Se fuld version : From hell to heaven
JacobMarquez
28-04-10, 05:52
FROM HELL TO HEAVEN 28/4/2010
Den første måned
Det hele startede december 2005, jeg var 22 år gammel. Jeg gik på Hf og var godt og grundig træt af danskere, jeg levede et liv I højt tempe uden de store ovejelser om mine valg. Jeg arvede 760.000 kr som jeg fik udbetalt den 6/12/05, hvilket var/er rigtig mange penge for en på 22år/27år(2010)..
Lillejuleaften 2005, tog jeg I byen I København med en ven, jeg mødte denne søde filippinske pige ( det skal lige siges, jeg har haft yellow fever(finder asiatiske piger tiltrækkende) siden jeg var 17 år) Nå.. Jeg mødte hende pigen, vi var sammen hele julen. Hun havde 2 børn og var 27 år(faktisk 3 børn, men boede kun med 2 af dem), men af en eller anden grund syntes jeg at det virkede fornuftigt at flytte hjem til hende, efter vi havde kendt hinanden I 10 dage.
I starten af januar 2006 var første aften, vi var sammen hjemme hos hende, I min nye lille idyliske familie. Vi begyndte at snakke om at bo på Filippinerne. Jeg var helt oppe og ringe, det var jo en fantastisk idé, og jeg havde jo masser af penge.. I den periode af mit liv kunne jeg godt lide at ryge hash, hele min danske omgangskreds gjorde det. Det havde jeg fortalt hende, og det var heller ikke noget problem, jeg tænkte som familie stedfar ville det være et godt grundlag for at stoppe. Nå men, den samme aften som vi snakkede om at flytte til Filippinerne spurgte hun mig om jeg ville prøve noget “filippinsk hash” det var det hun kaldte det... Det ville jeg gerne, et par timer senere omkring kl 1.30, kommer der nogle personer hjem til hende. De gå ud I køkkenet og laver et eller andet, efter en halv time siger min kæreste at jeg skal komme ud I køkkenet, hvor der så bliver severet “filippinsk hash” for mig, men på sølvpapir, og så er det ikke hash men sjabu som de kalder det(meth, metaamfetamin). Jeg var så dum og uvidende at jeg prøver det, jeg går I seng omkring kl 7 om morgenen.. Jeg vågner næste dag og finder ud af min kæreste ikke har sovet endnu, og stadig er høj.. Set tilbage på det, forstår jeg slet ikke hvorfor der ingen alarm klokker ringede hos mig.. Nå, men vi skulle jo flytte til Filippinerne, dagen efter planlægningen, imens hun stadig er høj, ringer hun til hendes far, og siger hun kommer hjem og starter forretning... faren forslår nogle forskellige ting, hvilket jeg synes lyder som super gode ideer.. Der er måske gået 4 dage (ca 10/1), da vi tager ned til Premacel rejser og køber 5 billetter til den 26/1 2006, til hende og jeg, de 2 børn og hendes bøsse ven, der lige skulle med på min regning, hvilket hun spurgte mig om da vi stod nede I Premacel. På daværende tidspunkt, har jeg været oppe og melde mig ud af HF.. Hendes mor ringer til hende og spørger om vi vil købe en grund, som så vil være klar til os når vi kommer, den koster kun 50000 kr, hvilket er meget billigt, fortæller min kæreste mig... Så det gør jeg, jeg giver hende 50 kilo I kontanter som hun siger hun vil sende til hendes mor... De næste 14 dager opdager jeg for alvor hendes misbrug, men synes desværre også selv det er sjovt, jeg får på intet tidspunkt af vide hvad det koster.. Først da jeg på et tidspunkt ser en sms på hendes mobil hvor der står “hvor er du nu? Har du de 6000kr?” Jeg tænker selvfølgelig what, jeg kigger I hendes pung og ser at der ligger 17000 kr.. Hun forklare mig at grunden jeeg havde købt, var blevet batalt af hendes mor, og hun havde penge på Filippinerne, den ene løgn efter den anden... Jeg tænker selvfølgelig ikke klart, set I bakspejlet, langt fra klart..
Jeg har droppet stort set alt kontakt med dem jeg hang ud med før 23/12/05, og føler mig fanget af mit valg, samtidig med at jeg ryger det skod stof, som er yderste farligt og vanedannende... 3 Dage før vi skal rejse, får jeg så kolde fødder at jeg tager hjem I min egen lejlighed, hvor jeg stort set ikke har været hele januar.. Jeg mødes med nogle venner og snakker om det hele, de fraråder mig selvfølgelig at tage afsted, men jeg tænker og bruger som modagument, at jeg har købt billetter for mere end 30000 kr og givet hende 50000 kr, plus jeg har droppet skolen.. Efter mine venner er gået og jeg er alene I lejligheden, tænker jeg så det gør noget... Jeg tror ikke på Gud på det tidspunkt I mit liv, men siger alligevel giv mig et eller andet tegn som jeg kan bruge... Da jeg ligger I min seng og tænder for tv´et I mit soveværelese, er det helt tilfældigt CNN jeg tænder på, og tro mig, hvor mærkeligt det end lyder så var der en vejrudsigt, hvor Filippinerne var lige I centrum af skærmen, lige da jeg tændte tv´et... Så der blev mit valg truffet, jeg skulle til Filippinerne med mit eget misbrug, min kærste der var junkie, hendes to børn og hendes bøsseven.. Har lige glemt en vigtig detalje, min kæreste opholdstilladelse var 2 år for gammel, hun havde ikke fået den fornyet, hun sagde til mig at hun troede det var ok, da 2 af børnenes fædre (3 børn med 3 forskellige mænd)var danskere, og så mente hun hendes opholdstillandelse automatisk ville blive fornyet... Men nej, hun kan ikke rejse tilbage til danmark igen efter hun forlader landet, en information jeg får dagen før vi skal rejse...
Vi rejser den 26/1 2006..
JacobMarquez
28-04-10, 05:57
Min første tid på Filippinerne
Da vi ankommer til Manila, tager vi hen til et hotel og mødes med noget af hendes famlie hvor børnene bliver afsat Min kæreste, bøssen og jeg tager ud I byen, og selvfølgelig finder de nogle stoffer.. Dagen efter tage min kæreste og jeg til Bataan og mødes med hendes far, uden vi har sovet.. Vi bliver et par dage I Bataan, før vi tager tilbage til Manila.. Derfra går turen til Leyte for at besøge hendes mor, de har hus både der og I Bataan.. I Leyte oplever jeg for første gang kærligheden der er hos filippinere I deres samfund. Jeg synes dog at der er lidt kedeligt der, jeg vil gerne tilbage til Bataan og se den grund, der venter på mig.. Efter ca 10 dage tager vi tilbage til Bataan, vi lejer en villa og bor så der.. Desværre er der flere af hendes onkler der også tager stoffer, så vi bliver I den samme bane.. Jeg acceptere at den grund jeg troede jeg havde købt, var den rene løgn Jeg kan godt mærke at vores forhold har det rigtig dårligt, og at jeg har det rigtig dårligt, vi skændes hele tiden.. Jeg får utrolig stor opbakning af hendes fornuftige del af familien.. Vi lever sådan indtil april, der tager jeg hjem til danmark, men kun fordi mit visum er for gammelt. På det tidspunkt vidste jeg ikke det kunne blive fornyet I Manila.. Før jeg rejser hjem, får min kæreste og jeg os en alvorlig snak om at det skal stoppe med det stofmisbrug, og at vi skal leve som hæderlige mennesker når jeg kommer tilbage.. Da jeg kommer hjem til Danmark er mit syn på Filippinerne utroligt nok, super positivt, jeg elskede virkelig miljøet dernede (ikke drugs miljøet) men den filippinske mentalitet og livsglæde.. Jeg I Danmark I 15 dage,hvor jeg bruger min tid på mine venner.. Jeg lover dem at stofferne er færdigt kapitel.. Jeg overvejer selvfølgelig om jeg bare skal blive hjemme, da jeg godt ved at min kæreste ikke er stoppet imens jeg er I danmark, hun nægter selvfølgelig, men kan jo godt mærke det er løgn.. Min samvittighed siger til mig at jeg er nød til at rejse tilbage og prøve og se om vi kan få et normalt liv, specielt for hendes børns skyld.. Det skal siges at børnene var hos hendes familie, hun kunne selvfølgelig ikke selv tage sig af dem.. stakkels børn, bliver helt rørt når jeg tænker på dem.. Nå, Jeg møder 2 danskere I HongKong på min rejser tilbage til Filippinerne, de skal arbejde I Manila..,I Bataan er alt desværre som 15 dage forinden, hun er stadig helt væk på stoffer, og jeg er dum nok til at fortsætte, selvom de 15 dage I danmark ikke havde været et problem uden stoffer.. Jeg får af vide af hendes far at hun har en ny filippinsk kæreste.. Jeg lever seriøst I et helved på den ene side, men et paradis på den anden side, vi gør begge to hvad der passer os.. Efter halvanden måned I slutningen af maj, får jeg nok, vi er ikke kærester mere, jeg siger til hende at jeg vil forlade hende, da jeg ikke kan holde ud at være på stoffer mere, og vi absolut ingen kærlighed har for hinanden.. Jeg rejser væk fra Bataan, og
hvis jeg fjerner min eks og stofferne fra mit første indtryk af Filippinerne, så elsker jeg det, jeg er helt solgt.. Jeg vælger at tage til Manila, hvor jeg kontakter de 2 jeg mødte I HongKong, vi havde udvekslet emails.. Jeg kan først få en billet 12 dage senere hjem til Danmark.. Den første aften ca 20 timer efter jeg jeg er ankommet til Manila mødes jeg med de 2 danskere. De vil vise mig Manila, så vi tager først til Burgos street (et af Manilas redligth kvarterer) og der efter til Mabini, på LA cafe, Gpoint og Amazonia.. På Amazonia møder jeg en meget sød pige, vi falder I snak, hun læser til sygeplejske.. Det skal nævnes, jeg var slet ikke kendt I Manila nightlife på det tidspunkt.. Nå men jeg snakker med den her pige og hun får mit nummer.. Da vi skal til gå, spørger hun mig om hun skal tage med mig, jeg er selvfølgelig lidt overrasket, fordi jeg synes det virker lidt aggrasivt, så meget havde vi heller ikke snakket.. Næste morgen på hotellet, kan jeg ikke lade være med at tænke, skal jeg give hende penge nu, eller hvordan fungerer det.. Der bliver ikke til noget med at betale for nattens ydelser, I tværtig imod, vi tager I Robinson mall og hun ensisterer på, at betale for vores Jellibee.. Jeg har 12 fantastiske dage sammen med hende, vi nyder Manila, vi bord på Pan Pacific og Diamond hotel, vi rejser et smut til Angeles.. Det er jo super heldigt hun har fri fra hendes studie I de dage.. Hun fortæller mig at hun er halv filippino, kvart thai og kvart japansk, hun “skriver” endda at hun elsker mig, med noget der ligner japanske tegn på et stykke papir.. Jeg rejser hjem til Danmark 13/6/06 med en utrolig tom fornemmelse I maven, hvad skal jeg lave I Danmark? Jeg elsker jo hende pigen på den anden side af jorden... Jeg vælger at sætte min lejlighed til salg.. Det skal siges at siden 6/12/05 havde jeg brugt ca 400.000 kr på forbrug, og resten var sat I lejligheden, så min kontant beholdning var tom.. Jeg får solgt min lejlighed på 3 dage med overtagelse 15/7/06 lige da boligpriserne var på toppen (stakkels køber) Jeg tjener 650.000 kr på min lejlighed...
JacobMarquez
28-04-10, 05:58
Min anden periode på Filippinerne
Jeg er I daglig kontakt med min nye long distance kæreste, mig I Danmark og hende på Filippinerne. Jeg får bestilt min billet til Manila igen, jeg skal rejse 10/7/06, jeg glæder mig så meget, nu skal jeg ned og starte forretning med en god pige.. Jeg fortælle hende at jeg kommer tilbage til hende, hun bliver utrolig glad.. Hun fortæller mig også at hun har gode nyheder, hendes lærer har valgt at lade hende bestå, hendes skolegang, uden hun skal modtage mere undervisning... Jeg har selvfølgelig været lidt mistænksom over for hende, men hendes historier havde passet meget godt sammen, og hun kunne jo skrive japansk.. Nå jeg kommer til Manila og mødes med hende.. De to første dage bor vi på hotel, og derefter får vi en super nice lejlighed I Eastwood city.. Hun modtager nogle opkald jeg finder lidt mistænksomme, og får tjekket hendes sms.. Jeg ser at hun har haft godt travlt I forskellige drenge I den periode jeg var hjemme.. Hun får dog bortforklaret det, og jeg vælger ligesom at glemme det, tænker bare fint nu starter vi på en frisk,.. Vi har det faktisk meget godt sammen, jeg spørger selvfølgelig indtil hendes skole, men er efterhånden ved at finde ud af at det var en røver.. Efter en måneds tid tager vi til Roxas city, tæt på Ilo ilo for at besøge hendes familie, så der blev løgnen om hendes thai og japanske baggrund afsløret.. Hun prøver på daværende tidspunkt stadig at redde løgnen, ved at hive den længere ud.. Hendes familie boede I et bambus hus oppe I en bjerglandsby, man skulle gøre 20 minutter på motorcykel, bare for at få signal på mobilen.. Efter mødet med hendes familie, rejser vi tilbage til Manila.. Jeg har set en ny side af filippinerne, den virkelig primitive side, den hvor man altså kun har de ris at spise som man selv høster.. Men igen den livsglæde det filippinske folk har selv I den situation, er jeg dybt fasineret af.. Et par dage efter vi er kommet hjem, krybe min kæreste til korset, og fortælle hendes sande livs historie.. Den om at hun har været barpige for at forsøge hendes familie.. Jeg elsker hende selvfølgelig højt på det tidspunkt, så jeg tilgiver hende, og kan godt forstå at hun ville hjælpe hendes familie..
Jeg køber to taxier I Manila, som en plan på at starte forretning.. De kostede 350.000 pesos stykket, og kunne indtjene 1200 pesos 6 dage om ugen pr vogn.. Der er intet med at jeg bliver registeret eller noget som helst, køber bare de to vogne og finder 2 chaufføre.. Vi lever et rigtig luksus liv, med alt for meget shopping, og alt for meget rejsen rundt really big spender.. Men jeg nyder livet, jeg dyrker karate med privat master og bliver virkelig glad for det.. Vores forhold begynder at knage lidt, hun viser sig at være utrolig jalous anlagt, hvilke skaber nogle kæmpe dramaer engang imellem.. En dag I midten af oktober, er vi I cebang, lige pludselig får jeg hjemve, og bliver nervøs for min økonomi. Jeg kan godt se vi bruger meget mere end jeg tjener.. Vi snakker om at rejse til norden og bosætte os der, den er hun selvfølgelig frisk på.. Vi opsiger vores lejlighed I Manila, og beslutter os for at bo hos hendes familie, imens vi venter på hendes pas og derefter hendes turist visum... Det bliver til næsten 3 måneder vi bor I bjerglandsbyen, Det er min bedste tid på Filippinerne, jeg nyder det fuldt ud, det at være så langt på landet, med så mange dejlige og kærlige mennesker... En vigtig detalje, vi skal selvfølgelig giftes før vi rejser hjem, ellers er der jo ingen chance for familiesammenføring., Heller ikke I Sverige, som er det land vi planlægger at bosætte os I, når vi kommer hjem pga 24 års reglen,, Vi bliver gift den 10/12/06, jeg må indrømme jeg havde noget kolde fødder... Det var ikke som om hendes jalousi blev bedre og der kom flere og flere historier frem hun havde fx en søn som boede hos en tante... Jeg savner Danmark på det tidspunkt, men kan også mærke at jeg elsker Filippinerne rigtig meget.....
JacobMarquez
28-04-10, 05:58
Min første periode I Danmark/Sverige
Vi kommer hjem til Danmark I starten af februar 2007. Vi finder meget hurtigt en lejlighed I Landskrona I Sverige, og jeg får et job I lufthavnen I Kastrup (2 timers transport tid til lufthavnen)... Vi får søgt om uphallskart som det hedder I Sverige til min kone.. Jeg synes det er synd for min kone at hun skal gå så meget alene hjemme I lejligheden I Sverige. Så jeg vælger at sige mit job op, og starte som selvstændig.. Jeg åbner et rengørings firma, hvilket faktisk gå rigtig godt den første måned.. Men så kræver de svenske myndigheder at jeg skal have et rigtig job, så jeg er nød til at stoppe mit firma igen desværre.. Jeg finder mig et deltids job, da jeg tænker ar det må være fint nok på daværende tidspunkt har jeg omkring 240000 kr I banken stadig, så tænker jeg skal nok klare mig.. Vores forhold bliver dårliger og dårliger, hun kan slet ikke vænne sig til at bo her. Hun beskylder mig konstant for at være utro, hvilket jeg aldrig var.. Den 20/6/07 kommer der svar fra immigrations verket, det var et afslag da de sagde jeg tjente 1000 Sek for lidt om måneden.. Min kone bliver derfor nød til at rejse hjem, hun rejser 14/7/07.. Vi er selvfølgelig dybt frusterede, men jeg har heldigvis fundet mig et fuldtids arbejde fra den 1/9, så det ikke bliver det der skal spænde ben anden gang vi søger.. Jeg bestiller en flybillet til mig selv og tager ferie I august, så jeg kan komme ned til hende I den måned.. Jeg synes det er så synd for min kone, så jeg vælger at bruge 100000 kr på at bygge min svigerfamilies hus om, fra bambus hytte til et sten hus.. På min ferie kommer der nogle ubehagelige løgne frem om hende og hendes ex kæreste I landsbyen, men hun nægter alt, og jeg er selvfølgelig naiv, som jeg har været det hele historien igennem, Vi får søgt om turist visum igen til danmark, min mor inviterer hende.. Der går næsten 4 måneder før hun kommer. Jeg drømmer to gange at hun er blevet gravid med hendes ex.. 14 dage før hun kommer, fortæller hun mig I en telefon samtale at hun nu er gravid, hun hævder jo selvfølgelig at det er mit barn.. Hun kommer I december 2007.. Da hun kommer her har vi så mange problemer, hun er hele tiden sur og jalous.. Jeg orker ikke mere drama, vi bliver enige om at hun skal rejser hjem igen, og at vores fremtid sammem er på Filippinerne I landsbyen, I vores/deres nybyggede hus med vores kommende baby.. Så må jeg jo bare arbejde 6 måneder I DK og så 6 måneder på Filippinerne, indtil vi har fået noget forretning op og kører I landsbyen, nå ja forresten, jeg solgte mine to taxier da vi rejste hjem til Norden.. Hun indrømmer at hun ikke kan bo I Danmark, og at det primært er hendes skyld at det går så dårligt,... Hun rejser I midten af januar 2008... Vi er I kontakt næsten hver dag frem til maj hvor hun har termin.. Jeg sender nok 60000 kr I den periode til hende... Så en dag I starten af maj 2008, ringer hun og siger barnet var dødt, da det blev født.. Jeg skal træffer et hårdt valg, skal jeg tro på hende, eller er det bare fordi ikke var mit barn hun sagde det var dødt?? Jeg vælger at sige til hende at jeg ikke vil fortsætte vores forhold og at jeg ville skildes.. Det acceptere hun faktisk helt uden nogle problemer, men ok nu havde hun jo også fået hus og rigeligt med penge... Jeg sætter min skilsmisse igang I danmark, hvilket skulle vise sig at blive en ny lang og hård kamp..
Min anden periode I Danmark
Efter min eks kone rejste hjem I februar flyttede jeg tilbage til Danmark, jeg fandt mig en lækker billig fremleje lejlighed.. Jeg var klar til at starte et nyt kapitel af mit liv.. Jeg tænkte jeg skulle finde mig en sød dansk pige, hvis ikke dansk udseende så en koreansk adopteret pige, men med dansk mentalitet... Men nej.. I august 2008, tager jeg I byen en af mine kollegaer en filippinsk pige.. Vi er blevet rigtig gode venner på jobbet, og hun synes jeg er rigtig sød og dejlig, hun siger at hun godt kan lide min filippinske mentalitet, at jeg ikke er som andre danskere... Desværre er de andre danskere hun referer til, hendes danske mand, som hun havde været gift med I 9 måneder på det tidspunk.. Vi bliver gladere og gladere for hinanden. Det ender med at vi har en affære på 8 måneder, før jeg stiller hende et ultimatum mig eller ham... Vi elskede virkelig hinanden, men hun turde ikke gå fra hendes mand, og min skilsmisse var jo ikke på plads endnu, så jeg var ikke et sikkert nok kort.. Og så for at gøre det endnu bedre så mistede jeg min lejlighed 1/3/09, da min udlejer brød vores kontrakt, som jeg desværre kun havde mundtligt.. Jeg var nød til at flytte hjem til min ven, som gav mig hans sofa, Jeg følte virkelig jeg var på bunden der... Jeg havde en del kontakt til det filippinske miljø I danmark.. Jeg kunne slet ikke overskue at være single mere, jeg trængte bare til ro I mit liv.. Jeg snakkede med en filippinsk veninder og spurgte hende om hun ikke havde nogle veninder, jeg kunne blive textmate med.. Det havde hun, hun itroducerede mig for en sød pige som hed Dativa.. Dativa og jeg blev rigtig gode venner, og hun tog mig med I JIL church.. JIL church er oprindeligt en filippinsk frikirke, den blev startede for 31 år siden af Bro. Eddie Villanueva.. Idag er der mere end 6 millioner medlemmer på verdens plan.. Nå men, jeg blev rigtig gode venner med Dativa og resten af min nye familie I kirken.. Dativa og jeg blev kærester I 1/6/09, vi havde virkelig fundet kærligheden I hinanden... Dativa var au-pair I Danmark, hendes kontrakt sluttede 1/8/09 og hedens visum 3/9/09.. Jeg ville ikke miste en pige mere specielt ikke hende, hun er en sand gave fra Gud, så jeg måtte jo ned på knæ igen, og det er selvom min skilsmisse stadig ikke var færdig.. Dativa sagde heldigvis ja, og vi planlagde at blive gift så snart min skilsmisse var ovre.. Den 2/9/09 var den stadig igang, men for Guds skyld I slutfasen, retten havde sat en dato for min skilsmisse( Det skal siges vi (retten og jeg) kunne ikke få kontakt til min eks kone på filippinerne).. Da Dativa´s visum var jo ved at udløbe, blev vi nødtil at søge om familiesammenføring, med henblik på at vi ville blive gift, så snart min skilsmisse var ovre.. Vi havde fundet en lejlighed, som ikke var tidsbegrænset, som vi kunne overtage 1/9.. Min skilsmisse gik igennem 26/10 I københavns byret, så vi søgte selvfølgelig om at blive viet lige bagefter, da udlændinge”service” jo kræver at man er gift for at få visum.. Men Københavns kommune, de kræver åbenbart at man har visum for at blive gift, og prosseuelt ophold er ikke nok til at blive gift.. så vi fik afslag på at blive viet.. Så Dativa blev sendt hjem her 6/4/10 efter vi havde fået afslag fra udlændingeservice..
Jeg er bare glad for at vi er helt sikre på hinanden, vi elsker hinanden utroligt højt.. Vi lader os ikke påvirke så meget over de udfordringer myndighederne kommer med.. Det sociale netværk vi har I kirken det hjælper os så meget, vi er sammen I kirken mindst 3 gange om ugen.. Vi er rigtig tætte på pastoren, og han kommer med en hel uvurderlig støtte.. Så længe vi har kærligheden er der intet der kan stoppe os, for Gud er kærlighed...
Jeg rejser til Filippinerne her om 59 timer(30/4/10 kl 16.20) og jeg glæder mig helt vildt, jeg skal ned til min prinsesse og ned til mit drømmeland... Jeg er helt sikker på at der venter os en fantastisk fremtid.. Det må der gører efter den rejse Gud har haft taget mig på, til hvor jeg så står idag 1.2 mio fattigere.. Og hva så, det er bare penge, kærlighed slår alt!!!
God Bless you all og tak fordi du gad at læse med..
// Jacob
Din historie minder mig meget om de resuméer, der er bagpå de love short stories min kone læser.
Lige bortset fra grovhedsgraden af, hvad du har været igennem, kan jeg godt relatere til det du skriver. Man skal passe på, passe rigtig meget på med de piger (og deres familier og eks'er). De er sgu snu.
Jeg kan kun sige, at du er ikke den eneste, der er blevet snøret af dem. Men kærligheden vinder altid i enden. Der findes din historie til trods mange søde og ærlige piger i Filippinerne.
fantastisk historie!
lige hvad dette forum har brug for,held og lykke fremover
mvh tap
Øhhhh hold da op.......det var noget af en historie. Held og lykke fremover. Vi bor i Manila...ellere rettere sagt Cainta lige nu, min datter og jeg og vi elsker også landet.
Ja, jeg kan kun slutte, at jeg har været svinsk heldig med min kone...
Min historie for mødet med min kone var ikke meget ulig din, dog blev jeg aldrig "snøret" - men jeg har dog været "bag kulissen" på den "industri", du faldt i kløerne på... Et par af min kones naboer var nogle ligeså slemme lurendrejere, som de piger, du snakker om...
Ingen tvivl, der er nogle piger, for hvem det hele handler om at få så mange penge, som muligt - uden at have nogen intentioner om noget i sidste ende.
Og det er ikke kun ved "IRL" møder, det florerer i stor stil på internettet - der er endda mange "piger", som i virkeligheden er fyre eller deciderede baklas, der så hyrer en køn lokal pige til at sidde og smile og lade som om hun taster, hvis fyren skal overbevises.
Men rigtigt godt, at du trodsalt lærte noget - så er pengene ikke lige så spildte, som hvis du bare var fortsat i samme kure ;-)
Held og lykke med det, og glem endelig ikke at spørge herinde eller på www.aegteskabudengraenser.dk, hvis du skal bruge hjælp til FS :-)
Tjah, som med så mange andre historier kan man kun advare endnu engang: BEWARE og tænk nu ikke med dilleren og hold din pung og formue langt væk. Er det så stadig kærlighed efter en årrække og uden penge har været indblandet, tror jeg man kan konstatere at man har fundet den eneste ene og ikke en af de utallige "golddiggers" fra Filippinerne ...
Tjah, som med så mange andre historier kan man kun advare endnu engang: BEWARE og tænk nu ikke med dilleren og hold din pung og formue langt væk. Er det så stadig kærlighed efter en årrække og uden penge har været indblandet, tror jeg man kan konstatere at man har fundet den eneste ene og ikke en af de utallige "golddiggers" fra Filippinerne ...
Rimini:
Tak for de päne ord om den filippinske befolkning. Jeg har selv väret sammen med en golddigger så jeg ved at de er der og jeg ved at der er alt for mange af dem - men pröv nu at se billedet lidt mere nuanceret - for der er nu stadigväk flere anständige mennesker i filippinerne end der er uanständige og hvis vi endeligt skal slå alle over en kam så er mit udmiddelbare indtryk at Thailand er meget mere inficeret af golddiggers end filippinerne er.
Jeg bliver både på egne og mine filippinske venners vegne meget ked af når du tegner et så unuanceret og fordomsfuldt billede med dine kommentarer og det höre ingen steder hjemme - det er ok at advare og det behöves også men det er altså ikke sådan filippinere er flest, problemet ligger nok et helt andet sted for mine observationer siger mig at visse vestlige mänd har meget större held med at tilträkke golddiggers end andre også kan man jo spekulere over hvorfor og hvor problemet i virkeligheden ligger !
Jeg tror Cax er inde på noget af det rette.
Ligesom man har set det i f.eks. Spanien og andre tidligere billige lande, ødelægger vi det for os selv. Ved at smide om os med penge og give for meget for tingene. Til sidst er det så smadret, at vi ikke gider komme tilbage.
Hvis man skal overføre analogien til problemstillingen med golddiggers i Filippinerne. Så tror jeg, at der er usundt med alle disse vestlige mænd som sender store beløb hver måned til deres forlovede i Filippinerne. Jeg har set masser af disse piger sidde på caféer og talt med en del af dem. De chatter mens kæresten står ved siden af. De lægger ikke skjul på, at de scammer. Det er tit store beløb vi taler om. 50.000 piso om måneden er ikke unormalt. Kunne vi som mænd da bare lære noget og stoppe det pis. Vi ødelægger det for hinanden. Jeg forstår hvorfor mange mennesker forlader sig til at begynde med scams, i et land hvor der ikke er mange muligheder.
Et råd alle burde følge: Send kun penge når man kender vedkommende og er sikker på, at de ikke har noget kørende med 10 forskellige. Jeg har sgu ondt af disse, der bliver scammet og så alligevel ikke. De burde vide bedre. Mange ligner lort og scorer ung og lækker tøs. Der er nogle klokker, der skal ringe hér.
Og Cax, mon ikke vi alle har været i kløerne på en golddigger eller 2? Det er de færreste, der rammer plet i første hug. Man ved jo ikke, hvor man skal lede i begyndelsen. Af skade bliver man klog, men..........
Det betyder som du siger self. ikke at alle er sådan, men der er rigtig mange af dem.
Cax: Du har ret i at ikke alle Filippinere er sådan, men jeg synes efterhånden mere og mere at det er reglen end undtagelsen at der indgås kontakt, forhold og gerne ægteskab for at pumpe vesterlændinge for muligheder til familien og sig selv - Dermed er penge (og mulighederne) naturligvis generelt grunden til at man fra en Filipinas side indleder et forhold og man derefter regner med at få sikret sin eller sin families fremtid. I Thailand skjuler de det blot ikke så meget som de gør på Filippinerne, her skal der basører på bordet før konen nærmest af familien tit "sælges" til højestbydende. På det punkt er det for det meste anderledes på Filippinerne, men tag ikke fejl af at der ligger et kæmpe pres på pigerne som kommer hertil om at de skal sende penge hjem uanset hvad de siger.
Jeg er selv gift på 7. år med en Filipina . og er heldigvis som mange andre ikke forpligtet til at give een eneste peso ned til Filippinerne. Men jeg kender MANGE, rigtig - rigtig mange der er blevet tørret godt og grundigt af Filipinaer, og det er ikke kun herhjemme men også under mine ophold på Filippinerne de sidste mange år jeg er blevet opmærksom på hvor omfangsrigt det er ... det er HELT VILDE historier - og der er mange som ovenstående der kommer frem i lyset når først snakken kommer på tale. Vi kunne godt begynde at skrive dem alle ned, der ville være læsning til mange måneder, vi kunne rent faktisk lave en hjemmeside med advarsler hvordan man bare ikke bør bære sig ad ... mange hopper bare direkte i, åbner for pungen fordi de bliver forelskede, og fortryder det grusomt senere.
Derfor, som jeg sagde før - tror jeg det er rigtig sundt at penge IKKE er et issue som udgangspunkt hvis man indleder et forhold. Prøv at holde penge og support ude af forholdet, og holder det så - mener jeg at man bestemt er på rette vej og man kan konstatere man ikke har fundet sig selv endnu en "golddigger", som nettet pt er overproppet med --- det er iøvrigt en af grundene til at webcafeers antal på Filippinerne er eksploderet på det seneste. Mange bruger nettet som en fast indtægt til at finde dumme vesterlændinge der sender penge ned, og man bruger i stor stil også at have mere end een dum hvid mand som "boyfriend" for at gøre indtægten endnu større hver måned....
Og nej lad mig slå fast, naturligvis er det ikke alle der er sådan, men jeg vil vove at påstå at det efterhånden - desværre - mere er reglen end undtagelsen, specielt på nettet, så min advarsel er stadig klar - pas nu på - der er en grund til at der altid er de store smil på når den hvide mand kigger forbi....
Cax: Du har ret i at ikke alle Filippinere er sådan, men jeg synes efterhånden mere og mere at det er reglen end undtagelsen at der indgås kontakt, forhold og gerne ægteskab for at pumpe vesterlændinge for muligheder til familien og sig selv - Dermed er penge (og mulighederne) naturligvis generelt grunden til at man fra en Filipinas side indleder et forhold og man derefter regner med at få sikret sin eller sin families fremtid. I Thailand skjuler de det blot ikke så meget som de gør på Filippinerne, her skal der basører på bordet før konen nærmest af familien tit "sælges" til højestbydende. På det punkt er det for det meste anderledes på Filippinerne, men tag ikke fejl af at der ligger et kæmpe pres på pigerne som kommer hertil om at de skal sende penge hjem uanset hvad de siger.
Jeg er selv gift på 7. år med en Filipina . og er heldigvis som mange andre ikke forpligtet til at give een eneste peso ned til Filippinerne. Men jeg kender MANGE, rigtig - rigtig mange der er blevet tørret godt og grundigt af Filipinaer, og det er ikke kun herhjemme men også under mine ophold på Filippinerne de sidste mange år jeg er blevet opmærksom på hvor omfangsrigt det er ... det er HELT VILDE historier - og der er mange som ovenstående der kommer frem i lyset når først snakken kommer på tale. Vi kunne godt begynde at skrive dem alle ned, der ville være læsning til mange måneder, vi kunne rent faktisk lave en hjemmeside med advarsler hvordan man bare ikke bør bære sig ad ... mange hopper bare direkte i, åbner for pungen fordi de bliver forelskede, og fortryder det grusomt senere.
Derfor, som jeg sagde før - tror jeg det er rigtig sundt at penge IKKE er et issue som udgangspunkt hvis man indleder et forhold. Prøv at holde penge og support ude af forholdet, og holder det så - mener jeg at man bestemt er på rette vej og man kan konstatere man ikke har fundet sig selv endnu en "golddigger", som nettet pt er overproppet med --- det er iøvrigt en af grundene til at webcafeers antal på Filippinerne er eksploderet på det seneste. Mange bruger nettet som en fast indtægt til at finde dumme vesterlændinge der sender penge ned, og man bruger i stor stil også at have mere end een dum hvid mand som "boyfriend" for at gøre indtægten endnu større hver måned....
Og nej lad mig slå fast, naturligvis er det ikke alle der er sådan, men jeg vil vove at påstå at det efterhånden - desværre - mere er reglen end undtagelsen, specielt på nettet, så min advarsel er stadig klar - pas nu på - der er en grund til at der altid er de store smil på når den hvide mand kigger forbi....
jaja...og jeg kender også en hel del filippinas som må sende penge hjem til familien i smug fordi at hendes danske mand ikke kan acceptere det....selv når det er penge hun selv har tjent og som jeg sagde för visse mänd har en större tilträkning på golddiggers end andre, og den situation som hvor vi er nödt til at vurdere vores partners engagement har vi selv (eller hvis man er i min alder vores foräldre) selv sat os i, så jeg tror ikke at vi skal tudde. Vi har selv bedt om det.
Men jeg bliver edder rassende når alle filippinere sättes i bås som golddiggers. När nu du siger at det sker tit så husk også lige på hvor mange mennesker der bor i filippinerne kontra et vestligt land som Danmark !
Det er meget langt fra rigtigt at sætte alle Filippinere og især Pinays i bås som Golddiggers.
Der er dog nogle få ting man skal være klar over, når man involverer sig romantisk med en Pinay.
Hvor mødte man hinanden?
Hvordan mødte man hinanden?
Hvilke forhold kommer hun fra?
Har hun tidligere været i kontakt med "Foreigners", "Cano's", "Joe's" etc?
Hvis man møder sin udkårne visse steder, stiger chancen for at man kan ende i en penge-slynge.
Selvom det selvfølgelig ikke altid passer, så kan det være tilfældet, hvis man render ind i sin drømmepige på en bar som dem i Angeles City, Barrio Barretto, Sabang Beach, EDSA Entertainment, L.A Cafe, visse steder i Makati etc.
Hvis man absolut prøver at finde sin udkårne disse steder, så prøv i det mindste at falde for en pige, der kun har arbejdet i det miljø nogle få uger.
Hvis de har været i det miljø for længe, gælder ordsproget "You can remove a girl from a bar but you can never remove the bar from the girl".
At møde sin udkårne via Internettet er heller ikke altid en succes, da mange Pinays faktisk bruger dette medie til at finde så mange kærester som muligt, der så er villige til at sende penge til dem, da deres samlede familie åbenbart pludseligt fejler både det ene og det andet.
Man skal ALDRIG, jeg gentager, ALDRIG træffe beslutningen om sin såkaldt udkårne, hvis man træffer denne beslutning, mens man er fuld eller "on the rebound" hvilket betyder, at man lige kommer fra et knust forhold. Statistisk set, er der ikke de store chancer for succes.
Statistisk set er de bedste chancer nok, hvor man møder sin udkårne igennem venner, Filippinske venner etc.
Hvor den udkårne kommer fra behøver ikke betyde noget, men isæs hvis man har mødt sin udkårne i bar miljøet, er der store chancer for, at vedkommende kommer fra en familie uden de store midler og dermed også store chancer for, at pigen føler et vist pres for at sende penge til sin familie, men som sagt er det langtfra altid tilfældet.
Underligt nok møder man mange gange ærligere mennesker fra fattige familier fra provinsen.
Hvis pigen man møder har været i flere tidligere forhold til udlændinge, ville jeg personligt melde pas.
Grunden er den typiske, at udlænding møder Pinay, de bliver forelsket, de gifter sig og flytter til udlændingens land, Pinay keder sig og begynder at være sin mand utro, de skilles. Pinay flytter tilbage til Filippinerne, hvor hun møder den næste udlænding etc.
Dette er forholdsvis normalt og især for de mænd der forelsker sig i pigerne fra barerne.
Chancen for at blive snydt er, grundet Filippinernes fattigdom, en absolut mulighed, men sålænge man bare skruer hovedet ordenligt på, kan man sagtens undgå de helt store tab.
Man kan jo sætte sig ned og diskutere tingene, før man kommer til det punkt, hvor man skal have ring på fingeren. Det er vigtigt for begge parter at vide, hvad der forventes af begge parter. Hvis hun gerne vil sende penge til familien, kan man blive enige om et beløb og gøre dette beløb fast, hvilket vil sige, at det ikke er oppe til debat, hvis familien pludseligt udvikler diverse sygdomme eller landsbyens Carabou dør etc.
Mvh,
Jan
JacobMarquez
25-09-10, 19:19
Hej Alle
Tak for alle jeres svar og den interessante debat... Jeg er helt enig i at man ikke kan kalde alle Filippinerne for gold diggere langt fra, og at man selvfølgelig skal tænker over hvor/hvordan man finder sin udkårende...
På det sidste halve år er der sket en masse i mit liv og kun gode ting. Dativa og jeg er blevet gift og vi har fået svar på at Dativa kan få opholdstilladelse her i danmark, endelig :) Derudover venter vi os en lille datter som kommer til jul, så det er helt fantastisk.. Vi har fået af vide at Dativa får hendes stemplet (opholdstiladelse) i hendes pas senest den 20/10. Dativa kan jo nok ikke nå at starte på dansk undervisning før hendes termin og kan nok heller ikke få et job, da der ikke er nogen der ansatter kvinder der er i 7. måned.. Er der nogen der ved om Dativa har ret til at modtage nogen form for dagpenge under hendes barsel, eller vil det blive trukket fra de 62000 som vi har sat i pant til kommunen? Når jeg ringer til de forskellige offentlige kontore og spørger får man aldrig et nyttigt svar, så håber i kan svare mig :)
JA, hele den misaere med de 62k er jo meget sjov, for de skal egentligt daekke eventuelle udgifter til dagpenge, etc., som din kone maatte faa udbetalt.
MEN, ifoelge dansk lovgivning har du pligt til at forsoerge din aegtefaelle, uanset dennes statsborgerskab, hvorfor man ikke KAN faa bevilget kontanthjaelp til sin kone med mindre BEGGE er arbejdsloese...
Saa jeg maa indroemme, at jeg aldrig har kunnet se pointen med den garanti - udover at straffe folk endnu mere for at formaste sig til at forelske sig i en udlaending *gys* :-(
vBulletin® v3.8.4, Copyright ©2000-2012, Jelsoft Enterprises Ltd.