fætrene stopper

[Harly]

Så må vi bare håbe, at erstatningerne ikke er lige så slemme.
http://jp.dk/indland/indland_politik/article1567078.ece

[holgerdk]

ja man kan vel håbe erstatningerne ikke bliver valgt ind.

jesper

[Samarjan]

Ikke noget større tab, men de skal vel nok finde et par kolbøtter til at afløse dem.

[LarsKyhnau]

I vikeligheden kan det måske ende med at styrke Dansk Folkeparti, at de to kontroversielle præster stopper. De har ofte været meget svære for partiledelsen at styre, senest f.eks. i sagen om forældres revselsesret. Og deres meget rabiate holdninger og besvær med at holde deres kæft passer ikke ind i partiets taktik med udadtil at fremstå som et moderat og stuerent "midterparti".

Dansk Folkeparti har i 10 år kun oplevet fremgang fra valg til valg og endnu er der ingen klare tegn på, at toppen er nået eller passeret. Dog må man antage, at det snart vil ske. Tiden arbejder således imod partiet, idet de yngre generationer har levet med globaliseringen fra barnsben af og derfor ikke er så forskrækkede over den som de ældre generationer. Groft sagt risikerer partiet derfor at svækkes i takt med, at dets typiske kernevælgere ganske enkelt afgår ved døden.

Og på det politiske plan varsler præsidentskiftet i USA også nye tider i international politik med en helt anderledes dagsorden og ikke mindst stil end den, der har været gældende siden 2001. Hvilket også i et vist omfang vil smitte af på dansk indenrigspolitik, ligesom Bush "med os eller mod os" politik i meget høj grad gjorde det.

[Kim P. Nyberg]

Det kan så undre, at mens de to præster har haft uendelig svært ved at holde en diplomatisk tone i udlændingedebatten, så har mor Pia holdt hånden over dem, mens alle andre partimedlemmer, der har ytret sig på lignende måde, har fået badebilletten.

[LarsKyhnau]

Årsagen er nok, at de to præster er nogle af dem, som har været gode til at trække stemmer til partiet. Og så er der naturligt nok noget længere snor, end der er for mere anonyme medlemmer som f.eks. Louise Frevert.

[Samarjan]

De har måske også haft et mere personligt venskab med Pia, hvem ved. Det der normalt foregår i det parti er jo ikke altid helt normalt.
Jeg betragter det stadig som et protest parti. De fleste Danskere der stemmer på dem gør det jo for det meste på grund af deres udlændinge politik. Hvis man spørger dem om, hvad DF står for i andre sager end udlændinge politikken, så der det de færreste der kan svare.
Jeg vil ikke sige, at folk der stemmer på DF er dumme. De lader bare til at være lidt for lette at påvirke igennem medier som aviser og lignende, hvorefter de hidser hinanden op til at tro på, at Danmark er ved at blive indvaderet af vilde horder fra Mellemøsten og Afrika.
Det er lidt sørgeligt, fordi Danskeren engang var en person, der prøvede at samle oplysninger om et emne, før de dannede sig en mening. I dag lader det til, at de færreste har tid, lyst eller lejlighed til at gøre netop det, så derfor havner vi i en situation, hvor befolkningen til en stor grad lader sig vildlede/vejlede af aviser og TV alene.
Det er nok i dette lys, man skal se de to præster, fordi de har taget salig Simon Spies' ord til sig: Dårlig omtale er bedre end ingen omtale.
De har til en vis grad spillet på nogle menneskers frygt for det ukendte samt deres indre svinehund, som ligger dybt i os alle, men som de fleste kan kontrollere.
Når jeg ser på DF i dag, kan jeg bedre forstå, hvordan et særdeles udviklet land som Tyskland kunne udvikle sig som de gjorde fra 1933 og frem til 2. Verdenskrig. Jeg håber bare ikke, DF får stor stor opbakning, at vi bare tilnærmelsesvis nærmer os den slags had og frygt for andre folkeslag.

[LarsKyhnau]

Ja det er lidt skræmmende, at folk er så lette at føre bag lyset. Det virkelige problem i Danmark er dog efter min mening ikke Dansk Folkeparti men de andre partier i Folketinget. Det er således disse partier, som har tilladt Dansk Folkeparti at sætte den politiske dagsorden i en nærmest uhørt grad. For V og K´s vedkommende, fordi det kunne hjælpe dem til at opnå magten, for S og på det seneste også SF´s vedkommende, i håb om at kunne generobre magten ved at lægge udlændingespørgsmålet "dødt" snarere end at skulle ud i en besværlig kamp for at overbevise vælgerne om, at Dansk Folkeparti tager fejl.

I forbindelse med al sommerens debat om Metock gik det op for mig, at hele udlændingedebatten i Danmark stort set alene handler om symbolpolitik. VKO har således helt uimodsagt fået lov til at fremstille det som om, at deres stramninger af familiesammenføringsreglerne i 2002 har haft en dramatisk betydning for antallet af udlændinge, som kommer til Danmark.

Sandheden er imidlertid den, som jeg også skrev dengang, at den antalsmæssige effekt af de stramme familiesammenføringsregler næppe er mere end cirka 1.500 personer om året fra ikke-vestlige lande + et mindre antal fra vestlige lande. Hvorimod der til sammenligning var over 10.000 personer, som i 2001 fik politisk asyl eller familiesammenføring med en flygtning i Danmark.

Den højt profilerede 24-års regel og alle de andre "stramninger" er derfor ikke andet end ren og skær symbolpolitik. Også fordi man samtidig har åbnet sluserne på vid gab for folk på jobkort. Og en del af disse vil naturligvis også i sidste instans blive hængende i Danmark. Og måske på et tidspunkt endda hente en ægtefælle fra deres hjemland. Foruden den massive indvandring af arbejdskraft fra østeuropæiske lande som f.eks. Polen.

Regeringen vil så forsvare sig med, at det jo er nogle helt andre (mere højtuddannede) udlændinge, der kommer til Danmark via jobkort-ordningen end via familiesammenføring, og det er da til en vis grad rigtigt nok. Men alligevel er det mildest talt svært at se, hvorfor f.eks. dansk-filippinske par eller danske universitetsstuderende, som har læst i USA eller Canada og mødt en partner der, i den grad skal generes for at holde maximalt 1.500 udlændinge fra ikke-vestlige lande ude af Danmark hvert år, når grænserne samtidig står på vid gab for alle mulige andre, som ikke har nogen familiemæssig tilknytning til Danmark. Og når vi i øvrigt over de næste 10 år - fraset evt. konjunkturudsving som den nuværende krise - generelt vil mangle arbejdskraft på næsten alle områder. Og herunder også ufaglært eller kortuddannet arbejdskraft, ikke mindst til den offentlige servicesektor.

Men det er svært at ændre på noget, når den politiske debat i Danmark, med stor hjælp fra et usædvanligt udueligt og ukritisk journalistkorps, alene handler om symboler ("værdipolitik"), og politikerne stort set aldrig bliver tvunget af en journalist - eller af deres vælgere - til i stedet at forholde sig til tal og fakta.

Og så har det jo også været umådeligt let for danske politikere at ride med på den konfrontations-politik, som George Bush har stået for i USA. Håbet for Danmark må derfor være, at når den internationale "krig imod terror" bliver aflyst af en ny politisk ledelse og ikke mindst en helt ny politisk stil i både USA og Storbritannien, så vil dette også med tiden smitte af på den politiske dagsorden herhjemme.

Med det resultat, at den danske befolkning måske omsider begynder at interessere sig for andre ting end muslimske fundamentalister eller terrorbekæmpelse, og ikke mindst finder ud af, at Verden er knap så sort-hvid i virkeligheden, som den er det i George Bush eller Anders Fogh Rasmussens nærmest børnehave-klasse agtigt forsimplede verdensbilleder.