LarsKyhnau
06-09-08, 15:27
Efter den megen debat om de danske udlændingeregler contra EU´s regler, syntes jeg det var på tide at få læst selve det opholdsdirektiv, som det hele drejer sig om:
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2004:158:0077:0123:DA:PDF
Direktivet er på mere end 40 sider, så det vil være uoverkommeligt for mig at give et fyldestgørende referat. Men lad mig blot sige, at det på ingen måde er uklart, hvilke rettigheder dette direktiv giver borgerne i EU. Og at ikke blot den danske men også flere andre EU-landes regeringer derfor nødvendigvis må handle i ond tro, når fortolkningen af dette direktiv kan give anledning til så mange sager ved EF-domstolen, som det gør.
Det står vel allerede klart for de fleste, at Opholdsdirektivet giver en langt mere generel ret til familiesammenføring end de danske regler gør. Hvad der måske vil komme bag på nogen er, at folk, som opholder sig i Danmark under EU-reglerne, faktisk også på en række områder er bedre sikret end dansk-udenlandske par, der har fået familiesammenføring efter de danske regler.
Opholdsdirektivet betyder således, at ikke-EU borgeren har ret til at blive i værtslandet, hvis EU-borgeren afgår ved døden, når parret har boet i mere end 1 år i det pågældende land. Tilsvarende har ikke-EU borgeren ret til at blive boende efter en skilsmisse, hvis parret har været gift i mindst 3 år og heraf boet mindst 1 år i værtslandet. Eller hvis parret har skolesøgende børn eller hvis ikke-EU borgeren får forældremyndigheden over parrets børn.
I alle disse tilfælde sker der det, at ikke-EU borgeren opretholder sine rettigheder til at blive boende i værtslandet på en "individuel basis". Eneste betingelse er, at for at få en permanent opholdstilladelse efter 5 år, så skal vedkommende bevise, at han/hun kan forsørge sig selv.
Det har været omtalt i debatten, at ikke-EU borgeren først opnår ret til at modtage uddannelsesstøtte efter 2 års ophold i Danmark. Hvis det er korrekt, så er dette (endnu) en klokkeklar overtrædelse af opholdsdirektivet, idet der klart står, at denne ret opnås allerede efter 3 måneder, såfremt EU-borgeren er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende.
Endelig står der i direktivet, at en permanent opholdstilladelse "bør" udstedes efter 5 års ophold i værtslandet, hvor man efter de nationale danske regler som hovedregel først kan få permanent opholdstilladelse efter 7 år. Og ovenikøbet skal man søge om forlængelse hvert 2. år, hvor en EU-opholdstilladelse gælder i 5 år i første hug.
Jeg må sige, at jeg efter at have læst, hvad der faktisk står i opholdsdirektivet, hælder meget stærkt til at bringe mig i en situation, hvor jeg kan søge efter disse regler, hvis min familie gerne vil flytte til Danmark.
Et par måneders ophold og arbejde i et andet EU-land er efter min mening en ringe pris at betale for at opnå så mange ekstra rettigheder og ikke mindst social tryghed for min forlovede og vores 3 børn. Samt naturligvis også slippe for de formynderiske og i nogle tilfælde omkostningstunge krav om bankgaranti og boligforhold, den mulige indførelse af en indvandringstest i 2009, lange sagsbehandlingstider efter de nationale danske regler, og så videre og så videre.
Det afgørende i denne sag er slet ikke, at Metock-dommen fjerner kravet om, at man skal bo længe nok i det andet EU-land til, at ens ægtefælle kan nå at få en opholdstilladelse. Det afgørende er, hvor fantastisk effektivt det er lykkedes for den danske regering at skjule, at den i 2002 indførte nationale regler for familiesammenføring, som på praktisk talt ALLE væsentlige områder stiller folk dårligere end de regler, som allerede dengang galdt for folk, som flyttede til Danmark fra et andet EU-land.
Og desværre også, hvor meget en organisation som ÆUG, hele pressen samt oppositionen har sovet i timen, siden disse ting først så småt begynder at blive almindelig kendt NU, 6 år efter at regeringen indførte de restriktive danske regler for familiesammenføring.
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2004:158:0077:0123:DA:PDF
Direktivet er på mere end 40 sider, så det vil være uoverkommeligt for mig at give et fyldestgørende referat. Men lad mig blot sige, at det på ingen måde er uklart, hvilke rettigheder dette direktiv giver borgerne i EU. Og at ikke blot den danske men også flere andre EU-landes regeringer derfor nødvendigvis må handle i ond tro, når fortolkningen af dette direktiv kan give anledning til så mange sager ved EF-domstolen, som det gør.
Det står vel allerede klart for de fleste, at Opholdsdirektivet giver en langt mere generel ret til familiesammenføring end de danske regler gør. Hvad der måske vil komme bag på nogen er, at folk, som opholder sig i Danmark under EU-reglerne, faktisk også på en række områder er bedre sikret end dansk-udenlandske par, der har fået familiesammenføring efter de danske regler.
Opholdsdirektivet betyder således, at ikke-EU borgeren har ret til at blive i værtslandet, hvis EU-borgeren afgår ved døden, når parret har boet i mere end 1 år i det pågældende land. Tilsvarende har ikke-EU borgeren ret til at blive boende efter en skilsmisse, hvis parret har været gift i mindst 3 år og heraf boet mindst 1 år i værtslandet. Eller hvis parret har skolesøgende børn eller hvis ikke-EU borgeren får forældremyndigheden over parrets børn.
I alle disse tilfælde sker der det, at ikke-EU borgeren opretholder sine rettigheder til at blive boende i værtslandet på en "individuel basis". Eneste betingelse er, at for at få en permanent opholdstilladelse efter 5 år, så skal vedkommende bevise, at han/hun kan forsørge sig selv.
Det har været omtalt i debatten, at ikke-EU borgeren først opnår ret til at modtage uddannelsesstøtte efter 2 års ophold i Danmark. Hvis det er korrekt, så er dette (endnu) en klokkeklar overtrædelse af opholdsdirektivet, idet der klart står, at denne ret opnås allerede efter 3 måneder, såfremt EU-borgeren er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende.
Endelig står der i direktivet, at en permanent opholdstilladelse "bør" udstedes efter 5 års ophold i værtslandet, hvor man efter de nationale danske regler som hovedregel først kan få permanent opholdstilladelse efter 7 år. Og ovenikøbet skal man søge om forlængelse hvert 2. år, hvor en EU-opholdstilladelse gælder i 5 år i første hug.
Jeg må sige, at jeg efter at have læst, hvad der faktisk står i opholdsdirektivet, hælder meget stærkt til at bringe mig i en situation, hvor jeg kan søge efter disse regler, hvis min familie gerne vil flytte til Danmark.
Et par måneders ophold og arbejde i et andet EU-land er efter min mening en ringe pris at betale for at opnå så mange ekstra rettigheder og ikke mindst social tryghed for min forlovede og vores 3 børn. Samt naturligvis også slippe for de formynderiske og i nogle tilfælde omkostningstunge krav om bankgaranti og boligforhold, den mulige indførelse af en indvandringstest i 2009, lange sagsbehandlingstider efter de nationale danske regler, og så videre og så videre.
Det afgørende i denne sag er slet ikke, at Metock-dommen fjerner kravet om, at man skal bo længe nok i det andet EU-land til, at ens ægtefælle kan nå at få en opholdstilladelse. Det afgørende er, hvor fantastisk effektivt det er lykkedes for den danske regering at skjule, at den i 2002 indførte nationale regler for familiesammenføring, som på praktisk talt ALLE væsentlige områder stiller folk dårligere end de regler, som allerede dengang galdt for folk, som flyttede til Danmark fra et andet EU-land.
Og desværre også, hvor meget en organisation som ÆUG, hele pressen samt oppositionen har sovet i timen, siden disse ting først så småt begynder at blive almindelig kendt NU, 6 år efter at regeringen indførte de restriktive danske regler for familiesammenføring.