Se fuld version : Hotel og bungalows
Hej
Det er jo ikke ligefrem det første spørgsmål jeg kaster på dette forum så hvorfor ikke fortsætte. Jeg har tænkt over hvor vidt det er nødvendigt at forudbestille hotel eller bungalows forud for ankomst på de forskellige distinationer. På mine tidligere rejser har jeg erfaret at tilbuddene nærmest vælter ind når man står af bussen, flyet eller færgen. Er det lige sådan på Filippinerne? Eller risikerer jeg at stå uden tag over hovedet?
Venligst Graff
mette_1981
18-05-06, 12:54
Hej,
jo der er altid nogen som står klar med tilbud på resorts og hoteller, det kan man være sikker på. En god idé er også at læse Lonely Planets Philippines inden man ta'r afsted, den er en rigtig god guide efter min mening.
Bare husk at når der er særlige højtider som f.eks. påsken, så book i forvejen..
Mette Rasmussen
Har rejst rundt på Filippinerne 2 gange
Hej Mette og Graff
Jeg er meget enig i Mette's indlæg og generelt behøver man ikke reservere i lavsæsonen med mindre det lige er nogen af de meget efterspurgte hoteller. Det er nok mest i Manila. Husk at lavsæsonen er Maj til Oktober :-)
Om man skal tage et tilbud fra en sød dame på en færge osv. er jo et godt spørgsmål. Ingen tvivl om at du kommer til at betale hendes kommision, men det kan sagtens være de måske 100 php værd. Jeg har gjort det nogle gange hvor jeg kom til et sted jeg ikke anede hvad der var op og ned. Tag en nat og så gå ud og kig på udbuddet næste morgen og flyt eller bliv men 'prut'.
Forberedelse er en god ting. Læs en guide. Om du vælger Lonely Planets eller Jens Peters, som jeg har slået et slag for er lige gyldigt. Vælg den nyeste. Jens Peters skrev tidligere Lonely Planets Philippines.
Her kommer så mit kardinal punkt. Lad være med at følge den 'skide' guide hvad angår især hoteller. Der er rigtig mange der har læst dem og mange der går slavisk efter dem. Næh, det er på sider som dette man skal høste sin information. Så på med vanten og skriv dine erfaringer.
Bedste hilsner
Niels
Jeg støtter Niels' holdning til diverse rejse bøger. De er gode i forhold til at givet et overblik samt adresser og kontakt info til diverse ting, herunder hoteller m.m., ligesom man kan få et generelt indtryk af forholdene.
Men rejsebøgerne kan aldrig være 100%, da det virkelig vil kræve at research er dyb og effektiv. Det kan de ikke altid stå inde for.
Så rejsebøgerne er god generel fingerpeg, men kan aldrig erstatte de mange oplevelser, der kan deles her - selvom man også her skal tage udgangspunkt i, at vi mennesker jo er forskellige i vores krav, forventninger osv.
Hilsen
Jens
Ps. Jeg har ikke den store erfaring med rejsebøgerne på Filippinerne, hvis man undtager bøger om dykning :-) Men har brugt Bl.a. Lonely Planets bøger på andre rejser.
vBulletin® v3.8.4, Copyright ©2000-2012, Jelsoft Enterprises Ltd.