Nu er det endelig slut for de nuværende familiesammenføringsregler. [Arkiv]

LarsKyhnau

26-07-08, 00:03

Det er stort set kun Danmark, som hidtil har haft den tolkning, at den udenlandske ægtefælle skulle have haft opholdstilladelse i et andet EU-land, før EU-reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed kunne benyttes. Sverige og Tyskland har f.eks. ikke haft denne tolkning, hvilket er årsagen til, at mange danskere har kunnet flytte til disse lande med deres udenlandske ægtefæller og opnå en hurtig opholdstilladelse efter EU-reglerne.

De fleste med viden om området, som ikke arbejder for den danske regering, har længe ment, at Danmarks fortolkning af reglerne var ulovlig, og det er så nu blevet bekræftet med denne EU-dom.

Dommen vil selvfølgelig gøre det endnu lettere for danskere at opnå samme rettigheder i Danmark som andre EU-borgere har, idet usikkerhedsmomentet om, hvor lang tid det tager at få en opholdstilladelse, nu er fjernet. Det vil derfor nu blive muligt at gøre det, som pressen skrev allerede for et par uger siden, nemlig at ordne sagen i sin sommerferie og herefter vende tilbage til det samme danske job igen.

Birthe Rønn Hornbæk udtaler, at dommen jo er kompliceret, og at hun derfor skal have tid til at læse den grundigt, før hun kan udtale sig om dens konsekvenser. Hvad hun i virkeligheden mener, er givetvis, at det vil blive kompliceret for regeringen at tolke sig ud af denne dom, så man kan fortsætte med at krænke danske borgeres rettigheder. Men at man naturligvis vil gøre forsøget.

tap

26-07-08, 09:14

LarsKyhnau

26-07-08, 10:50

Må indrømme, at jeg er meget usikker på, om det er tilfældet. Så vidt jeg forstår det, så vedrører dommen 4 britiske statsborgere, som alle bor og arbejder i Irland, og som havde søgt opholdstilladelse til deres koner i Irland.

Kim P. Nyberg

26-07-08, 11:20

Nej Lars, de var fra Afrika. De var kommet til Irland og søgte asyl der. Fik afslag, men giftede sig med irske kvinder, hvorefter de søgte om familiesammenføring. Der blev igen givet afslag, med begrundelsen, at de ikke havde haft opholdstilladelse i et andet EU land forud for brylluppet. Den afgørelse har EF-Domstolen nu ændret.

Personligt anser jeg det - med gårsdagens dom in mente - det alene for en ekspeditionssag dels at få opholdstilladelse, dels at få dem forlænget. En afvisning vil være brand-ulovlig, alene med henvisning til EF-Domstolen.

Tror ikke hverken DF eller Rønn får noget ud af deres anstrengelser. De må bare rette ind til højre. At DF skriger som et lille barn, der ikke kan få sin vilje, gør kun det hele komisk i mine øjne. Og med den udvikling der er sket siden Berlingske startede med at oprulle hele den danske udlændingepolitik vs. EU reglerne og frem til gårsdagens dom, tror jeg seriøst DF har mistet al troværdighed i stemmeboksen.

Henrik S

26-07-08, 20:56

Kim, jeg tror du er løbet med lidt af en halv vind her, desværre:

Når man nærlæser meddelelsen, handler det ganske rigtigt om fire afrikanere, der søgte asyl i Irland. Det blev nægtet, men i mellemtiden havde de mødt nogle EU-borgere, _ikke_ irere, der boede i Irland, og giftet sig med dem.

Irland forsøgte så at nægte dem opholdstilladelse, men EU-domstolen bestemte at det _skal_ de have, da det er en del af arbejdskraftens frie bevægelighed, et grundprincip i EU siden dets begyndelse.

Det denne dom betyder, i forbindelse med tidligere domme, er derfor:
Hvis vi vil have vores ægtefælle hertil, skal vi blot tage til et andet EU-land, og have en form for arbejde (minimum 17-18t/uge) i ca 2 uger, og have en fast bopæl der.
Samtidig kan vi søge om at blive familiesammenført med vores ægtefælle, og det _skal_ landet give tilladelse til, også selvom ægtefællen kommer fra et land uden for EU.
I det øjeblik vores ægtefælle har fået sin opholdstilladelse, kan vi nu lovligt vende tilbage til Danmark, og de _skaL_ nu give vores ægtefælle tilladelse til at være her, sammen med os, uden at de kan stille særlige krav ;)

Den "ulempe" vi så må leve med er, at vores ægtefælle ikke vil have ret til sociale ydelser af nogen art, måske end ikke SU, hvis han/hun skulle ville udddanne sig.

Men det væsentlige er vel dette: Danmark kan ikke længere enerådende bestemme, hvem vi skal danne familie med her i landet ;)

Henrik S

26-07-08, 20:59

En tilføjelse kunne vel så være, at det forhåbentlig vil falde regeringen svært at forklare danskerne, at de er nødt til at rejse udenlands et par uger først, før de kan få lov at være sammen med deres elskede, så man ku' jo håbe på nogen reviderede regler, så vi bare ku' blive her, og søge familiesammenføring ;)

Men med den hidtidige opførsel fra nuværende regering, er den slags pragmatisk fornuft nok for meget at håbe på..

LarsKyhnau

27-07-08, 03:49

Hej Kim

Jeg skrev forkert. Sagen vedrører 4 kvinder med britisk statsborgerskab, som er bosat i Irland, og som er gift med 4 mandlige ikke-EU borgere.

Som Henrik ganske rigtigt har fastslået, så påstod de irske myndigheder, at de ikke kunne få familiesammenføring i Irland efter EU-reglerne, idet de ikke i forvejen havde opholdstilladelse i et andet EU-land. Dette er helt samme tolkning, som de danske myndigheder hidtil har haft, og den er altså nu blevet underkendt af EU-domstolen.

Konsekvensen af dette er i første omgang, at f.eks. en svensker bosat i Danmark kan gifte sig med en ikke-EU borger, og herefter har parret ret til at blive familiesammenført i Danmark efter EU-reglerne. Ligeledes gælder, hvis en svensker ønsker at flytte til Danmark og i forlængelse heraf også, hvis en dansker ønsker at flytte tilbage til Danmark efter i en periode at have boet i Sverige (eller et hvilket som helst andet EU-land).

Der kan måske være en lille usikkerhed om det sidste, men jeg mener bestemt, at praksis i forvejen er, at hjemvendende EU-borgere skal sidestilles med tilflyttende. Altså en dansker skal have samme rettigheder til at vende tilbage til Danmark som en svensker har til at flytte til Danmark. Alt andet ville da også være temmelig mærkeligt.

For danskeres ret til at bo i Danmark har dommen derfor den betydning, at det ikke længere er nødvendigt at vente på at få udstedt en opholdstilladelse i f.eks. Sverige, før man kan vende tilbage til Danmark og søge familiesammenføring efter EU-reglerne. Det er nok, at man har boet og arbejdet der sammen med sin ikke-EU ægtefælle og sammenholdt med, at der ikke kan stilles krav til varigheden af opholdet i f.eks. Sverige, så bliver det fremover langt nemmere for danskere at opnå familiesammenføring i Danmark efter EU-reglerne.

Er i øvrigt helt enig med Henrik i, at den eneste logiske handling fra den danske regerings side ville være helt at droppe kravet om, at danskere skal have boet 14 dage i f.eks. Sverige for at opnå samme rettigheder i Danmark, som en svensker automatisk har. Men sagen er jo politisk sprængstof, så det skal man nok ikke regne med sker.

For en frisk fyr eller pige kunne der sikkert efter denne dom ligge en fin lille forretning i at starte et firma, som mod passende betaling påtager sig at skaffe danskere en bolig samt et job for en periode på 14 dage i Sverige eller måske endda på Kreta eller Ibiza eller et lignende eksotisk sted. Man kan jo nemlig lige så godt forsøge at forene det nyttige med det behagelige :D

LarsKyhnau

27-07-08, 03:55

P.S. Sverige, Tyskland og de fleste andre EU-lande har hele tiden udstedt opholdstilladelser efter EU-reglerne, også uden at ikke-EU borgeren i forvejen havde opholdstilladelse i et andet EU-land.

Dommen gør det derfor ikke nemmere for en dansker at flytte til Sverige sammen men sin ægtefælle fra et ikke-EU land, men den betyder, at man slipper for at bruge tid på at søge om opholdstilladelse i Sverige samt for at vente på, at denne bliver udstedt, før man kan flytte tilbage til Danmark igen.

LarsKyhnau

27-07-08, 05:40

Berlingske Tidende bringer i øvrigt i dag en udmærket politisk analyse af hele sagen:

http://www.berlingske.dk/article/20080726/danmark/707260018/

Kim P. Nyberg

28-07-08, 10:55

Det vurdere eksperter, efter at det er kommet frem, at en dansk man pr. brev direkte har spurgt ministeren om råd til tre scenarier for, hvordan han kunne få sin registerede partner med til DK. Det ene scenarie var med EU-retten. Ministeren svarede på de to scenarier, der ikke havde noget med EU-retten at gøre, og satte derefter sit "Med venlig hilsen". Altså intet svar på reglerne om FS efter EU reglerne. Men det SKAL hun gøre, siger eksperterne ifølge Berlingske.

Samarjan

28-07-08, 14:11

Det kan da ikke overraske at den trinde madamme Birthe "Sur er rønnebæret" ikke svarer på et spørgsmål, hun ikke tør udtale sig om, da hun jo kunne træde lige ud i spinatbeddet, hvis hun svarede forkert.
Det er som regel kun embedsstyret der kender reglerne. Folketinget kender dem kun overfladisk. Det vedtager dem, og det er så op til en flok forkælede skvat (der aldrig ville kunne få et job i det private erhvervsliv) at administrere dem.
Det er usigelig rart at se Danmark få en lussing af EU. Jeg håber, det må ske meget oftere, for Danmark og Danskerne har udviklet sig i en noget kedelig retning.
Jeg har jo selv haft mine sammenstød med de mennesker i US, og de blev meget sure, da jeg kaldte deres metoder for job terapi (kunsten at flytte en bunke papirer fra det ene bord til det næste og til det næste og til det.........) for at bibeholde deres stillinger.
Det at ansøge om et visa burde være en formssag for dem, der søger samme slags visa for gud ved hvilken gang. Hvis personen har overholdt alle love og regler, er gift med en Dansker og familien bare kommer til Danmark på ferie burde visaet nærmest være noget man skulle kunne hente på Internettet.
I Singapore kan man købe sin visa forlængelse på nettet. Dette viser bare, at Danmark ikke er så avanceret som mange Danskere tror de er.

Hilsen,
Jan

Hilsen,
Jan

Kim P. Nyberg

29-07-08, 03:15

Hørte midnatradioavis på DR P4 for få timer siden. De fortalte, at Berlingske i dag beretter, at den danske udlændingepolitik er sat fuldstændig skakmat. Ifølge oplæseren er tilknytningskrav, alderskrav, boligkrav, krav om forsørgelse, krav om bankgaranti, krav til fætter-kusine-forhold, krav til sprogtest - ja, alt hvad den danske regering og DF har sat op siden november 2001, er uforenelig med EU-retten.

En time senere kunne man høre et uddrag af et interview med Morten Messerschmidt fra DF. Klagesangen fra ham kender vi: Forbeholdet skal opdateres, så dansk lov står over EU på dette felt, og så skal statsministeren tale dunder i EU, så den slags sager her ikke opstår igen.

En klagesang DF står HELT alene med i Folketinget.

Men altså er selv sprogtest og krav om bankgaranti ulovlig ved brug af EU-retten for FS.

Det eneste jeg har kunnet læse mig frem til er lovligt at afvise fra myndighedernes side, er proformaægteskaber (EU-sprog: Marriage of convenience)

Kim P. Nyberg

29-07-08, 11:07

Det var denne artikel Radioavisen refererede til:

http://www.berlingske.dk/article/20080728/danmark/707280026/

Henrik S

29-07-08, 11:49

Gid det var så vel at DF stod alene i klagesangen:
Nu går Venstres Søren Pind gudhjælpemig ud og siger "Sådan nogen domme behøver vi da ikke rette os efter"..

Citat:
"Jeg vil godt vide, hvornår vi har stemt om, at dansk udlændingepolitik på den måde kan påvirkes. Jeg har i hvert fald ikke nogen erindring om det eller har set det dokumenteret. Og hvis vi ikke har stemt om det her i Danmark, så har vi ikke afgivet nogen kompetence. Og hvis vi ikke har afgivet kompetencen, så skal ministre og andre myndigheder ikke rette sig efter det. Så må de ikke gøre det, for så er der vedtaget danske love og regler, som går først. Og så er der jo ikke noget problem, siger Venstres udenrigsordfører."

I guder..

Neej, vi har slet ikke stemt om Maastricht traktat, vi har slet ikke meldt os ind i EU, og vi har ihvertfald slet ikke stået og hoppet hver gang der var EU-afstemning, og fortalt danskerne hvor umuligt det ville blive, hvis vi ikke stemte ja hver gang..
Suk..

Det er jo snart lige som små børn, man skulle sgu ikke tro de var folkevalgte politikere :(

http://www.berlingske.dk/article/20080729/politik/807290316/

Henrik S

29-07-08, 12:10

I øvrigt kan jeg ikke lade være med at tænke på noget jeg har læst andetsteds, om at udlændingeloven i virkeligheden er udtænkt af Anders Fogh, Claus Hjort Frederiksen, Bertel Haarder, Birthe Rønn Hornbæk(!) og Bendt Bentsen i fællesskab.

Det kan meget vel tænkes, at de ikke har fortalt deres partifæller om _alle_ implikationerne af den lov, herunder at den meget vel kunne tænkes at være ulovlig i forhold til EU-regler.

Man kan sagtens tænke sig, at de kynisk har tænkt på folketingsflertallet, og holdt kæft så længe den gik.. Og at folk som SP rent faktisk tror, at det her er nyt stof..

Men man kan desværre også sagtens tænke, at der lægges røgslør ud: Man råber højt, så folk tror man har ret, og at det bare er noget pladder det her.. :(

Samarjan

29-07-08, 13:58

Danmark skulle hellere tage og passe lidt på. Hvis de ikke retter sig ind efter en EU dom, så risikere de at miste deres tåbelige forbehold. Danmark er klassens forkælede knægt og har altid været det.

LarsKyhnau

29-07-08, 17:25

Det lyder, som om der er gået lidt agurketid i sagen hjemme i det kære Danmark. Det er altså ikke nyt, at de enkelte medlemslande ikke frit kan stille krav om sprogprøver, bankgarantier og hvad ved jeg for at udstede en opholdstilladelse til en medfølgende ægtefælle til en EU-borger. Sådan har det været hele tiden, og der er intet i den seneste dom fra EF-domstolen, som ændrer på dette. Konsekvensen af denne dom er alene, at Danmark nu bliver nødt til at indføre den samme tolkning af EU-retten, som f.eks. Sverige og Tyskland hele tiden har haft: nemlig at en ikke-EU borger kan opnå familiesammenføring efter EU-reglerne uden først at have opnået familiesammenføring efter de nationale regler i et andet EU-land.

I øvrigt enig med Henrik i, at partiet Venstre p.t. puster sig gevaldigt op, tilsyneladende ud fra devisen at "et angreb er det bedste forsvar". Det er ret svært at tro på, at en integrationsminister, som samtidig er en af ophavsmændende til de nuværende danske regler, ikke skulle være klar over, at f.eks. Sverige og Tyskland hele tiden har udstedt opholdstilladelser til medrejsende ægtefæller, også selvom disse ikke i forvejen havde en opholdstilladelse i et andet EU-land.

Man kan godt sige, at den danske tolkning af reglerne var meget logisk, men ikke destro mindre er det altså et faktum, at Danmark hele tiden har været i mindretal i EU med denne tolkning. Dette må BRH nødvendigvis have været klar over, men alligevel stiller hun sig altså nu an og påstår, at EF-domstolen har afsagt en "retsudvidende dom". Det er mildest talt ikke særlig troværdigt.

Også beskæmmende at læse, at BRH tilsyneladende helt upåvirket af sagen fortsætter med at forsøge at skræmme danskere fra at benytte sig af deres lovsikrede EU-rettigheder.

BRH synes således, at "det er synd for forelskede unge mennesker, hvis de tror, at 14 dages ophold i Sverige kan sikre dem familiesammenføring i Danmark." Men dette er jo præcis, hvad 14 dages ophold i Sverige kan. Så hvad der reelt er synd for de forelskede unge mennesker, er nok snarere, at BRH har været med til at udforme og indføre en lovgivning, som krænker deres ret til at leve sammen med deres ægtefælle, og siden af al magt har forsøgt at undgå, at de unge mennesker fandt ud af, at de relativt let kunne forsvare sig imod hendes overgreb ved at flytte til Sverige i en kort periode.

Claus

29-07-08, 17:46

Er der nogen der har overblik over såfremt dette medfører en dansk ændring af praksis om det så også gør at 24 år regen bortfalder ?

LarsKyhnau

29-07-08, 18:03

Politikere og meningsdannere i Danmark er gået fuldstændig i selvsving over denne sag. Både BRH og EU-ekspert Hjalte Rasmussen mener nu gudhjælpemig også, at Danmark skal "gå til kamp imod EF-domstolen":

http://politiken.dk/indland/article545446.ece

http://politiken.dk/politik/article545441.ece

Især Hjalte Rasmussen er helt oppe og ringe. Vi vil godt nok tabe en sådan sag, vurderer han, men "det vil være det hele værd, for vi forsvarer vores nationale egenart".

Ifølge Hjalte Rasmussen afhænger danskernes nationale egenart altså af, om en dansker, som ønsker familiesammenføring i Danmark, er nødt til at bo og arbejde i Sverige i et par uger OG vente på, at hans ikke-EU ægtefælle får udstedt en svensk opholdstilladelse, eller om han blot skal bo og arbejde et par uger i Sverige.

Den lader vi lige stå på skærmen et øjeblik......

LarsKyhnau

29-07-08, 18:19

Er der nogen der har overblik over såfremt dette medfører en dansk ændring af praksis om det så også gør at 24 år regen bortfalder ?

Nej der er ingen udsigt til, at hverken 24-års regel eller andre af de særlige danske krav bortfalder. Man kan og har hele tiden kunnet få familiesammenføring på to forskellige måder:

1) Ved som bosiddende i Danmark at søge efter de nationale danske regler (m. 24 års regel, tilknytningskrav, boligkrav, bankgaranti, etc.)

2) Ved som EU-borger at flytte til Danmark fra et andet EU-land og søge efter EU-reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed.

Ved ansøgning efter EU-reglerne kan Danmark ikke selv bestemme, hvilke krav, vi vil stille, idet dette ville være en klar krænkelse af EU-borgernes ret til frit at vælge at bosætte sig i Danmark under visse betingelser. I praksis er det eneste krav ved familiesammenføring efter EU-reglerne derfor stort set, at parret skal kunne forsørge sig selv.

EF-domstolens kendelser har ingen betydning for de danske regler, men der er det seneste års tid faldet en række domme, som på flere punkter har underkendt den strikse fortolkning af EU-reglerne, som Danmark hidtil har haft.

Der er derfor efter disse domme flere danskere, som kan benytte sig af EU-reglerne, end der var før, og for andre er det blevet nemmere og hurtigere at kvalificere sig til en opholdstilladelse efter EU-reglerne.

Den megen hysteri fra visse danske politikeres side over sagen skyldes i hovedsagen, at de frygter, at der fremover vil være langt flere danskere, som vil benytte sig af EU-reglerne, hvorved effekten af de nationale regler jo "undergraves". Hidtil har der nemlig kun været omkring 100 par om året, som har benyttet sig af EU-reglerne.

Indstillingen svarer til, at man som politiker er hamrende forbandet over, at folk benytter sig af en ret til at søge om boligsikring eller folkepension, som man selv har været med til at give dem.

Kim P. Nyberg

30-07-08, 03:58

Har også bemærket, at både politikere og eksperter er gået i selvsving. Selv Enhedslisten er med på, efter den seneste EF-dom om udlændingepolitiken, at Domstolen skal stækkes. EL er fantastisk uenig med VKO om udlændingepolitikken, de ser vel hellere noget der ligner EF-dommens konklusioner. Alligevel er de hoppet med på vognen af partier, der vil klage over Domstolens ageren. Lidt spooky.

Personligt tror jeg ikke hverken højre, venstre eller midten får noget ud af deres anstrengelser. Dommen er jo endelig og kan ikke ankes.

Politikerne siger, at Domstolen med sine afgørelser træffer politiske beslutninger. Jeg anskuer det på en lidt anden måde: Vi har et luftigt begreb, der hedder arbejdskraftens frie bevægelighed. Har politikerne eller andre nogensinde været særlig konkret om, hvad der ligger i præcis det begreb i relation til udlændingepolitik? Ikke så vidt jeg ved. Min teori er derfor, at Domstolen nu har fortolket teksten på dette område.

Dommen skal nu granskes nøje, og imens ligger US brak. Skal der køre to af hinanden uafhængige ansøgningsregler, eller skal der i en eller anden grad laves en sammenfletning? Sagerne tages op igen, når der er en afklaring.

I hvert fald på TV2 News i går var politikere fra forskellige partier nervøse for afgørelsen i Domstolen. Socialdemokraternes Henrik Dam Kristensen er således kommet i tvivl om, hvorvidt man kan skride ind overfor proformaægteskaber, tvangsægteskaber og anden uærlig tildeling af OT. Men så vidt jeg kan stave mig ud af dommen, ændrer dommen ikke på noget. De enkelte lande kan fortsat nægte OT i disse sager. Som jeg læser det.

LarsKyhnau

30-07-08, 04:29

Den seneste dom fra EF-domstolen slår slet og ret fast, at den tolkning af reglerne, som et stort flertal af EU-lande hele tiden har anvendt, også er den rigtige. Mindretallet, som har anvendt en mere restiktiv fortolkning (Danmark og Irland), skal derfor nu rette ind, så f.eks. en svensker får de samme rettigheder i Danmark, som en dansker hele tiden har haft i Sverige.

Dette er lige præcist meningen med EF-domstolen. Vi ville jo f.eks. også blive forbandede, hvis Grækenland tolkede reglerne om fri ret til at sælge sine varer i andre EU-lande på en afvigende og restiktiv måde, så danske virksomheder ikke havde de samme rettigheder til at sælge deres varer i Grækenland, som græske virksomheder havde i Danmark. I den situation er der næppe nogle danske politikere, som ville mene, at EF-domstolen "politiserede" eller at den "var gået for vidt og skulle have stækket sin magt".

Den lange serie af domme, som er gået imod den restriktive danske tolkning af EU-reglerne, er ikke udtryk for, at EF-domstolen politiserer, og disse domme er heller ikke på nogen måde overraskende. Hvad der er tale om er i stedet, at Danmark helt bevidst har forsøgt at tolke EU-reglerne så restiktivt, som man overhovedet kunne forestille sig, men gang på gang er blevet underkendt af EF-domstolen.

Men det er klart, at i Venstres optik, så betyder dette, at det er EF-domstolen, som er galt afmarcheret. Den danske regering tager jo nemlig aldrig fejl og gør aldrig noget forkert. Eller det er i hvert fald sådan, at vælgerne gerne skulle tro, tingene hænger sammen.

Kim P. Nyberg

01-08-08, 03:05

Radioavisen i nat kom med to gode nyheder i nat i den fortsatte sæbeopera om udlændingepolitikken i DK vs. EU. Med henvisning til dagbladet Politiken og Information, fortalte de, at justitsministeren og den daværende integrationsminister i 2003 sagde god for, at EF-domstolen fastsætter også den danske udlændingepolitik. Det står i skærende kontrast til Rønns seneste udtalelser, om at samme domstol nu skal have stækket sin magt. Det kom også frem, at såfremt man ikke er vejledt korrekt, og har lidt et økonomisk tab som følge af fejlinformation, ja så kan man rejse erstatningskrav mod udlændingemyndighederne. Jeg har endnu ikke selv læst artiklerne, så I må selv søge efter dem.

LarsKyhnau

01-08-08, 07:00

ÆUG søger folk til at køre nogle prøvesager, hvorefter man planlægger et fælles sagsanlæg for alle de par, som kunne tænkes at være erstatsningsberettigede. Man skal dog i sagens natur kunne bevise, at man har lidt et økonomisk tab p.g.a. vildledning eller forkert sagsbehandling, og det kan måske blive svært for mange.

kenneth

01-08-08, 12:42

Jeg syntes udmiddelbart det kan være lidt svært at fortolke den lovgivning ,kunne en fortolkning være at man nu har ret til at leve sammen med sin kone uagtet at man har opholdstilladelse dvs.vil man nu kunne søge ubegrænset ophold i Dk ?

Kim P. Nyberg

01-08-08, 14:20

Kenneth,

Det kunne man i teorien sikkert godt, men nu må vi se hvordan det danske Folketing fortolker dommen først. Men tager vi udgangspunkt i dommen, siger den, at EU-borgere har ret til at bo med sin familie i et EU-land efter eget valg. Det ligger godt i tråd med Menneskerettighedskonventionens artikel 8, der siger at man har ret til et familieliv. Umiddelbart ville jeg fortolke det derhen, at er man derfor gift med en ikke-EU-borger og bor her, kan myndighederne ikke nægte at udstede/forlænge opholdstilladelse. Men skal vi være realistiske i forhold til den siddende regering, er jeg ikke sikker på, at min udlægning her får gang på jord. De vil stadig have en ret til at vurdere og stille krav, sådan som det hidtil har været under Foghs statsministertid. Intet er dog sikkert før de har vurderet dommen i detaljer. Så vi må afvente deres resultat først.

Henrik S

01-08-08, 15:23

Jeg tror nok vi kan være rimelig sikre på, at FS til ens ægtefælle efter EU-regler kun vil kunne søges hvis man har været ude af landet og arbejde, er blevet forenet med ægtefællen dér og så vender hjem. Og den vil da kun gælde for 5 år ad gangen.

Ellers vil de nationale regler gælde, det har Danmark nemlig lov til.

Hele den juridiske polemik her, handler netop om afgrænsningen mellem danske og EU-regler.

At den moralske polemik så burde handle om, hvordan vores rettigheder som medborgere i Danmark behandles, det er en helt anden sag..

I øvrigt er vi nok nødt til at forholde os meget afventende, og se, når røgslørene og agurketidspolemikken er drevet over, hvad der reelt bliver ændret.

Kim P. Nyberg

01-08-08, 23:52

Jeg er helt enig med Henrik i, at der jo er en afgrænsning mellem måderne man griber det an på. Apropos EU-reglerne, så sidder jeg med en murstensbog fra 2004 om "EU-retten". I Kapitel 8 om arbejdsmarkedets frie bevægelighed (i det følgende kaldet afb) gøres det klart, at afb ikke kun snævert omhandler erhvervsmæssig fri bevægelighed, men også personlig fri bevægelighed, herunder med eventuel ægtefælle fra andet EU-land eller et tredjeland.

Et par citater fra bogen:

"Retsstillingen for arbejdstagerens familiemedlemmer reguleres navnlig i sekundære retsakter, navnlig i forordning 1612/68 samt i en række direktiver (navnlig direktiverne 64/221 om foranstaltninger begrundet i den offentlige orden, sikkerhed og sundhed, 68/360 om indrejse og ophold, 73/148 om ophold med hensyn til etablering og tjenesteydelser, 75/34 om retten til at blive boende på en medlemsstats område samt de generelle opholdsretsdirektiver 90/364, 90/365 og 93/96). I et forsøg på at reformere retstilstanden foreslog Kommisionen i 2001 at samle samtlige direktiver i et samlet direktiv, KOM(2001)257.Dette direktiv blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet 2004 som direktiv 2004/38 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, EUT 2004 L 158/77. Medlemsstaterne er forpligtede til at implementere direktivet inden udgangen af april 2006, jf. direktivets art. 40."

"Det ligger fast i Domstolens praksis, at f.eks begrebet en arbejdstager er et EU-retligt begreb, hvis indhold følgelig kun kan defineres af Domstolen. Som argument for denne retstilstand anfører Domstolen i nogle afgørelser, at såfremt afgørelsen tilkom de nationale myndigheder, 'ville reglerne om afb blive uden betydning, fordi indholdet af disse begreber i så fald kunne fastsættes eller ændres ensidigt uden kontrol fra Fællesskabets institutioner af de nationale lovgivere, der således også ville have mulighed for efter forgodtbefindende at udskille visse personkategorier fra traktatens anvendelsesområde' (sag 53/81, Levin-sagen, præmis 11."

"Afslutningsvis bør det fremhæves, at selvom unionsborgerskab som udgangspunkt er en forudsætning for at anvende traktatens regler om fri bevægelighed, findes der aftaler, som EU har indgået på vegne af medlemsstaterne, der i realiteten kan indeholde en tilsvarende retsstilling for tredjelandes statsborgere, som den der følger af traktatens bestemmelser. Dette fremgår bl.a. af sag C-18/90, Kziber-sagen. Ifølge denne afgørelse kan en internationale aftale medføre umiddelbare retsvirkninger og påberåbes som sådan af statsborgere i tredjelande over for medlemsstaternes administrative myndigheder. I det konkrete tilfælde fandt Domstolen, at en marokkansk statsborger ifølge aftalen var berettiget til arbejdsløshedydelse på lige fod med gæstelandets egne statsborgere som følge af eksistensen af en international aftale mellem EF og Marokko.
Eksistensen af internationale aftaler, som Fællesskaberne har indgået på vegne af medlemsstaterne, kan, som Kziber-sagen illustrerer, få vidtrækkende konsekvenser i de nationale retssystemer. Det er i den sammenhæng vigtigt at understrege, at retsstillingen for tredjelandes statsborgere ikke behøver at afhænge af, hvorvidt aftalen er implemeteret i de nationale retssystemer. Hvis aftalen er tilstrækkelig klar og præcis, vil den manglende implementering af aftalen ikke medføre, at den berettigede personkreds rettigheder præjudiceres."

Bogen henviser i øvrigt til Traktatens artikel 43 og 49, som omhandler individets bevægelsesrettigheder indenfor EU-området.

LarsKyhnau

02-08-08, 11:53

Helt enig med Henrik.

Man skal ikke begynde at faa vaade droemme om, at EU' s regler fuldstaendig tilsidesaetter den danske udlaendingepolitik. Den seneste dom fra EF-domstolen er af baade tilhaengere og modstandere af de danske regler blevet blaest op til at have en del mere betydning, end den i virkeligheden har.

Nogle par har saaledes kunnet faa en opholdstilladelse i Sverige paa maaske 14 dage, saa at en saadan opholdstilladelse ikke laengere er noedvendig for at kunne vende tilbage til Danmark, er altsaa ikke SAA afgoerende endda. Det er faktisk mere vaesentligt, at det allerede foer dommen stod klart, at f.eks. 14 dages ophold og arbejde i Sverige er nok.

BRH vil givetvis tage hele spoergmaalet om koblingen mellem nationale regler og EU-regler op med sine ministerkolleger, og man kunne godt forestille sig, at dette ville ende med nogle direktivaendringer, som lukker de vaerste "huller" i lovgivningen.

Man kunne f.eks. forestille sig, at man blev enige om, at den foerste opholdstilladelse altid skal soeges efter de nationale regler i et EU-land. Eller at retten til FS efter EU-reglerne kun gaelder i.f.m. selve flytningen til et andet EU-land. I de irske sager havde de 4 afviste asylsoegere saaledes gifter sig med britiske statsborgere, som allerede laenge havde opholdt sig i Irland.

Jeg kan egentlig godt forstaa, hvis baade danske og irske politikere mener, at der i den situation burde soeges efter de nationale regler og ikke EU-reglerne. Men igen: Saa kunne de 4 par jo bare have valgt at flytte til Frankrig eller Tyskland og herefter tilbage til Irland, naar de havde faaet opholdstilladelse der. Saa i sidste ende kommer man ikke uden om, at EU's regler om fri bevaegelighed kraever faelles regler for FS i alle EU-lande, hvis man skal undgaa, at folk bevaeger sig over landegraenserne for at komme ind under det mest lempelige regelsaet.

Kim P. Nyberg

02-08-08, 12:50

Jeg har læst lidt videre i bogen "EU-retten" fra 2004. Det vil være for omfattende at afskrive kapitlet om afb, da den er på næsten 100 sider, men essensen er, at der ER forskel på de nationale regler og EU-reglerne på udlændingepolitikken. Det slås således flere gange fast i bogen, at Domstolen sætter som præmis, at en statsborger i et EU-land SKAL have udført en grænseoverskridende handling, for at kunne påberåbe sig EU-rettens muligheder for FS. Herunder siges det klart, at alene jobsøgning i et andet EU-land er præmis nok til at søge FS efter EU-reglerne. Det er ikke et krav, at job faktisk tildeles. Udøves der ikke en grænseoverskridende handling, gælder alene de nationale regler.

Er personen ikke statsborger i et EU-land, nyder vedkommende ikke samme rettigheder. Siger bogen. Som altså er fire år gammel. Så man kan sige, at dommen forleden ikke kan være overraskende for politikerne, uanset hvor harme de er over dommen, eller skal vi sige Domstolen. De nationale regler er således ikke i fare, snævert set.

Kim P. Nyberg

02-08-08, 13:22

At der skal ske en grænseoverskridende handling, viser følgende citat fra bogen:

"Udviklingen i retspraksis fra Auer(I)-sagen til Bouchoucha, Kraus og D'Hoop-sagerne vilser klart, at udgangspunktet for anvendeligheden af reglerne om fri personbevægelighed forudsætter et grænseoverskridende element. Dermed fastholder Domstolen udtalelser i Auer(I), at traktatens regler om fri bevægelighed som udgangspunkt kun kan anvendes overfor gæstelandet. Et udgangspunkt, der også gælder i relation til [traktatens] artikel 39, jf. således Kraus-sagen. På den anden side forekommer det også klart, at artikel 39 og 43 kan anvendes md en statsborgers egen medlemsstat, selvom årsagen til hindringen på den fri personbevægelighed findes i denne medlemsstat. Det resultat, der fremgår af Auer(I), kan derfor ikke længere betragtes som udtryk for gældende ret på området.. Det er således tilstrækkeligt, at oprindelseslandet hindrer anvendelsen af kvalifikationer erhvervet i en anden medlemsstat, uanset om der er vedtaget harmoniseringsdirektiver eller ej. Det skal dog understreges, at rent interne forhold stadig falder uden for traktatens anvendelsesområde; det er kun i den situation, hvor en person i oprindelseslandet befinder sig i en situation, der er sammenlignelig med den, som en udlænding befinder sig i, når han søger at udøve et erhverv i en anden medlemsstat, at bestemmelserne kan påberåbes mod oprindelseslandet."

Kim P. Nyberg

04-08-08, 15:25

Det kom frem i aftes på TV2 News, at den kommende Lissabon-traktat, såfremt den vedtages, giver MERE magt til EF-Domstolen, herunder indenfor integration og udlændingepolitik. Det står i skærende kontrast til de danske politikeres nuværende fråde i forbindelse med dommen, som er nævnt i denne tråds første indlæg. Politikerne har ellers været brandvarme fortalere for traktaten.

LarsKyhnau

04-08-08, 16:30

Ja det er ikke just logik, som synes at være den fremtrædende egenskab hos de kære MF´ere fra partierne V, K og S i denne politisk betændte sag. En mere korrekt betegnelse for fænomenet er nok snarere taburetkløe eller magtliderlighed.

Alle er jo klar over, at udlændinge er det suverænt mest betændte politiske spørgsmål i Danmark, og dermed noget, som kan flytte stemmer i vidt omfang. Selv SF synes at lade de vælgertaktiske overvejelser gå forud for alt andet i denne sag. Hvorfor er partiet ellers komplet tavse, når regeringen er midt i den værste skandalesag i de 6 år, som den har siddet?

De eneste partier, som optræder ærligt og reelt i denne sag, er Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Disse partier bør begge gå styrkede ud af denne sag, hvorimod der bør være store vælgermæssige klø til de partier, som på forloren vis forsøger at bilde danskerne ind, at de sagtens kan få det hele, som de vil - bare I stemmer på os.

LarsKyhnau

05-08-08, 06:48

Ifølge skatteminister Carsten Jensen skal Venstre igen til at være et liberalt parti:

http://politiken.dk/politik/article547508.ece

Det kan jeg kun hilse med tilfredshed. Og må det være tilladt at foreslå, at Venstre starter med at tage et frontalt opgør med den særdeles uliberale idè om, at staten skal bestemme, hvem vi må gifte os med, hvis vi gerne vil blive boende i vores fædreland. Herefter kunne man fortsætte med at droppe den lige så uliberale ide om, at staten også skal bestemme, hvilke form for bolig, vi må bo i, hvis vi er gift med en udlænding.

Pia Kjærsgård mener, at regeringen har spillet med fordækte kort i hele sagen om EU-reglernes betydning for den danske udlændingepolitik, og simpelthen satset på, at danskerne nok ikke ville opdage, hvilke rettigheder vores EU-medlemskab i grunden gav dem:

http://politiken.dk/politik/article547541.ece

For en gang skyld må jeg sige, at jeg er helt enig med den kære partiformand.

Kim P. Nyberg

05-08-08, 12:21

Skatteministeren hedder så lige Kristian ;) Er enig i, at visse politikere har spillet med pokerfjæs overfor borgerne. Nu er sandheden så kommet for en dag, og selv BRH må indrømme, at hun har sovet temmelig godt i timen.

Når jeg hev bogen om EU-retten frem, var det fordi jeg selv blev nysgerrig efter at vide, hvad der var op og ned. Såvel politikere, såkaldte eksperter og journalister har fyret så meget vrøvl af, og været internt uenige, så nu ville jeg have facts på bordet.

Når det ALENE er Domstolen, der har ret til at fortolke begrebet fri bevægelighed, så skal politikere og andre holde bøtte med at den politisere. Den gør bare det arbejde, den har fået ene-kompetencen til ifølge traktaterne.

Det er til en vis grad nok rigtigt, at EU-reglerne for FS kan undergrave de nationale regler, fordi de er meget lempeligere. Det man så bare skal huske er, at søger man efter de fælleseuropæiske regler, skal man selv betale eventuel sprogundervisning. Søger man efter de nationale regler, betaler de offentlige kasser undervisningen.

Jeg håber også, at de citater jeg har bragt fra bogen, har klaret tingene bare en smule mere af for andre læsere af tråden.

LarsKyhnau

05-08-08, 13:16

Hej Kim

Man skal ikke bare betale sprogundervisning selv. Man kan heller ikke få starthjælp eller SU under uddannelse, som man kan, hvis man bliver familiesammenført efter de nationale danske regler.

Den bærende tanke i reglerne om arbejdskraftens (og senere borgernes) fri bevægelighed indenfor EU er, at borgerne skal have lov til at bevæge sig frit og at tage deres familie med sig, men at værtslandet naturligvis ikke på nogen måde skal være forpligtet til at forsørge den tilflyttende familie.

Så vidt jeg kan se er dette god gammeldags sund fornuft, og desuden et udpræget liberalt synspunkt. Altså noget, som specielt partiet Venstre burde være varme fortalere for.

Kim P. Nyberg

05-08-08, 16:57

Statsministeren er kommet hjem fra fransk cykeltour. Han proklamere, at den danske udlændingepolitik står fast, men at de problemer der er opstået i kølvandet på dommen, skal diskuteres med Folketinget og EU-Kommisionen. Han har meddelt, at dommen dog skal respekteres. Han kan heller ikke andet.

LarsKyhnau

05-08-08, 21:50

Stort set samtlige politiske ordførere har allerede været ude og kommentere statsministerens ord i denne sag. R er det eneste parti, som fastholder fokus på det, som hele sagen startede med, nemlig en mulig ulovlig administration i Udlændingeservice og i integrationsministeriet samt den deraf følgende krænkelse af danske borgeres rettigheder. Som man i øvrigt mener, at Venstre som et erklæret liberalt parti burde være de første til at forsvare.

DF ønsker, at statsministeren skal gøre meget mere for at forsvare de danske udlændingeregler imod at blive undermineret af EU-reglerne, og S har lagt sig så tæt op ad denne linie, at man skulle tro, de var en del af regeringen og ikke en del af oppositionen. SF synes, at EF-domstolens afgørelse er uhensigtmæssig, og at det derfor er en god idè, at statsministeren tager sagen op med de andre EU-lande. Og endelig er Enhedslisten utilfreds med, at det bebudede frontalangreb på EF-domstolen, som man ønsker, fordi man generelt er imod EU, er aflyst.

Og sådan endte så den sommerferie for den kære statsminister. Foreløbig har han vel sagt det, som han skal sige, men at løse substansen i sagen på en måde, så støtteparti og vælgere er tilfredse, bliver straks en del mere vanskeligt.

LarsKyhnau

06-08-08, 11:10

Bortset fra det synes jeg det var lidt spooky at høre statsministerens tale i går. For manden lød jo voldsomt troværdig, og det lød som om det var sund fornuft, alt hvad han sagde. Meget svært at være uenig i faktisk. Men der var en “sød” lille detalje.

Statsministeren forklarede således pædagogisk (i TV-avisen på DR kl. 18.30), hvad arbejdskraftens fri bevægelighed går ud på, og at EF-dommen angik denne fri bevægelighed. Han sagde også, at det jo var naturligt, at arbejdstagere tog deres familie med sig, når de flyttede rundt i EU. Så langt så godt.

Her kom så imidlertid det lille “twist”, som gør, at statsministeren alligevel fordrejer og manipulerer på groveste vis. Han sagde således, at EF-domstolen nu havde afsagt en dom, som betød, at man kunne få opholdstilladelse ved at gifte sig med en EU-borger, også selvom man ikke havde lovligt ophold i EU, og at dette naturligvis slet ikke gik an.

Dette er manipulation af den aller groveste og mest uhyggelige slags. Den almindelige TV-seer må jo nemlig uundgåeligt få det indtryk, at EF-domstolen nu har tilladt illegale indvandrere at få opholdstilladelse i EU, hvis de gifter sig med en EU-borger. Modsætningen til “lovlig” er jo nemlig “ulovlig”.

Men det er jo slet ikke det, dommen siger. Den siger udtrykkeligt, at der KRÆVES et lovligt ophold i EU, altså det stik modsatte af, hvad statsministeren nu med succes har bildt 99% af danskerne ind. Hvad der IKKE kræves er til gengæld en opholdsTILLADELSE i et andet EU-land. Det er derimod nok, at man opholder sig i EU på et hvilket som helst lovligt ophold, f.eks. på turistvisum eller sågar som asylsøger, hvis sag stadig er under behandling.

Den næste manipulation, som jeg har omtalt i flere tidligere indlæg, går på, at EF-domstolens tolkning af reglerne skulle være noget helt nyt og overraskende. Det er heller ikke tilfældet. Der er således f.eks. mange tusinde danske statsborgere, som er flyttet til Sverige med deres ægtefæller fra ikke-EU lande og har fået en opholdstilladelse i Sverige efter EU-reglerne. Også selvom de ikke i forvejen havde en opholdstilladelse i Danmark eller nogen andre EU-lande. Typisk har den udenlandske ægtefælle derimod opholdt sig i Danmark på et turistvisum.

Alt, hvad EF-domstolen siger, er derfor, at Danmark fremover skal give den samme ret til svenskere, som ønsker at flytte til Danmark, som Sverige hele tiden har givet til danskere, som ønskede at flytte til Sverige.

Man kan mene, at det ville være logisk, hvis benyttelse af EU-reglerne krævede, at ikke-EU borgeren først skulle have en opholdstilladelse i det EU-land, der flyttes fra. Men faktum er altså, at dette ikke står nogen steder i det direktiv, som et stort flertal i det danske folketing tiltrådte i 2004. Efter alt at dømme har den danske regering derfor helt bevidst valgt at tolke EU-reglerne på en måde, som man nødvendigvis må have været klar over, før eller siden ville blive underkendt af EF-domstolen.

Det mest uhyggelige er næsten, hvordan det er lykkedes for regeringen fuldstændig at dreje opmærksomheden væk fra det væsentlige, nemlig at danske statsborgeres lovfæstede rettigheder efter alt at dømme er blevet trådt under fode af Udlændingeservice og Integrationsministeriet, og at befolkningen i det hele taget er blevet holdt godt og grundigt for nar.

Før den seneste EF-dom ville alle jo således have forventet, at det var skandalen i Udlændingeservice, som statsministeren skulle bruge tid på at forholde sig til, når han kom hjem fra ferie.

Nu kunne han i stedet, med god hjælp fra den såkaldte “opposition” i Socialdemokratiet og gudhjælpemig også SF samt et komplet tandløst og uvidende journalistkorps nøjes med at forholde sig til noget, som er en udpræget vindersag for regeringen: Nemlig at “EF-domstolen undergraver dansk udlændingepolitik”.

Men en så tandløs opposition og et så talentløst journalistkorps har Fogh regeringen intet at frygte de næste 20 år. Løgnen og manipulationen med den danske befolkning kan fortsætte fuldstændig uhindret.

LarsKyhnau

06-08-08, 11:25

Hvad angår den praktiske betydning af det her, så er der til gengæld ingen som helst tvivl om, at den danske Berlinmur imod udlændinge nærmest ligger i grus nu, uanset statsministerens forsikringer om, at sagen kun vedrører “et hjørne af de danske regler”.

At der hidtil kun er godt 100 par om året, som har søgt efter EU-reglerne, skyldes således givetvis, at myndighederne har haft stor succes med at skjule for den danske befolkning, hvilke rettigheder man egentlig har givet os via vores EU-medlemsskab.

Det er nu kommet for dagens lys, og med den seneste og flere tidligere domme fra EF-domstolen er der meget lidt tilbage, som Danmark kan gøre for at afholde selvforsørgende danske statsborgere fra at tage deres ikke-EU ægtefælle med til Danmark.

Tillad mig f.eks. at give følgende praktiske anvisning på, hvordan man kan opnå samme rettigheder i Danmark, som en svensker eller franskmand automatisk har p.g.a. sin status som EU-borger:

1) Man sørger for at blive fyret fra sit danske job, f.eks. p.g.a. “samarbejdsvanskeligheder”.

2) Efter forgæves at have søgt efter et nyt job i Danmark i et par uger, beslutter man sig for, at man vil se, om det er nemmere at finde et job i Grækenland eller Spanien. Man sørger naturligvis for, at dette kommer til at ske i sommerhalvåret, da det jo er lettest at søge arbejde, hvis man er i godt humør.

3) Herefter flytter man så til Kreta eller den spanske solkyst og tager sine danske dagpenge med sig. Det har man lov til at gøre i indtil 3 måneder.

4) Under sit ophold på Kreta eller på den spanske solkyst kigger man selvfølgelig stadig lidt efter job hjemme i Danmark. For det er jo vigtigt, at man bliver selvforsørgende igen så hurtigt som muligt. Spørg blot beskæftigelsesmedister Claus Hjort Fedesen om den sag. Samtidig sender man naturligvis nogle fine ansøgninger på engelsk til græske eller spanske arbejdsgivere.

5) Under opholdet på Kreta eller på den spanske solkyst får man besøg af sin filippinske kæreste, som indrejser på et turistvisum. Det er jo klart, at man har brug for opmuntring og støtte i den svære situation, man befinder sig i som arbejdsløs, og hun har også altid drømt om at se Kreta eller solkysten.

6) De romantiske omgivelser betyder, at man spontant beslutter sig for at blive gift.

7) Kort tid senere har man succes med sin jobsøgning og bliver tilbudt et nyt job hjemme i Danmark. Evt. er man blevet gode venner med sin gamle arbejdsgiver igen, så man kan vende tilbage til en lignende stilling som den, man forlod.

8) Man flytter tilbage til Danmark og søger og får en opholdstilladelse til sin ægtefælle efter EU-reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed.

Der er INTET, de danske myndigheder kan gøre for at nægte en en sådan opholdstilladelse, og hvis de alligevel prøver, vil de blive dømt med piber og trommer, når man lægger sag an ved EF-domstolen.

Hvad angår substansen i sagen, altså at fortsætte med at nægte danske statsborgere deres EU-rettigheder, samtidig med at man opretholder det danske EU-medlemsskab, har både regeringen og Socialdemokraterne en udpræget tabersag.

Det er da bestemt muligt, at der engang ad åre kan samles flertal i EU for en vis opstramning af direktivet fra 2004, men samlet set vil vi næppe nogensinde vende tilbage til de tilstande omkring familiesammenføring i Danmark, som galdt fra 2002 og frem til sommeren 2008.

Den epoke, hvor løgnagtige, manipulerende og magtsyge politikere havde succes med at landsforvise tusindvis af selvforsørgende danske statsborgere, er definitivt slut, og gud ske tak og lov for det!

Kim P. Nyberg

06-08-08, 12:57

Lars,

Din pointe om illegal indvandring er helt rigtigt set, både i forhold til dommen forleden og i forhold til EU-retten som sådan. Din beskrivelse af hvordan man kan omgå de nationale regler, kan jeg også helt tilslutte mig. Det man bare skal huske i forbindelse med jobsøgning i et andet EU-land er, at der skal søges efter reelle jobs. Proforma tæller ikke med i regnskabet. Og som du også antyder, behøver man faktisk ikke få tildelt et job, for at kunne udnytte FS via EU-reglerne. Jobsøgningen er alt rigeligt.

LarsKyhnau

06-08-08, 13:16

Efter jeg skrev indlægget, er jeg kommet lidt i tvivl om, hvorvidt man faktisk kan og må flytte sin Folkeregisteradresse til et andet EU-land, hvis man (i indtil 3 måneder) tager sine danske dagpenge med dertil.

Men bortset fra det er der ingen tvivl om, at "metoden" holder vand. Eneste usikkerheds punkt er derfor, om man evt. kan blive nødt til at leve af opsparede midler og/eller feriepenge under sit ophold i det andet EU-land.

Og selvfølgelig skal man sende nogle reelle jobansøgninger og gemme sin dokumentation herfor. Men det er jo heller ikke noget problem. Der er f.eks. mange hoteller og restauranter på Krete, som man kan søge job hos. Med en fin skriftlig ansøgning, hvor man redegør for sin baggrund og erfaring som atomfysiker i Danmark......

LarsKyhnau

06-08-08, 21:09

Må lige korrigere mig selv lidt her. Det er ganske vist rigtigt, at der synes at have indsneget sig en generel sproglig misforståelse hos mange danske journalister og politikere, idet ordene “lawfully resident” tilsyneladende er blevet oversat til “lovligt ophold”. Den korrekte oversættelse er i stedet “opholdstilladelse”.

EF-domstolen svarer imidlertid i sin kendelse på 3 spørgsmål fra den irske højesteret, nemlig:

1) Kan der stilles et generelt krav om, at ikke-EU borgeren skal have haft opholdstilladelse i et andet EU-land?

2) Har det nogen betydning, hvor og hvornår ægteskabet er indgået samt hvornår og hvordan ikke-EU borgeren er indrejst i landet?

3) Hvis svaret på 2) er “ja” bedes om en yderligere præcisering.

Det er i besvarelsen af spørgsmål 1), at formuleringen “lawfully resident” (have opholdstilladelse) optræder, og svaret fra EF-domstolen er et klokkeklart “nej”. Begrundelsen er bl.a., at et sådant krav ikke står nævnt nogle steder i direktivet fra 2004, og så kan det naturligvis heller ikke stilles (hvilket både Danmark og Irland altså ikke destro mindre har gjort).

Spørgsmål 2) besvarer EF-domstolen imidlertid OGSÅ med et klokkeklart nej, og HER følger faktisk den betydning, at man, hvis man har status som EU-borger (d.v.s. bor i et andet EU-land end sit fædreland) også har ret til at have sin ikke-EU ægtefælle hos sig, selvom denne opholdt sig ulovligt i værtslandet på det tidspunkt, hvor man blev gift og søgte om opholdstilladelse.

I de 4 irske sager havde 2 af parrene således søgt, inden der var givet afslag i asylsagerne, og altså dermed medens ikke-EU borgeren stadig havde et lovligt ophold i Irland. De 2 andre par havde imidlertid først giftet sig og søgt, efter at der var givet afslag på asyl og udstedt en udvisningsordre på ikke-EU borgeren. En ordre, som altså ikke var blevet efterkommet.

EF-domstolen siger imidlertid, at dette ikke er tilstrækkelig begrundelse til at nægte parret retten til at bo sammen i Irland, men at den irske regering gerne må idømme andre straffeforanstaltninger som f.eks. en bøde. Bødens størrelse skal blot stå i et rimeligt forhold til forseelsen.

Dommen siger også, at en regering kan smide folk ud, hvis de snyder med reglerne, f.eks. hvis de indgår proforma ægteskaber. Problemet m.h.t. at kontrollere illegal indvandring er så bare, at det ikke altid er så let for myndighederne at bevise, at et ægteskab er et proforma-ægteskab.

Hele dommen kan læses på nedenstående adresse:

http//curia.europa.eu/jurisp/cgi-bin/form.pl?lang=EN&Submit=rechercher&numaff=C-127/08

Der har jo været megen forvirring omkring, hvad der var op og ned i denne sag, og jeg har altså også selv i første omgang misforstået visse aspekter af dommen. Det er mit håb, at jeg hermed har bidraget til at skabe lidt mere klarhed.

LarsKyhnau

07-08-08, 00:38

Denne gamle dom fra 2002 er faktisk ret interessant for en vurdering af den seneste og meget omdiskuterede dom:

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:62000C0060:EN:HTML

Kernen i denne sag er, at en filippinsk :) kvinde kommer til UK på et 6 måneders visum, men undlader at forlade landet igen, da dette udløber. I stedet bor hun (illegalt) sammen med en britisk mand, og et års tid senere bliver de gift og søger familiesammenføring.

UK giver afslag på dette med den ene begrundelse, at kvinden var blevet i landet, efter at hendes visum udløb. EF-domstolen siger imidlertid, at dette forhold ikke i sig selv er så alvorligt, at det kan tilsidesætte parrets ret til at leve et normalt familieliv. Der er altså allerede i 2002 afsagt en dom, der giver illegale indvandrere præcis samme ret til at leve i et EU-land med deres EU-ægtefælle, som den seneste dom gør.

Konklusionen må derfor være, at de (mange) danske politikere, som har givet udtryk for, at den seneste dom “åbner for illegal indvandring”, enten er uvidende eller udtaler sig imod bedre vidende. Denne “åbning” har således eksisteret i hvert fald siden 2002.

Hvis dette aspekt ved den seneste dom er “helt hen i vejret”, som statsministeren udtalte til TV-avisen i går, så har de danske politikere haft mindst 6 år allerede til at gøre noget ved det.

Nogen må have sovet ganske gevaldigt i timen, eller alternativt er det et forlorent spil for galleriet fra de EU-positive politikeres side, når de nu stiller sig an og siger, at dette er noget helt nyt, og at de straks vil tage sagen op med både EU-kommissionen og de andre regeringer.

Henrik S

07-08-08, 09:22

Det ser ud til at EU-domstolen ikke er færdig med Danmark.
Nu er det selve Dk's egne regler for familiesammenføring, der bliver mål for en kommende retssag:
http://jp.dk/indland/indland_politik/article1404653.ece

De kommende måneder skulle give stor underholdning, hvis man er til den slags ;)

Jeg vil i øvrigt henvise til, og anbefale følgende side:
http://www.dansknordiskmodstand.dk/

Den er drevet af Torben Wilken, der har været med til at "opfinde" den såkaldte sverigesløsning i 2002, under stor offentlighed.

Hans mål er at kæmpe for at få de rettigheder tilbage, som regeringen fjernede fra danskerne dengang, nemlig efter EU-reglerne at gifte os og leve sammen med hvem vi vil.

Det er meget interessant at læse hans kommentarer, da de rummer stor insider- og baggrundsviden, fra hans mange tilfælde af "holmgang" med forskellige af regeringens politikere.

Efter endt læsning sidder ihvertfald jeg tilbage med en grum forståelse af, _hvor_ stort bedraget af den danske befolkning har været hele vejen igennem. Og til overflod _fuldt_ _bevidst_ planlagt og udført af ledende regeringspolitikere..

Dette bedrag forsøger de så stadig at udføre, men heldigvis med større og større vanskeligheder.

Næææh, det er ikke kun på Filippinerne at de kan dén slags. ;)

LarsKyhnau

07-08-08, 10:46

Lige en lille korrektion til Henrik: Det er stadig kun EU-reglerne, som EF-domstolen kan tage stilling til, men der er altså en ny sag på vej imod Danmark, ligesom der netop er afgjort en sag imod Irland.

Det ser ud til, at denne sag vedrører Danmarks krav om, at man skal have arbejdet i et andet EU-land for at kunne vende hjem til Danmark og søge efter EU-reglerne. Som både Kim og jeg har skrevet, så er dette krav helt sikkert ikke i overensstemmelse med hverken traktat eller direktiv, men Danmark har konsekvent nægtet at give danske statsborgere de rettigheder, som de har, siden 2004.

Har nogen lyst til at benytte min lille kreative "Kreta-model", skal de derfor naturligvis være klar over, at de efter al sandsynlighed vil få et afslag og efterfølgende være nødt til at afvente, at EF-domstolen tvinger den danske regering til at respektere loven, før de kan få deres ret.

Indtil dommen er afsagt må det derfor anbefales i stedet at finde et job i det andet EU-land. F.eks. på McDonalds i London e.l.

I øvrigt også enig i Henriks politiske vurdering af sagen. Jo mere, man graver ned i tingene, jo mere tegner der sig et trist billede af, at den danske regering lige siden 2002 har spillet et fordækt dobbeltspil og helt bevidst har overtrådt lovgivningen og trampet borgernes rettigheder under fode for at kunne hævde sin politik.

Det store flertal af befolkningen, som er tilhængere af 24-års regel m.m., kommer til at gøre op med sig selv, om de virkelig mener, at det er den form for "rets"samfund, de ønsker at leve i. Helliger målet virkelig totalt midlerne, eller er der trods alt en grænse et sted? Det kommer danskerne til at tage stilling til nu.

Denne sag vil bestemt ikke "dø", blot fordi statsministeren nu er kommet hjem fra ferie og har sagt, at (næsten) alt er i den skønneste orden. Sagen kan samtidig i yderste konsekvens "normalisere" dansk politik, idet den kan tvinge V og K til at stoppe det tætte samarbejde med den yderste højrefløj i Danmark, og i stedet fastlægge Danmarks udenrigspolitik og udlændingepolitik sammen med det brede EU-positive flertal i Folketinget.

Kim P. Nyberg

07-08-08, 13:16

Som jeg læser artiklen fra JP, har Danmark lukket af for, at dansk-udenlandske par, som har været i Sverige på et kort ophold, kan vende "hjem" til Danmark. Idet Sverige også er et EU-land, gælder reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed, uanset Danmark vil det eller ej. Og EF-Domstolen har i tidligere domme sagt, at arbejdskraft i denne forstand ikke kun snævert skal fortolkes som et krav om, at man skal have haft fast beskæftigelse i gæstelandet for at benytte EU-reglerne. Reglerne gælder også familiemedlemmer, ikke erhvervsaktive m.v., som bogen "EU-retten" udtrykker det. En af de tidligste sager på området er 44/65, Hessische Knappschaft:

"En tysk statsborger omkom ved en trafikulykke under et ferieophold i Frankrig. En tysk social sikringsvirksomhed havde udbetalt nogle sociale ydelser til de efterladte og søgte nu at få det økonomiske tab dækket hos skadevolderen efter en dagældende forordning. Et af de juridiske problemer, som ulykken gav anledning til var, om en forordning, der var udstedt med hjemmel i reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed, kunne finde anvendelse på et tilfælde, der i realiteten ikke var forbundet med udførelsen af et arbejde. Domstolen udtalte, at det ville være i strid med reglernes formål at begrænse begrebet arbejdstager til alene at omfatte vandrende arbejdstagere i streng forstand eller arbejdstagere, som skifter opholdssted i forbindelse med udøvelsen af deres beskæftigelse."

Ud fra samme princip ville Danmark altså tabe sagen med glans, hvis landet har lukket af for, at dets statsborgere kan vende hjem sammen med deres familier efter EU-reglerne. Uanset om disse har været erhvervsaktive eller ej.

Hvis Danmark har indskrevet begrænsningen i Udlændingeloven, er det helt klart en sag for EF-Domstolen. For så overskrider intern dansk lov de protokoller Danmark selv har underskrevet om den fri bevægelighed. Og disse underskrifter blev sat længe før Dansk Folkeparti blev støtteparti.

Kim P. Nyberg

07-08-08, 14:34

For lige at sætte begrebet fri bevægelighed HELT på plads, er her et centralt citat fra bogen (alt efter kolon er direkte afskrift fra bogen "EU-retten" fra 2004):

"Indledningsvis bemærkes, at den danske version af [traktatens] artikel 39 relaterer sig til arbejdskraftens frie bevægelighed. I andre sproglige versioner af artikel 39 fremgår det imidlertid, at retten vedrører ARBEJDSTAGERNES frie bevægelighed (den tyske version omtales "die Freizügigkeit der Arbeitnehmer", den franske "La libre circulation des travailleurs" og på engelsk "Freedom of movement of workers"). Forskellene i de forskellige sproglige versioner afspejler næppe nogen realitetsforskel, men det er formentligt formålstjenligt, når bestemmelsenspersonlige anvendelsesområde analyseres, at bortse fra det generiske begreb, som arbejdskraftens frie bevægelighed afspejler, og i stedet anvende det begreb, som afspejler det faktum, at retten tilkommer enkeltindivider. Følgelig vil begrebet arbejdstager blive anvendt i det følgende.

Når det i visse situationer er vigtigt at få fastlagt indholdet af EU-rettens ARBEJDSTAGERBEGREB, hænger det sammen med, at det kun er disse personer, der kan påberåbe sig de fordele, som er forbundet med en status som arbejdstager. Det kan f.eks. være retten til indrejse og ophold eller en social fordel.

Det forekommer næppe overraskende, at Domstolen flere gange har fastslået, at de nationale domstole er afskåret fra selv at definere begrebet "en arbejdstager". Det tilkommer alene EF-Domstolen. Derimod forekommer selve arbejdstagerbegrebet, således som det er fastslået i retspraksis, overraskende vidtrækkende. Det blev således fastslået i sag 53/81, Levin, at arbejdstagerbegrebet omfatter en person, som i forbindelse med et ansættelsesforhold oppebærer en indkomst, der ligger under det mindstebeløb, der anses for tilstrækkeligt underhold vurderet efter leveomkostningerne i gæstelandet. Det fremhæves i afgørelsen, at reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed, som udgør en af traktatens fundamentale rettigheder, ikke bør underkastes en indskrænkende fortolkning, men derimod en fortolkning, der er i overensstemmelse med traktatens formål:

'En fortolkning, der tilkender disse udtryk deres fulde udstrækning, er også i overensstemmelse med traktatens formål, hvortil bl.a. hører, jf. art 2 og 3, fjernelse af hindringerne for den frie bevægelighed for personer mellem medlemsstaterne, bl.a. for at fremme en harmonisk udvikling af den økonomiske virksomhed i Fællesskabet som helhed og højnelse af levestandarden. Når henses til, at deltidsarbejde selvom indtægterne herved eventuelt er mindre end, hvad der anses som tilstrækkeligt til det fornødne underhold for et stort antal personer udgør et effektivt middel til at forbedre deres livsvilkår, ville den tilsigtede virkning af fællesskabsretten ikke kunne gennemføres og virkeliggørelsen af traktatens formål ville blive bragt i fare, dersom udøvelsen af de rettigheder, der følger af arbejdskraftens frie bevægelighed, alene blev forbeholdt personer, der udøver fuldtidsbeskæftigelse og herved tjener en løn, der mindst er lig med den garanterede mindsteløn på det pågældende område.' (præmis 15)

Dommen er illustrerende for Domstolens fortolkningsmetode i sager, der vedrører arbejdstagernes rettigheder; reglerne bør fortolkes på en sådan måde, at de giver den ud fra et fællesskabsretligt synspunkt bedste beskyttelse, jf. således understregningen af den tilsigtede virkning af fællesskabsretten og virkeliggørelsen af traktatens formål i den ovenfor citerede præmis. På den anden side forekommer det oplagt, at der må være en NEDRE GRÆNSE for, hvor beskeden tilknytningen til arbejdsmarkedet må være. Dette understreger Domstolen i præmis 17, hvori det udtales, at reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed alene dækker;

'..... udøvelsen af faktisk og effektiv beskæftigelse, med udelukkelse af beskæftigelsesformer, der har så lidet omfang, at de fremstår som et rent marginalt supplement. Det fremgår nemlig af både formuleringen af princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed og af den plads, som reglerne herom optager inden for traktaten som helhed, at disse regler alene garanterer den frie bevægelighed for personer, der udøver eller ønsker at udøve en økonomisk aktivitet.'

Af præmissen fremgår det altså, at de traktatsikrede rettigheder alene kan påberåbes af arbejdstagere, som udøver en REEL ØKONOMISK AKTIVITET, og at der dermed er en nedre grænse for, hvornår en aktivitet må betegnes som økonomisk i traktatens forstand.

Som det fremgår af et af de efterfølgende afsnit, er det ikke en betingelse for at påberåbe reglerne om arbejdstagernes frie bevægelighed, at aktiviteten rent faktisk udøves. Det er tilstrækkeligt, at en person blot har til hensigt at søge efter arbejde i gæstelandet, jf. således art. 39, stk 3, litra a. Såfremt det ikke var tilfældet, ville retten til at søge arbejde reelt være virkningsløs. Men det er vigtigt at understrege, at en person ikke opfylder betingelserne for at blive betragtet som arbejdstager, blot fordi vedkommende søger arbejde. Denne konstatering har betydning f.eks. i relation til indrømmelse af sociale fordele efter art. 7, stk 2 i forordning 1612/68, der kun finder anvendelse på arbejdstageren og, efter retspraksis, dennes familie. Retten til varigt ophold forudsætter derimod efter art 39, stk 3, litra c, at personen er (varigt) beskæftiget i gæstelandet. Det er derfor vigtigt at understrege, st kravet om en faktisk og effektiv beskæftigelse kun relaterer sig til den situation, hvor en person påberåber sig nogle af de afledte rettigheder, som arbejdstagere har i henhold til EU-retten. I Levin[-sagen] ønskede de hollandske myndigheder at udvise hende, netop fordi hun kun havde ret til ophold, såfremt hun var arbejdstager. Spørgsmålet om, hvor længe en jobsøgende må opholde sig i en anden medlemsstat med det formål at søge ansættelse i denne medlemsstat, er behandlet i sag C-292/89, Antonissen, der drejer sig om en arbejdssøgende, som havde opholdt sig i gæstelandet i 6 måneder og endnu ikke fundet arbejde. Domstolen gentog, at reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed, som en af EU-rettens fundamentale rettigheder, skal underkastes en udvidende fortolkning, og at art. 39, stk 3 rent faktisk indeholder retten til indrejse i en medlemsstat med det formål at søge ansættelse dér. Hvad angår den tidsmæssige udstrækning af denne rettighed, udtalte Domstolen (præmis 21), at i mangel af fællesskabsretlige regler på området froekommer en tidsfrist på 6 måneder 'som udgangspunkt ikke utilstrækkeligt til at [...] give mulighed for [...] at få kendskab til beskæftigelsestilbud' i gæstelandet. Den fastslog dog samtidig, at sels måneders fristen ikke måtte anvendes som en absolut regel, idet en arbejdssøgende fortsat skulle have retten til ophold efter udløbet af denne frist, såfremt den jobsøgende 'fortsat søger arbejde og har reelle chancer for at opnå beskæftigelse'..."

Kim P. Nyberg

07-08-08, 16:10

Læs også Kommisionens egen udlægning af FS-reglerne efter EU-retten her:

http://europa.eu/scadplus/leg/da/lvb/l33152.htm

Kim P. Nyberg

12-08-08, 03:46

Danskerne tror i en Gallup-måling ikke på, at regeringen kan få opbakning hos de øvrige EU-lande til sin udlændingepolitik:

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2008/08/11/223639.htm

Og politikerne har i årevis kendt til, hvordan EU-retten er på området, selv om de forsøger at se overraskede ud:

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2008/08/12/012939.htm

Kim P. Nyberg

12-08-08, 11:51

Bendt Bendtsen skyder ansvaret fra sig og lægger det på Domstolen. Vel egentlig typisk for en regering, der mener, at den er perfekt, og det er alle andre, der tager fejl.

http://www.berlingske.dk/article/20080811/danmark/110031225/

LarsKyhnau

12-08-08, 12:32

Bent Bentsen og de andre regeringspolitikere snakker udenom for at redde deres skind.

Metock-dommen fastslår 3 ting:

1) Overtrædelse af visumreglerne i EU kan ikke begrunde en livsvarig nægtelse af retten til at leve sammen med sin EU-ægtefælle i EU.

Dette blev fastslået allerede i Carpenter-dommen fra 2002. Så hvis den danske regering mener, at dette åbner “en ladeport for illegal indvandring”, hvorfor i alverden gjorde den så ikke noget ved sagen, da den sad for bordenden under forhandlingerne om det ny EU-direktiv i 2002? Her har man godt nok "sovet i timen", hvis denne retstilstand i EU kommer bag på en.

2) Hvis en EU-borger er flyttet til et andet EU-land og efterfølgende gifter sig med en ikke-EU borger, så SKAL dette andet EU-land udstede en opholdstilladelse til ikke-EU borgeren fuldstændig på samme måde, som hvis de havde været gift og var indrejst i værtslandet samtidig.

Dette er en logisk og nødvendig konsekvens af, at man som ikke-EU borger ikke blot skal have lov til at FLYTTE til et andet EU-land men også til at BLIVE BOENDE i dette andet EU-land. Ellers kan man jo ikke bevare den fine og samfundsnyttige stilling på f.eks. Novo Nordisk, som man har fået.

3) Hvis parret er gift og indrejser i værtslandet samtidig, så må værtslandet IKKE kræve, at ikke-EU borgeren forinden skal have opnået en opholdstilladelse i det EU-land, som de flytter fra.

Dette er ligeledes både logisk og nødvendigt for, at EU-borgere kan udnytte deres ret til fri bevægelighed fuldt ud. Hvis en svensker f.eks. lige er blevet gift med en amerikaner, så kan det ikke nytte noget, at de først skal vente måske 12 måneder på, at amerikaneren får udstedt en opholdstilladelse i Sverige, før svenskeren kan tage imod den forskerstilling på Vestas, som han har fået tilbudt.

Svenskeren skal naturligvis kunne flytte til Ringkøbing med øjeblikkelig varsel, så han kan starte på denne forskerstilling, lige så snart han er frigjort for sine forpligtelser overfor sin tidligere svenske arbejdsgiver.

Og hvorfor i alverden skulle de svenske myndigheder i øvrigt have ulejlighed med at behandle en ansøgning om familiesammenføring eller anden opholdstilladelse fra amerikaneren, når han ikke har tænkt sig at benytte sig af denne? Det er da spild af deres tid og dermed også af skatteborgernes penge.

Bortset fra punktet 1), som kan være kontroversielt men altså har været gældende i hvert fald siden 2002, er det derfor fuldstændig logisk og rimeligt, at EF-domstolen når frem til de konklusioner, som den gør i Metock-dommen. Det retstilstand, som Metock-dommen bekræfter, er desuden nødvendig, hvis man mener det alvorligt, at der skal være en reel fri ret for EU-borgere til at arbejde i et hvilket som helst EU-land.

At den danske regering så af rent indenrigspolitiske taktiske grunde ikke kan lide, at det dermed bliver "for nemt" for danske statsborgere at opnå samme rettigheder til at bo i Danmark som en svensker, ja det er altså bare ærgerligt.

Uanset hvor meget de råber og skriger, så finder der ingen løsninger på dette “problem”, hvis arbejdskraftens fri bevægelighed i EU skal bevares og respekteres. Andet selvfølgelig end at diskriminere imod danskere og/eller at diskriminere imod alle EU-borgere, som er gift med ikke-EU borgere. Et sådant ønske om diskrimination tvivler jeg dog meget på, at Danmark kan komme igennem med i EU.

LarsKyhnau

12-08-08, 12:53

P.S. Når man læser hele Metock-dommen, er det i øvrigt tydeligt, at der også er et par små men solide spark i mellemgulvet til den danske og irske og andre regeringer, som har "glemt", hvilket værdigrundlag de europæiske samfund og dermed også EU-samarbejdet bygger på.

EF-domstolen "minder" således regeringerne om, at de alle sammen har skrevet under på den europæiske menneskerettighedserklæring, og at denne bl.a. indebærer en forpligtelse til at respektere borgernes ret til et familieliv.

SLAMDUNK sagde det, da døren smækkede.

Med andre ord siger EF-domstolen, at man ikke "bare" kan sige, at hvis en svensker gerne vil bo i Danmark og arbejde på Novo Nordisk, så må han lade være med at gifte sig med en 21-årig amerikaner. Eller han må acceptere, at de kommer til at leve adskilt, til hun fylder 24 år.

NEJ siger EF-domstolen.

Retten til et familieliv SKAL respekteres, også for de EU-borgere, som har giftet sig med ikke-EU borgere. Flere EU-lande, herunder Danmark, kom under sagen med den indvending, at denne retstilstand ville stille andre landes EU-borgere bedre end deres egne.

IKKE VORES PROBLEM sagde dommerne.

Eller mellem linierne: Så må I jo bare stille jeres egne borgere bedre, hvilket I under alle omstændigheder burde gøre, idet I har skrevet under på menneskerettighedserklæringen. Jeres rent nationale forhold er bare ikke under vores jurisdikation, så det kan vi ikke blande os i.

POINT, GAME, SET & MATCH.

En ren knock-out til flertallet i det danske Folketing samt den udlændingepolitik og ikke mindst det menneskesyn, som nærmest er blevet en hellig ko for dem.

Kim P. Nyberg

13-08-08, 03:56

De Radikales Morten Østergaard er ude med riven overfor integrationsministeren i onsdagens Nyhedsavisen. Ministeren har nemlig langet ud efter Ombudsmanden for ikke at lave sit arbejde hurtigt nok. Problemet er bare, ifølge Morten Østergaard, at ministeriet har givet sig selv meget god tid til at lave den redegørelse, som skal skabe grundlag for Ombudsmandens undersøgelser. Faktisk er den ikke færdig endnu til aflevering. Ombudsmanden skal efter planen være færdig med sit arbejde inden månedens udgang. Ministerens svar til kritikken er et "NÅ!!!" Hvorefter hun fastholder, at Ombudsmanden skal se at komme i omdrejninger. Uden i øvrigt at forholde sig til sit eget ministeriums sløvhed.

LarsKyhnau

13-08-08, 09:40

Birthe Rønn Hornbæk er simpelthen fantastisk. Da sagen startede for en måneds tid siden sagde hun, at det var helt urimeligt, at medarbejderne i Udlændingerservice skulle vente indtil slutningen af august med at tale med Ombudsmanden. For så skulle de jo gå og føle sig usikre på deres situation så længe.

Jo tak, men hvad med alle de par, som må vente 7 måneder eller mere på at få deres ansøgning om familiesammenføring behandlet af Udlændingeservice? Eller alle de par, som er blevet påført økonomiske tab og/eller menneskelige afsavn p.g.a. Udlændingeservice vildledning omkring EU-reglerne?

Dem er det ikke synd for, for de kunne jo bare have ladet være med at gifte sig med en udlænding? Eller accepteret, at deres ægtefælle ikke er velkomne her i Danmark og derfor frivilligt at søgt i landflygtighed?

Kim P. Nyberg

13-08-08, 11:16

Artiklen var ikke lagt på nettet i nat, da jeg skrev omtalen, men jeg så den i den trykte avis. Den er dog lagt på nettet nu, og her er linket til den:

http://avisen.dk/roenn-toerrede-smoel-af-paa-ombudsmand_96542.aspx

Kim P. Nyberg

26-08-08, 11:57

Regeringen har fremlagt sit finanslovsforslag, og den handler ifølge Berlingske meget om udlændinge.

http://www.berlingske.dk/article/20080825/politik/708250044/

Samtidig har regeringen foretaget den berømte kovending. Nu er de gået med til, ja faktisk synes de selv at "det er helt naturligt", at få undersøgt virkningen af 24-års reglen.

http://avisen.dk/regeringen-boejer-sig-vil-undersoege-24-aars-reglen_97240.aspx

LarsKyhnau

26-08-08, 12:28

Ja de hygger sig gør de. Hvad angår det med at undersøge 24-års reglen, så igangsatte Birthe Rønn Hornbæk, så vidt jeg ved, en sådan undersøgelse umiddelbart efter, at hun tiltrådte som integrationsminister. Men derfor kan man selvfølgelig godt igangsætte endnu en undersøgelse af præcis det samme, hvis man har behov for at vise vælgerne, at man "gør noget".

Det er jo også vældig fornuftigt at stramme de danske regler for familiesammenføring endnu mere, når det samtidig bliver lettere og lettere for danske statsborgerne at komme ind under de i forvejen langt mere lempelige EU-regler. Det vil naturligvis hjælpe meget - om ikke andet vil det da øge arbejdsmængden på folkeregisteret i Malmø og medføre endnu mere trafik på Øresundsbroen af bl.a. flyttebiler. Og vigtigst af alt: Det vil vise vælgerne, at man "gør noget".

Dansk Folkeparti skal nok passe lidt på, at de ikke overspiller deres kort. Mangel på arbejdskraft er det altoverskyggende samfundsproblem lige nu og vil, uanset konjunkturmæssige udsving, blive ved med at være det mange år frem i tiden. Simpelthen fordi de årgange, der nu forlader arbejdsmarkedet, er større end dem, som træder ind. Fødselsårgangen i 1946 var således ikke mindre end dobbelt så stor som den i 1983 for at tage de mest ekstreme tal.

Der er derfor behov for at gennemføre en række reformer, som kan sikre et større udbud af arbejdskraft i de kommende år. Eller rettere sagt: Blot sikre, at udbuddet af arbejdskraft ikke FALDER dramatisk. Og disse reformer medvirker alle 3 partier i oppositionen med glæde til at gennemføre sammen med regeringen, hvis Dansk Folkeparti ikke vil lægge de nødvendige stemmer til.