OBrian
09-01-10, 10:28
Hej
Efter 3 ugers juleferie i Filippinerne er vi nu vel ankommet hjem til dejlige kolde Danmark :)
Så synes lige jeg vil skrive en lille rejseberetning.
Vi startede ud fra Hamborg Lufthavn, hvor vi skulle rejse med Emirates Airways, super nem at finde rundt og hurtig arbejde ved check in.
Uden forsinkelse startede turen til Dubai hvor vi skulle have en mellemlanding, med 10 timers venten, som vi ville bruge på at besøge noget familie i Dubai. Vi havde booket hotel hjemmefra, så konens transitvisum var meget nem at skaffe - kostede omkring $125. Sjovt nok var det mig det tog mest tid for at komme igennem paskontrollen i Dubai :)
Efter nogle gode timer i Dubai var det tid til afgang mod Manila. Igen kom vi afsted helt uden forsinkelse, og ankom endda til Manila 30 min. før tid!
Det var et kæmpe chock at træde ud af flyet i Manila, varmen og fugtigheden var ekstrem. Lufthavnen var gammel og nedslidt (når man nu kommer fra Hamborg og Dubai) Men alle var utrolig hjælpsomme. Min kone fik endda lov til at låne en mobiltelefon fra en betjent, så hun kunne ringe til en ven der ville komme og hente os i lufthavnen!
Mit største chock på hele turen var da vi gik ud af lufthavnen og se det kaos der var på afhentningsområdet - biler på kryds og tværs, helt uden nogen form for pli eller hensyntagen til andre billister :)
Nå, men vi blev afhentet i lufthavnen og blev kørt direkte til vore hotel i Makati (Tower Inn) Et udemærket business hotel til omkring 300 kr pr. nat.
De næste par dage gik med at besøge venner og familie samt MASSER af shopping i et Mall lige ved siden af hotellet (nok ikke helt tilfældigt valg af hotel fra konens side!!)
Vi skulle videre. Hele formålet med turen var at vi skulle besøge mine svigerforældre i Masbate (første gang for mig, og første gang i 3½ år for min kone!)
Uden problemer kom vi med taxi til Lufthavnen, vi blev checket ind hos Cebu Pacific (dog nu med 10 kg overvægt = 1200 pesos) Skulle så lige betale 200 pesos hver i lufthavnsgebyr. Igen kom vi afsted til tiden, og vi ankom til Legaspi til tiden. Her stod mine kære svigerforældre og ventede på os. De havde booket en chauffør til at køre os lidt rundt på øen (hovedsagelig til et område tæt på vulkanen) og derefter køre os til havnen i Pilar, hvor vi skulle med hurtigfærge til Masbate. Igen ingen forsinkelser, færgen afgik til tiden og vi ankom til tiden. (ikke hvad jeg havde forventet efter hvad man hører!!)
Masbate er en af de fattigeste provinser i Filippinerne (der var endda en artikel i en avis om det mens vi var der) og det bar Masbate by præg af. Men igen, alle var utrolig flinke og alle hilste på mig (dog kalde de mig enten Joe, Daddy eller Americano??) :o)
Vi havde så godt 2 uger i Masbate, hvor jeg virkelig fik nogle super oplevelser. Vi var 2 gange på et lokalt beachresort samt en enkelt gang på en lille privat ø, man kun kan besøge ved lavvande. Ved øen er et lille hus på høje stolper, hvor man kan spise og grille.
Jeg var med svigermor på et vådmarked - hvor man kunne købe alt i kød, frisk slagtet lige foran os på træborde i 30 graders varme...
Jeg spiste den lokale mad under hele opholdet (med et par afstikkere til den eneste Jollibee på øen) og havde ikke mave problemer på noget tidspunkt. Maden er efter min smag meget fed og rigelig gennemstegt, men ellers ganske god!
Vi fik stillet en motorcykel til rådighed, så vi kunne komme omkring. Nu har jeg ikke motorcykel kørekort og heller ikke den store erfaring i at køre sådan en maskine. Men efter 30 sekunders instruktion blev jeg sendt ud i trafikken. Hurtigt lærte jeg at følge trafikken og være hurtig på gashåndtaget når man skulle afsted. Alle sanser kom på overarbejde, for der bliver ikke vist hensyn til hinanden i trafikken - vejstriber og færdselsregler ænses ikke! Men efter 2 uger med flere daglige ture har ingen af os så meget som en ridse på huden.
Tiden kom til at vi skulle afsted hjemover igen. Som turen dertil, gik hele turen hjem fra Masbate til Pilar med færge, Cebu Pacific fra Legaspi til Manila, Emirates fra Manila til Dubai og videre til Hamburg helt uden forsinkelser eller problemer. (Lufthavnsafgiften fra Legaspi til Manila var 30 Pesos pr. person, mens den fra Manila til Dubai var 750 Pesos!)
Folk kikkede altså en hel del på mig da vi ankom til Hamburg, jeg havde stadig t-shirt og shorts på. (som dog hurtigt blev skiftet da vi havde fået vores kufferter.)
Største problem var da vi skulle afsted fra Hamborg - Turboen på dieselbil virkede af en eller anden grund ikke, så turen hjem tog altså lidt ekstra tid!
Her efter et par dage i den danske kulde, kan jeg se tilbage på en fantastisk tur, som jeg aldrig vil glemme. Vi er enige om, at vi vil afsted så snart vi kan få råd igen. Denne gang skal der ikke gå 3½ år inden min kære kone skal se sin familie!
Jeg har omkring et par tusinde billeder jeg skal have bearbejdet og så udvælge nogle til mit online fotoalbum, så jeg kan dele oplevelserne med familien herhjemme.
En lille kort fortælling om min første tur til Filippinerne - men bestemt ikke sidste...
Lige til sidst: Alle de negative oplevelser med Cebu Pacific jeg kan læse om her, kan jeg bestemt ikke genkende, vi fik en super behandling og alt gik efter planen! Alle ansatte var super flinke og hjælesomme.
/Brian Ortiz Nielsen