PDA

Se fuld version : Skal flybilletten være non-refundable (lukket)?


pmanden
28-10-08, 20:51
Min filippinske kæreste er ved at søge 90 dages visum til DK via den norske ambassade i Manila. Ifølge deres hjemmeside skal hun først købe flybillet når visum er blevet godkendt. Det er fint nok. Her er så mit problem/spørgsmål: Hendes flybillet vist nok være LUKKET, før ambassaden vil godkende den. I hvert fald står der på http://www.norway.ph/info/dkinfo/famvisit/famvist.htm :

Once approved, you will be required to submit your passport, confirmed NON-REFUNDABLE roundtrip airline ticket (plus one copy), a travel and health insurance.....

SKAL billetten være non-refundable (lukket)?? Det er umuligt at opdrive en sådan billet hos f.eks. KLM, når der er 90 dage mellem afrejse og hjemrejse. Har jeg misforstået noget? Jeg har spurgt via mail den norske ambassade hvad der menes med non-refundable, men de er sene om at svare.

Kan nogen hjælpe mig? Jeg vil gerne være 100% klar til at bestille flytbilletten, når min kæreste - forventligt - får sin visumgodkendelse om 3 uger.

tap
28-10-08, 22:29
prøv evt et andet flyselskab KLM`s billetter ud over 30 dage er flexible og kan ændres
eller prøv at ringe til min "billetpusher" et dansk/filippinsk par der bla sælger flybiletter m.m.
på tlf : +45 2670 9847 eller +45 2244 8960


mvh tap

Steffens
29-10-08, 15:51
Jeg vil da måske osse sige at du skal da nok lige passe på med at tro at det går SÅ hurtigt....
Min filipinske kæreste kom igår og hun afleverede sin visum ansøgning på ambassaden i Manila d. 15. Juli !!!.....Og fik passet med visum i torsdags.
Vi har iøvrigt købt hendes (retur)-billet ved Singapore Airlines og det var aldeles problemløst på ambassaden, forsikringen er købt hos www.Axa-schengen.com

pmanden
30-10-08, 08:14
Tusind tak for dit svar. Og tillykke med at du endelig har fået din kæreste herop. Jeg er forberedt på, at det kan tage længere tid end forventet at få et visum. Min kærestes visum "forventes" at være klar 18 nov, men man ved jo aldrig :) Går der for lang tid, tager jeg til Philippinerne til jul.

Du skriver at Singapore Airlines billet er ok for ambassaden. Men er den ikke også non-refundable? Står der ikke på din kærestes billet at den er non-refundable? Har du "skjult" noget for ambassaden, eller har du rent mel i posen?

Jeg overvejer om jeg skal kontakte ambassaden eller om det er bedst at tie stille.

Steffens
30-10-08, 11:05
Svar skyldig.... Jeg synes IKKE jeg har set der står noget om at den er Non-refoundable, jeg ved at datoen kan ændres.
HVIS vi har "skjult" noget for ambassaden er det ikke tilsigtet, jeg havde ikke lyst til at der skulle være nogle problemer for hende på hverken ambassaden eller i lufthavnen.
Og det er dejligt at ha' hende her.....men hun synes mærkelig nok at det er KOLDT her ;-)
Hvis det var mig tror jeg ikke jeg vil spørge ambassaden, fordi godtnok svarer de, osse hurtigt synes jeg, men de svarer KUN præcis på det der er nødvendigt(næsten).
Så dit spørgsmål skal være formuleret MEGET præcist.

LarsKyhnau
30-10-08, 18:38
Non-refundable betyder, at man ikke kan få penge tilbage, selvom man undlader at benytte sig af biletten i èn eller begge retninger. Det er mig bekendt vilkårene for stort set alle billetter på økonomiklasse på de gængse ruter mellem Europa og Asien. Så jeg har svært ved at se, at det skulle være noget problem.

At rejsedato på billetten kan ændres, kan jeg heller ikke forestille mig kan være noget problem. I så fald ville man helt forhindre folk i at rejse med de selskaber, hvor dette er et standardvilkår som f.eks. Cathay Pacific, og sådan kan jeg ikke tro, at det forholder sig.

Substansen i kravet er naturligvis, at man ønsker, at folk på turistvisum rent faktisk rejser hjem igen, når deres visum udløber. Men det kan man jo ikke sikre sig, uanset hvilke form for billet man så end tvinger dem til at købe. Alt hvad man kan sikre sig er, at de har MULIGHEDEN for at rejse hjem, i og med at de har erhvervet sig en returbillet og booket en hjemrejsedato inden deres visum udløber.

Jeg tror derfor kravet mest af alt skal forstås som, at man ikke kan få udstedt et visum, hvis man møder op med en enkeltbillet eller en billet, hvor der ikke er booket en returrejse indenfor visummet gyldigheds periode. At kræve andet eller mere end det giver ingen mening i praksis. Og selvom udlændingemyndighederne nogle gange kan opføre sig ret tåbeligt, så tror jeg ikke, at de er SÅ tåbelige.

I parantes bemærket er det formentlig også dyrere at købe en refunderbar billet fra Filippinerne til Danmark og få refunderet returdelen af denne, fordi man beslutter sig til at blive i Danmark, end det er at købe en ikke-refunderbar billet og simpelthen undlade at benytte sig af returdelen af denne. Så der er næppe nogen risiko overhovedet for, at folk skulle ønske at gøre sådan.

Samarjan
02-11-08, 15:03
Flybillettens hjemrejse dato må ikke kunne ændres til en dato længere ude i fremtiden end visaets gyldighed.
Faktisk er det generelle krav til flybilletten, at denne skal have fastlagte udrejse og hjemrejse datoer, der ikke må kunne ændres.
Ambassaden kan aflyse visa eller nægte senere visa ansøgninger hvis de tjekker en billet, når visaet skal afhentes, og det viser sig at billetten ikke er i overensstemmelse med reglerne.