PDA

Se fuld version : flybilletter til under 6000,- ??


tap
08-01-09, 03:22
mon de kommer under 6000,- i år? cathay ligger på 6100,- KLM 6300.-
hvad tror i ?




mvh tap

Samarjan
08-01-09, 03:32
Ikke let at sige. Selvom fuel priserne er gaaet ned, er passagerantallet ogsaa gaaet ned, hvilket betyder, at billetpriserne maaske vil gaa lidt op for at kompensere for evt. tomme saeder.

Jan

PNO
08-01-09, 10:50
Hej

Der er jo den logiske modsætning til Jan's tese.

Flyselskaber har mange tomme sæder, så prisene dumpes. Skulle dette ske er det garanteret ikke i juli måned det sker :)


Hilsen

PNO

JanHansen
08-01-09, 21:34
Er helt enig med PNO.. Hvis der er mange tomme sæder, så må prisen også falder for at få fyldt så mange sæer som muligt og samtidig stjæle konkurrenternes kunder..

Med hensyn til billetter under 6.000 DKK, så har det jo før været oppe og vende, at man skulle rejse fra Hamborg, hvis man havde muligheden. Man kan i øjeblikket rejse med f.eks. KLM fra Hamborg via Amsterdam til Manila for 3.800 DKK inkl. alt (søgning på Momondo).. Det kan nok ikke gøres meget billigere for billetten, men det koster selvfølgelig lidt at komme dertil..

Samarjan
09-01-09, 16:29
Det er ikke altid det lykkes for et flyselskab at fylde flyene i disse tider, selvom de dumper priserne, saa nogle gange tager de fly ud paa visse ruter og da mange af flyene ikke er fuldt betalt, bliver de nødt til at prøve at få pengene ind på andre ruter, hvor der kun er få afgange om ugen. Det kunne f.eks være på en rute som København, hvor flyene generelt har god belægning, hvis vi taler om Singapore Airlines. Der er jo kun 3 afgange om ugen. De har som regel ikke det store behov for at dumpe priserne alt for meget på denne rute, da afgangene som regel bliver næsten udsolgt hver gang,

LarsKyhnau
14-01-09, 12:34
Billetter fra Kastrup til Manila eller Cebu under 6.000 DKK er vist noget af et særsyn, selvom Thai jo nogle gange kører nogle kampagner - ofte i maj måned, hvor det er lavsæson for turismen i Thailand, fordi vejret er for varmt og den europæiske sommerferie endnu ikke begyndt.

KLM med afgang fra Hamborg kunne være en mulighed for de nærige eller fattige. Og min gamle traver med KLM via Shanghai er også stadig i live. Der er lige nu kampagne på ruten Copenhagen - Shanghai til cirka 3.700 DKK. Med Cebu Pacific fra Shanghai til Manila havner man derved lige over 5.000 DKK samlet set. En overnatning på lufthavnshotellet på vej hjem koster cirka 350 DKK, men erstatter jo en overnatning i Manila, som ikke er meget billigere.

Om besparelsen på cirka 1200 DKK i forhold til en direkte billet til Manila så er stor nok til at retfærdiggøre den ekstra rejsetid og det ekstra besvær med indcheckning og immigration m.m. det er jo en smagssag. Jeg ville nok selv bare smide de 6.200-6.400 DKK, som man lige nu skal betale for at flyve hele vejen på èn samlet billet med KLM eller Cathay Pacific.

Skal man rejse uden for højsæson (sommerferien og juleferien) er det dog min forventning, at der p.g.a. den økonomiske krise vil komme flere kampagnetilbud end normalt i 2009. Så bortset fra, hvis man lige skal rejse i disse perioder, så sker der nok ikke noget ved at tiden lidt an med at købe billet.

tap
14-01-09, 14:33
eller feks toget til hamburg fra kbh der koster en returbillet pt mellem 4-600 kr
der er vist 3-4 daglige afgange og så lander man på en pris der hedder 4200-4400kr
for at komme til manila ikke så dårligt endda

tap

JanHansen
14-01-09, 15:36
KLM med afgang fra Hamborg kunne være en mulighed for de nærige eller fattige. Og min gamle traver med KLM via Shanghai er også stadig i live. Der er lige nu kampagne på ruten Copenhagen - Shanghai til cirka 3.700 DKK. Med Cebu Pacific fra Shanghai til Manila havner man derved lige over 5.000 DKK samlet set. En overnatning på lufthavnshotellet på vej hjem koster cirka 350 DKK, men erstatter jo en overnatning i Manila, som ikke er meget billigere.


Jeg forstår ikke hvad du mener med, at Hamborg er for de nærige eller fattige?? Jeg mener ikke, at det har noget at gøre med at være hverken nærig eller fattig. Det er jo ikke allesammen, der bor i København, så muligheden for Hamborg ville for mange danskere være billigere, hurtigere og nemmere.. KLM har rejsetider på ca. 14-15 timer fra Hamborg til Manila.

LarsKyhnau
14-01-09, 16:15
Hej Jan

Jeg fik vist udtrykt mig lidt klodset der. Naturligvis er der ikke noget som helst galt i at flyve fra en anden lufthavn end Kastrup, hvis man kan spare penge derved. Og som du ganske rigtigt siger, er der en del danskere for hvem det ikke er meget dyrere eller mere tidskrævende at komme til Hamburg end at komme til Kastrup.

Hvor den pris på under 4.000 DKK, som du nævner, stammer fra, det forstår jeg til gengæld ikke. På KLM´s egen hjemmeside koster en "vinter special" fra Hamburg til Manila 693 EUR, hvilket ved omregning på www.valutakurser.dk svarer til 5163 DKK sådan helt præcist. Og ved søgning på Momondo får jeg ikke lavere priser end dette. Hvilket også ville være underligt, da KLM´s billetter altid plejer at kunne købes til samme pris eller endda billigere på deres egen hjemmeside end hos diverse rejsebureauer.

Men stadig er 5163 DKK da et kanongodt tilbud for dem, som bor i Sønderjylland eller måske på Lolland-Falster. Skal man derimod lægge en togbillet fra København til Hamborg og retur oveni prisen, så kan det næppe svare sig, når København-Manila p.t. kun koster godt og vel 1.000 DKK mere end Hamborg-Manila.

JanHansen
14-01-09, 17:45
Hej Lars.

Ja okay. Tænkte nok det bare var sådan en klodset formulering :)

Med hensyn til de billetter jeg tidligere har omtalt, så kan jeg, som dig, også se, at disse er forsvundet siden mit indlæg.. Men der var en der var hurtig her på forumet:


Kære alle,
SÅ er biletterne booket - 1000 tak for hjælpen. Vi bookede til ca 3800 pr person Hamborg - Amsterdam - Manila og retur...... Via Travelstart (KLM).
Mvh
Frank

http://filippinerne.dk/forum/showthread.php?t=1541 10. Januar


Mvh.
JanH

(PS Håber snart HTML bliver aktiveret på forumet.. Er lidt træls man ikke bare kan klikke på link, se det citerede tekst ordenligt etc)

Vesti
14-01-09, 18:12
I skal prøve at søge mere Tyskland, det er normalt det billigste at flyve med Qatar air fra Berlin, men der er rigtig mange fillipiner klubber /rejsebüroer, der kun laver rejser til Ph. sidste uge 650 Euro til Cebu. God fornøjelse.
Hilsen Vesti

tap
14-01-09, 22:33
I skal prøve at søge mere Tyskland, det er normalt det billigste at flyve med Qatar air fra Berlin, men der er rigtig mange fillipiner klubber /rejsebüroer, der kun laver rejser til Ph. sidste uge 650 Euro til Cebu. God fornøjelse.
Hilsen Vesti



hvad med nogle links,tak


mvh tap

LarsKyhnau
15-01-09, 02:10
Ja det virker, som om det generelt er billigere at rejse fra Tyskland end fra Danmark. Jeg kan f.eks. se på KLM´s hjemmeside, at den normale laveste pris til Manila er over 2.000 DKK lavere fra Hamburg end fra København. Og så begynder det jo lige pludselig at ligne noget, som man godt kunne overveje at ofre en togrejse på at spare. I hvert fald hvis man ikke bor lige op og ned af lufthavnen i Kastrup men f.eks. i Odense og derfor alligevel skal ud at køre med tog, bare kortere, hvis man rejser fra Kastrup.

Sverige kunne også være en mulighed. Jeg ved, at charterrejser længe har været solgt betydeligt billigere i Sverige end i Danmark. Og specielt nu med den lave svenske krone, som flyselskaberne måske ikke føler, at de kan kompensere sig 100% for uden at smadre markedet totalt, kunne der måske være en del at hente ved at rejse fra Sverige. Det var da i hvert fald værd at undersøge.

Specielt for dem, som bor i Hovedstadsområdet, vil jeg også stadig reklamere lidt for transit via Shanghia med KLM. Man skal købe her i kampagneperioden (eller i den næste kampagneperiode, for de har haft en 3-4 stykker af dem alene de sidste 8 måneder), men så er der til gengæld også fuldstændig frit slag for at vælge rejsedato. Hvilket ikke er tilfældet, hvis man f.eks. vil benytte sig af KLM´s tilsvarende kampagnetilbud til Manila, hvor de billige billetter kun findes på omkring halvdelen af de mulige rejsedage.

Dette skal også med i overvejelserne, for specielt for folk, som har et almindeligt mandag-fredag arbejde, har det også en økonomisk betydning ikke at "spilde" feriedage med at sidde i Danmark og vente på at komme afsted eller på at skulle starte på arbejde, efter man er kommet hjem.

Med KLM til Shanghai kan man endvidere flyve fredag eftermiddag kl. 14.30, hvilket blot kræver, at man checker ind online og er fremme ved bagdrop senest 14.00. Så med et par timers afspadsering kan man være afsted allerede fredag eftermiddag og dermed sikre sig ½ ekstra feriedag uden ekstra omkostninger i forhold til, hvis man vil flyve direkte til Manila. I så fald er man nemlig nødt til at vente med at flyve til lørdag morgen.

Med ruten via Shanghai kan man derfor være fremme i Manila lørdag aften kl. 19.30, hvis man vælger Philippine Airlines på udturen, hvor man med den direkte rute først er fremme i Manila søndag morgen kl. 10.

Ventetiden i Shanghai er så cirka 5 timer, hvilket vel er til at leve med, selvom det selvfølgelig er trættende at skulle lægge denne ventetid oveni den samlede rejsetid. For et par hundrede kroner kan noget af ventetiden dog tilbringes i stor komfort på lufthavnshotellet, som ligger mindre end 10 minutters gang fra ankomst- og afgangshallerne.

På hjemturen betyder transit via Shanghai, at man tilbringer sin sidste aften med at flyve fra Manila til Shanghai i stedet for at tilbringe den i Manila. På hjemturen bør man således flyve Cebu Pacific, hvis man ikke har ønske om at tilbringe tid i Shanghai, og deres fly afgår cirka kvart over otte om aftenen. Belønningen for denne ekstra anstrengelse og mistede mulighed for en sidste aften i byen får man dog i rigt mål dagen efter.

Her er man nemlig igennem både indcheckning og immigration cirka 30 minutter efter, at man har forladt lufthavnshotellet, hvor man har overnattet i stor komfort. Sådan gik det i hvert fald, da jeg rejste hjem i mandags. Og endnu bedre bliver det i den anden ende. Her er man nemlig fremme i Kastrup lufthavn 19.30 i stedet for 22.20. Og da jeg har prøvet begge dele 2 gange kan jeg hilse og sige, at det gør en særdeles stor forskel på, hvor træt man er. Og hvor meget man duer til (eller ikke duer til) på arbejde dagen efter.

Rejsen fra Manila til København er faktisk så anstrengende, at jeg personligt ville overveje kraftigt, om ikke jeg havde brug en hviledag, efter at jeg kom hjem.

På minussiden er det selvfølgelig lidt træls at skulle igennem en ekstra indchekning, en ekstra bagageudlevering og 2 ekstra passager af en immigration på såvel ud- som hjemrejse. Men netop med Shanghai er det nu ikke så slemt endda, for den lufthavn er udbygget til en kapacitet, som p.t. slet ikke udnyttes. Og det betyder, at ventetiderne generelt er ret begrænsede hele vejen igennem, ligesom man har masser af luft omkring sig, når man opholder sig i lufthavnen. På hjemturen gik der således mindre end ½ time, fra vi var landet, til jeg lå i min seng på lufthavnshotellet.

Det største problem med en sammensat rejse er risikoen for at miste en billet p.g.a. forsinkelser af det forrige fly. Den risiko må man enten forsikre sig ud af eller være villig til at løbe og indregne i sin kalkulation af den mulige besparelse.

LarsKyhnau
15-01-09, 02:26
P.S. Som et supplement til ovenstående kan man dog ofte få de samme fordele omkring frit valg af rejsetidspunkt og hensigtsmæssige afgangstider ved at flyve med den normale low-price-carrier fra København, nemlig Cathay Pacific.

Personligt synes jeg denne 3-bens rejse via London og Hong Kong er ret anstrengende, men den har den store fordel, at man kan benytte natfly i begge retninger og dermed være fremme i Danmark ved frokosttid i stedet for først at være fremme om aftenen. Og det ER trods alt nemmere og mere trygt at flyve på èn billet i stedet for 2.

Cathay kan p.t. fås fra omkring 6.100 DKK til Manila, og kan man få til den pris på de datoer, hvor man gerne vil rejse, når er der nok i realiteten ikke rigtigt noget andet, der kan konkurrere samlet set.

Når jeg nu 2 gange har fløjet KLM via Shanghai, så skyldes det primært, at jeg har skullet afsted i højsæson (sommerferie og juleferie), og at billetter fra Kastrup til Manila i begge tilfælde lå på den forkerte side af 10.000 DKK.

LarsKyhnau
15-01-09, 03:10
P.P.S. Checkede lige KLM´s priser fra Sverige og de er stort set identiske med dem fra Danmark, så her er der ikke noget at hente.

Til gengæld har Swiss lige nu kampagne til Hong-Kong fra 4.200 DKK, så også her kan man lave sig en kombinationsbillet for lidt over 5.000 DKK. Eller omtrent det samme som KLM via Shanghai.

JanHansen
15-01-09, 04:14
Sverige kunne også være en mulighed. Jeg ved, at charterrejser længe har været solgt betydeligt billigere i Sverige end i Danmark. Og specielt nu med den lave svenske krone, som flyselskaberne måske ikke føler, at de kan kompensere sig 100% for uden at smadre markedet totalt, kunne der måske være en del at hente ved at rejse fra Sverige. Det var da i hvert fald værd at undersøge.


Ja, det er nemlig ikke helt løgn..! Nu har jeg kun lige lavet et eksempel, men det er som følger:

MrJet.DK fra CPH til MNL
Udrejse 4/3
Hjemrejse 19/3
6297 DKK

MrJet.SE fra CPH til MNL
Udrejse 4/3
Hjemrejse 19/3
8394 SEK

8394 SEK er omregnet (valutakurser.dk) 5713 DKK. Så bare ved at ændre fra Mr. Jet's danske side til deres svenske, så sparer man altså 584 DKK for den samme billet!! Sådan er der sikkert flere andre søgemaskiner, der også virker.. Det er bare med at prøve sig frem.


Mvh.
JanH

LarsKyhnau
15-01-09, 12:22
Ja det må da siges at være ekstremt lettjente penge. Og i virkeligheden på grænsen af at være en smule uhæderligt, da det jo simpelthen er en helt identisk vare, der udbydes til 2 forskellige priser af den samme sælger. Dit eksempel svarer faktisk til, at Irma sælger 2 kg kartofler for 20 kroner, men i den anden ende af butikken står de samme kartofler til salg for 25 kroner.

LarsKyhnau
15-01-09, 12:28
Med hensyn til kombinations-rejser har jeg siden mit indlæg i går fundet ud af, at den bedste mulighed lige p.t. ikke er KLM via Shanghai men derimod Swiss via Hong Kong. Prisen er omtrent den samme alt i alt (cirka 5.000 DKK). Men ventetiden i Hong Kong er kortere, da er findes et hav af daglige flyafgange mellem Hong Kong og Manila, og der er mulighed for at vælge mellem flere forskellige afgange på turen mellem Kastrup og Hong Kong, inklusive et natfly på vej hjem og et aftenfly på vej ud.

LarsKyhnau
18-01-09, 05:14
Der er faktisk flere selskaber, som p.t. har kampagnepris til Hong Kong og man må sige, at det helt generelt ligner et gigantisk januar-udslag for flybilletter.

Cebu Pacific har også i en begrænset periode kampagnepris på Hong Kong-Manila og kan man opnå denne også, så kan man komme ned under 5.000 for en rejse til Manila.

Husk også at tage rejsetid / bekvemmelighed / rejsetidspunkter med i betragtningen. Og her er Finnair lidt af et tip, idet den "lange" rejse er betydeligt kortere end med de andre billig-selskaber af den simple grund, at Helsinki ligger en del tættere på Fjernøsten end f.eks. London, Frankfurt eller Amsterdam. Konkret betyder det, at man med dagfly fra Hong-Kong eller Shanghai kan lande i Kastrup 16.20 i stedet for f.eks. at lande 19.30, hvis man rejser dagfly fra de samme destinationer med KLM.

Så for at trække det op:

* Billigste samlede billet fra Kastrup til Manila lige nu er Cathay Pacific via London og Hong Kong købt hos svensk rejseselskab f.eks. www.mrjet.se til en pris på cirka 5.800 DKK.

* Billigste sammensatte billet fra Kastrup til Manila lige nu er forskellige selskaber til Hong-Kong og herefter videre til Manila med Cebu Pacific. Prisen på en sådan sammensat billet kan komme under 5.000 DKK, og jeg har ikke fundet nogen besparelse ved at købe den i Sverige.

* Billigste / bedste mulighed for dem, som bor i nærheden af den dansk-tyske grænse, er KLM fra Hamborg til Manila til en pris på cirka 5.100 DKK.

PNO
29-01-09, 18:56
Det har de sidste par dage været muligt at finde returbilletter til Manila med Thai på Kilroy's hjemmeside til en rigtig god pris.
Vi er nogen der har købt med afgang i begyndelsen af maj 09.
Pris 4.834kr alt incl.

Hilsen

PNO

whorist#1
29-01-09, 23:37
så må vi håbe i kommer afsted,jeg er i bangkok netop nu og rygterne vil vide at der netop i disse timer er indgivet en konkursbegæring mod thai airways,samtidig har thai airways bedt regeringen om et lån på 4 milliarder kroner

k.o.m.

LarsKyhnau
30-01-09, 05:07
Av av, ja man må håbe, at de finder en løsning på det så. Ingen tvivl om, at flyselskaberne helt generelt lige nu hænger fast med det yderste af neglene. Ganske vist er brændstofpriserne nu normaliserede, men nogle selskaber har sikkert stadig tegnet langtidskontrakter til en pris, som ligger langt over den nuværende, og som de først kommer ud af i løbet af 2009. Og oven i det er passagertallet så nu kollapset p.g.a. finanskrisen med en mængde tomme flysæder og omfattende priskrige til følge.

Der er ingen tvivl om, at risikoen for konkurser i branchen lige nu er vel nok højere end nogensinde før, også fordi bankers og andre kreditorers tålmodighed og risikovillighed er reduceret til 0-punktet. Og derfor er det helt generelt klogt at købe flybilletter på en måde, så man er sikret at få sine penge tilbage, hvis selskabet går konkurs, inden man skal afsted.

Rejsegarantifonden dækker, hvis man har købt en "pakkerejse" (f.eks. flybillet + 1 hotelovernatning) hos et dansk rejsebureau, og mrjet har som standard inkluderet en konkurs-forsikring i alle de flybilletter, de sælger. Det er nok værd at tage med lige i disse dage, hvor risikoen er helt ekstraordinært høj.

LarsKyhnau
30-01-09, 05:18
Men bortset fra det er tilbudet på Kilroy Travels hjemmeside stadig gældende. Så hvis man liiiige husker at købe en enkelt hotelovernatning i Manila samtidig med flybilletten, så skulle den vel være hjemme :)

Samarjan
30-01-09, 08:41
Ak ja, og vi er kun lige startet på året 2009.
Alle økonomi eksperter forventer, at det bliver meget værre senere på året, så man må jo hellere holde på hat og briller.
Med mine begrænsede feriedage, vil jeg nok beslutte mig til at bruge Singapore Airlines, da de ihvertfald ikke får lov til at gå konkurs. De ville i sådan et tilfælde blive reddet af regeringen her i Singapore, som sidder på en kæmpe pengetank.
Der er dog en del byggerier selv her i Singapore, der pludselig er stoppet, alle arbejdere er væk og alle maskiner ligeså. Jeg tror, dette år bliver en noget broget affære for mange mennesker.
Hvis man vil have sejlet gods i containere, er dette tiden at få det gjort, da fragtraterne har fået sig en rigtigt hug i nedadgående retning.
Jeg har også hørt rygterne omkring Thai Airways, men har ikke haft mulighed for at få dem verificeret.

Samarjan
30-01-09, 08:53
Her er et link, der kan forklare lidt af situationen omkring Thai AirwaysÆ
http://www.eturbonews.com/7418/will-thai-airways-have-courage-malaysia-airlines

For mig kommer det ikke som en overraskelse, at selskabet har været ledet af inkompetente mennesker, da det er normalt i Thailand at have enten politikere eller personer fra militær eller politiet siddende i sådanne direktioner.
Alene antallet af ansatte siger en del om deres problemer. De har kun ca. halvt så mange fly som Singapore Airlines, men har næsten dobbelt så mange ansatte. De er åbenbart bedre til at løbe hurtigt i Singapore Airlines.
Jeg må dog indrømme, at Thai Airways har nogle fantastisk søde stewardesser!

Hilsen,
Jan