PDA

Se fuld version : Bohol el .Boracay ?


Gringo
03-08-08, 13:16
Hej
Jeg fik ikke set en eneste hvid sandstrand da jeg var i Phils
så næste gang..
Er der nogle der kan fortælle om Bohol eller Boracay ?
har hørt der er lidt dyrt mth. til Resort - hoteller..
??
Hvor er der pænest.og hvor er der mest at se.. også mht. shopping,., og natteliv - restauranter..
Er der øer man kan sejle til ?
hejsa
Gringo

Jo mere jeg lærer thaierne at kende - desto mere holder jeg a filippinere

PNO
03-08-08, 16:23
Det er korrekt at der er hvide sandstrande på både Bohol og Boracay. :)

Om der er dyrt? Det kommer jo an på hvad man måler udfra og hvad man har lyst til.
Du kan dog være sikker på at du nok ikke finder et resort i standkanten, hvor du kan overnatte for under 2000 peso pr. nat.

Finder man et resort i anden række fra stranden er det mulig at finde noget til 1500peso eller mindre.
På Boracay kan anbefales "Alice in Wonderland Resort". Der findes vist en dårlig hjemmeside på nettet hvor der dog er et telefonnummer. Der er osse en del mennesker der uddeler reklamer for stedet når bådene ankommer til Boracay.
Stedet virker lidt slidt, men det er til at leve med. Der er rent og pænt. Dejlig pool og en poolbar med ganske fornuftige priser.

På Bohol tænker jeg på Alona Beach, der ligge på øen Panglao.
www.flowergarden-resort.com er et glimrende sted til en fornuftig pris.

Begge steder er værd at besøge. Der er dyre og billige restauranter, så man bestemmer selv. Det er muligt for fire personer at få en god middag med Lapu-Lapu, en pæn portion store rejer og en en anden fisk serveret i vandkanten. 1400peso inkl. drikkevarer.

Sejle dertil ? Det er nemmest til Bohol. Der er fastboat fra både Cebu og Dumaguete til Tagbilaran.
Til Boracay er det nemmest at flyve. Der er to valgmiligheder. Den dyre der er den nemmeste, samt den billigere der er mere besværlig.
Den dyre er fly direkte fra Manila og Cebu til Caticlan. Da det er en meget lille lufthavn med en kort start/landingsbane er det små propelfly der benyttes. Det skal bemærkes at der vejes meget nøjagtig ved check in. Selv passageren skal vejes. De fleste selskaber har en tilladt bagagevægt på 10kg!
Den billige løsning er jetfly til Kalibo og bus de sidste 70km til Caticlan. Ingen vægtproblemer :) Der er så vidt jeg ved kun afgang fra Manila.

Ved overfarten fra Caticlan skal man være forberedt på at man skal have et mindre lager af små peso sedler. Forbruget går hurtig med diverse afgifter og bagageslæbere.


Turismen er større på Boracay end en er på Bohol, grunden er jo logisk nok. White Beach er mange gange kåret til en af verdens bedste strande. Så man skal vide at man r ikke alene på stranden:)

Om jeg vil tilbage til disse to steder? Ja, med største fornøjelse.

Hilsen

PNO

Xim
03-08-08, 17:47
Det passer ikke, at man vejes hvis man flyver til Caticlan. Det er korrekt at selskaberne arbejder med 10 kg check-in-baggage, men det koster kun 1$ pr. ekstra kilo man vil have med, så det er intet problem. Skulle de utænkelige ske (hvilket jeg aldrig har prøvet), og flyvet er helt fyldt, så er der altså mere end 30 afgange til Caticlan hver dag, således at baggagen bliver eftersendt.

Lige en anden ting. Det er ikke kun propelfly, der flyver til Caticlan. Både Seair og Asian Spirit bruger nye jetfly, der kun tager 35 min. fra Manila, så det kan helt sikkert anbefales. En ting jeg kraftigt vil fraråde er dog at bruge Philippine Airlines til Caticlan. Det var jo dém, der købte de berygtede Dash-fly fra SAS, og de er blevet indsat på netop dén rute.

/Xim

PNO
03-08-08, 20:04
Hej Xim

Den 5.maj måtte Niels og jeg med følge ALLE på vægten bærende på vores håndbagage i Cebu Domestic, inden turen til Caticlan med Cebu Pacific.
Det samme skete den 12. maj da vi tog turen retur til Cebu.

På begge afgange var flyet under halvfyldt


Hilsen

PNO

tap
03-08-08, 20:26
sidst jeg fløj fra cebu til caticlan med seair var det også alle mand op på vægten med håndbagage i hånden,så jo det kan man odt komme ud for
xim det er en om`er ;-)

mvh tap

Xim
03-08-08, 20:49
Hej igen,

Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke selv har fløjet fra Cebu til Caticlan det sidste års tid, og når I er to, der kan bekræfte vejning, kunne det godt lyde som en fast procedure. Dog kan jeg med 100% sikkerhed sige, at sådan foregår det ikke fra Manila til Caticlan.

Hvad der sker af ændringer fra tid til anden er jo heller ikke til at spå om, men jeg ved at flyselskaberne bytter rundt på fly af og til. F.eks. bliver de helt små fly, der flyver rundt på Palawan noglegange indsat på ruter, hvor der ikke er solgt mange sæder, så det kunne også være en forklaring på vejningen, der jo ikke er tilfælde ved større fly.

Jeg har forøvrigt slet ikke fløjet med de nye små fly som Cebu Pacific har købt. Er de gode?
- Da Cebu Pacific købte disse fly, blev PAL presset på indenrigsdestinationerne og købte så SAS' aflagte DASH Q/4, så måske skulle mange tænke sig en ekstra gang om, hvis man vælger at flyve PAL Express! :-)

LarsKyhnau
04-08-08, 06:23
Hvis man flyver med Cebu Pacific, er der ikke den store forskel på prisen, hvad enten man vælger at flyve til Caticlan eller til Kalibo.

Manila-Caticlan koster 3.976 peso for en retur, Cebu-Caticlan koster 2.896 peso for en retur og Manila-Kalibo koster ligeledes 2.896 peso for en retur. Ruten Cebu-Kalibo er tilsyneladende nedlagt, efter at de åbnede Cebu-Caticlan.

Det kan næppe svare sig at skulle køre flere timer i bus i hver retning for at spare 1.100 peso (120 DKK) på flybilletten, og kommer man fra Cebu har man altså slet ikke noget valg.

Til og med tirsdag d. 5/8 har Cebu Pacific i øvrigt atter et af sine utallige seat-sales, hvor et stort antal billetter med afgang til og med 17/12 2008 sælges til endnu lavere priser end normalt.

LarsKyhnau
04-08-08, 07:00
Så lige, at ingen jo endnu har svaret på selve spørgsmålet om, hvad forskellen er på de to feriedestinationer.

Groft sagt er forskellen, at Alona Beach på Panglao (ø, som støder op til Bohol), er et ret stille sted, hvor hovedparten af gæsterne er dykkere, og hvor langt de fleste derfor går i seng kl. 10 eller deromkring. Der er et par enkelte barer på stranden, hvor man kan finde lidt liv til efter midnat, men det er så også det.

Omvendt er Boracay (hvor jeg aldrig selv har været) Filippinernes svar på Ibiza. Altså en decideret party-ø, hvor både Filippinere og udlændinge tager til for at more sig og slappe af både dag og nat. Er det natteliv, man går efter, skal man derfor helt uden diskussion vælge Boracay.

Den anden store forskel er, at Boracay er en lille ø på cirka 5 km`s længde, hvorimod Panglao dels er væsentligt større og dels er forbundet med Bohol via en bro. Der er derfor langt større muligheder for at tage på udflugter fra Panglao beach end der er på Boracay, hvorimod der sandsynligvis må være mere østemning på Boracay.

Endelig er turismen på Boracay mere udviklet end på Alona Beach, d.v.s. flere muligheder for at leje vandski, flere resorts at vælge imellem, men omvendt naturligvis også en del flere turister.

Som et P.S. kan jeg nævne, at hvis man har lyst til at se hvide sandstrande uden turistmæssig udbygning af nogen art, så kan det naturligvis også lade sig gøre masser af steder i landet. Der er f.eks. nogle fine hvide strande med en del brænding ved pålandsvind på den sydvestlige del af Negros på strækningen mellem Zamboanguita og Bayawan, cirka 1½-2 timers kørsel fra Dumaguete.

De kan være en udmærket udflugtsmål, hvis man bor i Dauin eller Dumaguete og har lyst til at bruge en dag på at se noget helt andet og fuldstændig uturistet. Det er bare at pakke en lille rygsæk og så herefter leje en motorcykel eller alternativt hoppe ombord på èn af de mange busser, som kører på strækningen dagen igennem.

Niels
05-08-08, 18:29
Jeg er såmænd ganske enig i det allerede skrevne.
ReyBohol har for ikke så længe siden skrevet et godt indlæg vedr. strande på selve Bohol.
Ikke at der er noget i vejen med Panglao, men der er andre muligheder.

At sammenligne Boracay med Ibiza vil nok gøre nogen gamle Ibiza farer noget lange i betrækket :-) Jo, der er langt mere natteliv end på Panglao, men når klokken er 02.00, så er der ikke nogen barer åbne. Så hvis det er party til den lyse morgen, så er det ikke der det sner.

Bedste hilsner

Niels

Gringo
05-08-08, 23:01
Hej
Tak for de mange brugbare svar...
Jeg tager derned og holder jul...
venligst
gringo