Se fuld version : rejser rundt udenfor Schengen hvordan
Hvis man er gift med en filippinsk pige og hun har fået opholdstilladelse (ved godt det tager lang tid og har også nogle spørgsmål hertil) hvordan forholder det sig så med at rejse til andre lande uden for Schengen, når man først er gift???
Jeg er ikke gift endnu - men vi overvejer det. Hun vil gerne men jeg ved ikke rigtigt.
Jeg kan selv godt lide at rejse og det var også på den måde vi mødte hinanden.
Er selv 32 og hun er tæt på 24. og ja hun er vildt sød, smuk og alt det der. :-)
Vi har kendt hinanden 13 måneder så det er stadigvæk ret nyt. Jeg har dog været dernede i sammenlagt 3,5 måneder og hun har også været i Danmark i 3 måneder. (Der har jeg en mærkelig og ubehagelig historie med udlændinge service om, som jeg vil fortælle senere. )
Johnny0665
16-01-09, 14:46
Hej
Det kommer an på visareglerne, for det pågældene land i vil besøge. Der kan være forskel på reglerne for dig som europæer og din kone som filippiner.
Selv indenfor schengen kan der være nogle specielle regler. Mener ikke at man uden vidre kan tage sin filippinske kone med til England feks.
Hvordan det fungerer, hvis man vil til England med sin kone, kunne jeg godt tænke mig at vide?
Såvidt jeg ved er det alene hendes pas, de forskellige myndigheder kigger på. Det vil sige, at hun skal have visa til de forskellige lande udenfor Schengen. Indenfor Schengen afhænger det af typen af opholdstilladelse (om den er imidlertidig). På et 90 dages Schengen visa, kan hun rejse indenfor Schengen som det passer hende.
Da jeg arbejdede på Kreta, kom min frue fra Filippinerne rejsende til Danmark og derfra ned til mig uden problemer.
Hej
Det kommer an på visareglerne, for det pågældene land i vil besøge. Der kan være forskel på reglerne for dig som europæer og din kone som filippiner.
Selv indenfor schengen kan der være nogle specielle regler. Mener ikke at man uden vidre kan tage sin filippinske kone med til England feks.
Hvordan det fungerer, hvis man vil til England med sin kone, kunne jeg godt tænke mig at vide?
england er ikke med i schengen og der kræves visa for ikke eu borgere
LarsKyhnau
16-01-09, 15:37
At din kæreste bliver gift med dig eller får opholdstilladelse i Danmark har ingen som helst betydning, hvis I ønsker at rejse til et land udenfor Schengen. I så fald gælder der fuldstændig de samme visumkrav for hende, som gælder i dag, hvor hun er ugift og bor i sit hjemland. Det er alene ens statsborgerskab, som er afgørende for visumkrav i diverse lande, ikke hvor man p.t. bor. Hvilke visumkrav hun skal opfylde rundt omkring i Verden vil derfor først ændre sig, hvis hun engang bliver dansk statsborger.
Generelt stiller mange lande stregere krav m.h.t. visum for filippinske statsborgere end de gør for danske, men der er dog også lande, hvor reglerne er ens for begge landes statsborgere. F.eks. kan I begge to besøge Thailand i op til 30 dage uden at søge visum hjemmefra.
Den nemmeste måde at finde ud af visumregler på, er ved at kontakte det pågældende lands ambassade i det land, hvor man er statsborger. Eller ved at finde ambassadens hjemmeside og selv finde frem til reglerne ad den vej.
Generelt er der kun fordele ved at rejse indenfor ASEAN landene, da din frue kan rejse ind og ud her og få visa ved indrejsen.
Hvis hun vil til England skal hun ansøge om visa, men hvis i er gift, tror jeg ikke det tager så lang tid.
Johnny0665
16-01-09, 18:05
Tak for det Tap. Ved ikke hvorfor, at jeg gik ud fra, England er Schengen?
Selv om det er lidt OT i denne tråd, kommer jeg til at tænke på et eksempel, som jeg har hørt fornyligt.
Dansk/Filippinsk ægtepar her i DK. Hun har permanent ophold og mandens efternavn.
De skifter efternavn/familienavn her i DK. Det er åbenbart imod Filippinsk lov. Nu kan hun ikke få fornyet sit pas. Hverken med sit gamle, eller sit nye efternavn.
Så hvis vi bliver indenfor Schengen vil hendes visa, som hun får via opholdstilladelse have samme virkning som et turist visum??? Vi har fx besøgt min bror i Frankrig i løbet af hendes 3 måneders ophold her og vi har også været et smut i Spanien.
Men hvor længe går der efter man søger om opholdstilladelse og til man får det? Er det alt fra 5 måneder og op til flere år.
Til det skal siges at jeg altid har tjent mine egne penge og aldrig har modtaget en eneste krone i social hjælp af nogen art. Desuden er jeg over 28, så når jeg kigger på de krav man skal opfylde burde en eventuel ansøgning om opholdstilladelse gå lige igennem men igen... jeg har en dårlig oplevelse med dem, som jeg vil skrive om i en anden tråd, når jeg får mere tid.
må lige tilføje vi er ikke gift. Vi snakker stadigvæk :-)
LarsKyhnau
17-01-09, 07:09
Hej Joy
Hvis man søger opholdstilladelse efter de nationale danske regler, så er Udlændingeservice servicemål en sagsbehandlingstid på 3 måneder for såkaldt ukomplicerede sager og 7 måneder for såkaldt komplicerede sager. Grænsen på de 7 måneder overskrides dog p.t. i omkring 30-40% af alle sager.
"Komplicerede" sager er dem, hvor folk har børn i forvejen fra et andet forhold, hvor der er mere end 10 års aldersforskel på de to parter, eller hvor folk tidligere har været gift med en person fra samme land. For blot at nævne nogle eksempler. Jeg vil umiddelbart vurdere, at jeres sag er ukompliceret ud fra de oplysninger, som du har givet.
Søger man efter EU-reglerne har myndighederne 6 måneder til at udstede et opholdskort til ens ægtefælle, og det tager det desværre også p.t. i Danmark. Endda har nogle ansøgere fået at vide, at de må påregne 7 måneders sagsbehandlingstid, selvom dette faktisk er ulovligt.
Du skal være opmærksom på, at I kan slippe for en lang række krav, og at din kæreste kan opnå langt bedre muligheder for at blive i Danmark, selvom du dør eller I bliver skilt, hvis I søger efter EU-reglerne i stedet for de danske regler. Som nogle eksempler på forskelle kan nævnes:
* 5 års opholdstilladelse med det samme i stedet for 2 år ad gangen.
* Permanent opholdstilladelse gives automatisk efter 5 år. Med de danske regler får man den som hovedregel tidligst efter 7 år og der er desuden krav, som skal opfyldes.
* Ingen krav til den bolig, I bor i.
* Ingen krav om stillelse af bankgaranti.
* Ingen 24 års regel.
* Intet tilknytningskrav.
* Ingen krav om sprog- og kulturtest (bliver indført i de danske regler i slutningen af 2009)
* Ret til at blive i Danmark efter en skilsmisse, hvis I har fået børn sammen, og I begge har samkvem med disse børn.
* Ret til at blive i Danmark, hvis du dør, når I har været gift i mindst 3 år og herefter boet i Danmark i mindst 12 måneder.
P.g.a. disse mange fordele vil jeg helt afgjort selv bruge EU-reglerne, hvis vi søger en opholdstilladelse til min forlovede i Danmark.
For at kunne bruge EU-reglerne skal du forinden bo mindst 10 uger i et andet EU-land, men det besvær opvejes efter min mening af de mange og væsentlige fordele.
P.g.a. de ændringer i den danske administration af reglerne, som blev indført efter EF-domstolens kendelse i Metocksagen, er det nu alene et krav, at du skal have BOET i det andet EU-land. Det er således fuldt legalt at beholde dit danske job såvel som din danske bolig, som du passende kan fremleje, medens du er væk. Med mindre du arbejder i Nordjylland kan du derfor simpelthen fremleje en bolig i Sydsverige eller Nordtyskland og herefter pendle frem og tilbage i de 10 uger.
Din kæreste skal så slutte sig til dig på turistvisum, medens du bor i det andet EU-land, og herefter skal I flytte til Danmark samtidig og aflevere jeres ansøgning til Udlændingeservice umiddelbart efter, at I er flyttet. Eller I kan aflevere ansøgningen, medens I bor i det andet EU-land og vente med at flytte, til hun har fået sit opholdskort i Danmark.
Hvis jeres ophold i det andet EU-land kommer til at strække sig ud over den periode, hvor din kærestes turistvisum er gyldigt, bliver I nødt til at søge et opholdskort efter EU-reglerne til hende i det land, hvor I bor. Flytter i videre til Danmark, inden hendes turistvisum udløber, er dette derimod ikke længere nødvendigt, og igen skyldes det de ændringer i den danske administration af reglerne, som skete efter EF-domstolens kendelse i Metock-sagen.
Du kan læse meget mere om alle disse ting i forum på Ægteskab Uden Grænsers hjemmeside.
Lars Kyhnau
Du er en supermand :-)))
Tusind tak. Det tror jeg er noget i den retning, vi vil gøre så. Er ikke hjemme i øjeblikket men låner en vens computer, så når jeg er hjemme, skal der læses på lektien, hvordan man gør i praksis. Super :-)
Du gjorde mig lige helt vildt glad. :-)))
LarsKyhnau
17-01-09, 12:18
Hej Joy
Det var så lidt. I sandhedens interesse er der også enkelte ulemper ved at bruge EU-reglerne, herunder især at din kæreste under ingen omstændigheder kan modtage sociale ydelser i Danmark de første 5 år. Men hun kan stadig blive medlem af en dansk A-kasse (med ret til dagpenge efter 12 måneders arbejde), og hun har også ret til SU under uddannelse, hvis du selv er aktiv på det danske arbejdsmarked. Omend det står lidt uklart, om SU-styrelsen også er klar over, at det forholder sig sådan.
Helt generelt er det stadig lidt af en kamp at få nationale myndigheder i både Danmark og andre EU-lande til at respektere de rettigheder, vi har som EU-borgere, og ikke blot på dette område. Men så er det jo bare om at gå ind i denne kamp med oprejst pande, når og hvis man som her har juraen på sin side.
Og jeg må indrømme, at personligt har jeg det også sådan, at det vil være mig en udsøgt fornøjelse i sig selv at række en udstrakt langemand til smagsdommerne i Folketinget og alle deres latterlige regler og krav ved i stedet at benytte mig af de langt mere rimelige regler, som samme Folketing selv har godkendt skal være gældende for svenske eller polske statsborgere, som bosætter sig i Danmark.
Jeg har mildest svært ved at se, hvorfor jeg som dansk statsborger skal være ringere stillet i mit eget fædreland end svenske og polske statsborgere, og min respekt for de politikere, som i deres magtliderlighed har vedtaget, at det skal være sådan, kan absolut ligge på et meget lille sted.
Hvis nogle i forum har lyst, kan vi evt. skillinge sammen til at sende dem en stor spand, som de kollektivt kan hoppe rundt i :)
Eller måske en samling af papnæser og narrehatte. For det er godt nok, hvad de er inde på borgen.
Lars,
Jeg vil gerne være med på den med samlingen af papnæser og narrehatte.
Jeg synes det samme som dig og alle jer andre, og de fleste af jer har endda mere at være gale over, da i betaler fuld skat til Danmark. Jeg betaler trods alt kun arbejdsmarkeds bidrag, da jeg bor og arbejder herude, men stadig har en bolig i Danmark.
Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se logikken i at begge mine børn har dobbelt statsborgerskab, men min hustru skal stadig igennem visamøllen hver gang vi skal til Danmark, som om hun er en trussel for Danmark.
Jeg mener selvfølgelig ikke, at ladeporten skal stå på fuld gab, men jeg mener på den anden side heller ikke, man kan tale om proforma ægteskab eller lignende, når vi har været sammen i 8 år, gift i 4 år og har 2 børn.
Desværre bliver man jo mistænkeliggjort i sit eget land, hvis man gifter sig med en Asiat, der tilfældigvis er 19 år yngre.
Gad vide hvad de ville sige i paskontrollen, hvis jeg dukkede op med et papskilt om halsen med teksten "GAMMEL GRIS" næste gang hele familien skal til Danmark. Min frue kunne så passende have et andet papskilt med teksten "LANDSSKADELIG TRUSSEL".
Men jeg er med på papnæser og narrehatte ha-ha!
LarsKyhnau
17-01-09, 15:54
Jan jeg tror ikke, de har ret megen humoristisk sans i paskontrollen, så lad hellere være med det.
Til gengæld er jeg enig i, at det er lidt uforståeligt, at man ikke kan finde ud af at forenkle proceduren omkring visum for dem, der som din kone allerede har været i landet flere gange uden at give anledning til problemer. Og som desuden har en klar familiemæssig tilknytning til Danmark i kraft af sit ægteskab med dig samt 2 fælles børn med dansk statsborgerskab.
Det er lidt underligt - og ret så irriterende - at hun skal igennem den samme mølle hver gang som en 18-årig pige, der for første gang skal besøge sin formodede chat-kæreste i Danmark. Men det er nok bare et udtryk for det stive bureaukrati, der hersker på området.
Kim P. Nyberg
17-01-09, 18:21
Joy,
En stor del af de af Lars nævnte EU-regler, er noget vi (nogle stykker herinde fra debatten) ved fælles hjælp er nået frem til, ved at dykke ned i diverse bøger og materiale om EU på nettet. Vi kom rigtigt i gang med det efter den berømte/berygtede Metock-dom. Du kan læse hele vores debat i tråden om Metock-dommen. Men væbn dig med tålmodighed, den er meget lang, og til tider meget tung læsning. Lars har dog fået samlet det hele i kort form ovenfor, og jeg kan tilslutte mig alt hvad han har skrevet i sit indlæg om EU-retten.
Kim P. Nyberg
17-01-09, 18:26
Kunne nu godt se det sjove i det scenarie Jan sætter op ovenfor med papskiltene :-D LOL
vBulletin® v3.8.4, Copyright ©2000-2012, Jelsoft Enterprises Ltd.