Se fuld version : Familiesammenføring fra DK
Polarbjørn
22-07-08, 23:22
Den 5.juli blev jeg gift her i dansk kirke med min filippinske kæreste gennem to år.
Hun er rejst ind på DK-Schengen visum - udstedt i Singapore, men uden bankgaranti da hun også var her på besøg to gange sidste år.
Vi er ved at gøre klar til at søge om familiesammenføringen så hun kan blive her.
Vi opfylder alle krav mht. til alder, bolig, garantistillelse i 7 år mv. mv.
Min kone er allerede blevet tilbudt et arbejde i samme virksomhed som jeg er ansat.
Jobbet er på 30 tim ugentligt og kan placeres lidt fleksibelt, så sprogundervisning i dagtimerne kan tilgodeses.
Ligeledes har firmaets øverste chef underskrevet en bekræftet aftale at jobbet er klar til hende når hun har fået opholdstilladelsen.
I denne forbindelse har jeg kun ét umiddelbart, men vigtigt spørgsmål :
Vil US fortolke en sådan udtalelse fra mit firma som om hun uretmæssigt har "søgt" arbejde inden hun reelt har lov til det - eller vil det være med til at gavne vores ansøgning.
Håber nogen herinde kan rådgive lidt om sagen - da vi er klar til at gå på politistaionen.
mvh.
POLARBJØRN
hun må ikke optage arbejde så længe familliesammenføringen er under behandling men at søge arbejde kan der vel ikke ske noget ved?
prøv at ringe anonymt til udlændingeservice og forhør dig
held og lykke
mvh tap
Jeg er enig med Tap. "At søge arbejde kan der vel ikke ske noget ved".
Men jeg ville selv undlade at bruge det i ansøgningen om familiesammenføring. Hvis jeg skulle prøve at søge for første gang i dag, ja så ville jeg nok tænke som dig. Nemlig at jo mere man kan vise myndigheden, at man kan forsørge sig selv jo bedre....
Min kone og jeg har ved ansøgninger om forlængelse af hendes opholdstilladelse da også gjort Udlændingeservice opmærksom på, at hun har fast arbejde med en vis indkomst. Min kone arbejder nogen og 20 timer pr. uge.
Men desværre hænger reglerne ikke sådan sammen. Således har min kones arbejdsforhold ingen indflydelse på hendes opholdstilladelse. Reglerne siger nemlig, at det udelukkende er den danske partners økonomi, der stilles krav til. Dvs. dine forhold. Hvis vi ser bort fra krav til at du skal bo fast i landet, boligkravet, økonomisk sikkerhed og at du ikke er dømt for vold m.m. - ja så siger reglerne, at følgende om din økonomiske formåen:
..... "skal kunne forsørge sig selv og sin udenlandske ægtefælle/partner. Normalt vil dette krav være opfyldt, hvis referencen ikke har fået offentlig hjælp efter integrationsloven eller efter lov om aktiv socialpolitik (fx kontanthjælp eller starthjælp) i en periode på ét år forud for afgørelsen om ægtefællesammenføring...."
Jeg kan ligeledes oplyse, at jeg sidste gang vi søgte om forlængelse kontaktede US herom, da jeg nu driver en lille virksomhed ved siden af mit faste arbejde. Således ville jeg hører om de skulle se min privatøkonomiske situation på denne baggrund. De oplyste, at i dag kigger de udelukkende på, om jeg har modtaget socialhjælp e. lign. jf. foranstående klip fra deres hjemmeside. Samtidig fik jeg at vide, at min kones økonomiske forhold var uvæsentlig.
Hertil nævnte jeg det forrykte i denne praksis. Lad os sige, at jeg blev uarbejdsdygtig og måske røg på socialhjælp, da ville min kone ikke kunne blive i landet, selvom hun har fast arbejde. US medarbejderen oplyste (uden at blive helt konkret) at de i praksis i sådanne situationer ville bedømme, hvor længe én udlændinge havde været i DK. Således ville hun mene, at det var usandsynligt at min kone skulle blive bedt om at rejse hjem, hvis jeg f.eks. blev invalid. Dertil havde hun været for længe i landet til at de gjorde sådan......
Nå, jeg håber du kan bruge disse private erfaringer til noget sammenholdt med reglerne. Alt i alt vil jeg mene, at I ikke skal sætte fokus herpå i jeres ansøgning - det bliver bare fyld, da det ikke vejer ekstra på vægtskålen. Skulle I nævne det i ansøgningen, ja så som tap sagde - "det sker der nok ikke noget ved", men jeg ville personligt ikke vedhæfte en brev fra din arbejdsgiver.
I ønskes held og lykke med det hele.
P.s.
Da vi søgte første gang, da var der helt specifikke krav til indkomst, hvor man kunne beregne hvor meget min inkomst min. skulle være i forhold til mig selv, min kone og barn. Selv her havde min kones indtægt (eller vores families samlede indkomst) intet at sige - det var udelukkende mine økomomiske forhold, der spillede ind.
SÅdan er det så stadig - bortset fra, at nu interessere de sig ikke længere for hvor stor indkomsten er, men kuun for hvorvidt man har fået hjælp fra det offentlige. Så egentlig en forbedring, da lavtlønnede (som dog kunne forsørge sig selv og sin kone) tidligere fik nej, når de ikke nåede op over beløbsgrænserne.
Polarbjørn
27-07-08, 22:16
Tak for svarene.
Ja jeg véd jo godt at det udelukkende er min økonomiske situation som danner grundlag for OT, - men når man nu ønsker at "ny-danskere" skal søge integration i DK osv. så er det lidt hul i huen at et arbejde slet ikke tæller med i vurderingen.
Nå, men vi kan jo ikke ændre reglerne her over natten alligevel.
Vi holder nok brevet i skuffen indtil videre - for der burde ikke være tvivl om at OT gives da vi opfylder alle krav uden problemer.
Håber bare det går lidt tjept fra US - da min kone gerne vil ud at ha noget at rykke i - selv om haven og drivhuset jo tar lidt tid i øjeblikket . . . . .
Mvh
Polarbjørn
vBulletin® v3.8.4, Copyright ©2000-2012, Jelsoft Enterprises Ltd.