PDA

Se fuld version : Kedelig økonomisk situation


Gustaf1
05-07-10, 12:17
Hej,
Vi købte for ca. 1 1/2 år siden min kones forældres hus i Manila, baseret på et lån fra banken.

Fornylig skete der det på Filippinerne, at der kom uventet besøg fra nogen lånehajer af en eller anden art.

De fik at vide, at nu var det deadline for betaling af lånet.
Det viser sig senere, at moderen har forfalsket faderens underskrift på en låneansøgning for at få udbetalt et anseeligt beløb til sig selv (i dette tilfældet næsten hele husets værdi) med garanti i huset. Pengene ? Ja, dem er der ingen der ved hvor er nu. Det eneste der er nogen der ved er, at hvis lånet ikke bliver tilbagebetalt inden deadline, så overtages huset og grunden. Alle smides ud.

Udover at det er økonomisk tillidsbrud, utaknemmeligt og hvad ved jeg står vi i den situation at vi nu skal optage nyt låb for at de kan blive boende (for hvem skulle ellers).

Er der nogen, der har hørt om en lignende situation ?

Nogen der har ideer til at forekomme den slags uventede ting i Filippinerne?

Gustaf1
05-07-10, 12:21
Jeg mener selvfølgelig ideer til, hvordan man kunne undgå at sådan noget kan ske igen?

LarsKyhnau
05-07-10, 14:34
Hvad med at kontakte en god lokal advokat?

bjyrka
05-07-10, 15:03
Her låner du normalt på din titel (dvs skøde ) og udlåner holder din titel papir til du har betalt tilbage.

Er du sikker på i har fået titel på huset,det får man på register of deeds,og svarer til et dansk skøde,men nogle sparer det på grund af omkostningerne,men de bliver væsentlig større siden.

Held og Lykke men jeg tror du har en svær sag,kører i en sag er din svigermor jo moden til en spældtur.

vh niels

whorist#1
05-07-10, 16:12
Hej,
Vi købte for ca. 1 1/2 år siden min kones forældres hus i Manila, baseret på et lån fra banken.

Fornylig skete der det på Filippinerne, at der kom uventet besøg fra nogen lånehajer af en eller anden art.

De fik at vide, at nu var det deadline for betaling af lånet.
Det viser sig senere, at moderen har forfalsket faderens underskrift på en låneansøgning for at få udbetalt et anseeligt beløb til sig selv (i dette tilfældet næsten hele husets værdi) med garanti i huset. Pengene ? Ja, dem er der ingen der ved hvor er nu. Det eneste der er nogen der ved er, at hvis lånet ikke bliver tilbagebetalt inden deadline, så overtages huset og grunden. Alle smides ud.

Udover at det er økonomisk tillidsbrud, utaknemmeligt og hvad ved jeg står vi i den situation at vi nu skal optage nyt låb for at de kan blive boende (for hvem skulle ellers).

Er der nogen, der har hørt om en lignende situation ?

Nogen der har ideer til at forekomme den slags uventede ting i Filippinerne?

historier som denne hører man tit: udenlandsk mand og filippinsk kone sender penge hjem til famillien og tror at de så har hus og grund på filippinerne.
har i noget bevis for at huset og grunden er jeres? står du feks som 49% ejer?
eller er pengene bare blindt blevet sendt til svigermekanikken?
hus og grund lyder dyrt i Manila hvad har i givet for "huset"
pengene er jo nok spildt og er det værd at bruge flere penge på den famillie?
tror du ikke svigerfaren er med i dette "scam"
jeg husker et af dine tidligere indlæg hvor du beskriver ham som ikke særlig sympatisk
hvis det viser sig at pengene er spildt så ville jeg lade dem sejle deres egen sø,de har groft udnyttet dig og din kone,en historie som man desværre hører tit hernede
læs evt dette indlæg hvor alting alligevel ender godt:
http://www.filippinerne.dk/forum/showthread.php?t=1981&highlight=hell+heaven


k.o.m.

Gustaf1
05-07-10, 16:13
Lars -> Jo, min kones veninde her i Sverige har et navn på en god advokat. Det koster selvfølgelig, men det skal være i orden denne gang.


Er du sikker på i har fået titel på huset,det får man på register of deeds,og svarer til et dansk skøde,men nogle sparer det på grund af omkostningerne,men de bliver væsentlig større siden.

Jeg har overhovedet ikke stået for købet. Det eneste jeg sagde var,
få legale papirer på at handlen er gået igennem og at vi er ejere af huset. Kendte ikke til det med titel, så det skal jeg have sagt til konen. Det skal være en af de ting, der nu skal gå i orden. Er der ikke henvisninger på sider der omhandler køb af fast ejendom i Filippinerne og hvad man skal sikre sig? Evt også ved køb af jord.

...
Held og Lykke men jeg tror du har en svær sag,kører i en sag er din svigermor jo moden til en spældtur.

En eller anden konsekvens kommer det til at få...

Gustaf1
05-07-10, 22:23
har i noget bevis for at huset og grunden er jeres? står du feks som 49% ejer?

Nej. Denne gang rejser min kone personligt derned, får sit navn på skødet og ingen andres navne. Dertil får hun hjælp af en advokat, som vi har fået anbefalet. Herefter kommer hun hjem med dokumentet så ingen kan røre det.


eller er pengene bare blindt blevet sendt til svigermekanikken?

Huset stod i faderens navn, da det var ham der ordnede det. Vi sendte pengene til ham.


hus og grund lyder dyrt i Manila hvad har i givet for "huset"
pengene er jo nok spildt og er det værd at bruge flere penge på den famillie?

Ca. 100.000 DKK. Huset er "beboeligt", ville jeg sige. Det er et meget grundlæggende hus, men ok taget i betragtning af hvor det ligger i Manila. Der kan gøres mere ved det. Jeg synes måske det er lidt kedeligt at udlægge det sådan om det er mere værd at bruge flere penge på familien. Vi vil gerne hjælpe dem, men der kommer mere kontrol på hvad pengene går til nu.


tror du ikke svigerfaren er med i dette "scam"
jeg husker et af dine tidligere indlæg hvor du beskriver ham som ikke særlig sympatisk

Min kone siger, at han ikke er. Hun voksede ikke op med sin mor, det var bedsteforældrene og faderen der opdragede hende. Moderen flyttede tilbage, da hun var ældre. Der er en masse ting de ikke ved eller har vidst om moderen og hendes baggrund.

Jeg er på god fod med svigerfaren igen. Jeg er sikker på, at hvis han kommer forbi igen så bliver det et meget bedre besøg.


hvis det viser sig at pengene er spildt så ville jeg lade dem sejle deres egen sø,de har groft udnyttet dig og din kone,en historie som man desværre hører tit hernede
læs evt dette indlæg hvor alting alligevel ender godt:
http://www.filippinerne.dk/forum/showthread.php?t=1981&highlight=hell+heaven
k.o.m.
Moderen har ihvertfald udnyttet os. Jeg vil helst ikke nævne, hvad konsekvensen bliver, men hun kommer til at lære af sin fejl og hvad det har medført.

Det er en fantastisk historie, ham den anden har postet.

kenneth
06-07-10, 09:01
Er sgu ked af at sige det ,men ville du lade din svigerfar købe et hus for dine penge i Dk i hans navn ?

Min devise er LAD ALDRIG NOGEN KØBE NOGET FOR DIG OG DIN PARTNER på filippinerne DU skal være der selv,,,

Din historie gustav er desværre ikke enestående har hørt om det før ,desværre også at nu har han jo faktisk råderet over "jeres" hus og har han lyst til at der flytter 24 familiemedlemmer ind ja så gør de det,,hvilket ikke er uandmindeligt...

Grunden til at mange børn lever hos deres far eller bedsteforældre er tit at konerne arbejder på Bar / bordeller eller au pai / singa long singere i udlandet.
Derfor behøver de ikke at være dårlige mødre ,men det er tit kvinderne der ofrer sig for familien dernede,,,

Gustaf1
06-07-10, 11:04
Hej Kenneth,

Nej det ville jeg nok ikke, men man kan jo kun lære hele livet. Jeg havde for stor tiltro til, at alt ville være i den skønneste orden. Hvad vi har lært er at det er en god ide at rådføre sig med nogle, der har været det igennem før.

Min kone tager på Filippinerne om kort tid, hvor hun får allieret sig med en advokat som vi har fået refereret af en veninde her i Sverige. Jeg er blevet tilbudt at komme med, men det er svært grundet den finansielle situation. Sammen med advokaten får vi skødet tilbage på vores (min kones) hænder. Dokumenterne kommer herefter tilbage med min kone.

Vi kender ikke rigtigt moderens baggrund, men der bliver sørget for at hun ikke kommer i nærheden af dokumenterne mere.

Gustaf1
07-07-10, 21:17
Nu hvor vi er tæt på at sende et væsentligt beløb til Filippinerne og min kone er tæt på at tage derned for at ordne misæren, vil jeg gerne rådføre mig en ekstra gang herinde på forum...

Jeg har spurgt min kone om hvem "vedkommende" der skyldes penge til er, men hun ved det ikke. Jeg kan ikke forstå, at de heller ikke ved det på Filipinerne.. det er en "ven" af en ven af min kones mor...

Jeg er ærligt talt lidt betænkelig ved, at sende min kone til Fillipinerne med så mange penge på den Fillipinske konto uden at vi ved, hvem det er vi skylder så mange penge.

Hvad bør jeg gøre i sådan en situation ?

Tak for hjælpen.

bjyrka
08-07-10, 03:47
Hvis den advokat er en i kan stole på mener jeg det rigtigste vil være at deponere pengene hos ham,og først udbetale når alle papirer er i orden,incl. titel i din kones navn.

Da alt dette kan tage en rum tid tvivler jeg på din kone bliver der til da,der kan snildt gå 6 mdr.

Personligt synes jeg hele dit problem stinker,er bange for nogle stykker prøver at ta røven på dig og din kone,og kan hun forhindre det når hun står der alene og nok ikke rigtigt ved hvem der er til at tro på.

Mange vil sælge hele familien for at ku stæle 500.000 pesos så pas på

Igen held og lykke og Vh fra Niels

Kurt
08-07-10, 10:16
Jeg har ligesom Whorist læst dine tidligere indlæg.

Søsteren stak af fra flere ubetalte regninger.
Faderen vil blæse dig en hat fuld.
Moderen er (muligvis) en gl. dansepige og komplet utilregnelig.
Din kone keder sig og er sandsynligvis kun gift med dig af en grund.
(Håber du har særeje!).

Dit seneste indlæg viser at du godt ved hvor det hele bærer henad.
De penge din kone nu skal have med på sin ferie vil forsvinde på samme vis.
Jeg gætter på advokaten er fundet via filippinere med forbindelse til din kone?

Med de tætte familieforhold de har på Filippinerne er det umuligt, 'at ingen ved hvor pengene er blevet af'.
Pengene er blevet brugt og alle, incl. din kone, ved til hvad.
Et lån fra en udenlandsk svigersøn/svoger/onkel ses af mange som en gave der aldrig skal betales tilbage.
Nogle gange skyldes det presset fra naboer og andre.
Det forventes at man med en foreigner i familien bor i et palads og kan låne penge ud til højre og venstre.

Desværre har jeg i årenes løb hørt masser af den slags historier både fra Filipinnerne, Indonesien og Thailand.
Alle som har opholdt sig derude og været lidt rundt på egen hånd ved det sker hele tiden.
Favoritterne synes at være bidrag til juridiske tvister, ikke-eksisterende uddannelser, falske trafikuheld og hospitalsregninger.

Hvad skal du iøvrigt med et hus i Manila?
I det lange løb er du bedst tjent med at leje dig frem de få gange du besøger landet.

Hvis du virkelig ønsker at forhindre en gentagelse er mit enkle råd: LÅN DEM ALDRIG MERE!
Hvis din kone går bananas og du tror forholdet er værd at bevare, så find en leje bolig til dem.
Hvor lejen betales af dig personlig via banken i DK.

Jeg ønsker dig held og lykke, men tror desværre ikke du er mand i dit eget hus.
Det hele vil ende med at du mister dine penge.
Igen og igen og igen..

maxjolt
08-07-10, 11:59
Ja, jeg må også hælde lidt til Kurts kommentar, ud fra hvad jeg har hørt via min kone og hendes filippinske og udenlanske venner (som bor i landet), samt hvad jeg læser rundt omkring af historier, f.eks. den, som blev linket til tidligere i denne tråd...

Det virker til, at du er blevet snøret, og vil blive snøret igen (hvis du sender penge derned igen) - der er et godt ordsprog til denne situation : smid ikke gode penge efter dårlige ;-)

F.Eks. kan jeg nævne en nabo til min kone, der hvor hun boede i Manila, hvis brødre ikke gjorde dagens gerning fordi deres søster jo var gift med "Joe" - og så også lige havde en 3-4 andre kærester, mens de ventede på visa... Jeg prøver naturligtvis ikke at sige, at din kone har andre kærester, men blot vise at der altså desværre godt kan være en vis udnyttelse af udlændinge dernede :-(

Der findes dog også reelle mennesker på filippinerne - det skal man ikke glemme :-)
Det er et dejligt land med masser af dejlige mennesker; der er bare desværre en stor del af dem, for hvem det er blevet normen at lade sig forsørge - ikke ulig den mentalitet, man ser herhjemme i visse sociale lag...

Hvis du vælger at sende penge derned istedet for at leje en bolig til dem, så vil jeg ønske dig rigtig meget held og lykke - jeg håber inderligt, at det er lige det, der skal til, og at din kones mor var det brådne kar :-)
Jeg vil blot håbe, at du nu er opmærksom på, om det lader til at du er blevet til "Joe" ;-)

God vind.

rimini
08-07-10, 13:26
Jeg er helt enig med Kurt og Kenneth. Vi vesterlændinge skal altså bare generelt blive bedre til at tænke med p...... istedet for hjernen. Det KAN være meget problematisk hvis man er håbløst forelsket - men det ender for det meste sådan som beskrevet i denne tråd enten når man investerer penge i hus (hvor du ikke selv er med) eller business af anden art.

Der er altid et hav af historier og gode undskyldinger, så jeg tror også at løbet er kørt hvad dine penge angår i denne omgang - og lad ENDELIG VÆRE med at investere 1 peso mere på hverken advokat eller andet - for det tror jeg ærlig talt ikke du får noget som helst ud.

Lad det være en lærestreg til dig og en advarsel til alle andre der finder den filippinske kærlighed - for det meste handler det desvære om penge, penge og atter penge og alle kneb gælder.

// Peter

kenneth
08-07-10, 13:48
ja hvem pokker ved hvad der er sket dernede,,,

måske ikke engang din kone ,det er heller ikke ualmindeligt at der fyres en "løgnhistorie" af til familimedlemmer gift med udlændinge ..

Din historie kunne være et godt old fashion gf/bf money scam.....

Eller de kan feks have smidt huset i "pawnshoppen" hvilket ikke er uanmindeligt,den "rige" husbond betaler jo aligevel.. han er jo millionær :-)

Hvis du ikke lytter til peters råd og vil gøre et forsøg på at beholde lortet skal du SELV som minimum rejse med derned og få fat i "din" advokat dvs en du finder og DU skal sætte dagsorden ,du kan ikke regne med din koner aner hvad der foregår og hvilken regler der er på området..

Jeg har ikke været meget på Filippinerne men jeg har haft en del ægtemænd og filipinske koner med tomme lommer i telefonen og på chatten og det er ikke kun Danskere ,jeg har snakket med. Feks. har en Australsk advokat forgabt i en ung pige på 20år hældt ca. en halv million kroner i det tomme huld. Fået udleveret alt fra falske bil ,sygehus ,hus kviteringer.
så kan også kun sige PAS PÅ ! lej en lejlighed eller et hus istedet medmindre du desideret vil købe en hus til feks dine svigerforældre ,og køb det imen du er dernede ,sæt det i dig og din kones navn....og lad ALT gå igenem en advokat.

whorist#1
09-07-10, 01:37
"A fool and his money are soon apparted"
en sætning man tit hører blandt expats hernede,jeg formoder at du også denne gang skal hoste op med 100.000kr? Det er 200.000 kr,for de penge kunne du ha købt en lækker lejlighed i manila med fælles pool m.m. og den kunne stå suverænt i dit navn.
men lad os høre hvordan det hele ender,det er sådanne historier dette forum har brug for



k.o.m.

Gingx2
09-07-10, 13:38
Jeg har med interesse læst alle disse indlæg. Og tak alle sammen - det har været nogle gode indlæg - som vi alle kan lære noget af - både os "gamle" og dem som er på vej til at blive gift med en filippinsk pige.

Der er ingen tvivl om at filippinerne har en anden indstilling til penge (og værdier generelt) end vi mænd fra danmark.

Man skal passe på og ikke bare "hjælpe" - ofte vil det bedste være at sige nej tak til at "hjælpe".

Selv er jeg blevet snydt nogle gange - bl.a. med hospitalsregninger mv. - det kan jeg måske fortælle om i et andet indlæg. :-)

Lige nu er jeg i filippinerne. Hvor vi bor lidt i familiens hus. Men efter få dage gik toilettet i stykker - og faderen forespurte straks om økonomisk støtte til et nyt toilet. Der var bare det - at jeg så - at faderen bevist har ødelagt toilettet.

Så selv om man er familie - så forventer de nok man altid kommer med en pose penge. Mit svar er selvfølgelig - nej til at betale et nyt toilet.

Ligesom man skal tænke sig om for man igen f.eks. betaler 100k til det hus man har betalt en gang.

PS: Jeg ser frem til at høre fortsættelsen. Og endnu engang tak - for at starte denne række af indlæg. Selvom det nok er meget personligt at være i sådan en situation.

/Torben

Gustaf1
09-07-10, 16:45
....
men lad os høre hvordan det hele ender,det er sådanne historier dette forum har brug for
k.o.m.

Ja. Der kommer til at være en fortsættelse af historien. Det hele er i øjeblikket i gang og der bliver snakket en masse med Filippinerne.

Kan godt lide, at der kom så mange indlæg som muligt på dette emne. Tror det er vigtigt med et så nuanceret billede som muligt, når det angår ... stort set alt hvad der har med penge og forbrug at gøre i Filippinerne.

Min kone tager til Filippinerne og jeg har i denne forbindelse fuld tiltro til min kone.

Det er med denne historie som med filmen Full Metal Jacket... første halvdel af historien foregår i træningslejren, sidste halvdel af historien foregår i kampzonen... ved ikke hvorfor jeg tænker på det som en kampzone ...

Jyden
09-07-10, 20:36
Bare du så ikke bliver ligesom Menig Gomer Pyle og den/de ansvarlige Sgt. Hartman (aka den filippinske familie).

Det ender jo i et rent blodbad til sidst. Han fik nok og sgt. måtte ha' en kugle. Anderledes kunne det ikke være. Intet under, at der er så mange skyderier i Filippinerne. De kan jo drive en til vanvid en gang imellem.

Til fremtidige uerfarne danskere, skulle man advare dem om at glemme alt om analogt og ukritisk at overføre dansk logik til Filippinerne. Det kan man ikke. Man får kun problemer.

Min logik har mindet om en en filippiners engang. Det var da jeg var 5 år gammel. Haha. Undskyld mig, men de er sgu kun børn mange af dem. Der er ihvertfald mange ligheder.

Held og lykke med projektet. Du er ikke den første og ej den sidste heller, desværre. :-)

Gustaf1
12-07-10, 11:39
Nej nej det kommer ikke til at ende som med Gomer Pyle....

Helt sikkert at man burde gøre opmærksom på, at man ikke kan overføre dansk logik.

Katla
13-07-10, 15:55
Vi er netop kommet hjem fra Philippinerne, hvor vi de sidste 4 måneder har boet dør om dør med en flot og "sød" philippinsk pige i tyverne, som også har fundet sig en "Joe". Denne Joe lejede lejligheden, så ham og skønheden kunne hygge sig under hans 6 ugers ophold, men efter få dage flyttede pigens forældre, barn og søster ind og ingen af dem lavede andet end at drikke eller skændes om hvem der nu skulle bruge den nye computer som Joe også har investeret i. Efter 5 uger blev forældre, barn og søster sendt tilbage til provinsen og Joe fik endelig, den sidste ugen inden han skulle hjem, sin hyggetid med skønheden. Selvfølgelig nænnede han ikke at opsige lejligheden for hun var jo så glad for at bo der, så lejen blev betalt for de næste 6 måneder, til han skulle komme igen, ligesom internettet, så de kunne holde kontakten.

Det "morsomme" er så, at dagen efter Joe er rejst dukker den philippinske kæreste fra provinsen op og bliver i et par uger, sandsynligvis faderen til barnet, efter han er rejst ankommer endnu en "Joe", som pigen har fået kontakt til via internettet og vi nåede såmænd også at have en koreansk førsteelsker som nabo hos skønheden....så jo, nogen af pigerne er meget kreative. Vi skal tilbage igen næste måned og jeg er da spændt på hvem der nu bor i lejligheden ved siden af vores :)

kenneth
14-07-10, 10:13
Ja nogen sweathearts forstår foretningens kunst,eller pussy power om man vil og mister Joe & koreaneren har sikker også begge betalt for lejligheden samt en lille "gave" til svigermor og svigerfar mfl. inden afrejse ...

Filippinske piger kan sgu være charmerende og søde som min ven sagde til mig med et stort smil på læberne ,inden jeg besøgte phils PAS PÅ ! de gør sgu et eller anden ved dig , Og han havde nok ret idag er jeg også gift med en pinoy :-)

Kim P. Nyberg
14-07-10, 10:36
Hmm, så har jeg været utrolig heldig med den smuksak jeg har. Hun har nemlig hverken været som Katlas nabopige eller som Gingx2's svigerfar. Hun er til gengæld meget økonomisk bevidst (hun har så også arbejdet flere år i Singapore og Hong Kong), og er sindsyg god til at gennemskue sin familie, når de begynder at tigge penge til både det ene og det andet.

maxjolt
14-07-10, 10:47
Ja nogen sweathearts forstår foretningens kunst,eller pussy power om man vil og mister Joe & koreaneren har sikker også begge betalt for lejligheden samt en lille "gave" til svigermor og svigerfar mfl. inden afrejse ...

Filippinske piger kan sgu være charmerende og søde som min ven sagde til mig med et stort smil på læberne ,inden jeg besøgte phils PAS PÅ ! de gør sgu et eller anden ved dig , Og han havde nok ret idag er jeg også gift med en pinoy :-)

Nå, så det er en pinoy, du er gift med, ikke en pinay ? :-P
Jeg kunne ikke lade være - min kone giver mig den hver gang, jeg får sagt det forkerte, hehe

Men jo, du har sgu ret i at de kære små gør noget ved en - og gudske tak og lov for det :-D

kenneth
14-07-10, 15:15
ja trods alt er de sgu rigtige kvinder som jeg plejer at sige.SÅ for pokker der skete det igen pinoy / pinay ,men det kunne jo være jeg var gift med en baglar ,og til de skarpe læsere nej bare rolig det er undersøgt :-) ,

Gustaf1
10-08-10, 12:00
Her er så del #2 i følgetonen...

Min kone er nu kommet hjem, situationen er i bero i Filippinerne og overraskelserne synes ingen ende at tage.

Det viser sig, at det sorte får i familien forsøgte sig med udlånsforretning men var ikke i stand til at kræve penge tilbage med renter. Til det formål forsøgte hun at pantsætte huset og da det første mortgage skulle betales tilbage (og da der selvsagt ikke var penge til det) blev huset pantsat en gang til. Det var kun med det formål at betale det første lån tilbage. Sindsygt! Med 5% i renter hver måned på det første mortgage og med næsten 20% i renter på det andet, kan man sikkert tænke sig at beløbet bare har vokset.

Det blev så opdaget, da pengeinddriverne kom forbi for at fortælle om deadlinen. Den deadline, min kone reagerede på og som min kone tog til Filippinerne for at reagere på.

Det viser sig også, at moderen har lånt flere penge. Det blev opdaget da en fuld mand kom forbi med en pistol og truede med at dræbe alle i familien. Den historie gør så også, at jeg ikke får særligt meget lyst til at komme forbi så længe de bor der. Heldigvis blev hele episoden optaget på en mobiltelefon/dikatfon, så det var bevis nok til at få anmeldt vedkommende.

Der er blevet udfærdiget en del dokumenter i Filippinerne via en meget god advokat, som vi har fået gennem reference. Inddriverne har fået deres penge tilbage, vi har fået huset tilbage. Flg dokumenter er blevet fremskaffet:

Compromise Agreement. Et dokument der sikrer hvem der har retten til en ejendom og et hus, og som sikrer hvem der har retten til at råde over ejendommen såfremt ejerne bortkommer.

Deed of Absolute Sale - et forseglet dokument der dokumenterer retmæssig ejer, dvs min kone.

Affidavit of Undertaking - et dokument hvori "det sorte får" erklærer sig skyldig i sine fejlagtige handlinger og har skrevet under på, at konsekvenser vil ske hvis det hænder igen. I dette tilfælde
fængselsstraf. Det må da være til at forstå.

Vi har alle dokumenterne med os, så de ikke kan nås af nogle på Filippinerne. Jeg vil råde alle til at gøre det samme i fremtiden.

Det er helt utroligt svært for mig at forstå hvordan nogen kan finde på at forsøge at lave en udlånsforretning uden nogen som helst baggrund for at gøre det, uden at nævne det og ved at forfalske en underskrift på pantpapirerne.

maxjolt
11-08-10, 09:33
Grådighed ville være mit bud, men godt at høre at tingene lader til at være faldet i hak :-)

Kurt
11-08-10, 11:33
Hej Gustaf,

Situationen er kort og godt at din svigermor ved hun har jer i baghånden.
Alle jeres nyerhvervede dokumenter betyder desværre nok ingenting.
Din kone vil sandsynligvis aldrig sende sin egen mor i fængsel.
Konen har stort set blot sikret sig ejerskabet af ejendommen.
Svigermor har nu set at i som forventet kommer til undsætning når det brænder på.
Det samme har div pengeudlånere, så hendes kreditværdighed er bedre end nogensinde.

Deed of Absolute Sale - et forseglet dokument der dokumenterer retmæssig ejer, dvs min kone.

Deed of Absolute Sale kan ikke sammenlignes med et dansk skøde.
Det er at sammenligne med en købsaftale.
Først skal der betales 7,5% Capital Gain Tax af købssummen.
Dette påhviler sælger, men han er nu ude af billedet og betaler sjældent.
Derfor påføres aftalen sjældent det faktiske beløb.
Derpå skaffes kvittering hos kommunen på at alle ejendomsskatter er betalt til dato.
(Glemmer man at betale disse forholdsvis små årlige afgifter i 10 år, kan ejendommen konfiskeres).
Med disse dokumenter samt en plantegning over ejendommen henvender man sig til BIR/skattevæsnet.
Disse udsteder så en Title på ejerskabet. Dette er et reelt skøde.


Det er helt utroligt svært for mig at forstå hvordan nogen kan finde på at forsøge at lave en udlånsforretning uden nogen som helst baggrund for at gøre det, uden at nævne det og ved at forfalske en underskrift på pantpapirerne.

Tjah, det sker jo også herhjemme. Svindlere findes overalt.

Gustaf, jeg skrev sidste gang, at jeg havde læst dine tidligere indlæg og brugte dette til at fremhæve det negative i din situation.
Men jeg kan også læse at du er en velmenende mand, som forsøger at skabe gode relationer til din svigerfamilie.
Desuden er det modigt at du fortæller ærligt om dine problemer.
Jeg håber du det hele vil flaske sig for dig og ønsker dig held og lykke fremover.

Gustaf1
11-08-10, 23:04
Til Kurt,

Kan ikke lade være med at sige, at jeg synes du lidt maler fanden på væggen. Jeg forstår godt din tankegang, men efter alt det besvær og vores håndsudrækning, så mener du at vi bare har givet djævlen en lillefinger ?

En ting er sikkert, vores handling er en håndsudrækning. Hvis det sker igen, så er jeg sikker i min beslutning.

Tak for din liste af dokumenter. Det rigtige deed er faktisk på vej.
Den du kalder Title.

Tak. Jeg synes helt sikkert også, jeg er en velmendende mand!

Samarjan
12-08-10, 09:34
Jeg må indrømme, at jeg var sprunget fra næsten fra starten, hvis jeg var blevet udsat for sådan en historie, men min frue var sprunget fra med det samme.
Min frue satte sin egen mor under administration, da hun og hendes daværende kæreste havde brugt pengene på den konto, jeg havde oprettet til brug i nødstilfælde (sygdom etc.), da vi boede i Grækenland fra 2004-2007.
Fruen gav hendes mor et ultimatum. Ud med kæresten lige nu var det første. Det andet var, at hendes mor ingen penge modtog i et helt år. Pengene blev sendt til fruens barndoms veninde som så købte mad etc. til familien.
Nu skal det selvfølgelig lige siges, at jeg gennem de sidste 20 år har set næsten alle mulige og umulige numre fra familie til kærester og faktisk også fra svigermekanikken.
Fruen har totalt skåret hånden af hendes fars familie, da de prøvede på at dykke snablen i pengekassen.
Der er ingen tolerance fra os, og det er alle helt klar over nu (efter flere år).
Vi hjælper lokalt, når der er et rigtigt behov, men vi giver aldrig en Filippiner penge i hånden.
Hvis f.eks en lokal har et barn der er blevet sygt og ikke har råd til behandling, kan de komme til os, hvorefter vi eller fruens familie vil transportere barnet til et sygehus til behandling. Hvis det viser sig, at barnet intet fejler, hvilket som regel vil være meget tydeligt, når de dukker op hos os, får de bare besked på, at hjælp ikke er nødvendig.
Der har ikke været nogen hos os og bede om kontanter i årevis, da alle ved, at vi aldrig ligger inde med større beløb samt aldrig giver penge ud.
Hjælp ja, penge absolut nej.
Jeg bekoster fruens brødre og hendes søsters uddannelser, men der er også en betingelse der. Hvis vi får besked på, at nogen af dem har forsømt igennem længere tid, får de besked på, at de kan blive jeepney drivers, hvis de ikke tager sig sammen.
Det lyder selvfølgelig som hårde vilkår, men det ville helt klart gå galt for dem og deres fremtid, hvis vi ikke prøvede at banke lidt ansvarsbevisthed ind i dem.

En regel er dog soleklar. Hvis et familiemedlem, der får støtte af mig eller fruen, forsøger på at pantsætte noget der tilhører os eller prøver at optage lån i noget af vores ejendom, så falder hammeren og al støtte til den person forsvinder permanent med det samme.
Der er ingen second chances. Efter hendes mors stunt for nogle år siden, har de alle fået lært den lektie en gang for alle.
De har alle øndret sig en hel del siden. Fruens mor er blevet fornuftig og økonomisk, og hendes søskende klarer sig godt med hensy til deres uddannelse.

Det er desværre nødvendigt at slå hårdt ned nogle gange, da den Filippinske kultur mange gange foregår after devisen "går den så går den".
Filippinere har et stort potentiale, sålænge de bare lærer lektien om personlig ansvar.

Kurt
13-08-10, 11:04
Hej Gustaf,

Intet af det i har gjort vil forhindre svigermor i at begå præcis de samme dumheder igen. I håbet om at i atter vil komme farende og redde situationen.
Mange lever kun for i dag og hvad der sker om fem timer/næste uge bekymrer man sig ikke om.

Men med alle jeres papirer på plads har i jo det valg, at nægte at betale hendes gæld. Det havde i jo også sidst.
Hun har ikke ret til at tage pant i jeres ejendom og pengeudlånerne kan således ikke overtage huset lovligt.
Men så risikerer svigerfamilien alverdens repressalier incl. sigtelse for underslæb og i værste fald vold og nedbrænding af huset.
Spørgsmålet er så om din kone vil udsætte dem og huset for det!
Eller om hun vil gøre jeres samliv til et helvede hvis du ikke redder dem igen.
Jeg tror du kan se hvad jeg mener.

Du har ikke fortjent at skulle træffe det valg igen, så jeg krydser fingre for dig.

Gustaf1
14-08-10, 12:06
Jeg er bange for, at du har ret Kurt. Det ser ikke ud som om at moderen nogensinde får det lært. Hvis hun alligevel forstår hvilken knibe, hun har sat andre og sig selv i, så tænker hun ikke længere end 5 timer frem.

Desværre bliver jeg (forhåbentlig vi) nødt til at holde på, at vi ikke yder
hjælp under samme betingelser i fremtiden. Sker det igen, må jeg sige, at det er ærgeligt.

De flytter hver til sit nu. Den øvrige del af svigerfamiliem (- mor) er i gang med at flygte fra stedet. Et sted, hvor de forhåbentlig ikke kan findes. Det er det, der sker nu.

Jyden
14-08-10, 12:51
Det er vel hele sagens kerne og problemet i en nøddeskal, når man er gift med en pinay. At man bliver enige om, hvorledes man skal hjælpe familien.

Jeg har set en del par, hvor der ikke er enighed om, hvorvidt der skal hjælpes og i hvilket omfang. Det er roden til knas i ægteskabet.

Personligt har jeg valgt den strategi, at konen selv finder ud, hvordan hendes familie virkelig er. Hvis jeg går og fortæller det til hende, kommer familien imellem os. Hvis hun selv finder ud, hvad vores hårdt tjente penge i virkligheden går til og hvor nemt familien har ved at tigge, så lærer hun selv realiteterne. Og det er bedste måde, tror jeg, især for sådanne stolte kvinder. Det er lidt som den nye film, Inception, hvis nogen har set den? Det gælder om at plante idéen, så hun tror hun selv har fået den.

Vil du tage maden ud af vores barns mund og sende til dovenhovederne i Filippinerne?

Konen er alleredet begyndt at brokke sig lidt over, at familien ingen tålmodighed har. Det glæder mig, at hun er kommet til den erkendelse. Tag ikke fejl, jeg har ingen intentioner om at splitte min kone fra sin familie. Det ville jeg heller ikke selv bryde mig mig om.

Men, helvede skal fryse til is, før jeg synes det er ok, at sunde raske mennesker blot sidder på deres røv og modtager. Det er virkelig udtryk for et dårlig menneskesyn, mere end det er ganske unaturligt og totalt forkert.