Se fuld version : Et lidt besyndeligt problem...
Hej med jer.
Jeg vil egentlig godt dele en lidt privat oplevelse fra Filippinerne. I sandhed en rigtig historie fra det virkelige liv på Filippinerne. Den bliver nok lidt lang, men det burde I vide nu :-) Kommentarer er meget velkomne. Den er ikke skrevet for at 'flæbe' eller hvor er det synd. Jeg vil blot prøve at fortælle om lidt dagligdag for mange Filippinere.
Jeg har jo min kæreste, som jeg elsker meget højt, på Filippinerne. Udover at det er lidt af en pest at bo 10-15.000 kilometer fra hinanden, så går det rigtig fint. Vi taler sammen et par gange om ugen og mailer og SMS'er. Det er helt ok og så kommer svigermor jo ikke rendende i tide og utide :-)
Min kæreste stammer fra Cebu et godt stykke ude på landet. Jeg besøgte familien i november og det var en stor oplevelse. Meget stolte og ekstremt søde mennesker, men boligforholdene var for at være meget diplomatisk rystende. Jordgulv. Intet inventar. Ingen toilet, ingen vand ingen elektrisitet. Lang historie kort. Søsteren var med sin mand kort forinden flyttet til Manila, da han fik et 'godt' job og min kæreste fulgte så med sammen med deres mor noget senere.
Så taler jeg med hende for to uger siden og hun var helt oppe og ringe af glæde. Hun er normalt en meget glad pige og meget glad når jeg ringer, men denne dag var ud over det sædvanlige. Til slut i samtalen siger hun lidt tilfældigt : ' Åhh, jeg har glemt at fortælle dig at jeg har fået et job' !
Bliver lige nødt til at indskyde at jeg har 'understøttet' hende med 1000 kr om måneden i en god del tid og det har været en god ting for os begge. Jeg har et fornuftigt job uden at det imponere, men også meget lave faste udgifter. Ingen bil osv. Jeg har ingen problemer med at undvære 1000 kr og ellers kunne jeg jo ryge lidt færre smøger. God ide iøvrigt :-)
Min søde kæreste havde altså fået et job. Det er i en hardware store. Tror man skal forestille sig et lidt grovere byggemarked. Vi taler cement, armeringsjern osv. osv. Nu var hun ansat som 'sales girl' og det kan dække over lidt af hvert, men er ofte en kassedame. I hendes tilfælde var det skam både kasse funktion, lager og transport. Hun tumler faktisk med cement og alskens sager af den slags. Hun er en tæt og stærk pige med mange kræfter og hun mosler bare på. Her er fakta. Hun arbejder 6 dage om ugen i tolv timer pr. dag. Den daglige hyre er 185 php (ca 20 kr). Sin mad må hun selv medbringe. Pauser får hun når der er tid. Alt i alt et 'lortejob'. Undskyld mit franske :-)
Her er så dilemmaet :
Hun er pavestolt og glad for at have fået dette job. Det er ikke nemt at få et job i Manila og der er rigtig mange om buddet. Jeg er iøvrigt også meget stolt af hende, for at få jobbet og hendes attitude overfor at gøre en kæmpe indsats. Hun er en rigtig fighter. Jeg vil godt understrege at jeg ikke har presset hende for at tage et job. Det har aldrig været nævnt, men jeg er på sin vis glad for det, da jeg mener at passivt underhold ikke føre nogen steder hen.
Mit problem er heller ikke så meget den lange arbejdsdag eller den lave løn, selvom jeg ærligt og redeligt er en god del indigneret over at man byder mennesker disse forhold. Jeg er derimod meget bange for at hun skulle komme til skade på arbejdet. Jeg tror ikke arbejdsmiljø og sikkerheds organisation er 'buzz words' på Filippinerne. Det bekymrer mig og da min kæreste som sagt bare mosler på, var det da også lykkedes at få to mindre skader på en finger og en tå på en uge !
Nu strammer garnet lidt.
Udover at have et fornuftigt job, stadig uden at imponere, har jeg stort set også adgang til at tage alt det overarbejde jeg kan klare og det er til dobbelt løn. (Lørdage og søndage). Jeg ved godt at nogen ikke har den mulighed, men jeg tror mange har. Det er måske også ligemeget.
Jeg regnede lidt på det. Hvis jeg arbejder 3-4 lørdage eller søndage 12 timer pr. dag, så kan jeg tjene det samme som min kæreste kan gøre på et år og det er efter skat og hun må knokle 6 dage om ugen, 12 timer om dagen.
Ethvert ret-tænkende menneske ville jo sige drop det job hellere idag end imorgen og lad mig tjene de ekstra penge. Nu er der bare det ved det at hun er så pokkers stolt af det job.
Hvad ville du gøre ?
Jeg burde nok lade min beslutning hænge lidt i luften, men jeg har valgt at holde min kaje lukket indtil Juni hvor vi mødes igen ;-) Det skal forståes derhen at hun arbejder indtil da og så finder vi forhåbentlig en bedre løsning.
Hun er bestemt ikke tabt bag en vogn og har faktisk en high-school eksamen, så vi skal nok finde på noget :-)
Tro mig. Min hjerne arbejder på overtryk for at finde på en bedre løsning. Bare lidt færre arbejdsdage og lidt bedre løn, men det er svært at hitte på noget så langt væk fra.
Hvis du har en ide, så er jeg mere end taknemmelig :-)
Jeg håber ikke du opfatter alt dette som 'flæbende'. Det er det nemlig ikke ment som og jeg fortsætter selvfølgelig med mit månedlige 'underhold' til kæresten. Siger dog en del om hendes vilje og offer, for at gøre dagligdagen en smule bedre.
Kommentarer er som altid meget velkomne. Gode og dårlige. Tak for din tid, hvis du nåede hertil :-)
Bedste hilsner
Niels
Hej Niels
Det kan jo ikke overraske dig at der kommer en kommentar fra mig - ikke fordi jeg syes jeg skylder, det ved jeg godt jeg gør:-) Men mere fordi jeg sagtens kan se dilemmaet.
Uden at dette skal udvikle sig til at blive en bedre brevkasse, så kaster jeg lige en tanke.
Din situation bliver kompleks fra den dag hvor du vælger (bliver ramt eller hvad man nu kan kalde det) at forelske dig i en pige fra en anden kultur.
Jeg kan ikke forestille mig de udfordringer og dilemmaer det stiller en i - det er du nok bedre bekendt med, jeg har jo valgt den "nemme" løsning" - en jyde:-)
Jeg tror at du bliver nødt til at begrave dit omsorgsfulde hjerte et stykke tid, også selvom det er svært. Men din kære pige har taget et valg og hun er skide stolt af det - og det har hun vel også god grund til at være. Hun har jo ben i næsen - det er vel derfor du holder så meget af hende. Bak hende op og fortræng dine bekymringer.
At konfrontere hende med dine bekymringer uden at stå face to face tror jeg i hvert fald ikke er hensigtsmæssigt, sådan en snak dur bare ikke med sms, voicemail eller andet.
Ved ikke om du kan bruge det til noget, men du bad om en kommentar. Mere uddybende får du den ikke - og dette for at undgå brevkassetonen.
Til sidst en enkelt kommentar, sådan os to imellem.
Gift dig med pigen til sommer, jeg er jo på Filippinerne til sommer og kommer gerne forbi til bryllup:-) Og i øvrigt hvis du dropper smøgerne så er der jo råd til en ordentlig fest!
Graffe
Hej Niels.
Interessant problemstilling.
Det hele handler vel om at behandle din kæreste med respekt og lade hende bevare sin værdighed, som du præcis er inde på.
Hun skal have lov til at være stolt af sit arbejde. Tænk om du forklarede hende, hvor hurtigt du ville kunne tjene det samme beløb.
Det ville da være synd.
Hmmmmm
Bryllup?
Jeg er på Filippinerne ca 5 uger fra sidst i Juni.
Jeg kommer da også gerne forbi. :-)
Jeg har iøvrigt besøgt 43 lande ud over hele kloden, men jeg tror nok jeg falder til ro på Filippinerne.
Hej Niels
Tak for historien fra det virkelige liv, der jo minder meget om det jeg selv har oplevet og vel stadig møder med mellemrum.
Jeg er vel ikke den rette til at vejlede, da jeg jo vil se situationen gennem mine ”filtre” af dansk kultur og levevis. Og det selvom jeg har været på Filippinerne mere end 10 gange. Derfor har jeg drøftet din historie med min kone (som lig din kæreste også er fra Cebu), da jeg så kan høre hendes holdning til dit dilemma. Det giver så mig en mulighed for at lære endnu en lille flig af filippinsk kultur og liv. Jeg vil her prøve at gengive nogen af hendes tanker og holdninger (hun behersker endnu ikke dansk så meget, at hun kan deltage her).
Min kone mener, at din kærestes meget store begejstring først og fremmest skyldes det faktum, at det generelt er meget svært, at få job derude. Der er mange om budet og ofte skal man have de rette forbindelser eller kontakter for at finde job. Så det i sig selv er en succes for din kæreste og derfra hvor hun kommer fra (ude på landet) er der slet ikke ret mange jobs at få. Din beskrivelse af deres levestandard og beboelse vidner om, at de sikkert ikke har haft det alt for let i familien. Mange Filippinere søger til Manila i håbet om at finde succes i form af job der eller mulighed for at komme videre ud i verdenen. Måske det også er det der driver hendes søster, mand og hende selv.
Som du beskriver det, så er min kone enig med dig i, at det lyder som værende ”et lortejob”. Hun ville kun tage et sådant job i nød. Hertil syntes hun også, at lønnen er meget lav. Hun siger at daglønnen i Manila burde være på mellem 250 og 300 pesos. Ja, set med dine og mine øjne ændre det jo ikke meget, men målt på den løn din kone får, så er det dog noget mere.
Baggrunden for din kærestes beslutning om, at skaffe sig et job kan være tvunget af situationen. Mest sandsynlig, så er din kæreste den, der forsørger familien. Husk på, at det er normalt på Filippinerne, at familien støtter hinanden med det de kan. Det skal du i øvrigt også være indstillet på når I en gang får etableret et liv sammen. Og min kone siger, at det at hun finder et job kan være et udtryk for, at de har meget svært ved, at få det til at hænge sammen for de penge de har, herunder de 1000,- kr. du sender hver måned (som i øvrigt bliver forringet mere og mere pt. pga. kurserne). Og du nævner det selv flere gange. Din kæreste er meget stolt. Ja generelt så er det et meget stolt folkefærd. Så selvom du spørger hende ind til det, så er det ikke sikkert hun svarer dig ærligt. Hun kan være bange for, at lægge dig til unødig last. Ja, oftest når man spørger om deres behov, herunder f.eks. hvor meget de har brug for, så er svaret meget ofte ”it’s up to you”. (Min kone er endelig ved at lære, at blive mere konkret, men er det langt fra altid endnu).
De 1000,- kr. ville være nok til din kæreste alene, men det er jo ikke situationen. (Du får en stor skøn familie med i pakken). Så konkret foreslår min kone, at du hæver bidraget til mellem 1500 og 1800 kr. om måneden. Du har jo muligheden for overarbejde :o), ikke? Jeg ved godt at nogen danskere (også bland dem som er gift med en filippiner) har den holdning, at man ikke skal tage ansvaret for hele familien. Det er vel også delvis rigtig, men man skal stadig forholde sig til deres kultur. Jeg hjælper gerne familien derude, hvis vi overhovedet kan. Men omvendt så ved de også, at jeg forventer, at de hjælper sig selv så meget som muligt og rimeligt er. Man skal jo ikke ende op i en situation, hvor familien blot sidder passiv hen og modtager og bruger den støtte der får. Sådanne familier findes også. Men det er ikke mit indtryk, at din kærestes familie hører til dem.
Og hen af vejen som I forhåbentlig finder ud af, at I skal giftes – hvis planerne ikke allerede er lagt – og I dermed satser på hinanden, så skal beløbet nok højere op. Det bør du forvente.
Jeg håber du kan bruge bidraget, som jo (delvis) kommer fra en filippiner.
I øvrigt. Min kone er nysgerrig. Kan du ikke oplyse, hvorfra på Cebu din kæreste præcis kommer. Det vil hun gerne vide. Og har du lyst til, at din kæreste skal have én at tale med som har været det hele igennem selv inklusiv den nervøsitet at skulle rejse til et fremmed land, så skal du være velkommen til at give hende vores e-mail eller du kan anmode om, at få min kones direkte e-mail adresse. Måske de vil have gavn af hinanden.
Vi glæder os over at høre og fornemme din store kærlighed til din kæreste. Hun lyder også som værende en dejlig kvinde.
Bedste ønsker
Riza & Jens
Jeg kommer selve fra Filippinerne og kender mange fra cebu der rejser til Manila for at finde et 'bedre' job (jeg bor 1 time fra Manila). Men selvom man har en bachelor uddannnelse, er det ikke sikkert at man kan finde et job der betaler. Så jeg kan godt forstå at din kæreste er meget tilfreds med sig selv.
Du skal bare være glad for hende. Jeg er overrasket at du støtter hende med et tusinde og det er allerede mange penge om måneden. Hun kan vælge bare at sidde derhjemme og vente for de penge du sende hende..ikk? Men hun vil gerne tjene selve...det er en god ting.
Du kan ikke sammenligne arbejdesforhold her i Dk og på Filippinerne. It is how it works there...såden er det bare. Men det er foståeligt at du er bekymret over for hende men enten tager du den stolhed hun får fra sit job eller håber bare at hun finder et eller andet snart.
Det er vigtigt for os filippiner at tjene vores egen penge. For 5 år siden da jeg kom til Dk., var det hårdt at acceptere at alt de ting jeg køber er fra min mands egen lomme. Så det var meget vigtigt for mig at tjene mine egene penge og bruge dem til det jeg vil fordi jeg har selve tjent de penge.
Jeg synes det er en dårlig ide at give hende bare de penge og hvad skal hun så gøre i sit liv? Du skal være forsigtig du ikke ende med at forsørge hele familien...
Bare et forslag...støt hende så hun kan tage lidt mere uddannelse. Jeg tænker måske som jordemor? Det tager to år på Filippinerne og der er folkeskoler for det så hun kan bruge den hvis hun skal bo her i Dk. Hendes 'high school diploma' er ikke nok her, jeg har selv en bachelor og har fundet ud af at det gælder ikke her i Dk :-(
(hvorfor jordemoruddannelse? det bliver nemmere for hende at finde et job med social og sundhed at gøre her i Dk)
Hope it makes sense :-)
loida
Hejsa det er nogle gode svar der kommer her, men jeg har nu i 1 1/2 år kendt en pige i manila og også været på besøg hos hende og er også begyndt at sende beløb til hende, selvom hun siger at hun tjener godt lidt over gennemsnittet, er der nogle gange at hun gerne vil have mig til at sende flere, ved ikke om jeg skal gøre det, hun er skolelærer på en privat skole. Hvad tjener de sådan et sted er der nogle som kan oplyse mig det.
Vi har snakket om at gifte os senere på året. I har skrevet at familie sammenholdet er stort på filippinerne, men hun siger til mig at hun ingen hjælp får fra dem, så jeg er lidt i tvivl.
Er der nogle der har et godt kendskab til familelivet på filippinerne.
I er velkommen til at sende mig mail.
Hilsen
palle
Hej Palle
Jeg kan ikke hjælpe dig med et svar omkring lønninger i din kærestes situation. Lønningerne er meget forskellige i forhold til job, område på Filippinerne m.m. Jeg kender Filippinere, der tjener 4000 pesos om måneden og har også sammen med min kone talt med piger på et resort på Bantayan, som kun tjente omkring 2000 pesos om måneden med lange arbejdsdage 6 dage i ugen. Lønninger vi finder helt urimelige. Men en skolelære i Manila, hmmm???
Jeg vil forsøge, at beskrive mine tanker om familielivet på Filippinerne, selvom det vel ikke er muligt, at sætte et bestemt ”stempel” på deres kultur. Filippinerne er jo ligeså forskellige som vi danskere er forskellige bl.a. i forhold, hvorfra i landet kommer man og så de almindelige individuelle personlige karakter. Så man kan sige, at mine tanker og indstillinger om det filippinske familieliv er præget af mine erfaringer og personlige holdninger og dermed jo også sætter mig selv lidt i bås…… Kort sagt: Det er ikke eneste sandhed eller version.
På Filippinerne er forholdene væsentlig anderledes end her hjemme som du jo selv har set. I en gennemsnits filippinsk familie er der nogle flere hoveder at tælle end en gennemsnits dansk familie. Det kan skyldes flere årsager. Her blot nogen af årsagerne: Det er vel generelt et problem i fattige lande, at der er en stor befolkningstilvækst. Mange beskytter sig ikke mod at få børn. Det kan skyldes manglende viden men også at den katolske tro ikke bifalder beskyttelse. Og så har mange fattige jo også det håb, at nogen vil tage sig af dem i alderdommen. Og da man ikke har de services som vi har her i landet, så er det ofte forventningen, at børnene tager sig af én. Derfor kan nogen se børnene som en garanti mod tryghed og mad på bordet senere i livet. Ja, faktisk er det jo ikke sikkert den enkelte gør sig de store tanker herom, men det ligger i deres samfundskultur, at sådan er det.
I min familie og i mange af de dansk-filippinske pars familier, som vi kender, der er der ingen tvivl om, at man hjælper hinanden på tværs i familien. Ofte så lever familierne på Filippinerne sammen på tværs af generationer. Ja, mange gange så bliver søskende og forældre i samme hus også når de selv får mand/kone og børn. På den måde kan de bedre hjælpe hinanden og mange har ikke råd til at have bolig alene. F.eks. så kan de yngre mennesker jo arbejde, hvor de ældre passer de små børn og andre forpligtigelser hjemme, så som at passe dyr, huslige gerninger osv.
Der er naturligvis mange forskellige familieforhold. Nogen velfungerende, nogen fungere med mindre problemer, nogen familier gå i stykker, nogen skændes, nogen har problemer af forskellig karakter at slås med osv. – det er ikke anderledes end herhjemme. Sådan er mennesker vel blot.
Set med mine øjne er det naturligt, at man hjælper sin familie derude. Det kan være i forhold til, at være med til at hæve levestandarden, omkostninger til uddannelse for de unge, omkostninger til sygdom osv. osv.. Men som Loida siger, så er det jo ikke meningen man skal forsørge hele familien. Vi hjælper hvis vi kan og min kone vurdere nødvendigheden. Familien ved også godt, at jeg stiller krav om, at de hjælper sig selv (det sørger konen for, at de ved). Dvs. at jeg forventer, at de forsøger at finde og fastholde arbejde eller evt. starte en lille forretning. Jeg vil ikke sende mine hårdt optjente penge til nogen, hvis de ikke selv gør noget for sig selv - bortset fra, hvis de har en alder, sygdom m.m. der gør det umuligt at arbejde. Men til tider så syntes jeg det er svært. Som Niels øverst i tråden påpeger, så er nogen jobs meget hårde og nedslidende med mange timer om dagen. Selvom det er sådan, at det er derude, så er det naturligvis trist, at nogen skal være udsat for en sådan belastning.
I øvrigt et meget konkret eksempel på forskellen. Da jeg havde mødt min kone i Manila, hvor jeg var ude på en arbejdsopgave, så mødtes vi efterfølgende to gange derude. Den ene hvor jeg igen var på opgave og den anden, hvor jeg tog ferie derude sammen med hende. Så talte vi jo meget om Danmark. Hun havde mange spørgsmål. Nogen af de ting hun havde svært ved at forstå var bl.a. hvordan jeg kunne leve alene i Danmark og langt væk fra min familie. ”Hvad nu vis jeg var syg, hvem tog sig så af mig?” spurgte hun om. Det var uforståeligt for hende. Ligeledes det faktum, at mine forældre, der er skilt, at de i dag lever alene som ældre mennesker. ”Jamen, hvem søren tager sig så af dem???” – mange ting hun undrede sig over, som er gået hen og blevet helt almindeligt i dagens Danmark. Ja, når man bliver mødt med sådanne holdninger, så kan man ikke lade være med, at tænke over udviklingen (læs ”konsekvensen) i den industrialiserede pengestyrede verden, vel.
Og det at være i en stor lejlighed alene er ikke noget min kone bryder sig om. Hun er vant til at have mennesker omkring sig. Så er jeg ikke hjemme, så sover hun inde hos sønnen. Er både sønnen og jeg væk, ja så finder hun helst en veninde at sove hos. Der er naturligvis filippinere, der ikke har det på samme måde, men mange har. Så tænk i øvrig over det, når de en gang kommer op, at de ikke kommer til at føle sig alene. Men de vil nu forholdsvis hurtig kunne opbygge et meget stort netværk.
Og mit forslag til dig i forhold til det med pengene. Så må du kende din kæreste efterhånden og du må have opbygget en fornemmelse om, hvordan hun er, bl.a. i forhold til penge, ærlighed m.m., ligesom du måske har en fornemmelse af hendes situation efter du har været på besøg derude. Så du må følge en blanding af hjertet, fornuften og det du har råd til. Det er jo sandsynligvis rigtig, at hendes familie ikke kan hjælpe. Måske der er kurer på tråden eller de har blot ikke råd (det beskriver du ikke) og har de ikke gode jobs eller familiemedlemmer, der er i udlandet, så er der sikkert ikke meget at gøre med.
Jeg selv startede meget forsigtig op med penge støtte efter at have mødt min kone. I starten sendte jeg penge et par gange på anmodning, da hun havde meget brug herfor. Efterhånden som jeg var mere og mere bekræftet i vores følelser for hinanden, så trappede jeg det op til mere regulær ydelse. Og da vi havde besluttet os til at gifte os, så stoppede hun med hendes arbejde og flyttede tilbage til familien for at forberede bryllup m.m. samt efterfølgende papirgangen for at komme til Danmark. I den periode sendte jeg, hvad hun havde brug for og hvad jeg kunne undvære, så jeg stadig kunne skrabe penge sammen til bryllup, rejseudgifter og alt hvad der nu hører sig med. Pengene hun fik, var over det niveau som hun selv havde brug for, men ikke prangende store. ”Problemet” var bl.a., at når hun boede hos familien, så havde hun jo flere penge end dem og så hjalp hun jo naturligvis med i husholdningsudgifterne. Og opstår der pludselig noget uforudset, som f.eks. sygdom eller andre problemer hos familien, så hjælper de jo til med det de har. Og så mangler de pludselig penge igen. Man skal dog håbe, at man så har fundet en pige, der ikke opfinder situationer for at få penge. De findes også. Men igen her kommer intuitionen så ind. Man skal være rimelig men ikke naiv. Der findes piger derude som udnytter udlændinge, men der findes også rigtig mange søde piger som man kan stole på. (nogen piger møder også udlændinge med slette hensigter, desværre).
Jeg må lære at være mere kort i mine indlæg :-) - håber ikke at det generer nogen. Og håber at skriveriet er med til at give nogen vinkler på forholdet filippiner-dansker.
Hilsen
Jens
Hej Niels
Først en stor tak for dit indlæg her rart at der er nogle som kan give mig en stor hjælp, jeg har fået at vide at hun tjener ganske godt, hun siger hun kan tjene op til 10000-12000 php, derfor undre det mig lidt at hun har så mange problemer og har spurgt om jeg kunne hjælpe, hun var meget ked af at spørge mig, men det har du jo været inde på.
Selvfølgelig skal man stole på hinanden, men jeg kan jo også læse mellem linierne hvis du forstår hvad jeg mener.
Jeg har mødt noget af familien både hendes børn og hendes mor, de har begge et stort hus, og ser ud til at være en rig familie, de har næsten alle de ting som dansker har, der for undrer jeg mig lidt, men skal jo stole på hende, vi har jo snakket om at gifte os her senere på året, jeg har sendt visum papir til hende for hun har snakket noget om at komme og besøge her i danmark, måske har hun lagt noget til side af de penge jeg har sendt til hende, det har været op til 1000 kr pr måned, og det kan hun jo leve godt for, kan jeg se ud fra dit svar, da jeg var der ovre lod jeg hende om at vare på de penge jeg havde med ville give hende tillid, måske var det forkert af mig?
Hun vil gerne til danmark når vi er blevet gift og vil derfor inden hun kommer hertil finde nogle hun kan støtte sig op af, sådan at hun ikke bliver helt alene som du skriver i dit indlæg.
Hilsen
Palle
Hej Palle
Først skal jeg lige sige, at de lønninger jeg nævnte som nogen tjener. Så har de absolut ikke meget at gøre med, det er i mine øjne under grænsen for at kunne opretholde et værdig liv.
Men din pige hun tjener dog fornuftig, men ha' med i din betragtning, at Manila er en meget dyr by at leve i. Og lever hun alene og selv skal stå for husleje mm. så er det måske ikke så meget. De der tjener mindre, må finde meget billige måder at bo på. (det er sikkert, at Niels's pige aldrig med sin løn ville kunne betale noget at bo i selv) Og så er hun måske vant til at bruge flere penge, hvis hun kommer fra en bedrestillet familie - en vane som kan være svært at ændre. Overvej situationen og med det hun har samlet, er hun ikke blandt de værst stillede. Så du kan vælge at sige, at du ikke kan og vil sende mere. Og så ellers tage situationen derfra.
Du burde måske finde ud af om hun lægger penge til side for at flyve til Danmark. Er det tilfældet er det flot. Ellers må du jo sørge for at have pengene. De fleste kommer til at betale det ved siden af.
Hun får hurtig kontakt til nogen i Danmark - ellers må hun gerne skrive til vores mail.
Hilsen
Jens
Jeg tror, at de fleste filipinas sender ca. Dkr. 700,- pr. måned hjem til Filipinerne. Derudover køber de brugte tøj og div. praktiske ting og sender i store papkasser til et shippingfirma i Jylland. Der bliver de forskellige pakker lagt i en container og det hele bliver sendt samlet til Filipinerne. Et system som jeg har hørt virker udmærket. Mange af dem sender også penge til et bestemt brug som kan være f.eks. ny Petromax lampe e. lign. familien har brug for. Jeg synes at førnævnte kr. 1.800 Dkr. lyder temmelig høj. Husk at købeværdien er ca. 8 måske 9 gange så meget. Prøv også tænke på hvad der sker hvis du pludslige er væk. Familien har vænnet sig til at leve sorgløs tilværelse med en check fra Danmark hver måned. Jeg vil foreslår, at du støtter et bestemt formål i familien. Det kan være f. eks. et familiemedlems skolegang e.lign. Her kan du måske gøre stor gavn. Og kan sende flere penge. Jeg vil ikke sige, at det er forkert at sende mange penge, men det skal være med måde og fornuft.
Her vil jeg kommer med en lille komisk sand historie fra ca. 25 år siden. Hos Mærsk Line i København undrede man sig over at en bestemt dame i Manila modtog hver måned såkaldt trækseddel ( fast pengebeløb) fra 2 forskellige sømand fra 2 forskellige skibe. Kontordamen i København var overbevist at der var sket fejl og kontaktede de 2 sømand. Det viste sig at pigen i Manila havde lovet sin kærlighed til 2 sømænd. Når den ene sømand hold sin ferie i Manila var den anden på skibet. Sømændene sendte trofast pengebeløb hver måned uden at vide noget om hinandens eksistens...
Hej Jens
Takker for dit svar som dejligt at få, men jeg kom til at lave en fejl vedr dit navn kom til at skrive niels pinligt, kan oplyse at jeg har haft en lang snak med hende her i dag, og vi er blevet enige om at hun hellere venter på at jeg kommer til manila, så kan vi jo få lagt nogle flere penge til side, jo hun har meget at betale til. Er der ikke en forening her i danmark, hvis ikke er det så ikke på tide at få startet en, alle andre udlændinge har en, bare et forslag?
Jeg vil gøre brug af din mail senere når hun er kommet til danmark, hun har sagt til mig om jeg ikke kunne finde kontakter her igennem, jeg har fundet ud af at der er flere her hvor jeg bor, men kontakter kan man ikke få nok af.
hilsen
palle
Hej ”Captain”
De fleste sender det de kan undvære og da mange har jobs som fabriksarbejder, rengøringsassistent m.m. til lavere lønninger så bliver niveauet derefter. Men du har ret det går nok fra det beløb du skitsere og så op. Sådan er det i vores kreds af bekendte. Og jo, så sender de jo de her kasser med ting i. I starten var jeg selv lidt i mod, da man jo ofte kan købe tingene billigere dernede end det de køber her i DK på tilbud og så skal betale ca. 8 – 900 kr. for at sende. Men omvendt, så alle kan jo lide at få ting. Og som du nævner støtter de, hvis de kan med økonomien til større ting. Det kan være til forbedringer på hus osv. Og mange sparer i øvrigt også op til at købe grund og bygge hus dernede, dels til sig selv og manden når de kommer ned men også til familien.
Jeg er altså ikke helt enig i at købeværdien er så mange gange større og at man blot kan sammenligne på den måde. Med nogen ting har du ret, men absolut ikke med andre. I øvrigt når man har fundet sig en pige og fået bekræftet sine gensidige følelser, så vil mange jo gerne gøre livet lidt nemmer for hende, ligesom man sætter pris på, at kunne sende SMS sammen hver dag osv.. Blot det kan hurtig sluge nogle telekort og dermed koste 1000-1500 pesos om måneden. Men ellers er vi jo helt enige om det med fornuften og med måde, hvilket jeg jo har nævnt flere gange. I de to omtalte situationer her på tråden ville jeg i sær i Niels’ tilfælde overveje om lidt mere kunne hjælpe.
Og historien du beskriver, den har jeg hørt før (og lidt sjov er den jo) og jeg kan godt finde nogen flere frem, også om folk jeg selv kender i nyere tid. Jeg kender også kaptajner og andre søfolk, der er kommet hjem til en tømt bankkonto og en tom bolig. Der var danske kvinder bag. Der er jo altid en farer for at blive snydt, hvilket jeg også tidligere har givet udtryk for. Men det er stadig min holdning, at langt de fleste er ærlige mennesker. Jeg har aldrig haft grund til ikke at kunne stole på mine tidligere kærester (danske) samt min nu filippinske kone. Måske jeg har været heldig eller har en nogenlunde god intuition.
Jens
Hej Palle
Det er som ok, det med navne forvirringen.
Glæder mig at høre, at I har drøftet det. Det er nemmere at tale sammen, selvom filippinerne ikke altid siger ligeud, hvad de har på hjertet. Og det med pengene, de har så svært ved at forstå og at sætte sig ind i vores økonomi. Når vi er dernede så smider vi jo om os med penge, oplever de – og tror dermed vi er meget velhavende. Og det skyldes jo den forskel som nævnt herover i købekraft. Jeg husker at når jeg spurgte Riza om, hvor meget hun skulle bruge, så var svaret altid ”It’s up to you”. Når jeg så følte mig presset og forklarede hende, at jeg ikke kunne eller ville sende mere end hun havde brug for, så var svaret stadig ”it’s up to you”. Og så er man godt nok overladt til sine egne følelser…. Men efter at hun havde været i Danmark (inden vi blev gift) så forstod hun meget bedre situationen og kendte nu levestandard og omkostninger i Danmark. Så var det nemmere at være konkret med hende.
Jeg kender ikke til nogen forening. Vi bor i Vestjylland, men kender nogen en del steder rundt landet. Men filippinerne er gode til at finde sammen og får meget hurtig kontakt med andre via dem de møder. De er meget bedre til at være sociale end os danskere, men det er jo nok pga. det vi har talt om med kulturforskellen og familiemønster. En forening er måske ikke så tosset, men der skal være nogen drivkræfter. Jeg personligt har ikke så meget tid, men hjælper gerne med det jeg kan.
I skriver bare når I har tid og lyst. Hvor I landet bor du Palle?
Hilsen
Jens
Hej Palle og Jens,
Mig bekendt er der ikke nogen landsdækkende forening. Den Katolske Kirke har noget gørende a´la forening for Filipinas. Mange piger mødes i den Katolske Kirke og de holder Prayer Meetings hos hinanden. Jeg vil foreslår, at være lidt forsigtig i begyndelsen med hvem man omgås. Det har jeg hørt fra flere bekendte. Intet er så dejligt som sladder hos filipinas. Og de kan lave de mest utrolige historier af ingenting. Jeg har virkelig moret mig mange gange over deres sladder og historier. Og det gælder ikke kun filipinas men også filipinske mænd. Men filipinske folk er nogle dejlige mennesker. Varme og venlige. 1ST CLASS PEOPLE. For resten i Jylland er der en Filipinsk Forening. De holder sammenkomster og julefrokoster. Sidste gang var det i Varde Kaserne. På Fyn er der også en forening for mænd der er gift med Filipinas. Har tit undret mig hvorfor... Går de og beklæger sig for hinanden eller hvad.. På nettet er der mabuhay.dk hvor du kan få mere information om forskellige ting...
Kære alle
Først af alt tusind tak for de flotte svar og jeg er faktisk rørt over alt den tankekraft og tid, der er blevet brugt på denne 'sag' og jeg er imponeret og de flotte og indsigtsfulde svar. Tråden har jo spredt sig lidt, men det er rart at flere end jeg kan gøre brug af de gode råd og tanker.
Jeg vil også godt rette en speciel tak til Jens og Riza for at have taget 'sagen' op ved middagsbordet og de flotte indlæg og ikke mindst 'gæstfrihed'.
Der synes at være bred enighed om at jeg skal holde min bøtte og blot glæde mig over kærestens job. Det var jo også den oprindelige beslutning, så det er jo fint nok og det skal jeg nok gøre og fastholde. Indrømmet jeg talte med kæresten i onsdags efter arbejdet og hun var fuldstændig smadret af træthed. Hun kæmpede en heroisk kamp for at lyde glad og optimistisk, men hun var bare totalt færdig. Så bløder mit hjerte sgu' og jeg må tage mig voldsomt sammen for at fastholde beslutningen.
Det at sende penge er og bliver en lidt kontroversiel sag og mange er blevet snydt over årene. Jeg kan såmænd også et par artige historier i det departement. Vi kan se nogle af opfattelserne i denne 'lille' tråd. Loida siger vel nærmest lige ud, lad være med at sende penge. Jeg hælder nu mere til Jens og Riza's opfattelse. Jeg synes det er naturligt at man hjælper lidt når man nu er blevet enige om at det skal være os to. Jeg er også meget enig i at det skal være noget for noget. Jeg oplevede f.eks en fætter til min kæreste, der havde en kone der arbejdede som 'maid' i den tyrkiske del af Cypern og sendte penge hjem, direkte sige at han gad ikke arbejde. Deres søn og svigerdatter ditto. Fætteren var vel knap 40 år. Dem gider jeg ikke løfte en finger for. De er gud ske lov blevet på Cebu. Jeg må iøvrigt korrigere mig selv lidt. Jeg sender 10.000 peso om måneden og det er jo en bønne mere end 1000 kr og jeg sender også lidt ekstra hvis jeg har tjent ekstra. Synes dog også at 1800 er lidt i overkanten som fast overførsel, men rådet er helt fint. Jeg kender ikke deres budgetter, men jeg tror måske ikke så meget det er pengenød at hun tog det arbejde. Hun bor sammen med en søster og en svorger samt moderen. Svorgeren har et bedre job en kæresten, jeg ved dog ikke hvad han tjener. Jeg ved heller ikke hvad de betaler i husleje. Jeg har set nogle billeder og der er nok ikke mange af os der ville bo der, men der var dog lysår bedre end det i Cebu. Men med mit tilskud burde det vel nok løbe rundt ?
Så nævner Jens noget jeg ikke har tænkt på, men som kunne passe meget vel i mit tilfælde. Nemlig kurrer på tråden internt i familien. Da jeg var på besøg undrede det mig at onklen og tanten havde en farm hvor der blev dyrket majs og ris. Jeg er ikke landbrugskyndig, men det så faktisk ret stort ud. Derudover boede de i et ret flot hus og jeg mener ret flot, hvor kæresten og hendes mor med et par andre slægtninge boede i det før beskrevne skur. Tror du er inde på noget rigtig. Også lidt mærkeligt at de pludselig drog til Manila og vel og mærke kun kærestens ben af familen. Ret spændende betragtning.
Så er der den med bryluppet. Jeg må i første omgang sige desværre, men I skulle da være så hjertens velkomne. Det er også en lidt speget sag. Vi er enige om at gifte os, selvom jeg ikke har været nede på de blåfrosne endnu, men det må jeg jo se at få gjort. Min kæreste har nemlig været gift som purung og stak af fra manden kort efter. Hun er altså teknisk set gift. For at være helt ærlig aner jeg ikke hvordan man får fixet den i katolske Filippinerne, men jeg tror det er op ad bakke og frygter det værste. Så det bliver nok ad åre. I mellemtiden må vi så tage til takke med de 3 måneder i ny og næ.
Også tak til Captain for et par gode råd og jeg synes nu den med de to søfolk var ret munter. Håber de har fået et godt grin.
Slutteligt vil jeg sige tusind tak for den seriøse behandling af mit lille 'besynderlige problem'. Af hjertet tak.
Bedste hilsner
Niels
Hej Niels,
Prøv mabuhay.dk. Der er mange gode råd. Da jeg første gang læste mabuhay kunne jeg ikke lide den da jeg opfattede den som brugsanvisning hvordan man bruger en filipina. Men senere synes jeg at der var mange gode råd hvordan man lever sammen med en Filipina. Jeg er så heldig, at jeg i mange år både i privat og i arbejde har været omgivet af Filipinske folk so mange de ting som måske kan komme som nærmest chock for dig er dagligdags til undertegnede. Og det er ikke for at præle. En lille eksempel fra i morges. Jeg bedt en filipinske dame slår op i telefonbogen efter en brillebutik. Det kunne hun ikke. Først tænkte jeg WHAT !! men så gik op til mig at den ø hun kommer fra har de ikke telefon... Så hvordan kan jeg forlange at hun skulle kunne bruge telefonbog. Til gengæld er hun mester til at tænde Petromax lamper og skifte glødenet i lamperne. Hvor mange danske kvinder kan gøre det ?? I stedet for at blive arrig i som en situation skal man tænke hvor kæmpestor oplevelse i 2006 er det at møde en ung kvinde som ikke kan bruge telefonbog men i stedet for klarer at udskifte glødenet i Petromax i bælgmørke. Det er betydelig nemmere at vise hende how telefonbog works end at lære dansk kvinde til at skifte glødenet i Petromax. Mange Filipinas er meget lærenem og praktiske anlagt. Alt godt for dig Niels og din kæreste ønsker Kaptajnen.
Hej Captain
På din opfordring tog jeg en større tur på mabuhay.dk og jeg vil da give dig ret et stykke af vejen. Der er udemærket information, men jeg er dog ikke glad for at der er kontakt annoncer. Ikke at jeg er sart, tværtimod, men gider man ikke engang forføje sig ned og se med egne øjne hvad det er for noget og eventuelt møde en dejlig pige, så er jeg stået af. Og så svært er det ikke.
Min gode ven PNO og jeg var alene i Dumaguete by og var inde i en video shop. Vi var i godt humør og lavede lidt skæg med pigerne i butikken. Jeg er sikker på at vi kunne have fået en god og dejlig veninde der, men vi var 'desværre' optaget og ingen af os ligner vel at mærke Bratt Pitt :-)
Jeg har noteret mig din forkærlighed for Petromax lamper. Selvom jeg har aftjent min værnepligt i marinen, har jeg ikke en anelse om hvad det er. Jeg giver dig dog ret i at selvom en filippinsk pige måske ikke er højt uddannet, så er dette ikke ensbetydende med at være dum. Tværtimod, men du må nok ringe til den optiker selv :-)
Tak for dit søde ønske til mig og kæresten.
Så må jeg også lige komme med et lille tillæg til den med kurrer på tråden internt i familien. Min 'svigermor' fik et ildebefindene da vi var på Negros og vi for op ad Cebu. Det var dog ingenting, men der var en regning på 5.500 peso. Den bad min kæreste mig om at låne hende pengene til og ville betale den af via nedsatte månedlige betalinger. Jeg betalte den selvfølgelig uden at løfte et øjenbryn, men onkelens del af familien gav ikke en centavo. Der er vist ikke så pokkers stort familie sammenhold i den familie og kort tid efter rejste de som sagt til Manila.
Jeg har skrevet en ret lang rejse rapport på engelsk fra den tur og jeg vil gerne lægge den ud til offentlig beskuelse, men jeg ved ikke om det er ok at poste noget på engelsk. Jeg gider ikke oversætte den, da den er lang som et år :-)
Bedste hilsner
Niels
Du har ret Niels. Det var også en af de grunde hvorfor jeg føler lille smule afsky for nogle såkaldte filipinske hjemmesider. De virker lidt køb og salg agtige til mig. Slavemarked. Meeennn... på den anden side ...jaa.. de fleste ægteskaber mellem filipinske kvinder og danske mænd er opstået via internettet. Og de fleste har det godt og er lykkelige. I Danmark er det også blivet normalt med blind dates o lign.. Jeg mødte min Filipina kæreste p.g.a. min arbejde. Men det kunne også have sket på nettet... Jeg kender flere par der har mødt hinanden på nettet og det ser ud til at går fint...
Well, jeg har travlt fordi jeg skal hente PIKO ( Filipinske risengrød kogt i kokosmælk ) hos en filipina fru. Jeg har aftalt afhentning kl. 1830 hvilket betyder at jeg kommer ca. 1915. Always arrive 45 minutes late for all events hvilket er helt acceptabelt og normalt hos Filipinerna. Når du kender filipinske kvinder som jeg gør p.g.a. mit arbejde og vennekreds så kommer du ikke til at sulte.. Du får gratis mad her og der... Og det smager godt.
Mvh. Kaptajn
Ps. Petromax er en tryklygte/ lampe der giver meget lys og varme. Populær i Filipinske landsbyer. Ulempe er at myg o. lign. nemt ødelægger glødenettet. Jeg bruger Petromax på min sejlbåd.
Ja Kaptajnen har fuldstændig ret, man kommer ikke til at sulte. Når man er sammen med andre dansk-filippinske par her i Danmark (som vi har været her i weekenden), ja så er der næsten aktivitet i køkkenet hele tiden. Vi plejer (os mænd) at drille dem med, at de spiser og snakker konstant. Men jo, dejligt mad.
Jeg vil lige runde den her af vedr. en forening. Vi var selv med på Varde Kaserne til julefrokosten. Det var arrangeret af nogen af dem vi ser en del til. Godt arrangement og dejligt at se de mange, der kom. Men der er ikke nogen formel forening bag initiativet. Som vi forstår det, så har man i mange år i Esbjerg afholdt nogen arrangementer hvert år. Men det har ikke rigtig kørt i den tid, hvor min kone og jeg har været sammen. Så derfor tog nogen folk fat herpå igen ligesom man spredte invitationerne noget mere ud i det syd, vest og midtjyske. Men da det ikke er en formel forening var der desværre også folk, som ikke blev inviteret (som jeg oplevede det).
Vi har ligeledes fået at vide, at der tidligere på vores kant også var de her kristne møder, vist nok kaldet "Couple for Christ", men at man ikke ønsker det mere, da pigerne oplevede, at de ting som de havde oppe og vende på disse møder meget hurtig kom ud i hele kredsen af filippinere/danskere. Min kone mener det stadig fungere i Odense, hvor hun har et par bekendte.
Og til Niels. Riza og jeg syntes det kunne være interessant at læse din "rapport" Niels. Også på engelsk. Man kan altid lære af andres erfaringer og oplevelser.
Hilsen
Jens
Hej Jens
Tak for svar
Jeg bor i det midtjyske, så ikke så langt fra dig tror jeg hvis det skulle komme, jeg havde taget nogle reklamer med sidste gang jeg var på filippinerne, så hun er klar over hvordan priser er her i danmark, så hun er helt på det rene med hvad det koster her at leve i danmark, det var hun meget glad for at samligne, du er også velkommen til at kontakte mig pr mail.
Hilsen
Palle
vBulletin® v3.8.4, Copyright ©2000-2012, Jelsoft Enterprises Ltd.