LarsKyhnau
11-08-08, 21:17
Ovenpå sommerens afsløringer af, at de danske regler om familiesammenføring fra 2002 kun har kunnet håndhæves ved en blanding af fortielser, ulovlig administration og overtrædelser af EU-lovgivningen, så er det næsten galgenhumoristisk at læse, at de soleklare krænkelser af danske statsborgeres menneskerettigheder såmænd ikke engang har haft nogen særlig virkning på antallet af "uønskede", der kom til Danmark.
Ganske vist er der nemlig sket en kraftig nedgang i antallet af familiesammenføringer fra ikke-vestlige lande fra 2001 til 2007. Men langt hovedparten af denne nedgang kan henføres til, at der er færre, som har fået politisk asyl i Danmark og derfor også færre flygtninge, som efterfølgende har fået deres familie til Danmark. Det havde derfor saglig set været alt rigeligt til at bringe udviklingen under kontrol, at man i 2002 afskaffede begrebet "de-facto flygtning" og dermed effektivt nedbragte antallet af opholdstilladelser til flygtninge i Danmark til næsten ingenting. At angribe danske statsborgeres menneskerettigheder og landsforvise tusindvis af danskere til Sverige havde slet ikke været nødvendigt, som det fremgår af denne analyse fra Georg Strøm:
"Der er ingen grund til at være bange
for en lempelse af de danske regler.
EU-domstolens afgørelse vil sandsynligvis kun
have begrænset indflydelse på antallet af
familiesammenføringer fra ikke-vestlige lande.
Årsagen er at de forskellige stramninger har haft
langt mindre effekt end det umiddelbart fremgår.
Regeringen har specielt ville begrænse
indvandringen fra ikke-vestlige lande, og her er
det muligt at stramningerne kun har ført til at der i
2007 kom 900 færre ægtefæller til Danmark.
I øvrigt består de vestlige lande i følge de danske
myndigheder kun af Vesteuropæiske lande og
enkelte engelsk-talende lande. De ikke vestlige
lande - dem som man i Danmark specielt vil
begrænse indvandringen fra - inkluderer altså
blandt andre Israel, Japan, Sydkorea og alle
sydamerikanske lande.
Jeg har brugt forskellige kilder til at vurdere
konsekvenserne af stramningen af de danske
regler for familiesammenføring.
Jyllandsposten offentliggjorde den 25. juli nogle
tal for indvandringen fra ikke-vestlige lande
baseret på Danmarks Statistik og Udlændingeservice.
Fra 2001 til 2007 var antallet som kom til
Danmark for at arbejde eller studere øget kraftigt,
mens antallet af familiesammenføringer var faldet.
Tallet for familiesammenføringer omfatter både
ægtefæller og børn.
Hvis man dykker ned i tallene viser det sig
imidlertid at stramningerne kun har haft en lille
effekt på antallet af familiesammenføringer fra
ikke-vestlige lande. Tal fra Udlændingeservice
viser at der i 2001 i alt var mindst 5.542
familiesammenføringer til flygtninge, mens det tal i
2007 var faldet til 426. Det hænger sammen med
at både antallet af flygtninge som kom til Danmark
og antallet som fik asyl faldt kraftigt i den samme
periode. Således faldt antallet som fik asyl fra
6.263 i 2001 til 1.278 i 2007.
Flygtninge har normalt et retskrav på familiesammenføring,
så deres muligheder ikke bliver
påvirket af stramningerne af reglerne for familiesammenføring.
Faldet i antallet af familiesammenføringer
skyldes derfor især, at der kom færre
flygtninge til Danmark og at de gennemgående
havde mindre familie som de ønskede familiesammenført
fra deres hjemland.
Når vi holder familiesammenføringer til flygtninge
udenfor, faldt antallet af familiesammenføringer
fra ikke-vestlige lande fra 4.207 i 2001 til 3.382 i
2007, altså med 825 personer. Vi skal dog tage
hensyn til at antallet af familiesammenføringer var
stigende gennem halvfemserne og at den stigning
nok var fortsat, hvis man ikke havde strammet
reglerne. Derfor kan vi regne med at tramningerne
har reduceret antallet af familiesammenføringer
med cirka 1700 om året.
Det tal skal sammenholdes med at et ukendt antal
benytter sig af reglerne for studier og arbejde i
Danmark i stedet for at søge om familiesammenføring,
og at 600-1000 dansk-udenlandske
ægtepar hvert år vælger at slå sig ned i Sverige.
De 600-1000 som hvert år flytter til Sverige
omfatter både ægtepar hvor den udenlandske
ægtefælle er fra vestlige og ikke-vestlige lande. Vi
skelner ikke indenfor Ægteskab uden Grænser.
Stigningen i antallet af familiesammenføringer i
halvfemserne er i øvrigt ikke så stort som det kan
se ud når man ser opgørelser. Årsagen er at man
fra år 2000 regnede børn født af indvandrere i
Danmark med til antallet af familiesammenføringer.
Det gav et hop i tallene fra 1999 til år
2000. Det betyder også, at en del af det sandsynlige
fald i antallet af familiesammenføringer i
virkeligheden ikke ægtefæller eller børn som har
søgt at komme til Danmark, men børn som er
blevet født af forældre som er flyttet til Sverige, da
de ikke kunne få lov at leve sammen i Danmark.
Der er måske tale om 200 børn om året ud af den
mulige nedgang på 1700 familiesammenføringer,
men da de forskellige opgørelser bruger forskellige
principper, er det ikke muligt at være mere
præcist. Det betyder at stramningerne af de
danske regler for familiesammenføring nok reelt
kun har betydet at der er kommet 1500 færre fra
ikke-vestlige lande til Danmark i 2007, heraf
omkring 900 ægtefæller og 600 børn.
Vi kan forvente at EU-domstolens afgørelser i
første omgang giver en stigning i antallet af
familiesammenføringer, fordi en del vælger
hurtigst muligt at vende hjem fra Sverige, og fordi
andre som studerer eller arbejder i Danmark
søger om familiesammenføring. Der er altså
tale om at nogle personer flytter fra en statistisk
kategori til en anden, uden at det samlede tal
ændrer sig særlig meget.
Det er ikke lykkedes at påvise at stramningerne
har begrænset antallet af tvangsægteskaber eller
arrangerede ægteskaber, og det er endda muligt
at stramningerne har gjort det sværere at hjælpe
ofre for tvangsægteskaber. Her kan vi altså ikke
forvente at EU-domstolens afgørelser har nogen
særlig effekt.
På længere sigt, kan vi imidlertid forvente en
stigning i antallet af familiesammenføringer. Den
stigning vil komme uanset EU-domstolens
afgørelser. Der er i dag flere unge danskere som
studerer i udlandet end nogensinde før, og der er
flere udlændinge som studerer eller arbejder i
Danmark. Derfor kan vi også regne med at der vil
være flere danskere som møder en udenlandsk
partner som de ønsker at leve sammen med i
Danmark.
Georg Strøm, medlem af bestyrelsen for
Ægteskab uden Grænser"
Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige. Jeg er efterhånden fuldstændig målløs over de danske politikeres opførsel i denne sag. Jeg var godt klar over, at den var været helt gal i Danmark, siden Fogh-regeringen trådte til i 2002. Men ikke, at vi var kommet SÅ langt ud. Jeg håber virkelig, at det på sigt kan lykkes at bringe det danske demokrati tilbage på ret køl, men p.t. må jeg sige, at det ser særdeles sort ud. Hele den politiske og samfundsmæssige debat om bl.a. dette emne føres jo åbenbart fuldstændig løsrevet fra virkeligheden.
Mvh. Lars
Ganske vist er der nemlig sket en kraftig nedgang i antallet af familiesammenføringer fra ikke-vestlige lande fra 2001 til 2007. Men langt hovedparten af denne nedgang kan henføres til, at der er færre, som har fået politisk asyl i Danmark og derfor også færre flygtninge, som efterfølgende har fået deres familie til Danmark. Det havde derfor saglig set været alt rigeligt til at bringe udviklingen under kontrol, at man i 2002 afskaffede begrebet "de-facto flygtning" og dermed effektivt nedbragte antallet af opholdstilladelser til flygtninge i Danmark til næsten ingenting. At angribe danske statsborgeres menneskerettigheder og landsforvise tusindvis af danskere til Sverige havde slet ikke været nødvendigt, som det fremgår af denne analyse fra Georg Strøm:
"Der er ingen grund til at være bange
for en lempelse af de danske regler.
EU-domstolens afgørelse vil sandsynligvis kun
have begrænset indflydelse på antallet af
familiesammenføringer fra ikke-vestlige lande.
Årsagen er at de forskellige stramninger har haft
langt mindre effekt end det umiddelbart fremgår.
Regeringen har specielt ville begrænse
indvandringen fra ikke-vestlige lande, og her er
det muligt at stramningerne kun har ført til at der i
2007 kom 900 færre ægtefæller til Danmark.
I øvrigt består de vestlige lande i følge de danske
myndigheder kun af Vesteuropæiske lande og
enkelte engelsk-talende lande. De ikke vestlige
lande - dem som man i Danmark specielt vil
begrænse indvandringen fra - inkluderer altså
blandt andre Israel, Japan, Sydkorea og alle
sydamerikanske lande.
Jeg har brugt forskellige kilder til at vurdere
konsekvenserne af stramningen af de danske
regler for familiesammenføring.
Jyllandsposten offentliggjorde den 25. juli nogle
tal for indvandringen fra ikke-vestlige lande
baseret på Danmarks Statistik og Udlændingeservice.
Fra 2001 til 2007 var antallet som kom til
Danmark for at arbejde eller studere øget kraftigt,
mens antallet af familiesammenføringer var faldet.
Tallet for familiesammenføringer omfatter både
ægtefæller og børn.
Hvis man dykker ned i tallene viser det sig
imidlertid at stramningerne kun har haft en lille
effekt på antallet af familiesammenføringer fra
ikke-vestlige lande. Tal fra Udlændingeservice
viser at der i 2001 i alt var mindst 5.542
familiesammenføringer til flygtninge, mens det tal i
2007 var faldet til 426. Det hænger sammen med
at både antallet af flygtninge som kom til Danmark
og antallet som fik asyl faldt kraftigt i den samme
periode. Således faldt antallet som fik asyl fra
6.263 i 2001 til 1.278 i 2007.
Flygtninge har normalt et retskrav på familiesammenføring,
så deres muligheder ikke bliver
påvirket af stramningerne af reglerne for familiesammenføring.
Faldet i antallet af familiesammenføringer
skyldes derfor især, at der kom færre
flygtninge til Danmark og at de gennemgående
havde mindre familie som de ønskede familiesammenført
fra deres hjemland.
Når vi holder familiesammenføringer til flygtninge
udenfor, faldt antallet af familiesammenføringer
fra ikke-vestlige lande fra 4.207 i 2001 til 3.382 i
2007, altså med 825 personer. Vi skal dog tage
hensyn til at antallet af familiesammenføringer var
stigende gennem halvfemserne og at den stigning
nok var fortsat, hvis man ikke havde strammet
reglerne. Derfor kan vi regne med at tramningerne
har reduceret antallet af familiesammenføringer
med cirka 1700 om året.
Det tal skal sammenholdes med at et ukendt antal
benytter sig af reglerne for studier og arbejde i
Danmark i stedet for at søge om familiesammenføring,
og at 600-1000 dansk-udenlandske
ægtepar hvert år vælger at slå sig ned i Sverige.
De 600-1000 som hvert år flytter til Sverige
omfatter både ægtepar hvor den udenlandske
ægtefælle er fra vestlige og ikke-vestlige lande. Vi
skelner ikke indenfor Ægteskab uden Grænser.
Stigningen i antallet af familiesammenføringer i
halvfemserne er i øvrigt ikke så stort som det kan
se ud når man ser opgørelser. Årsagen er at man
fra år 2000 regnede børn født af indvandrere i
Danmark med til antallet af familiesammenføringer.
Det gav et hop i tallene fra 1999 til år
2000. Det betyder også, at en del af det sandsynlige
fald i antallet af familiesammenføringer i
virkeligheden ikke ægtefæller eller børn som har
søgt at komme til Danmark, men børn som er
blevet født af forældre som er flyttet til Sverige, da
de ikke kunne få lov at leve sammen i Danmark.
Der er måske tale om 200 børn om året ud af den
mulige nedgang på 1700 familiesammenføringer,
men da de forskellige opgørelser bruger forskellige
principper, er det ikke muligt at være mere
præcist. Det betyder at stramningerne af de
danske regler for familiesammenføring nok reelt
kun har betydet at der er kommet 1500 færre fra
ikke-vestlige lande til Danmark i 2007, heraf
omkring 900 ægtefæller og 600 børn.
Vi kan forvente at EU-domstolens afgørelser i
første omgang giver en stigning i antallet af
familiesammenføringer, fordi en del vælger
hurtigst muligt at vende hjem fra Sverige, og fordi
andre som studerer eller arbejder i Danmark
søger om familiesammenføring. Der er altså
tale om at nogle personer flytter fra en statistisk
kategori til en anden, uden at det samlede tal
ændrer sig særlig meget.
Det er ikke lykkedes at påvise at stramningerne
har begrænset antallet af tvangsægteskaber eller
arrangerede ægteskaber, og det er endda muligt
at stramningerne har gjort det sværere at hjælpe
ofre for tvangsægteskaber. Her kan vi altså ikke
forvente at EU-domstolens afgørelser har nogen
særlig effekt.
På længere sigt, kan vi imidlertid forvente en
stigning i antallet af familiesammenføringer. Den
stigning vil komme uanset EU-domstolens
afgørelser. Der er i dag flere unge danskere som
studerer i udlandet end nogensinde før, og der er
flere udlændinge som studerer eller arbejder i
Danmark. Derfor kan vi også regne med at der vil
være flere danskere som møder en udenlandsk
partner som de ønsker at leve sammen med i
Danmark.
Georg Strøm, medlem af bestyrelsen for
Ægteskab uden Grænser"
Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige. Jeg er efterhånden fuldstændig målløs over de danske politikeres opførsel i denne sag. Jeg var godt klar over, at den var været helt gal i Danmark, siden Fogh-regeringen trådte til i 2002. Men ikke, at vi var kommet SÅ langt ud. Jeg håber virkelig, at det på sigt kan lykkes at bringe det danske demokrati tilbage på ret køl, men p.t. må jeg sige, at det ser særdeles sort ud. Hele den politiske og samfundsmæssige debat om bl.a. dette emne føres jo åbenbart fuldstændig løsrevet fra virkeligheden.
Mvh. Lars