PDA

Se fuld version : Udenrigsministeriet advarer mod rejser til Bangkok


LarsKyhnau
13-04-09, 13:00
Efter urolighederne i Thailand skærper Udenrigsministeriet nu sin rejsevejledning til danske statsborgere i landet:

http://politiken.dk/indland/article688860.ece

Streng taget har denne historie jo ikke noget med Filippinerne at gøre. Men da en del af forums brugere også tager til Thailand nogle gange, eller måske rejser til Filippinerne via Bangkok, synes jeg nyheden fortjente at blive postet her i cafeen.

Niels
13-04-09, 16:08
Hej Lars

Jeg synes det er fint du poster dette link. Jeg skal selv med Thai om tre ugers tid, så jeg følger det nøje. Dog kun mellemlanding på vej til Manila.

Uden at jeg skal gøre mig synderlig klog på det, så er det en rigtig skidt konflikt og der synes bare ikke at være et kompromis. Kongen har jo normalt kunne kalde til orden, men jeg tror han er så svag/syg at det ikke er en mulighed. Det synes også som om at de 'røde skjorter' virkelig vil have konfrontationen. Fuldstændig som de 'gule skjorter' gjorde ved at besætte lufthavnen sidste år.

Jeg har rejst i Thailand meget siden 1989 og jeg elsker det land. Tro mig. Mit hjerte
bløder.

Niels

LarsKyhnau
13-04-09, 16:22
Jeg har selv tilbragt omkring 3 måneder i alt i Thailand fordelt på 4 ferieophold, og min søster har boet i landet i omkring 4 år, men er dog forlængst tilbage i Danmark. Så jeg synes heller ikke just, at det er nogen glædelig ting, at de har fået så mange politiske problemer i landet.

Det er helt sikkert skidt for turismen i Thailand, og i virkeligheden tror jeg også, at det skader turismen i nabolandene herunder Filippinerne. For hvis det opfattes som farligt at besøge Thailand, så tager folk næppe i stedet til endnu mere "eksotiske" steder som f.eks. Filippinerne eller Vietnam. Så tager de snarere til Gran Canaria eller Kreta, eller de bliver ganske enkelt hjemme.

At folk har været på ferie nogle gange i Thailand og haft en positiv oplevelse ved det, er ofte netop det, som fører til, at de finder "modet" til at prøve et endnu mere eksotisk feriemål som Filippinerne.