Kim P. Nyberg
01-07-09, 03:18
Torsdag fylder Imelda Marcos, også kaldet Stålsommerfuglen, 80 år. I den anledning har Morgenavisen Jyllands-Posten i lørdags have en helsides portræt af hende. Det er ikke lykkes mig at finde artiklen i deres internetdatabase, så her følger en fuldstændig afskrift af artiklen i papiravisen, som har overskriften "Stålsommerfuglen basker med vingerne".
Artikel start.
Da en journalist bad Ernest Hemmingway definere en god historie, svarede den berømte forfatter:
"Det er en god historie, hvis den er som Manila Hotel."
Hvis vægge kunne tale, ville det gamle, hæderkronede Manila Hotel være en guldgrube. Her har Eisenhower spillet bridge, her har berømtheder som prinsen af Wales, Richard Nixon, Marlon Brando, The Beatles, Bill Clinton, Michael Jackson og sultanen af Brunei boet.
Her har den filippinske overklasses kvinder i snart 100 år præsenteret deres luksuriøse balkjoler. Her har deres mænd lavet forretninger og planlagt kup. Her har kupmagere, når de blev gennemført, raseret hotellet. Og her har Imelda Marcos luftet sine kostbare rober, sko og smykker, medens hun og hendes mand, præsident Ferdinand Marcos, styrede Filippinerne fra 1956 til 1986.
På torsdag den 2. juli fylder Imelda Marcos 80 år, og det vil formentlig, som det sig hør og bør i Manilas jetset, blive fejret netop på det gamle luksushotel, hvor hun også holdt sin 70 års fødselsdagsreception med 1.000 gæster fra Manilas elite og i selskab med bl.a. sin gode ven, Hollywood-skuespilleren George Hamilton og andre internationale celebriteter.
Naturligvis var hun iført sit varemærke, den lyserøde kjole med sommerfuglevingerne, som gav hende tilnavnet "Stålsommerfuglen", og gæsterne råbte i kor det slagord, som Ferdinand Marcos brugte i sin præsidentkampagne i 1966, "Marcos for always".
For Imelda er stadig en indflydelsesrig kvinde, og om alt går vel, kan hun på den runde dag igen tage de kostbare smykker på, som blev beslaglagt, da hun og hendes mand i 1989 måtte flygte i eksil til Hawaii, hvor Ferdinand Marcis døde 72 år gammel i 1989.
Skønhedsdronning
Imelda Remedios Visitacion Romalduez-Marcos kom til verden på et hospital i Manila som datter af den velhavende sagfører Vicente Romalduez og hans anden hustru, Remedios Trinidad, som var vokset op forældreløs på et børnehjem, og som blev en af Manilas førende modeskabere.
I 1936 blev hun sendt i skole på den katolske Holy Ghost-kollegium, men familien fik økonomiske problemer og måtte sælge sit hus, som bogstaveligt talt lå i skyggen af Malacanang-præsidentpaladset, hvis førstedame hun senere skulle blive. Familien måtte flytte ind hos slægtninge i Leyte, hvor moderen døde, da Imelda kun var 9 år gammel.
Hun har arvet moderens skønhed og kunstneriske talent. Efter Filippinernes befrielse i 1945 charmerede hun de amerikanske soldater, når hun sang på deres baser, og 18 år gammel blev hun først kåret som skønhedsdronningen "Taclobans rose" og senere som "Miss Leyte".
I 1953 flyttede hun tilbage til Manila, var forsidepige på ugebladene og fik tilnavnet "Manilas muse", inden hun i 1954 mødte politikeren Ferdinand Marcos, som skulle blive hendes skæbne.
Dyre indkøbsture
Da Marcos i 1960 overraskende blev præsident, var det også begyndelsen på Imeldas politiske karriere. Hun fik betydningsfulde poster og fungerede ofte som Filippinernes ambassadør i udlandet, hvor hun fik rig lejlighed til at pleje sin besættelse af skønhed, mode og smykker.
Da hun og hendes mand 20 år senere i hast måtte flygte fra Filippinerne efter en folkelig opstand, fandt man i Malacanang-paladset 15 minkpelse, 508 kjoler, 888 tasker og 1.060 par sko, alt indkøbt under dyre rejser til New York, Rom, Paris og København, som hun besøgte i 1983.
Imelda købte også andet end tøj. Hun investerede i ejendomme på Manhattan i New York og i kostbare smykker, og hun byggede hoteller og kongrescentre i Filippinerne. Da hun ikke var tilfreds med sandkvaliteten på et af luksushotellerne ved stranden, sendte hun fly til Australien for at hente hvidt sand.
Hendes kunstsamling, der indeholdt værker af Michelangelo, Boticelli og Canaletto, blev efter flugten beslaglagt sammen med smykkerne, der siden har ligget i en bankboks i Manila. I 1990 - året efter Ferdinand Marcos død - måtte hun i en amerikansk retssal forsvare sig mod 901 anklager, som den filippinske regering havde rejst mod ægteparret Marcos.
Hjem til præsidentvalg
Det blev en retssag af sæbeopera-dimensioner, hvor hun sad på anklagebænken sammen med den saudiarabiske milliardær og våbenhandler Adnan Khashoggi, og hvor skuespilleren George Hamilton vidnede til hendes fordel.
Hun var på fri fod under retssagen. Tobaksarvingen Doris Duke havde betalt en kaution på 5 mio. dollars. Året efter fik Imelda lov til at rejse tilbage til Filippinerne, hvor hun stillede op som præsidentkandidat og blev nummer fem af syv kandidater. I 1995 blev hun indvalgt i kongressen.
Af de 901 anklager, der var rejst mod hende, er der nu kun 10 tilbage. Nu ser det også ud til, at regeringen langt om længe giver hende smykkesamlingen tilbage. Den indeholder blandt andet en sveskestor burmesisk rubin og utallige diamantbesatte brocher, armbånd, halsringe og øreringe. Værdien er forsigtigt anslået til 300 mio dollars, og kun fordi hun vandt en retssag mod regeringen, blev smykkerne ikke solgt på en planlagt auktion for to år siden.
"Verdens grådigste kvinde", som hun blev døbt af magasinet Newsweek i 2009, kan efter en øjenoperation i Singapore, som regeringen gav hende tilladelse til at rejse til i to uger i juni, formentligt fejre sin 80 års dag med stil.
At hun var grådig, benægter hun ikke.
"Jeg erklærer mig skyldig," sagde hun i filippinsk tv.
"For mig er grådighed at give. Jeg var førstedame i 20 år, og man må først være grådig, før man kan give alt. Det er naturligt. De eneste ting, vi bevarer, er dem, som vi giver væk."
Artikel slut.
Artikel start.
Da en journalist bad Ernest Hemmingway definere en god historie, svarede den berømte forfatter:
"Det er en god historie, hvis den er som Manila Hotel."
Hvis vægge kunne tale, ville det gamle, hæderkronede Manila Hotel være en guldgrube. Her har Eisenhower spillet bridge, her har berømtheder som prinsen af Wales, Richard Nixon, Marlon Brando, The Beatles, Bill Clinton, Michael Jackson og sultanen af Brunei boet.
Her har den filippinske overklasses kvinder i snart 100 år præsenteret deres luksuriøse balkjoler. Her har deres mænd lavet forretninger og planlagt kup. Her har kupmagere, når de blev gennemført, raseret hotellet. Og her har Imelda Marcos luftet sine kostbare rober, sko og smykker, medens hun og hendes mand, præsident Ferdinand Marcos, styrede Filippinerne fra 1956 til 1986.
På torsdag den 2. juli fylder Imelda Marcos 80 år, og det vil formentlig, som det sig hør og bør i Manilas jetset, blive fejret netop på det gamle luksushotel, hvor hun også holdt sin 70 års fødselsdagsreception med 1.000 gæster fra Manilas elite og i selskab med bl.a. sin gode ven, Hollywood-skuespilleren George Hamilton og andre internationale celebriteter.
Naturligvis var hun iført sit varemærke, den lyserøde kjole med sommerfuglevingerne, som gav hende tilnavnet "Stålsommerfuglen", og gæsterne råbte i kor det slagord, som Ferdinand Marcos brugte i sin præsidentkampagne i 1966, "Marcos for always".
For Imelda er stadig en indflydelsesrig kvinde, og om alt går vel, kan hun på den runde dag igen tage de kostbare smykker på, som blev beslaglagt, da hun og hendes mand i 1989 måtte flygte i eksil til Hawaii, hvor Ferdinand Marcis døde 72 år gammel i 1989.
Skønhedsdronning
Imelda Remedios Visitacion Romalduez-Marcos kom til verden på et hospital i Manila som datter af den velhavende sagfører Vicente Romalduez og hans anden hustru, Remedios Trinidad, som var vokset op forældreløs på et børnehjem, og som blev en af Manilas førende modeskabere.
I 1936 blev hun sendt i skole på den katolske Holy Ghost-kollegium, men familien fik økonomiske problemer og måtte sælge sit hus, som bogstaveligt talt lå i skyggen af Malacanang-præsidentpaladset, hvis førstedame hun senere skulle blive. Familien måtte flytte ind hos slægtninge i Leyte, hvor moderen døde, da Imelda kun var 9 år gammel.
Hun har arvet moderens skønhed og kunstneriske talent. Efter Filippinernes befrielse i 1945 charmerede hun de amerikanske soldater, når hun sang på deres baser, og 18 år gammel blev hun først kåret som skønhedsdronningen "Taclobans rose" og senere som "Miss Leyte".
I 1953 flyttede hun tilbage til Manila, var forsidepige på ugebladene og fik tilnavnet "Manilas muse", inden hun i 1954 mødte politikeren Ferdinand Marcos, som skulle blive hendes skæbne.
Dyre indkøbsture
Da Marcos i 1960 overraskende blev præsident, var det også begyndelsen på Imeldas politiske karriere. Hun fik betydningsfulde poster og fungerede ofte som Filippinernes ambassadør i udlandet, hvor hun fik rig lejlighed til at pleje sin besættelse af skønhed, mode og smykker.
Da hun og hendes mand 20 år senere i hast måtte flygte fra Filippinerne efter en folkelig opstand, fandt man i Malacanang-paladset 15 minkpelse, 508 kjoler, 888 tasker og 1.060 par sko, alt indkøbt under dyre rejser til New York, Rom, Paris og København, som hun besøgte i 1983.
Imelda købte også andet end tøj. Hun investerede i ejendomme på Manhattan i New York og i kostbare smykker, og hun byggede hoteller og kongrescentre i Filippinerne. Da hun ikke var tilfreds med sandkvaliteten på et af luksushotellerne ved stranden, sendte hun fly til Australien for at hente hvidt sand.
Hendes kunstsamling, der indeholdt værker af Michelangelo, Boticelli og Canaletto, blev efter flugten beslaglagt sammen med smykkerne, der siden har ligget i en bankboks i Manila. I 1990 - året efter Ferdinand Marcos død - måtte hun i en amerikansk retssal forsvare sig mod 901 anklager, som den filippinske regering havde rejst mod ægteparret Marcos.
Hjem til præsidentvalg
Det blev en retssag af sæbeopera-dimensioner, hvor hun sad på anklagebænken sammen med den saudiarabiske milliardær og våbenhandler Adnan Khashoggi, og hvor skuespilleren George Hamilton vidnede til hendes fordel.
Hun var på fri fod under retssagen. Tobaksarvingen Doris Duke havde betalt en kaution på 5 mio. dollars. Året efter fik Imelda lov til at rejse tilbage til Filippinerne, hvor hun stillede op som præsidentkandidat og blev nummer fem af syv kandidater. I 1995 blev hun indvalgt i kongressen.
Af de 901 anklager, der var rejst mod hende, er der nu kun 10 tilbage. Nu ser det også ud til, at regeringen langt om længe giver hende smykkesamlingen tilbage. Den indeholder blandt andet en sveskestor burmesisk rubin og utallige diamantbesatte brocher, armbånd, halsringe og øreringe. Værdien er forsigtigt anslået til 300 mio dollars, og kun fordi hun vandt en retssag mod regeringen, blev smykkerne ikke solgt på en planlagt auktion for to år siden.
"Verdens grådigste kvinde", som hun blev døbt af magasinet Newsweek i 2009, kan efter en øjenoperation i Singapore, som regeringen gav hende tilladelse til at rejse til i to uger i juni, formentligt fejre sin 80 års dag med stil.
At hun var grådig, benægter hun ikke.
"Jeg erklærer mig skyldig," sagde hun i filippinsk tv.
"For mig er grådighed at give. Jeg var førstedame i 20 år, og man må først være grådig, før man kan give alt. Det er naturligt. De eneste ting, vi bevarer, er dem, som vi giver væk."
Artikel slut.