PDA

Se fuld version : Hvordan får jeg hende herop ?


Gringo
15-01-09, 18:39
Hej
Jeg vil gerne have min veninde fra Cebu til DK til sommer.
Meng jar har næsten opgivet på forhånd, alt lyder så besværligt. og desuden er hun noget yngre end jeg, ca. halvt så gammel.. ehh sorry !
Men vi har det godt sammen og så
ja Skal jeg have bank garanti i 5 år ? også hvis hun kun skal være her en måned f.eks ?
Hvor meget ca. 56.000 DKK
og hende ?
hvilke krav er der til hende, ,invitation, på både dansk og engelsk ? skal hun kunne fremvise bevis på fast arbejde ? bank garanti ?
den norske ambassade i ??
hører gerne fra andre der har været igennem møllen..

Kim P. Nyberg
16-01-09, 04:16
Gringo,

Jeg kan fortælle dig hvordan jeg fik min kone herop, og så må du selv tage hvad du kan bruge derfra.

Min kone boede og arbejdede i Hong Kong i tiden op til hendes rejse mod Danmark, så sagen gik via det danske generalkonsulat i HK. Hun kom herop på et 90 dages turistvisum i november 2006. Forinden havde jeg studeret nyidanmark.dk, og derinde kunne man læse, at det ville være en god idé at lave et invitationsbrev. Jeg lavede brevet med både dansk og engelsk oversættelse. Hun fik originalen, og jeg sendte ligeledes en kopi til både US og generalkonsultatet i HK.

Jeg mener ikke at der er særlige krav for at få nogle herop på turistvisum, det er vistnok kun for FS. I kraft af, at vi allerede på ansøgningstidspunktet var gift, skulle jeg ikke stille med nogen bankgaranti for visummet. Hun kom herop uden problemer. Er man ikke gift på ansøgningstidspunktet, kan US forlange en bankgaranti. Den bankgaranti jeg har stillet, gælder i syv år. Med frigivelse på visse betingelser. Jeg har ikke selv været inde på nyidanmark.dk, så jeg kan ikke huske hvad der præcist står om den tidsmæssige horisont for visum-bankgarantien.

Jeg vil da klart anbefale dig først at sætte dig ind i de punkter på nyidanmark.dk, som har relevans for lige netop jer. Følger du de råd og vejledninger dér, kommer du ikke galt afsted. Med mindre Birthe Rønn har bestemt noget andet ;D Brug den tid du behøver for at sammensætte dit personlige invitationsbrev til din veninde. Gør brevet så præcis som muligt, uden at gå for meget i dybden. Send den afsted sammen med ansøgningen om visum.

Så er det ellers bare at vente. Du vil modtage skriftlig meddelelse fra US om, at de har modtaget ansøgningen, hvor lang tid sagsbehandlingen kan forventes at tage og om du eventuelt skal foretage dig mere i sagen, eller om de har alle de oplysninger de skal bruge. Ring gerne til dem engang imellem for at holde dem i ørene.

Hvad enten resultatet bliver positivt eller negativt, skal svaret ligge på skrift. Er det et nej, skal dette ligeledes være begrundet og der skal medfølge en klagevejledning, hvis I skulle være uenig i afgørelsen.

Held og lykke med det hele.

Kim P. Nyberg

Samarjan
16-01-09, 05:57
Gringo,

Nu er det godt nok en del år siden, min frue rejste til Danmark som min kæreste, men her er det vigtigsteÆ

1) Download en ansøgningsformular til et Schengen Visa og læs den grundigt igennem. der er et par ting, man skal tænke på, når hun ikke er din hustru. En af de ting hun kan blive bedt om, er at fortælle hvordan i mødte hinanden samt hvor længe i har kendt hinanden.

2) Sæt dig ned og lav et "Letter of Invitation and support declaration". I det brev skal du skriftligt invitere hende samt nævne, at du vil være fuldt økonomisk ansvarlig for hende, mens hun er i Danmark.

3) Hun skal have en rejseforsikring der skal dække minimum 30000 Euro tror jeg det er.

4) Hendes flybillet skal først bestilles når hun har fået besked på, at visaet er godkendt og billetten skal være non-refundable, faktisk non-everything. Nogle gange overser de dette på den Norske ambassade i Manila, men det er faktisk deres egne regler.

5) Hun skal huske på, at visaet ikke kan betales med kontanter på den Norske ambassade, men skal betales med en bank check.

6) Hvis hun skal rejse alene, og især hvis det er første gang hun skal rejse ud af Filippinerne, vil jeg tilråde, at hun har nok load på sin mobil til at ringe til dig i tilfælde af besvær i Manila lufthavn. Nogle gange gør de livet besværligt for stakkels usikre piger ved indtjekning eller i immigration, fordi de er ude efter at presse lidt kontanter ud af dem.

7) Med hensyn til at stille en bankgaranti, gør du bedst i af kigge på US' hjemmeside.

8) Jeg er klar over, at det ikke er let, men prøv at forklare hende, at hun ikke skal blive bange eller vise det især i lufthavnen i Manila.

PS: Læs alle instruktioner grundigt igennem og især de instruktion den Norske Ambassade i Manila har udfærdiget med hensyn til ansøgningen, fordi hun kan blive sendt bag i køen, hvis papirerne f.eks ikke ligger i den rigtige rækkefølge (nogle gange kan de være noget besværlige).

Held og Lykke

Samarjan
16-01-09, 06:07
Som et lille ekstra opkast, kan jeg tilslutte mig Kim. I hans tilfælde brugte de Konsulatet i Hong Kong.
Da vi hele tiden har boet herude, er det ikke værd for os at søge FS for min hustru, men jeg har da bemærket, at siden vi bor i Singapore og kan gøre brug af den Danske Ambassade her, er det meget nemmere at søge Schengen visa til både fruen samt vores maid, når vi skal til Danmark.
Det er normalt forbundet med lidt tænders gnislen at søge på den Norske Ambassade i Manila, da nogle af pigerne der kan være mildt sagt lidt besværlige. Det bedste er at væbne sig med tålmodighed der og tænke på noget andet. Jeg ledsager helst ikke min frue, hvis hun skal søge visa i Manila, da det som regel ender med, at jeg forlanger at komme til at tale med en ambassadesekretær, hvilket som regel ender med at de tager ansøgningen uden videre, men jeg fornemmer, at de bestemt ikke bryder sig om mig :D

LarsKyhnau
16-01-09, 08:11
Hvis din veninde er fra Cebu, så bør hun aflevere sin ansøgning om turistvisum på konsulatet i Cebu og ikke på ambassaden i Manila. Ikke alene kan hun derved spare sig selv for nogle rejseomkostninger, men de er også en del lettere at have med at gøre på konsulatet i Cebu. Eneste ulempe er, at det tager cirka 14 dage ekstra at få udstedt sit visum, hvis man også ønsker at få det sendt til Cebu.

Det burde være helt problemløst for en filippiner at få et turistvisum til Danmark, da landet ikke hører til asyllandegruppen. Der er således ikke engang noget krav om, at det nødvendigvis skal være en kæreste eller et familiemedlem, som en filippiner besøger i Danmark. Hvis jeg ville, kunne jeg for den sags skyld invitere en af min forlovedes kusiner eller hendes tante herop.

Hvad der kræves er alene de ting, som Jan har nævnt, d.v.s. invitationsbrev / "letter of support" samt evt. stillelse en bankgaranti, hvis det ikke er en ægtefælle eller et biologisk barn, man inviterer, og hvis det er vedkommendes første besøg i Danmark. Allerede ved andet besøg vil kravet om bankgaranti derimod som hovedregel blive frafaldet, da man jo så har set, at vedkommende godt kan finde ud af at rejse hjem igen, inden hendes visum udløber.

At der overhovedet stilles krav om en bankgaranti ved besøg fra de såkaldte "immigrantlande" skyldes, at der åbenbart er så store problemer med skoleundervisningen i disse lande, at en del af deres borgere er ude af stand til læse, hvilken dato deres visum udløber. Eller er ude af stand til at forstå, at man kun må opholde sig i et land, hvis man har et gyldigt visum. Nogle har tilsyneladende den opfattelse, at hvis man f.eks. er fra Algeriet og bor hos sin familie i Tyskland, så er man jo nærmest "hjemme" og behøver derfor ikke at rejse tilbage til Algeriet igen, selvom ens visum er udløbet.

Og p.g.a. denne adfærd skal vi andre så altså have dette besvær med at stille bankgaranti, bare for at få vores kærester på besøg. Beklageligt, men sådan er det bare.

Samarjan
16-01-09, 08:17
Som Lars rigtigt skriver, kan det være svært for en Filippiner, der måske er ude og rejse for første gang, at holde øje med datoen i et visa. De har nogle gange svært nok ved at finde deres sæde i flyet uden hjælp.
De er jo ikke nødvendigvis særlig bekendt med de finere detaljer i et moderne bureaukrati, så man gør nok klogt i lige at kigge i passet, for at tjekke, hvor længe visaet er gyldigt, just in case.

Gringo
16-01-09, 22:08
Hej
Tusind tak for alle de venglige svar jeg har fået også på mail.
Ja det kan bestemt bruges. men
I ksriver om problmer i Manila. lufthavn det vil jeg genre tro når man selv har oplevet dem der- men
hvis de forsøger at presse pigen for åpenge hvad skla hun så gøre ?
selvfølgelig bliver hun da nervøs.
Jeg kan ike rejse derned og tage med hende pga. mit arbejde - og jeg skal derned i marts og forsøge at forklare dem det.. filserne altså
"dansker i Cebu" har været så flink at tilbyde sin hjælp
det er jeg rigtig glad for og glæder mig til at hilse på ham...
stor hilsen
bs

Gringo
16-01-09, 22:19
Nå jg hørte elelrs at hun skulle til Manila for at søge
kan det gøres i Cebu det bare fint !
Er det rigtigt at hun skal vise en bank garanti også ? og hvor skal hun vise den ? i Cebu eller lufthavnen ?
Hvilken vej er den korteste og billigste fra Manila til CPH for ikke at få mellemstop - hun har aldrig prøvet at flyve før..

Gringo
16-01-09, 22:20
Er der nogle standard for hvad invitationen skal indeholde eller nogle der har et eksempel ?

Kim P. Nyberg
16-01-09, 23:42
Gringo,

Nej, hun skal ikke vise nogen bankgaranti. Det skal du stille, men først når US beder dig om det.

Jeg vil tro den korteste vej er via Singapore eller Bangkok.

Kim P. Nyberg
16-01-09, 23:53
De ting, vi andre har beskrevet ovenfor, mener jeg må være dækkende for invitationsbrevet. Altså et kort resumé af jeres forhold fra første kontakt til nu, at du kan dokumenterer og love at du alene tager det økonomiske ansvar for hende i den tid hun er her. Hvis planen er at gifte jer heroppe, så skriv også det i brevet, så kan det ikke komme som en overraskelse for myndighederne senere.

Nej, der er ingen standard procedurer for hvordan et invitationsbrev sættes sammen. At brevet skal være personligt, og ikke et standardbrev, gør også at myndighederne kan aflæse, hvad der er fup og fidus, og hvad der er reelt. Så dermed er det også din sikkerhed for en ordentlig sagsbehandling.

Samarjan
17-01-09, 02:18
Gringo,

Jeg kan sende dig en template til en "Letter of invitation and support" hvis du sender mig din e-mail adresse.

Med hensyn til hvad hun skal gøre hvis hun render ind i problemer i lufthavnen på vej ud af Filippinerne, er det vigtigt at hun har nok load til at ringe til dig, så du evt. kan tale med den person, der måske gør tingene svært for hende.

Hvis det er ved indtjekning, skal du bede hende om at give telefonen til den person og så skal du bare spørge om følgende:
1) Does she have a valid passport?
2) Does she in that passport have a valid visa?
3) Does she have a valid flight ticket?

Når vedkommende så har sagt ja til de 3 spørgsmål, skal du fortælle vedkommende at hun ifølge reglerne skal tjekkes ind nu, ellers vil du kontakte flyselskabet med hensyn til at få vedkommende fyret. En smart person prøvede det lille trik med min frue første gang hun skulle flyve alene fra Filippinerne. Desværre for ham, var han ansat i Singapore Airlines, og jeg var Gold Card holder, så han kom hurtigt på andre tanker. Han prøvede at bilde mig ind, at der var nye visa regler til Schengen, men jeg kunne jo fortælle ham, at den Norske Ambassade nok ville få de oplysninger lang tid før han ville.

Hvis de prøver i immigration, skal hun selv ordne det. Hun skal bestemt bede om at få lov til at tale med shift supervisoren i immigration. Til denne person skal hun bare bede om at udfylde en officiel klage over den immigrations officer, der har forsøgt at presse penge ud af hende (hvis det er tilfældet), og huske at bede om en kvittering.
Det er sjældent, at det sker i dag, men de er ikke meget for at folk klager, fordi det som regel ender med at en eller anden bliver fyret eller forflyttet.

Hvis din kæreste er fra Cebu, kan hun rejse ud fra Cebu Mactan direkte til Singapore med Silk Air og derfra direkte til København. Det ville være en let tur første gang hun skulle rejse alene.

Samarjan
17-01-09, 02:20
Gringo,

Du skal ikke blive nervøs. Det er bare bedst, hvis hun ved, hvad der skal gøres i det tilfælde, hun kommer ud for det. Hvis hun ved, hun kan kontakte dig, vil det få hende til at føle sig mere sikker.
Hun vil også have den mulighed at hun kan sende dig en SMS når hun er tjekket ind og kommet igennem immigration.

rimini
18-01-09, 14:52
Husk nu at få attesteret invitationen af dels en Norarius og herefter af udenrigsministeriet. Kender nogle der blev afvist da invitationen ikke var attesteret.

// Peter

Kim P. Nyberg
18-01-09, 16:56
rimini,

Jeg havde ingen problemer med mit invitationsbrev. Den blev godtaget uden videre. Om det er fordi jeg sendte den direkte herfra til hhv US og Generalkonsulatet, skal så være usagt.

Samarjan
18-01-09, 17:41
Jeg har aldrig sendt et Letter of Invitation & Support til nogen som helst. Vi har altid bare vedlagt den til visaansøgningen og aldrig haft problemer med den side af sagen.
Det kan selvfølgelig være, fordi vi allerede er i systemet, samt at jeg står som værende bosat udenlands, så de er klar over, at vi nok skal rejse igen.

LarsKyhnau
19-01-09, 07:18
Desværre er det sådan med flybilletter, at den korteste og den billigste rute sjældent er den samme.

Den mest direkte forbindelse fra Cebu er, som Jan nævner, Singapore Airlines via Singapore. Men den koster både en arm, et ben og en bondegård, hvis billetten skal være gyldig i mere end 30 dage og/eller der ikke er specielle kampagnetilbud. Regn da med en pris, som ligger pænt meget på den forkerte side af 10.000 DKK.

Cathay Pacific flyver også direkte fra Cebu, så hun kan slippe for at tage til Manila og dermed også gennemføre hele turen på én billet. Og hvor Singapore Airlines er blandt de allerdyreste på markedet, så er Cathay blandt de allerbilligste. Til gengæld kræves der to flyskift undervejs, nemlig i Hong Kong og i London (alternativt Frankfurt).

Fra Manila er de mest direkte forbindelser Thai og KLM, som begge kun har èt flyskift undervejs, men da din kæreste jo så først skal til Manila ender hun alligevel med atskulle med 3 fly. Og endda på to separate billetter. Jeg vil derfor mene, at enten Singapore Airlines eller Cathay Pacific direkte fra Cebu vil være den nemmeste løsning for hende.

Et "problem" med Cathay er, at deres billetter simpelthen er for gode, idet de næsten altid kan rebookes. Og det må billetten af tåbelig bureaukratiske grunde ikke kunne. Så teoretisk set kan man risikere at få problemer med ambassaden / konsulatet, hvis man møder op med en Cathay billet.

Jeg skal selv have min frue og datter til Danmark til sommer, og det kunne være ret interessant at høre, hvilke erfaringer andre har gjort sig med dette? Altså stiller de sig hysterisk an på ambassaden, hvis man møder op med en Cathay billet, alene fordi hjemrejsedatoen på denne kan ændres imod gebyr? Og hvor får man i det hele taget fat i en billet, som er gyldig i mere end 30 dage, men som ikke kan rebookes? Beder man simpelthen flyselskabet om at gøre billetten ringere end, den normalt er, for at stille de danske myndigheder tilfreds?

Det parakdoksale er jo, at billetter med mere end 30 dages gyldighed NETOP ofte også indeholder en form for flexibilitet. Så hvad fanden har tumperne i Udenrigsministeriet egentlig forestillet sig, at folk skulle gøre, hvis de gerne vil besøge Danmark i 90 dage, som man jo har lov til?

Hvad har andre i forum gjort og hvad har erfaringerne været?

Samarjan
19-01-09, 09:54
Jeg har faktisk prøvet en gang kun at kunne få en billet til fruen, der kunne ændres, så jeg måtte med lidt sukkersnak overbevise flyselskabet om at udstede billetten med en tekst, hvor billetten ser ud til ikke at kunne ændres, men det kunne den altså.
At vi ikke gjorde brug af det er en anden sag, men det kan altså lade sig gøre og især i Filippinerne, hvor man bare skal snakke lidt sødt til pigen, der skal udstede billetten.

LarsKyhnau
19-01-09, 17:32
Ja sådan kan man selvfølgelig gøre. Men jeg må indrømme, at jeg synes det er dybt irriterende, at det skal være nødvendigt med den slags fiflerier. Eller - endnu værre - at vi måske bliver nødt til at afstå fra at bruge det for os mest oplagte flyselskab, nemlig Cathay Pacific, bare p.g.a. dette tåbelige danske bureaukrati.

Hvis folk har tænkt sig bevidst at overtræde de danske visumregler, så kan de jo gøre dette uanset hvilken flybillet, de rejser på, så det er s.. da komplet idioti det her. Når jeg som dansker møder op i immigrationen i Thailand, Kina, Filippinerne, hvor som helst, så vil de gerne se, at jeg i det hele taget har en billet ud af landet og dermed MULIGHED for at forlade landet igen, inden mit visum udløber.

Jeg kan for min død ikke forstå, hvorfor dette ikke også er tilstrækkeligt for de danske myndigheder. Men som Jan har skrevet i en anden sammenhæng, så hjælper det sikkert lidt at tage en pille imod forhøjet blodtryk, inden man tager nogen som helst kontakt til de danske udlændingemyndigheder og/eller deres repræsentationer rundt omkring.

Men AHRRRR hvor er det dog forbandet irriterende, at selv den simpleste ting som at få sin egen datter og hendes mor på besøg i Danmark i et par måneder, i den grad skal gøres til et idiotisk administrativt forhindringsløb af vores tåbelige danske regering og dens embedsmænd.

For nu at gå tilbage i den mere konstruktive genre, er der så nogle, der har kendskab til andre flyselskaber end Cathay Pacific, hvor man kan købe en flybillet med mere end 30 dages gyldighed, uden at denne kan ændres og uden at den koster på den forkerte side af 10.000 DKK? På www.klm.com koster det f.eks. 1.895 USD, og den pris betaler jeg altså nødig for en skide flybillet. Jeg har mildest talt meget andet og bedre at bruge mine sparsomme økonomiske midler til.

Hong-Kong København med KLM koster p.t. 4.935 DKK, og det er jo en helt anden snak, men af èn eller anden grund kan hjemrejsedato på denne langt billigere billet ændres imod gebyr, og så er vi jo lige vidt.

tap
19-01-09, 17:46
er alle billetter ikke e-billetter i disse tider?
i har det ikke fra mig men en fugl har sunget om at det skulle være rimeligt nemt at ændre teksten i en e-billet,hvis i forstår ;-)


mvh tap

LarsKyhnau
19-01-09, 17:52
Åh ja. Nu hørte jeg også lige pludselig den fugl synge. Og blev meget glad :)

LarsKyhnau
19-01-09, 17:59
P.S. Og transit via Hong-Kong er i øvrigt ikke en helt umulig ting for dem, som skal have kæresten på besøg, idet filippinere har 14 dages visumfri indrejse i Hong-Kong. Hvilket jo er rigeligt til et kortvarigt transitophold.

Gringo
21-01-09, 21:46
Hej
Er der nogle der kan fortælle om der er et rimeligt hotel nær den norske ambassade ?
Jeg skal møde damen i Manila og vi lvil prøve at tage hen på ambassaden for at få lidt klarhed over hvad,hvordan og hvornår man gør hvad med hensyn til visa ansøgning,,
et par gode råd. . vdr overnatning ?
er der noget speciel man kan se i Manila.. i løbet af -4 5 dage.. ?

Samarjan
22-01-09, 00:03
Med mindre du vil betale mange penge for at bo på Peninsula, så kan du selvfølgelig tage et rum nede i skrigegaden P.Burgos Street, hvor der ligger en masse barer. Det er 10 min gåtur fra den Norske Ambassade.
Du kan pråve Oxford Suites eller Makati Palace og lign.

LarsKyhnau
22-01-09, 06:24
Det er vel ikke strengt nødvendigt, at I bor på et hotel i nærheden af ambassaden, da I vel ikke skal besøge denne mere end 1-2 gange, og der desuden findes et hav af taxaer i Manila.

I kunne derfor også vælge at bo et sted, hvor der er rart at være og/eller andre ting at foretage sig, og så simpelthen tage en taxi, når I skal hen til ambassaden.

Husk dog som skrevet i et andet indlæg at insistere på, at de slår taxameteret til :)

NasugbuBo
23-01-09, 22:29
City Garden hotel (ca. 3600 php), Makati Aveneu nær P. Burgos st. er et godt hotel til prisen og ligger 10 min. gang fra den norske ambasade. Great Eastern hotel (ca. 2500 php) 100 m. længere op af gaden er lidt mere skrabet, men udemærket. Området har alt hvad hjertet begærer (shoppingcentre, barer, restauranter og ATM - husk at bruge HSBC, der kan du hæve 16.000 php).
mvh Bo