. Så får man gratis et transitvisum stemplet i sit pas, og skal så bare være tilbage i lufthavnen igen, inden der er gået 48 timer. Kineserpenge kan man fremskaffe i lufthavnen via vekselkontorer (lidt dyrt) eller i en ATM-maskine.
Første indtryk af Shanghai er, at der er meget varmt i juli måned. Ikke just overraskende, idet solen på de breddegradder da står tæt på zenit. Transport til hotellet skulle, ifølge information fra Travellink, kunne klares med "hotel shuttle bus line C". Det lød jo godt, så den moslede jeg lidt rundt i varmen med min bagage for at finde. Da det endelig lykkedes at finde det område, hvor "hotel shuttle bus" holdt, var det ikke lige til at se, hvilken af dem, der evt. var "line C" (kun kinesisk skrift på busserne). Eller for den sags skyld hvornår de havde tænkt sig at køre. En venlig lufthavnsansat fortalte mig desuden, at de kun kørte til "4. og 5-stjernede hoteller".
Det fungerede ikke, så jeg endte med at tage en taxi i stedet, hvilket gav anledning til en hel række af kulturchok. Første chok var, at chaufføren helt uopfordret startede sit taximeter. Det sker stort set aldrig i Manila. Andet chok var, at vejene i og omkring Shanghai er i glimrende stand, og at selv 6-8 sporede motorveje kun har ganske let trafik. Man kan også tage et magnettog et stykke af vejen ind imod byen, og det er givetvis hurtigere end at køre i taxi, da dette tog når en hastighed på over 400 km/t.
Ifølge informationen fra Travellink skulle der være 15 km fra lufthavnen til hotellet, men det viste sig, at det var 15 km fra den gamle lufthavn. Afstanden fra den nye PVG lufthavn, som både KLM og Cebu Pacific bruger, er 43 km, hvis taxien kører den korte vej og 64 km, hvis den tager ringmotorvejen rundt om byen. Det sidste er lidt hurtigere men koster til gengæld 200 CNY (140 DKK) i stedet for 140 CNY (98 DKK). Forsøg evt. at aftale med chaufføren, hvilken vej du gerne vil køres.
Når jeg skriver "forsøg", er det fordi de færreste taxichauffører i Shanghai taler engelsk overhovedet. Da de så i sagens natur heller ikke kan læse engelske skrifttegn, er det en stor fordel at få en engelsktalende kineser til at fortælle chaufføren, hvor man skal hen.
Det tredje chok var, at trafikken blev VED med at være relativt let, selv når vi kom tættere og tættere på centrum. Og endelig var det 4. chok, at der i centrum kørte elektriske busser rundt, men ikke en eneste osende og udisciplineret tricykel eller jeepney. Tænk engang, hvor avanceret og moderne! :)
Mit hotel (New Asia et eller andet) viste sig at være glimrende og lidt af et tilbud til de 208 DKK, det havde kostet hos Travellink. Published rate var også næsten det dobbelte. Faktisk var hotellet så godt, at jeg syntes det ville være synd at forlade det igen i den sparsomme tid, jeg havde til rådighed.
Jeg tog derfor en "lille" middagslur efter at have taget et bad og drukket en kop kinesisk te, og vågnede herefter først op igen kl. 18.30. Det var så den dag med shopping og sigthseeing i Shanghai. Jeg nåede dog at få en burger på McDonalds og at gå lidt rundt i turistkvarteret. Jeg kan derfor fortælle, at der også findes både alfonser, tiggere og ursælgere i Shanghai. Dog lader det til, at koncentrationen af både alfonser og ursælgere er noget lavere end i Manila, hvorimod der er mindst lige så mange tiggere. At komme af med sine penge er derfor ikke noget problem.
Check-in til flyet mod Manila gik ubegribeligt langsomt, men det skyldes nok mest, at hverken kinesere eller filippinere er specielt rejsevante. Der var således meget galt med både bagage og papirer hos diverse passagerer, og den slags tager naturligvis sin tid. Jeg satte mig ned i en komfortabel stol og ventede til cirka 5 kvarter før afgang. Da var køen til check-in næsten væk.
Flyveturen med Cebu Pacific var upåklagelig, og vi ankom til Manila 5 min. før tid. Da der heller ikke er travlt i lufthavnen kl. 4 om morgenen sad jeg i en taxi på vej imod mit næste hotel 4.10, efter at være ankommet med et fly, hvis planlagte ankomst var 4.00. Den kan de vist ikke slå i Kastrup lufthavn.
Det var en helt varm og rar oplevelse at være "hjemme" i Manila igen, og det startede helt perfekt med, at jeg fik over til den stand, hvor der står "metered taxi", og hvor der holder nogle specielle gule lufthavnstaxi, som kører efter taximeter men til en noget højere takst end den almindelige. Og hvor chafføren derfor naturligvis IKKE slår taximeteret til, idet han jo liiiige skal se, om ikke den nyankomne turist kan tørres for lidt ekstra penge. Welcome to the Philippines! :)
Nå, chaufføren og jeg blev nu fine venner på vej ind til byen. Han fandt ud af, at jeg havde både hus og familie i Dumaguete og gav mig det gode råd, at når jeg skulle flyve videre næste dag, så var det da fjollet at vælge et hotel, som lå så langt fra lufthavnen. Det gav jeg ham ret i, og til gengæld fik han så det gode råd, at det måske var nyttigt at have et kort i bilen, så han ikke behøvede at ligge og cirkle rundt i centrum eller spørge forbipasserende om vej, fordi han ikke kendte hverken hotel eller gadenavn.
Vel ankommet til hotellet havde jeg regnet ud, at de cirka 15 km skulle koste 270 peso efter de gule taxiers officielle priser, så jeg gav ham derfor 300 peso. Hans eneste kommentar var et stort smil samt et påtaget fornærmet "no tips????" - hvorefter han så fik sine drikkepenge. Bemærk, at vi på intet tidspunkt havde diskuteret, hvad turen skulle koste, eller om der skulle anvendes taximeter eller ej. Den slags er der ikke grund til at spilde sin tid på.
Jeg havde frygtet lidt for, hvor træt jeg ville være efter at have tilbragt 2 nætter i træk ombord på et fly (afgang fra Shanghai 00.30), men det var faktisk ikke noget problem. Jeg havde jo fået mig en solid middagslur og dermed var min krop heller ikke på nogen måde omstillet til asiatisk tidszone endnu. Jeg fik mig derfor en glimrende "natte"søvn i Manila fra 4.45 til 11.45 (22.45 til 5.45 dansk tid) og var herefter frisk og udhvilet fremme i Dumaguete kl. 16.
Det var dog nær gået galt, idet jeg belært af tidligere erfaringer troede, at det var tidsnok at møde op 30 min før afgang, idet flyet til Dumaguete jo alligevel altid er forsinket. Men nej, det var det ikke, og indcheckningen var faktisk lukket, da jeg nåede frem! De venlige mennesker accepterede dog at lade mig komme med flyet alligevel, hvis jeg blot ville huske at komme i god tid næste gang. Så det gør jeg naturligvis. Men andre ord skal man ikke regne med, at Cebu Pacific flyver efter "filippinsk tid" mere. Det virker faktisk som om de PRØVER at få tingene til at fungere, som vi er vant til det i Vesten.
Konklusion:
* Udskriv og medbring en kopi af de kinesiske visumregler for at lette evt. diskussion med personale i diverse lufthavne.
* Tag 1½ døgn i Shanghai både ud og hjem, hvis du gerne vil se og opleve byen men ikke gider have ulejlighed med at søge visum.
* Hvis du kun har 10-14 timer i Shanghai, så vælg et hotel, der ligger i nærheden af lufthavnen.
* Husk at KLM´s tilbud kræver, at billetten er købt senest 15/7. Det er derfor snart ved at være sidste udkald for denne billige måde at kombinere en ferie på Filippinerne med en lynvisit i Shanghai.
* Hvis du ikke er interesseret i at se Shanghai, så kan der jævnfør andre tråde stadig findes billetter med Cathay Pacific til omkring 6.600 DKK, hvis du kan vente med at rejse til efter sommerferien. Turen via Shanghai koster til sammenligning nu 5.500 DKK (jeg betalte 5.000 DKK), og i betragtning af ekstra rejsetid, taxiudgifter m.m., så er den besparelse for lille til, at det kan svare sig at tage turen via Shanghai.
* Vejret i Dumaguete har været helt perfekt, siden jeg ankom i mandags. Stort set sol fra en skyfri himmel fra morgen til aften. Det er meget sjældent, at vi har den form for vejr, når det er vinter i Danmark, så der er absolut ingen grund til at holde sig tilbage fra at besøge Visayas om sommeren.
Lars